Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om sødestoffer til brug i levnedsmidler

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1087)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

10. september 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets reviderede grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler, KOM(2002) 375 endelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler

Kom(2002) 375 endelig

Ændringer er markeret med streg i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 375 endelig af 11. juli 2002 fremsendt forslagtil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler. Forslaget er oversendt til Rådet 11. juli 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95. Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er fremsat på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling, der er sket med hensyn til sødestoffer siden vedtagelsen i 1996 af den første ændring til sødestofdirektivet. Forslaget er således også efter en dansk vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet området allerede er EU-reguleret og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet ændringsforslaget følger op på den seneste tekniske og videnskabelige udvikling.

Formål og indhold

Ifølge forslaget indføres der en bestemmelse om, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed kan tage stilling til, om et stof er et sødestof i henhold til direktivet. Denne bestemmelse bringer sødestofdirektivet på linie med tilsvarende bestemmelser i direktiverne om farvestoffer og om øvrige tilsætningsstoffer (diversedirektivet).

Desuden ændres anvendelsesbetingelserne for to af de allerede tilladte sødestoffer. E 951, aspartam, tillades anvendt til isvafler. Og anvendelsesområdet for E 952, cyclaminsyre og to cyclamatsalte, indskrænkes således, at stoffet ikke længere må anvendes til konfektureprodukter herunder tyggegummi, og den tilladte mængde til læskedrikke nedsættes. Forholdet omkring E 952 er begrundet i, at Den Videnskabelige Komité for L evnedsmidler har nedsat værdien for ADI ( acceptabel daglig indtagelse), og at det ifølge oplysninger fra Danmark om indtagelse af stoffet er konstateret, at visse grupper af børn kan overskride denne ADI-værdi på grundlag af de gældende bestemmelser.

Herudover tillades to nye stoffer. Det ene stof, E 955, sucralose, er i øjeblikket tilladt i én medlemsstat i henhold til udviklingsklausulen i rammedirektiv 89/107/EØF, der giver medlemsstaterne mulighed for i en periode på højst to år at tillade nye tilsætningsstoffer anvendt på deres eget territorium. Derefter skal fællesskabet tage stilling til optagelse i det relevante direktiv. Bestanddelene i det andet stof, E 962, aspartam- acesulfamsalt, er to allerede tilladte sødestoffer, nemlig E 951, aspartam, og E 950, acesulfamkalium. Også dette stof er allerede tilladt i en medlemsstat.

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet de to stoffer og har ikke fundet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder ved anvendelse heraf.

Endelig præciseres én af de kategorier af fødevarer, som nævnes i direktivet.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Bestemmelser om tilsætningsstoffer er fastsat i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer og i Positivlisten af april 2000.

Konsekvenser

Udvidelserne for så vidt angår E 955 sucralose, E 962 aspartam-acesulfamsalt samt E 951 aspartam skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

Med begrænsningerne i anvendelsen af E 952 (cyclamat) skønnes det, at beskyttelsesniveauet samlet set forbedres ved forslagets vedtagelse.

En vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af både bekendtgørelsen og Positivlisten.

Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og umiddelbart skønnes det ikke at få økonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.

Høring

Forslaget har været sendt til høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg samt til en bred kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i henhold til fødevarelovens § 6, stk. 1.

COOP Danmark A/S kan tilslutte sig reduktionen i anvendelsen af cyclamat (E 952).

kan tilslutte sig reduktionen i anvendelsen af cyclamat (E 952).

FødevareIndustrien og Bryggeriforeningen/Danske Læskedrik Fabrikanter finder det uheldigt, at grænsen for anvendelse af E952 cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte er sat ned fra 400 mg/l til 350 mg/l.

og finder det uheldigt, at grænsen for anvendelse af E952 cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte er sat ned fra 400 mg/l til 350 mg/l.

Forbrugerrådet finder det positivt, at anvendelsesområderne for E 952 (cyclamat) reduceres, bl.a. fordi oplysninger fra Danmark viser, at ADI kan overskrides på grundlag af de hidtidige bestemmelser. Forbrugerrådet har ikke bemærkninger, hvad angår stofferne E 955 (sucralose) og E 962 (aspartam-acesulfamkalium).

finder det positivt, at anvendelsesområderne for E 952 (cyclamat) reduceres, bl.a. fordi oplysninger fra Danmark viser, at ADI kan overskrides på grundlag af de hidtidige bestemmelser. Forbrugerrådet har ikke bemærkninger, hvad angår stofferne E 955 (sucralose) og E 962 (aspartam-acesulfamkalium).

Danske Slagterier har ikke nogen bemærkninger til forslaget.

har ikke nogen bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen den 21. august 2002.