Grundnotat om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1085)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere | |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor.
Kære
Vedlagt sender jeg et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
G R U N D N O T A T
om
udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
1. Baggrund.
I forbindelse med det danske formandskab har Danmark fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor.
Baggrunden for forslaget er blandt andet, at det følger af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, at bestikkelse er et område af særlig relevans, når det gælder fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør strafbare handlinger i medlemsstaterne og straffene herfor.
Der findes en række internationale retsakter om bekæmpelse af bestikkelse. Rådet vedtog således den 26. maj 1997 en EU-konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater. Endvidere har Europarådet vedtaget en strafferetskonvention om korruption, der blev åbnet for undertegnelse den 27. januar 1999. Herudover vedtog Rådet den 2 2. december 1998 en fælles aktion om bestikkelse i den private sektor.
Forslaget til rammeafgørelse om bestikkelse i den private sektor tager udgangspunkt i den fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor, men går på en række punkter videre. Forslaget indeholder således en forpligtelse for medlemsstaterne til at ratificere EU-bestikkelseskonventionen og Europarådets strafferetskonvention om korruption. Herudover stiller forslaget visse minimumskrav til medlemsstaternes strafferammer p&arin g; området, ligesom forslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan træffes afgørelse om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for bestikkelse i den private sektor.
Forslaget er offentliggjort i EF-Tidende den 2. august 2002. Forslaget er endvidere forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.
2. Indhold.
Retsgrundlaget for udkastet til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra e), og artikel 34, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske Union (TEU).
Artikel 1 indeholder definitioner af visse udtryk i rammeafgørelsen.
indeholder definitioner af visse udtryk i rammeafgørelsen.Artikel 2 forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor.
forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor.For så vidt angår aktiv bestikkelse forpligtes medlemsstaterne til at kriminalisere forsætlig adfærd, der består i direkte eller gennem tredjemand at love, tilbyde eller yde en person, der i hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, en uberettiget fordel, uanset dennes art, for vedkommende selv eller for tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal udføre eller undlade at udføre en h andling.
For så vidt angår passiv bestikkelse forpligtes medlemsstaterne til at kriminalisere forsætlig adfærd, der består i direkte eller gennem tredjemand at anmode om eller modtage en uberettiget fordel, uanset dennes art, for sig selv eller tredjemand samt at tage imod et løfte herom, hvis man i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, for i strid med ens pligter at udføre eller undlade at udfø re en handling.
Både i relation til aktiv og passiv bestikkelse er det forudsætning, at adfærden udøves som led i forretningsmæssige aktiviteter.
Det følger af artikel 3, at medlemsstaterne skal kriminalisere medvirken til samt forsøg på de i artikel 2 nævnte lovovertrædelser.
Artikel 4 forpligter de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret bestikkelseskonventionen og Europarådets korruptionskonvention, til at ratificere disse konventioner senest et år efter rammeafgørelsens ikrafttræden.
forpligter de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret bestikkelseskonventionen og Europarådets korruptionskonvention, til at ratificere disse konventioner senest et år efter rammeafgørelsens ikrafttræden.I artikel 5 bestemmes det, at medlemsstaterne for så vidt angår de i artikel 2 nævnte lovovertrædelser samt forsøg herpå og medvirken hertil som minimum skal fastsætte en strafferamme på fængsel mellem 1 og 3 år.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der kan træffes afgørelse om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for bestikkelse i den private sektor, når særlige omstændigheder taler herfor, f.eks. fordi der er tale om gentagne lovovertrædelser.
Ifølge forslaget skal en fysisk person således under ovennævnte omstændigheder midlertidigt kunne frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, til at udøve virksomhed under visse former, eller til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Artikel 6 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres strafferetlige ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er omfattet af forslaget, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ, der handler på vegne af den juridiske person .
indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres strafferetlige ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er omfattet af forslaget, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ, der handler på vegne af den juridiske person .Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor f.eks. utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.
Efter forslagets artikel 7 er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for juridiske personer kan iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionelle og virker afskrækkende, herunder bødestraf og andre sanktioner, som f.eks. retten til at modtage offentlige ydelser og tilskud samt forbud mod at udøve erhvervsaktivitet.
Artikel 8 indeholder bestemmelser om straffekompetence og forpligter blandt andet medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemsstatens territorium.
indeholder bestemmelser om straffekompetence og forpligter blandt andet medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemsstatens territorium.Artikel 9 indebærer, at den fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor ophæves.
indebærer, at den fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor ophæves.Herudover fastslås det i artikel 10, at medlemsstaterne senest to år efter rammeafgørelsens vedtagelse skal have gennemført de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre rammeafgørelsen i national ret, mens det af artikel 11 fremgår, at rammeafgørelsen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.
3. Dansk ret.
3.1. Bestikkelse i den private sektor
Med henblik på at gennemføre Europarådets strafferetskonvention af 27. januar 1999 om korruption og den fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor i dansk ret blev straffelovens § 299, nr. 2, ved lov nr. 228 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.) ændret.
Efter straffelovens § 299, nr. 2, er det herefter strafbart ved varetagelse af en andens formueanliggende på pligtstridig måde at modtage, fordre eller lade sig tilsige gave eller anden fordel for sig selv eller andre (passiv bestikkelse). Det er endvidere strafbart at yde, love eller tilbyde en sådan gave eller anden fordel (aktiv bestikkelse). Overtrædelse af straffelovens § 299, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 mån eder.
3.2. Forsøg og medvirken
Efter straffelovens § 21, stk. 1, straffes handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når den ikke fuldbyrdes som forsøg. Efter bestemmelsens stk. 3 straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.
Efter straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse, alle der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til handlingen.
3.3. Bestikkelseskonventionen og Europarådets korruptionskonvention
Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 gennemførtes en række ændringer af straffeloven med henblik på gennemførelsen af bl.a. Konventionen af 26. maj 1997 om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (bestikkelseskonventionen) og Europarådets strafferetskonvention af 27. januar 1999 om korruption (Europarådets korruptionskonvention ) i dansk ret. Ved vedtagelsen af loven gav Folketinget samtidig samtykke til, at Danmark ratificerede de to konventioner.
Danmark har efterfølgende ratificeret Europarådets korruptionskonvention og bestikkelseskonventionen.
3.4. Rettighedsfrakendelse
Efter straffelovens § 78, stk. 1, medfører strafbart forhold ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.
Ifølge straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Efter straffelovens § 78, stk. 3, skal spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af erhvervsvirksomhed, indbringes for retten af anklagemyndigheden på begæring af enten den, der har fået afslag på ansøgning om en sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed. Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørg smålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles vedkommende myndighed.
Herudover følger det af straffelovens § 79, stk. 1, at den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlende virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Efter straffelovens § 79, stk. 2, gælder det samme om udøvelse af anden virksomhed, når særlige omstændigheder taler herfor. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.
Ifølge straffelovens § 79, stk. 3, sker frakendelsen på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 år forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
3.5. Juridiske personers strafansvar
Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med bøde, når dette er bestemt ved lov eller i medfør af lov.
I forlængelse heraf følger det af straffelovens § 306, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven.
3.6. Straffemyndighed
Under dansk straffemyndighed hører efter straffelovens § 6 handlinger, som foretages i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette.
Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed handlinger, som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant omr& aring;de, hvis den er strafbar også efter den dér gældende lovgivning.
Endvidere hører handlinger foretagne uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter straffelovens § 8, nr. 6, når udlevering af den sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere stra f end fængsel i 1 år.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Pligten til at kriminalisere den adfærd, der er nævnt i artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse, må anses for opfyldt ved straffelovens § 299, nr. 2, ligesom forslagets bestemmelser om forsøg og medvirken må anses som opfyldt i kraft af bestemmelserne i straffelovens §§ 21 og 23. Straffelovens § 299, nr. 2, opfylder endvidere forslagets betingelse om en strafferamme på mindst 1-3 års fængsel.
Som beskrevet i afsnit 3.3. har Danmark ratificeret bestikkelseskonventionen og Europarådets korruptionskonvention.
Forslagets bestemmelser om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for bestikkelse i den private sektor må anses for opfyldt ved straffelovens § 79, stk. 2.
Herudover må forslagets bestemmelser om strafansvar for juridiske personer og straffekompetence anses for opfyldt ved straffelovens § 306, jf. § 25 samt straffelovens §§ 6-8.
På den baggrund er det vurderingen, at udkastet til rammeafgørelse ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring.
Forslaget har været drøftet på møder i Justitsministeriets styregruppe vedrørende det danske EU-formandskab med deltagelse af blandt andet Rigspolitichefen, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeninge n, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Amnesty International og Det Danske Center for Menneskerettigheder.