EU-sager på justitsområdet under dansk formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1079)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere | |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der forventes at komme op under det danske formandskab (2. halvår 2002).
DOCUMENT_START>
Vedlagt sendes et orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der forventes at komme op under det danske formandskab (2. halvår 2002), idet Justitsministeriet skal anmode Udenrigsministeriet om at sende notatet til Folketingets Europaudvalg.
Tidspunktet for fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg bedes meddelt Justitsministeriet (kontorleder Tove Rune, ministerens forkontor, lokal 22703), idet notatet herefter vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.
/
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det danske formandskab (2. halvår af 2002)
Forbrugerkredit – forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)
Kommissionen forventes i den nærmeste fremtid at fremsætte forslag til et nyt direktiv om forbrugerkredit.
Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).
Forslaget forventes bl.a. at indeholde regler om annoncering, rådgivning mv. forud for indgåelse af en låneaftale, om databeskyttelse, om udformning af låneaftaler, herunder fortrydelsesret, om afgivelse af en række kreditoplysninger, om urimelige kontraktvilkår, om opfyldelse af låneaftaler, herunder misligholdelse, og om kautionsforhold.
I modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv forventes forslaget at omfatte lån, der sikres ved pant i fast ejendom, såfremt lånet er bestemt til andre formål end køb af fast ejendom eller om- eller tilbygning af ejerboliger.
Direktivforslaget vil formentlig ikke komme til at indeholde en generel minimumsklausul, hvorefter medlemslandene kan gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på beskyttelse af forbrugerne.
Grundnotat vil kort tid efter fremsættelsen blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF, 90/232/EØF og direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv)
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2002 et forslag til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv (KOM (2002) 244 endelig).
Direktivforslaget har til formål at modernisere de tre første motorkøretøjsforsikringsdirektiver og udvide anvendelsesområdet for reglerne i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Hensigten er navnlig at forbedre beskyttelsen af de skadelidte, at skabe klarhed om visse af definitionerne i direktiverne, samt at løse problemer, der ofte forekommer i praksis, for at sikre et mere effektivt indre marked for motorkøretø jsforsikring.
Forslaget indeholder bl.a. en forhøjelse af mindstebeløbene for forsikringsdækning, en udvidelse af forsikringsdækningen til også at omfatte cyklister og fodgængere, forsikringsdækning af passagerer i motorkøretøjer, hvor føreren er spirituspåvirket, samt en udvidelse af skadesbehandlingsreglerne i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv (der kun omfatter skader uden for skadelidtes bopælsland) til at omfatte alle skader. Sidstnævnte udvidelse indebærer bl.a., at skadelidte kan rette et direkte krav mod forsikringsselskabet, at selskabet inden 3 måneder skal give et begrundet erstatningstilbud eller svar, og at informationskontoret, der er oprettet ved det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, kan bistå skadelidte med at skaffe oplysninger om det skadevoldende køretøj og dets forsikringsforhold mv., selv om skaden er sket i skadelidtes bopæl sland.
Grundnotat vil blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg snarest muligt.
Meddelelse om europæisk aftaleret
Kommissionen har den 11. juli 2001 sendt en meddelelse om europæisk aftaleret (KOM (2001) 398 endelig) i høring.
Formålet med meddelelsen er at få skabt en bredere debat om europæisk aftaleret med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og interesserede parter, herunder virksomheder, jurister og andre sagkyndige fra den akademiske verden. Kommissionen ønsker med debatten at få belyst, om der som følge af forskelle i medlemsstaternes aftaleretlige bestemmelser er forhold, der hindrer, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og i givet fald at f&a ring; forslag til, hvordan disse problemer kan løses.
Grundnotat om meddelelsen er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalget den 13. september 2001.
Regeringens udtalelse om meddelelsen blev sendt til Kommissionen den 17. januar 2002.
Kommissionen har den 25. marts 2002 offentliggjort en redegørelse om reaktionerne på meddelelsen.
På baggrund af de modtagne høringssvar vil Kommissionen i løbet af efteråret 2002 udarbejde en grøn- eller hvidbog om europæisk aftaleret.
Meddelelsen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet den 14.-15. november 2002 (Konkurrenceevnerådet) til vedtagelse af eventuelle rådskonklusioner om Kommissionens grøn- eller hvidbog.
Forslag til ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport
Det forventes, at Kommissionen i løbet af efteråret 2002 fremlægger en rapport om transport af dyr, og at denne rapport ledsages af et forslag til ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport. De indledende drøftelser af forslaget forventes således at foregå under det danske formandskab.
Kommissionen afgav den 6. december 2000 en beretning om de erfaringer, medlemsstaterne har gjort siden gennemførelsen af Rådets direktiv 95/29/EF om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport. I beretningen anfører Kommissionen, at dyr ofte transporteres over lange afstande og herunder udsættes for en brutal og upassende behandling, ligesom de ofte er uegnede til at blive transporteret.
På rådsmødet (Landbrug) den 19. juni 2001 vedtog landbrugsministrene en resolution om velfærd for dyr under transport. Rådet opfordrede Kommissionen til at udarbejde en rapport om dyresundhed og dyrevelfærd i forbindelse med transport af levende dyr. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at fremsætte forslag til at forbedre beskyttelsen af dyrs velfærd under transport.
Kommissionens forslag forventes at blive et af hovedemnerne – for så vidt angår dyrevelfærd – under det danske formandskab.
Forslag til forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport
I oktober 2001 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (KOM /2001) 573 endelig).
Forslaget tilsigter at ophæve og erstatte Rådets forordning (EØF) 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.
Formålet med Kommissionens forslag er at forbedre og harmonisere fortolkningen, anvendelsen og håndhævelsen af den gældende rådsforordning ved at tydeliggøre, forenkle og ajourføre de fælles regler samt indføre foranstaltninger, der skal resultere i mere effektive og ensartede kontrolordninger og sanktioner i hele Fællesskabet.
Kommissionen anfører, at henset til den tid, der er forløbet, siden den nuværende forordning blev udstedt i 1985, har der været en sådan udvikling inden for transporterhvervet, at forordningen er blevet utidssvarende, ligesom de sager, som EF-domstolen har været forelagt, har vist, at forordningen ikke er tilstrækkelig præcis i formuleringerne. Det har endvidere vist sig, at fortolkningen ikke er harmoniseret, og at reglerne er vanskelige at kontrollere. Endvidere har der vist sig behov for at gennemføre regler om objektivt ansvar for arbejdsgiverne og give mulighed for at retsforfølge overtrædelser, der er begået i et andet land inden for Fællesskabet. Endelig anfører Kommissionen, at den digitale fartskriver ikke vil kunne administreres med de problemer, som er en konsekvens af den nuværende forordning.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-parlamentet om forordningsforslaget.
Forslaget var på dagsordenen for trafikministerrådsmødet den 25. og 26. marts 2002 til orientering og er foreløbigt på dagsordenen for rådet (transport, telekommunikation og energi) den 3.- 4. oktober 2002.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved aktuelle notater forud for rådsmøderne den 7. december 2001 og 25.-26. marts 2002.
Civilretligt samarbejde (retlige og indre anliggender)
Forslag til Rådets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, samværsret m.v.*
I forlængelse af et fransk forslag af 3. juli 2001 vedrørende en rådsforordning om gensidig fuldbyrdelse af afgørelser om samværsret og et kommissionsforslag af 6. september 2001 vedrørende samme har Kommissionen den 3. maj 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighed, om ophævelse af foro rdning (EF) nr. 1347/2000 og om ændring af forordning (EF) nr. 44/2001, for så vidt angår sager vedrørende underholdspligt.
Formålet med forslaget er at udvide reglerne for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i Bruxelles II-forordningen til at omfatte alle retsafgørelser om forældremyndighed og samvær mv. samt at samle de væsentligste elementer fra de to ovenfor nævnte forslag, som det hidtil ikke har været muligt at opnå enighed om i Rådet. Forslaget inkorporerer de eksisterende regler i Bruxelles II-forordningen, der således oph&a elig;ves, hvis forslaget vedtages.
Grundnotat vedrørende Kommissionens nye forslag er sendt til Europaudvalget den 20. juni 2002 og til Retsudvalget den 21. juni 2002. Sagen er endvidere forelagt begge udvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2002.
Det er usikkert, hvor langt forhandlingerne kan fremmes under dansk formandskab.
Retshjælp og andre finansielle aspekter i borgerlige sager*
Kommissionen har den 18. januar 2002 fremsat et forslag til direktiv om forbedret adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med grænseoverskridende sager gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp (fri proces mv.) og andre finansielle aspekter i borgerlige sager.
Formålet med forslaget er at garantere et passende retshjælpsniveau i forbindelse med grænseoverskridende sager. Fastsættelsen af visse mindsteregler har desuden til formål at sikre, at de økonomisk dårligst stillede kan få adgang til domstolsprøvelse og følgelig sikres adgang til det europæiske retlige område. Forslaget sikrer adgang til fri proces uanset bopæl. Forslaget sikrer endvidere, at der ved ydelse af fri proces og retshjælp tages hensyn til de supplerende omkostninger ved grænseoverskridende tvister. Forslaget indeholder en række mekanismer for samarbejde og information mellem medlemsstaterne med henblik på at gøre det lettere for de personer, der er involveret i en grænseoverskridende tvist.
Under spansk formandskab besluttede rådet at begrænse direktivets anvendelsesområde til kun at omfatte retshjælp i sager med grænseoverskridende virkninger og at fortsætte forhandlingerne på baggrund af et revideret tekstforslag.
Grundnotat vedrørende forslaget er sendt til Europaudvalget den 26. marts 2002 og til Retsudvalget den 23. marts juni 2002. Sagen er endvidere forelagt begge udvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2002.
Forslaget forventes at kunne færdigbehandles under dansk formandskab.
Et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav*
Kommissionen fremsatte den 18. april 2002 forslag til forordning om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
Formålet med forslaget er, at retsafgørelser og visse bekræftede dokumenter om ubestridte krav skal kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i de øvrige medlemsstater uden mellemliggende procedurer (såkaldte eksekvaturprocedurer). Der fastsættes en række minimumskrav, som de nationale procedurer skal opfylde, for at en retsafgørelse umiddelbart kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i de øvrige medlemsstater. Minimumskravene vedrører navnlig forkyndelsesmetoder og forkyndelsesfrister.
Ifølge forslaget kan det under fuldbyrdelsen alene gøres gældende, at retsafgørelsen er uforenelig med en anden retsafgørelse, mens indsigelser om dels, at afgørelsen strider mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelseslandet, dels at der ikke er sket forkyndelse i så god tid, at sagsøgte har kunnet varetage sine interesser, ikke kan gøres gældende.
Grundnotat vedrørende forslaget er sendt til Europaudvalget den 25. juni 2002 og til Retsudvalget den 20. juni 2002.
Forslaget forventes ikke at kunne færdigbehandles under dansk formandskab.
Indgåelse af aftale mellem Fællesskabet og Lugano-staterne om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område*
Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Lugano-konventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen, der hidtil har reguleret de samme forhold mellem EU-medlemslandene. Lugano-konventionen er trådt i kraft for alle EU-landene samt Norge, Island, S chweiz og Polen.
Med henblik på at opnå parallelitet mellem Lugano-konventionen og Bruxelles I-forordningen, der med virkning fra den 1. marts 2002 har erstattet EF-domskonventionen for 14 EU-landes vedkommende (dvs. eksklusiv Danmark), har Kommissionen den 22. marts 2002 fremsat forslag til Rådets afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ny Lugano-konvention.
Sagen er forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2002.
Det er usikkert, om forhandlingerne vil kunne indledes under dansk formandskab.
Indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører udbygning af Schengen-reglerne*
Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som Danmark ikke har mulighed for at tilslutte sig efter den særlige Schengen-procedure i artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. En eventuel dansk tilknytning til disse retsakter vil derfor alene kunne ske ved konkrete mellemstatslige aftaler mellem Danmark og F& aelig;llesskabet om de enkelte fællesskabsretsakter.
På det civilretlige område har Danmark efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg indtil videre anmodet om sådanne "parallelaftaler" i relation til Bruxelles I-forordningen (forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000, Forkyndelsesforordningen (forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000), Konkursforordningen (forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000) og Bruxelles II-forordningen (forordning (EF ) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000).
Den 30. april 2002 besluttede Kommissionen at anmode Rådet om mandat til at forhandle parallelaftaler med Danmark for så vidt angår Bruxelles I-forordningen og Forkyndelsesforordningen. Derimod fandt Kommissionen ikke tilstrækkeligt grundlag for at indgå parallelaftaler med Danmark vedrørende Konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen.
Sagen er senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet den 13.-14. juni 2002.
Forhandlinger vedrørende Bruxelles I forordningen og Forkyndelsesforordningen forventes at kunne indledes under dansk formandskab.
Politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Indledning
Det danske formandskab vil videreføre arbejdet med henblik på gennemførelse af handlingsplanen for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998. Dette vil ske i overensstemmelse med de politiske målsætninger og prioriteter, der er fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 19 99 og Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001, den flerårige handlingsplan for bekæmpelse af organiseret kriminalitet fra marts 2000 samt EU’s narkotikahandlingsplan fra juni 2000.
Der vil under det danske formandskab blive afholdt rådsmøder (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 14. – 15. oktober, den 28. – 29. november og den 20. december 2002. Der vil i den forbindelse ligeledes blive afholdt møde på ministerniveau med kandidatlandene den 14. – 15. oktober 2002. Under det danske formandskab vil der ligeledes blive afholdt møde på ministerniveau i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge m det danske formandskab vil afholde et Trojka-møde på ministerniveau med Rusland i november måned 2002.
Det danske formandskab vil fortsætte drøftelserne om de mange forslag til initiativer inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde, der allerede forhandles i EU-regi, og som ikke har kunnet færdiggøres under det tidligere spanske formandskab. Herudover har det danske formandskab fremlagt en række nye initiativer med henblik på at intensivere samarbejdet.
Narkotika m.v.
Gennemførelse af EU´s Narkotikahandlingsplan 2000-2004
På Det Europæiske Råds møde i Helsinki den 10. – 11. december 1999 godkendte stats- og regeringscheferne Den Europæiske Unions Narkotikastrategi 2000-2004. Strategien har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 4. oktober 1999 og den 2. december 1999. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene henholdsvis den 23. september 1999 og den 18. november 1999.
Efterfølgende er der udarbejdet en omfattende handlingsplan, der tager sigte på at udmønte strategien i konkrete tiltag. Handlingsplanen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 29. maj 2000 samt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (generelle anliggender) den 13. – 14. juni 2000. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene henholdsvis den 17. ma en 18. maj 2000. Handlingsplanen blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19. – 20. juni 2000.
Ifølge handlingsplanen påhviler det Kommissionen at foretage en midtvejsevaluering af gennemførelsen af narkotikahandlingsplanen og narkotikastrategien. Evalueringen vil munde ud i en rapport til Det Europæiske Råd i København i december 2002. Det forventes endvidere, at Kommissionens evalueringsrapport vil blive ledsaget af en række rådskonklusioner vedrørende EU’s fremtidige prioriteter på området.
Narkotikakriminalitet
Kommissionen fremsatte den 23. maj 2001 et forslag til rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for ulovlig narkotikahandel.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. juni 2002 blev der opnået politisk enighed om de væsentlige dele af forslaget, idet der dog fortsat udestår enkelte spørgsmål i relation til straffene for ulovlig narkotikahandel.
Det forventes, at Rådet under dansk formandskab når til endelig politisk enighed om forslaget.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotatet om sagen sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 8. april 2002. Endvidere blev sagen forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene den 30. maj 2002.
Indsatsen over for behandlingen af kriminelle stofmisbrugere
Det danske formandskab har fremsat et forslag til en rådshenstilling med henblik på en styrkelse af indsatsen over for behandlingen af kriminelle stofmisbrugere i forbindelse med afsoning. Forslaget til rådshenstilling indebærer, at medlemsstaterne opfordres til at sikre mulighed for afsoning i stoffri fængselsafdelinger. Endvidere lægges der op til, at samarbejdet mellem fængselsmyndighederne og sundhedsmyndighederne i medlemsstaterne styrkes – også i forhold til den behandlingsmæssige indsats efter løsladelse.
Rådet forventes at vedtage rådshenstillingen under dansk formandskab.
Tilnærmelse af medlemsstaternes praksis vedrørende artikel 75 i Schengen-konventionen
Artikel 75 i Schengen-konventionen regulerer udstedelsen af attester til brug for personer, der under udlandsrejser medbringer lægemidler indeholdende euforiserende stoffer ( de såkaldte "pillepas").
Efterspørgslen af "pillepas" har påført nogle Schengen-lande en ganske betydelig administrativ byrde, mens andre Schengen-lande ikke er blevet berørt i nævneværdig grad. Hertil kommer, at rejsende kun i ringe omfang bliver bedt om at forevise et "pillepas".
Det danske formandskab vil derfor gennemføre en kortlægning af medlemsstaternes anvendelse af reglerne om "pillepas" og på denne baggrund søge en tilnærmelse af medlemsstaternes praksis vedrørende artikel 75 i Schengen-konventionen.
Terrorisme
På baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 og et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001 med henblik på at drøfte mulighederne for at styrke bekæmpelsen af terrorisme. Rådet og Det Europæiske Råd vedtog i forbindelse hermed en række ko nklusioner vedrørende initiativer som led i en styrkelse af indsatsen på området.
Det danske formandskab har til hensigt at fortsætte arbejdet med gennemførelsen af konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 samt det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001, ligesom formandskabet i øvrigt vil fortsætte arbejdet med styrkelsen af det politimæssige og strafferetlige samarbejde om bekæmpels e af terrorisme.
Det danske formandskab vil fremsætte et forslag til profilanalyse af terrorister. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne udarbejder en fælles oversigt over, hvordan terrorister typisk opererer. Oversigten skal tjene som et fælles efterforskningsredskab, der kan gøre det lettere for medlemsstaterne at forebygge og bekæmpe terrorisme. Formandskabets forslag vil indebære, at medlemsstaternes udarbejdelse af profiler og opdateringen heraf forankres i Europol-regi.
Under dansk formandskab forventes endvidere gennemført en opdatering af listen over terrororganisationer til brug for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder samt udarbejdet en ny uklassificeret årsrapport om terrorisme og en ajourføring af den fortrolige sammenfatning og vurdering af terrorismetruslen i Europa.
Politisamarbejde
Elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
Det danske formandskab vil arbejde for, at der skabes bedre muligheder for elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, herunder navnlig vedrørende tidligere straffedomme, fingeraftryk og DNA-profiler.
Formandskabet agter således at fremsætte et forslag til en rådsafgørelse om elektronisk udveksling af oplysninger. Hensigten med forslaget er at skabe mulighed for, at en anmodning fra en medlemsstat til en anden medlemsstat vedrørende eventuelle oplysninger kan besvares inden for 24 timer på grundlag af et hit/no-hit søgesystem. Den efterfølgende udveksling af detaljerede oplysninger skal fortsat ske på grundlag af national ret.
Det forventes, at forslaget til rådsafgørelse samt et udkast til rådskonklusioner forelægges for Rådet under dansk formandskab med henblik på politisk enighed.
Forslaget til rådsafgørelse tillige med et grundnotat herom vil blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Task Force af Europæiske Politichefer
På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev det besluttet, at der bør etableres en europæisk operativ task force af politichefer, der i samarbejde med Europol kan udveksle erfaringer, oplysninger om bedste praksis og information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet samt medvirke til planlægningen af operative aktioner.
Der har været afholdt halvårlige møder blandt de europæiske politichefer under de tidligere formandskaber.
De europæiske politichefer vil på et møde under dansk formandskab drøfte task forcens arbejdsopgaver, herunder samarbejdet med blandt andet Europol. Det forventes endvidere, at det danske formandskab vil tage initiativ til, at task forcen drøfter bekæmpelsen af illegal indvandring, menneskehandel og pædofili.
Fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
Det danske formandskab vil fremsætte et forslag til rådsafgørelse om forbindelsesofficerer med henblik på at skabe mulighed for fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.
Formandskabet vil i den forbindelse arbejde for, at Europol får mulighed for i et vist omfang at anvende medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande og ved eksterne organisationer.
Det danske formandskab vil søge forslaget til rådsafgørelse vedtaget under dansk formandskab.
Forslaget til rådsafgørelse tillige med et grundnotat herom vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Europol
Revision af Europol-konventionen
Det følger af artikel 30 i Traktaten om Den Europæiske Union, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, og at Rådet inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal træffe en række foranstaltninger vedrørende Europol.
Endvidere er det i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 fremhævet, at Europols rolle bør styrkes.
I februar måned 2002 fremsatte det daværende spanske formandskab og det tidligere belgiske formandskab et forslag til en protokol om ændring af Europol-konventionen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. - 26. april 2002 blev der opnået politisk enighed om de dele af forslaget, der vedrører Europols adgang til at anmode medlemsstaterne om at indlede strafferetlig efterforskning i specifikke tilfæld e, Europols deltagelse i fælles efterforskningshold og de særlige regler vedrørende erstatningsansvar og immunitet i tilknytning hertil.
Forslaget er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 4. april 2002 og den 3. april 2002 tillige med et grundnotat herom.
Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med at styrke Europols rolle, og formandskabet har i den forbindelse fremsat et forslag til protokol om ændring af Europol-konventionen med henblik på at give Europol de nødvendige muligheder for effektivt at yde støtte til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Forslaget vil bl.a. indebære en udvidelse af Europols muligheder for at yde bistand i forbindelse med analyse af efterforskning sresultater, ligesom medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder vil få udvidet mulighederne for at anmode om bistand eller oplysninger fra Europol. Samtidig vil formandskabet arbejde for, at der sikres den nødvendige demokratiske kontrol med Europols aktiviteter samt fastlægges bestemmelser om adgangen til aktindsigt i Europol-konventionen.
Det danske formandskab vil arbejde for, at der i Rådet under dansk formandskab opnås politisk enighed om forslaget.
Forslaget til protokol om ændring af Europol-konventionen tillige med et grundnotat herom er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 15. august 2002 og den 12. august 2002.
Europols forbindelser med tredjelande, EU-organer og eksterne organisationer
Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med henblik på indgåelse af samarbejdsaftaler, herunder om udveksling af personoplysninger, mellem Europol og en række tredjelande, EU-organer og eksterne organisationer.
Der er indgået samarbejdsaftaler mellem Europol og blandt andre Interpol, Norge, Island, Polen, Ungarn, Estland og Slovenien.
Det forventes, at Rådet i løbet af 2. halvår af 2002 godkender samarbejdsaftaler mellem Europol og en række af kandidatlandene. Det danske formandskab vil endvidere arbejde for, at Rådet i løbet af 2. halvår af 2002 godkender en strategisk samarbejdsaftale mellem Europol og Rusland.
Endelig vil det danske formandskab lægge vægt på, at forhandlingerne om en aftale om udveksling af personoplysninger mellem Europol og USA afsluttes, således at Rådet under det danske formandskab kan godkende aftalen.
Anti-terrorisme enhed i Europol-regi
Som led i den styrkede indsats mod terrorisme på baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og i forlængelse af konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 samt det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001 er der i Europol-regi etableret en særlig anti-terrorisme enhed.
Enheden påbegyndte sit virke den 15. oktober 2001, i første omgang i seks måneder. Under det tidligere spanske formandskab blev det besluttet af fortsætte arbejdet i anti-terrorisme enheden i yderligere seks måneder.
På den baggrund vil det danske formandskab tage initiativ til, at der gennemføres en evaluering af enheden, og at der i den forbindelse tages stilling til, hvorledes og hvorvidt enheden skal fortsætte sit virke ud over det første år.
Ændring af Europols personalevedtægt
I medfør af artikel 30, stk. 3, i Europol-konventionen fastlægges de nærmere enkeltheder vedrørende Europols personale i en vedtægt, som vedtages af Rådet med enstemmighed efter udtalelse fra Europols Styrelsesråd og efter proceduren i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Vedtægten for Europols personale (personalevedtægten) blev vedtaget ved Rådets retsakt af 3. december 1998 og trådte i kraft den 1. januar 2000. Personalevedtægten er efterfølgende ændret ved Rådets retsakter af henholdsvis 2. december 1999 og 15. marts 2001.
I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direktør, der efter indstilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for en periode på fire år. Direktørens første embedsperiode efter konventionens ikrafttræden er dog fastsat til fem år.
Direktøren bistås af vicedirektører, hvis antal fastsættes af Rådet. Vicedirektørerne udnævnes af Rådet for en periode på fire år, idet der dog er fastsat en særlig regel for den første embedsperiode, hvorefter embedsperioden for den vicedirektør, som står direkte under direktøren, er på fire år, mens den første embedsperiode for den/de øvrige vicedirektører er på tre år.
Europols direktør og fem vicedirektører blev udpeget ved rådsafgørelse af 29. april 1999 med virkning fra den dato, hvor Europol påbegyndte sit arbejde. Antallet af vicedirektører er siden nedbragt til fire.
Den første embedsperiode for Europols nuværende ledelse udløber i de kommende år, og i den anledning har Belgien, Luxembourg og Nederlandene fremsat et forslag til Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale med henblik på at fastlægge de nærmere regler for blandt andet udnævnelse af Europols ledelse.
Det danske formandskab vil søge et udkast til ændring af Europols personalevedtægt godkendt under dansk formandskab.
Strafferetligt samarbejde
Eurojust
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust. Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat har efterfølgende udpeget et nationalt medlem af Eurojust, der tilsammen udg&o slash;r Eurojusts kollegium.
Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med etableringen af Eurojust. Herudover forventes det, at Rådet under det danske formandskab vil skulle godkende den del af forretningsordenen for Eurojust, der vedrører databeskyttelse. Endvidere forventes Eurojust under dansk formandskab at indlede drøftelser om samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere, herunder Europol.
Forslaget om oprettelse af Eurojust blev forelagt for Folketingets partier til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001. Et aktuelt notat blev sendt Folketingets partier den 29. november 2001. Efterfølgende blev de aktuelle notater sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 3. og 10. december 2001.
Endvidere blev forslaget forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 12. december 2001. Et aktuelt notat blev sendt til udvalget den 11. december 2001. Endelig blev forslaget til rådsafgørelse forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene den 14. februar 2002.
Forslaget om oprettelsen af Eurojust samt et grundnotat herom blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 22. september 2000.
Gensidig retshjælp i straffesager
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000 undertegnede medlemslandene EU-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager. Den forklarende rapport vedrørende konventionen blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2000.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 opfordrede stats- og regeringscheferne medlemslandene til fuldt ud at yde gensidig retshjælp i efterforskningen og retsforfølgningen af grov økonomisk kriminalitet, herunder i sager med skatte- og afgiftsmæssige aspekter.
Frankrig fremlagde på denne baggrund under det franske formandskab et udkast til en konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001 blev forslaget, der under forhandlingerne var blevet ændret til en tillægsprotokol til EU-konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager, vedtaget og undertegnet.
Det danske formandskab vil søge at færdiggøre udarbejdelsen af en forklarende rapport til protokollen med henblik på godkendelse af rapporten i løbet af 2. halvår 2002.
Udkastet til protokol til EU-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager (tidligere forslag til konvention om forbedring af gensidig retshjælp i straffesager, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminalitet) har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 17. oktober 2000 og den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene henholdsvis den 5. oktober 2000 og den 15. maj 2001. Forslaget er endvidere forelagt for Folketingets Retsudvalg til orientering og for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene den 9. oktober 2001.
Gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager
Gensidig anerkendelse af retsafgørelser er i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15. – 16. oktober 1999 i Tampere omtalt som hjørnestenen i det strafferetlige samarbejde inden for EU.
Rådet vedtog på sit møde den 30. november – 1. december 2000 et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Det fremgår af programmet, at bl.a. gensidig anerkendelse af bødeafgørelser skal have førsteprioritet.
Gensidig anerkendelse af bødeafgørelser
Sverige, Frankrig og Storbritannien fremsatte i efteråret 2001 et forslag til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødeafgørelser.
Forslaget har været behandlet under det tidligere belgiske og spanske formandskab.
Det forventes, at forslaget forelægges på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 14. – 15. oktober 2002 med henblik på politisk enighed.
Udkastet til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat herom sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 12. og den 18. februar 2002. Forslaget blev endvidere forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene den 30. maj 2002.
Gensidig anerkendelse af afgørelser om beslaglæggelse
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002 blev der opnået politisk enighed om forslaget til rammeafgørelse om gennemførelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af aktiver eller bevismidler, idet en række lande, herunder Sverige og Danmark, opretholdt parlamentariske forbehold. Der udestår fortsat enkelte tekniske spørgsmål i forbindelse med udkastet til rammea fgørelse. Det danske formandskab vil søge at færdiggøre drøftelserne om udkastet til rammeafgørelsen med henblik på, at udkastet vil kunne vedtages under det græske formandskab.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 31. maj 2001. Sagen er senest blevet forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002. Aktuelle notater blev sendt til udvalgene den 14. februar 2002.
Gensidig anerkendelse af afgørelser om konfiskation
Det danske formandskab har fremsat et forslag til rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af afgørelser om konfiskation.
Udkastet til rammeafgørelse forpligter medlemsstaterne til under visse betingelser at anerkende og fuldbyrde afgørelser om konfiskation truffet af en judiciel myndighed i de øvrige medlemsstater. Herudover indeholder udkastet til rammeafgørelse bestemmelser om deling af konfiskerede aktiver.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Rådet når til politisk enighed om forslaget under det danske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Aftale om strafferetligt samarbejde mellem EU og Norge/Island
Rådet vedtog den 10. marts 1995 en konvention om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i EU og den 27. september 1996 en konvention om udlevering mellem EU’s medlemsstater. Endvidere vedtog Rådet den 29. maj 2000 en konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s medlemsstater (2000-Konventionen).
Med henblik på at indgå aftaler mellem EU på den ene side og Norge og Island på den anden side vedrørende Norges og Islands anvendelse af de bestemmelser i de to udleveringskonventioner og de bestemmelser i 2000-konventionen, der ikke udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, vedtog Rådet den 10. juli 2001 en bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island om retligt samarbejde i straffesager.
Efter vedtagelsen af forhandlingsmandatet har Rådet den 16. oktober 2001 vedtaget en protokol til 2000-konventionen. Endvidere har Rådet den 13. juni 2002 vedtaget en rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Rådet vedtager et revideret mandat med henblik på formandskabets forhandlinger med Norge og Island om retligt samarbejde i straffesager, således at forhandlingsmandatet af 10. juli 2001 udvides til ligeledes at omfatte protokollen til 2000-konventionen og bestemmelserne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v.
Aftale mellem EU og USA vedrørende strafferetligt samarbejde og udlevering
På baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. september 2001 og et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001 med henblik på at drøfte mulighederne for at styrke bekæmpelsen af terrorisme. Rådet og Det Europæiske Råd vedtog i forbindelse hermed en række konklusioner vedrø ;rende initiativer som led i en styrkelse af indsatsen på området.
I konklusionerne lægges der op til en nærmere undersøgelse af mulighederne for at indgå en aftale mellem EU og USA på grundlag af TEU artikel 38 med henblik på at styrke det strafferetlige samarbejde om bl.a. terrorisme.
På den baggrund godkendte Rådet den 25. – 26. april 2002 et forslag med henblik på Rådets bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med USA om indgåelse af en aftale om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager.
Det danske formandskab har til hensigt at videreføre forhandlingerne mellem EU og USA på grundlag af forhandlingsmandatet, således at der under dansk formandskab kan opnås betydelige fremskridt i forhandlingerne.
Forslaget til forhandlingsmandat blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. – 26. april 2002. Aktuelle notater blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 11. og 15. april 2002.
Udkast til rådskonklusioner blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for det ekstraordinære rådsmøde den 20. september 2001. Et aktuelt notat om sagen blev sendt den 18. september 2001. Rådskonklusionerne blev efterfølgende sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 21. september 2001.
Endvidere blev Folketingets Europaudvalg den 21. september 2001 orienteret om det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd samme dag. Folketingets Europaudvalg modtog efterfølgende den 25. september 2001 en mundtlig redegørelse for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd, ligesom konklusionerne fra mødet er sendt til udvalget.
Gennemførelsen af rådskonklusionerne har endvidere været forelagt til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001. Et aktuelt notat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 2. oktober og 5. oktober 2001.
Gennemførelsen af rådskonklusioner har endelig været forelagt til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001. Et aktuelt notat blev sendt til udvalgene den 3. december 2001.
Forbindelserne med USA blev endvidere forelagt til orientering for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002. Et aktuelt notat blev sendt til udvalgene den 14. februar 2002.
Efterforskning af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden m.v.
Det danske formandskab har fremsat forslag til rådsafgørelse om efterforskning af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og lignende alvorlige forbrydelser med henblik på at videreudvikle samarbejdet på dette område. Efterforskningen i disse sager giver anledning til særlige vanskeligheder, fordi disse forbrydelser ofte begås under sådanne forhold og på steder, hvor det kan være vanskeligt at fremskaffe de n&oslas h;dvendige oplysninger vedrørende gerningens faktiske omstændigheder og vedrørende (med-)gerningsmændene. Erfaringerne har vist, at det er vigtigt at sikre et effektivt samarbejde mellem udlændingemyndighederne og de retshåndhævende myndigheder, herunder efterretningstjenesterne, med henblik på at undgå, at krigsforbrydere uretmæssigt opnår beskyttelse i medlemsstaterne.
Det danske forslag forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i fornødent omfang inddrages i udlændingemyndighedernes behandling af sager om opholdstilladelse, når der i forbindelse med disse konstateres forhold, der giver anledning til mistanke om, at ansøgeren har været involveret i krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser.
Forslaget til rådsafgørelse forventes vedtaget under dansk formandskab.
Rammeprogram på grundlag af afsnit VI i Traktaten om den Europæiske Union
I november måned 2001 fremsatte Kommissionen et forslag til rådsafgørelse om indførelse af et rammeprogram på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union - Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Rammeprogrammet skal erstatte de hidtidige finansieringsprogrammer inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde med henblik på bl.a. at sikre en bedre koordinering.
Forslaget vil ligeledes muliggøre finansieringen af private organisationers generelle omkostninger, når disse organisationer i øvrigt deler rammeprogrammets overordnede målsætninger.
Forslaget til rammeprogram forventes vedtaget under det danske formandskab.
Forslaget har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002. Aktuelle notater er sendt til udvalgene den 30. maj 2002.
Styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende rettighedsfrakendelser
Det danske formandskab har fremsat et forslag til rådsafgørelse om styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende rettighedsfrakendelser. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette et nationalt kontaktpunkt, der på anmodning fra et kontaktpunkt i en anden medlemsstat kan oplyse, hvorvidt der ved straffedommen eller som led i en straffedom er truffet afgørelse om rettighedsfrakendelse i forhold til en bestemt person.
Endvidere forpligtes hver medlemsstat til at foretage underretning til en anden medlemsstat om afgørelser om rettighedsfrakendelse, når den person, som afgørelsen om rettighedsfrakendelse vedrører, enten er statsborger, har fast bopæl eller driver virksomhed i denne anden medlemsstat.
Det forventes, at der under det danske formandskab vil kunne opnås politisk enighed om forslaget til rådsafgørelse.
Forhandlinger med tredjelande om indgåelse af samarbejdsaftaler vedrørende retshjælp
På den fælles samling i Rådet (Ecofin/retlige og indre anliggender samt civil beskyttelse) den 16. oktober 2001 udtrykte Rådet sin tilfredshed med det arbejde, der allerede var gjort med en modelaftale om gensidig retshjælp med såkaldt ikke-samarbejdsvillige lande og territorier, hvis finansielle institutioner og lovgivning ikke lever op til de kriterier, der anvendes af OECDs finansielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af hvidvask af penge (FATF).
Der er i det væsentlige enighed om udkastet til modelaftale, og det danske formandskab har derfor taget initiativ til en nærmere drøftelse af, hvilke af disse lande eller territorier som Unionen bør indlede forhandlinger med om gensidige retshjælpsaftaler.
På denne baggrund forventes det, at Rådet under dansk formandskab bemyndiger formandskabet til at indlede forhandlinger med et eller to lande eller territorier om indgåelse af gensidige retshjælpsaftaler.
Forslaget til modelaftale har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater er sendt til udvalgene den 30. maj 2002.
Strafferet
Bekæmpelse af svigagtig adfærd i forbindelse med offentlige kontrakter
Tyskland fremsatte den 20. marts 2000 et forslag til en rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse mod bedragerisk og anden konkurrenceforvridende adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige aftaler i det indre marked. Forhandlingerne om forslaget forventes at fortsætte under det danske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 30. oktober 2000 og den 6. november 2000.
Miljøkriminalitet
Det danske formandskab har til hensigt at fortsætte arbejdet med det danske forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet, som blev fremsat den 28. januar 2000.
Det forventes, at forslaget forelægges Rådet med henblik på vedtagelse under det danske formandskab.
Et notat om udmøntningen af det danske initiativ om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet bilagt det daværende forslag til en fælles aktion om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet blev den 21. januar 1999 sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Endvidere er forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet den 23. september 1999 sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg. Sagen er senest blevet forelagt for Folketingets Retsudvalg til orientering og for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater blev sendt til Folketinge sudvalg og Europaudvalg den 30. maj 2002.
Menneskesmugling
Det danske formandskab har til hensigt at færdiggøre arbejdet med det forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskesmugling, der med enkelte parlamentariske forbehold blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.- 29. maj 2001.
Forslaget til rammeafgørelse forventes således vedtaget under det danske formandskab.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 18. december 2000 og den 22. december 2000. Sagen er senest blevet forelagt for Folketingets Retsudvalg til orientering og for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater blev sendt til Folket Retsudvalg og Europaudvalg den 30. maj 2002.
Seksuel udnyttelse af børn
Kommissionen fremsatte den 22. december 2000 et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. – 26. april 2002 blev der opnået politisk enighed om væsentlige dele af forslaget. Der udestår dog fortsat spørgsmål vedrørende rækkevidden af en undtagelsesbestemmelse om produktion og besiddelse af pornografiske billeder samt vedrørende forslagets sanktionsbestemmelse.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Rådet når til politisk enighed om rammeafgørelsen i løbet af 2. halvår af 2002.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 17. maj 2001 og den 22. maj 2001. Sagen er senest blevet forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg med til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002. Aktuelle notater blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 30. maj 2002.
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad
Kommissionen fremsatte den 4. december 2001 et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Forhandlingerne om forslaget blev påbegyndt under det tidligere spanske formandskab.
Det danske formandskab vil søge at opnå politisk enighed om forslaget under det danske formandskab.
Forslaget til rammeafgørelse er tillige med et grundnotat om sagen sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 11. februar og den 18. februar 2002.
Bekæmpelse af IT-kriminalitet
Kommissionen fremsatte den 19. april 2002 et forslag til en rammeafgørelse om angreb på informationssystemer.
Det forventes, at Rådets behandling af forslaget vil blive påbegyndt under det danske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999, at medlemsstaterne i forbindelse med den indbyrdes tilnærmelse af deres strafferetlige regler og straffene herfor, i første omgang skal koncentrere sig om en række områder af særlig relevans. Et af de områder, der opregnes i den forbindelse, er bestikkelse.
På den baggrund har Danmark i forbindelse med det danske formandskab fremsat et forslag til rammeafgørelse om bestikkelse i den private sektor.
Forslaget er baseret på EU’s fælles aktion fra 1998 om samme emne og forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere såvel aktiv som passiv bestikkelse i den private sektor (returkommission). Herudover går forslaget på en række punkter videre end den fælles aktion, idet der i udkastet til rammeafgørelse tillige er fastsat mindstekrav til medlemsstaternes strafferammer for aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor, ligesom forsl ndeholder bestemmelser om rettighedsfrakendelse.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Rådet når til politisk enighed om forslaget under det danske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold
Det danske formandskab har – som led i fortsættelse af arbejdet med at sikre indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler og sanktioner på en række områder af væsentlig betydning – fremsat et forslag til rammeafgørelse om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold.
Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre, at der i alle medlemsstater kan ske konfiskation af udbytte og redskaber fra lovovertrædelser, der har en strafferamme på mere end 1 år. Herudover indeholder udkastet til rammeafgørelse en forpligtelse for medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at fastsætte bestemmelser om udvidet adgang til konfiskation hos lovovertræder, dennes ægtefælle eller samlever samt hos j uridiske personer, som lovovertræderen eller dennes nærmeste har en bestemmende indflydelse på.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Rådet når til politisk enighed om forslaget under det danske formandskab.
Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Foranstaltninger til beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald
Overfald på eksportchauffører udgør et stigende problem i en række europæiske lande, og det danske formandskab har på denne baggrund fremsat et forslag til en rådshenstilling om foranstaltninger til beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald. Forslaget fokuserer navnlig på styrkelse af sikkerheden på udsatte transportruter, på lettere adgang til information om sikre rastepladser, på forbedring af s tøtten til transportchauffører, der har været udsat for voldelige overfald, samt på styrkelse af Europols rolle i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af denne type kriminalitet.
Det danske formandskab vil arbejde for, at forslaget til henstilling vedtages under dansk formandskab, og at henstillingen drøftes med kandidatlandene.
Kriminalitetsbekæmpelse
Korruption
Ved resolution 55/61 af 4. december 2000 besluttede FN’s Generalforsamling at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et internationalt instrument om bekæmpelse af korruption. En ekspertgruppe mødtes i perioden 30. juli - 3. august 2001 med henblik på at forberede forhandlingerne om et internationalt instrument på området, og der er efterfølgende indledt forhandlinger i en særlig arbejdsgruppe med henblik p ; udarbejdelse af en konvention. Under det belgiske og spanske formandskab vedtog Rådet to fælles holdninger blandt medlemsstaterne under konventionsforhandlingerne i FN-regi. Det danske formandskab har fremsat forslag til en tredje fælles holdning vedrørende en række yderligere centrale spørgsmål i tilknytning til forhandlingerne.
Den tredje fælles holdning forventes vedtaget inden den næste runde af konventionsforhandlingerne, der finder sted i Wien i slutningen af september måned 2002.
Endvidere har Kommissionen fremsat et forslag til en rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til i nærmere bestemt omfang at deltage i forhandlingerne på Fællesskabets vegne.
Det danske formandskab vil arbejde for, at Kommissionens forhandlingsmandat ligeledes vedtages inden konventionsforhandlingerne i Wien.
Efterforskningsmetoder i relation til moderne informationsteknologi
Det danske EU-formandskab har fremsat forslag til en rådsresolution om efterforskningsmetoder i relation til moderne informationsteknologi, herunder om opbevaring af telekommunikationsdata. Forslaget omhandler opbevaring af data hos teleoperatører, behovet for adgang til dommerkendelser vedrørende aflytning m.v., samt efterforskningsmæssige problemer i forhold til krypterede data.
Forslaget forventes vedtaget under det danske formandskab.
Schengen-samarbejdet
Schengen-evaluering
Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet i overensstemmelse med handlingsplanen for evalueringen af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse, der blev godkendt af Rådet den 28. maj 2001.
Udkastet til handlingsplan blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001. Aktuelle notater blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 15. og 16. maj 2001.
Ifølge handlingsplanen skal der inden 2005 gennemføres landespecifikke evalueringer af Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig og Italien.
Ifølge handlingsplanen og den vejledende tidsplan skal der gennemføres evaluering af Belgien, Holland og Luxembourg under dansk formandskab i 2. halvår af 2002.
I handlingsplanen lægges der endvidere op til en evaluering af Schengen-reglernes anvendelse i de nuværende Schengen-lande med henblik på en analyse af den praktiske gennemførelse af Schengen-reglerne. På baggrund af evalueringsresultaterne vil der blive udarbejdet oversigter over den bedste praksis inden for udvalgte områder. Disse oversigter vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med kandidatlandenes forberedende arbejde med henblik på de p&ari ng;gældende landes gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne.
Udarbejdelsen af oversigterne blev indledt under belgisk formandskab. Rådet godkendte den 28. februar 2002 to oversigter over bedste praksis i forbindelse med Schengen-reglernes anvendelse for så vidt angår ydre grænsekontrol samt udsendelse og tilbagetagelse. Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med at udarbejde oversigter over bedste praksis. Der vil under dansk formandskab blive udarbejdet oversigter inden for områderne Schengen-informations systemet/ Sirene og visumsamarbejdet.
Storbritanniens og Irlands deltagelse i dele af Schengen-reglerne
Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. maj 2000 at give Storbritannien mulighed for at deltage i en række af Schengen-reglerne.
Endvidere besluttede Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2002 at give Irland mulighed for at deltage i en række af Schengen-reglerne.
Rådet vil skulle træffe afgørelse om de retlige og tekniske betingelser for Storbritanniens og Irlands deltagelse i en række bestemmelser vedrørende Schengen-informationssystemet, inden disse bestemmelser bringes i anvendelse i forhold til Storbritannien og Irland.
Storbritannien fremlagde under det belgiske formandskab en foreløbig plan for evalueringsarbejdet i forhold til Storbritannien. Ifølge den foreløbige plan skulle evalueringen være påbegyndt under det tidligere spansk formandskab og afsluttet helt under det dansk. Planen for evaluering af Storbritannien blev under det tidligere spanske formandskab justeret, således at evalueringen forventes påbegyndt under det kommende græske formandskab.
Irland har endnu ikke fremlagt en plan for evalueringen i forhold til Irland, men evalueringen vil efter al sandsynlighed følge evalueringen af Storbritannien.
Det danske formandskab vil på denne baggrund forberede evalueringen i tæt samarbejde med det kommende græske formandskab, Storbritannien og Irland.
Sagen vedrørende Storbritanniens deltagelse i dele af Schengen-samarbejdet har været forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg og for Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999. Aktuelle notater blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 18. november 1999. Sagen har endvidere været forelagt for Folketingets Ret sudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. maj 2000. Aktuelle notater blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 17. maj 2000 og den 18. maj 2000.
Sagen vedrørende Irlands deltagelse i dele af Schengen-samarbejdet har været forelagt for Folketingets partier med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6. – 7. december 2001. Et aktuelt notat blev sendt til Folketingets partier den 29. november 2001 og er efterfølgende sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Sagen har endvidere været forelagt for Folketi Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island, der blev afholdt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002. Aktuelt notat blev sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 14. februar 2002.
Schengen-informationssystemet
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetning om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hve rt medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.
Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indeholde oplysninger for så vidt angår 18 lande (de 15 deltagende Schengen-lande samt yderligere tre lande) og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for, at kandidatlandene til sin tid vil kunne deltage i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-informationssystemet. De relevante arbejdsgrupper i R&a ring;dets regi har derfor påbegyndt de indledende overvejelser vedrørende udviklingen og etableringen af SIS II.
Rådet besluttede den 28. - 29. maj 2001, at udgifter til udvikling af SIS II i 2001 afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør have højeste prioritet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der b&osla sh;r udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.
På denne baggrund vedtog Rådet i december måned 2001 henholdsvis en rådsforordning og en rådsafgørelse om udviklingen af SIS II, og Kommissionen har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.
De oprindelige forslag tillige med grundnotat herom blev den 19. og 20. september 2001 sendt til henholdsvis Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Forslaget til forordning blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001 forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg og for Folketingets Retsudvalg til orientering. Forslaget til rådsafgørelse blev ved samme lejlighed forelagt for udvalgene til orientering. Et aktuelt notat blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 og til Retsudvalget den 5. november 20 01.
Det danske formandskab vil fortsætte drøftelserne af såvel tekniske som juridiske spørgsmål i forbindelse med udviklingen og etableringen af SIS II.
En række af forslagene til nye funktionaliteter, herunder udvidelsen af adgangen til SIS, kan imidlertid gennemføres nu og behøver således ikke afvente udviklingen af SIS II. Det tidligere spanske formandskab har på denne baggrund udarbejdet to forslag om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, navnlig i forbindelse med terrorismebekæmpelse. Der er dels tale om et forslag til en rådsforordning med hjemmel i TEF afsni t IV og dels et forslag til rådsafgørelse med hjemmel i TEU afsnit VI.
Det danske formandskab vil fortsætte drøftelserne af disse forslag.
Forslagene tillige med grundnotat herom vil blive sendt til henholdsvis Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Revision af Sirene-Håndbogen
En forudsætning for en optimal udnyttelse af Schengen-informationssystemet er etableringen af de såkaldte Sirene-kontorer, der oprettes i de enkelte Schengen-lande. Sirene-kontorerne udveksler supplerende oplysninger i tilknytning til landenes indberetninger til Schengen-informationssystemet.
Videregivelse af oplysninger mellem Sirene-kontorerne sker i overensstemmelse med national ret. Schengen-landene har dog i fællesskab udarbejdet en såkaldt Sirene-Håndbog, der beskriver, hvorledes Schengen-landenes Sirene-kontorer bør indrettes med hensyn til placering, teknisk opbygning, opgaver, procedurer m.v.
Schengen-landene har igangsat en revision af Sirene-Håndbogen. Revisionsarbejdet forventes videreført under det danske formandskab.
Eksterne relationer
Samarbejdet med kandidatlandene vedrørende retlige og indre anliggender vil være en prioritet under det danske formandskab, og der vil især blive fokuseret på kandidatlandenes tilpasning af deres nationale lovgivninger til EU’s regler, navnlig i forhold til Schengen, kandidatlandenes institutionelle reformer og kandidatlandenes efterlevelse af retsstatsprincippet.
Herudover forventes det danske formandskab at inddrage kandidatlandene i konkrete, operationelle aktiviteter på det politimæssige og strafferetlige område i videst muligt omfang.
Kandidatlandene vil endvidere blive inddraget i EU’s indsats vedrørende bekæmpelse af terrorisme, ligesom det danske formandskab forventes at fortsætte forhandlingerne med kandidatlandene med henblik på at inddrage disse i gennemførelsen af EU’s Narkotikahandlingsplan.
Kandidatlandene er tillige blandt de prioriterede lande med hensyn til indgåelse af samarbejdsaftaler med Europol, og samarbejdet i forbindelse med førtiltrædelsespagten af 28. maj 1998 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet vil blive fortsat med fokus på bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Det danske formandskab vil fortsætte forbindelserne med Rusland på grundlag af EU’s handlingsplan for samarbejdet med Rusland om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet i marts måned 2000. Formandskabet vil i den forbindelse især prioritere områderne bekæmpelse af handel med kvinder og seksuel udnyttelse af børn. Formandskabet planlægger at afholde et trojka-møde sland. Endvidere vil Rusland blive inddraget i EU’s indsats vedrørende bekæmpelse af terrorisme. Rusland vil herudover blive inviteret til at deltage i en række møder og konferencer, herunder et trojka-møde om narkotikabekæmpelse.
Formandskabet vil tillige undersøge mulighederne for indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Europol og Rusland.
Det danske formandskab vil videreføre forbindelserne med Ukraine på grundlag af EU’s handlingsplan for samarbejdet mellem EU og Ukraine vedrørende retlige og indre anliggender, der blev vedtaget af Rådet den 7. december 2001. Formandskabet vil i den forbindelse prioritere områderne bekæmpelse af handel med kvinder og seksuel udnyttelse af børn. Ukraine vil blive inddraget i EU’s indsats vedrørende bekæmpelse af terroris
Det danske formandskab forventes ligeledes at arbejde for indgåelse af lignende handlingsplaner vedrørende samarbejdet om retlige og indre anliggender mellem EU og Hviderusland henholdsvis Moldova. Hensigten er, at EU herved vil have indgået samarbejdsaftaler med alle EU’s kommende naboer mod øst.
Den transatlantiske dialog vil navnlig angå bekæmpelse af terrorisme. Det danske formandskab vil i den forbindelse bl.a. fortsætte forhandlingerne med USA med henblik på indgåelse af en aftale om gensidig retshjælp og udlevering. USA vil blive inviteret til at deltage i en række møder, herunder et trojka-møde på embedsmandsniveau vedrørende narkotikabekæmpelse. Drøftelserne med Canada vil navnlig angå bekæmpelse af racisme og fremmedhad, organiseret kriminalitet, IT-kriminalitet, narkotikakriminalitet, hvidvaskning af penge og korruption. Canada vil blive inviteret til at deltage i en række møder, herunder et trojka-møde på embedsmandsniveau.
Dialogen med landene i Latinamerika vil blive fortsat og vil navnlig angå spørgsmål vedrørende bekæmpelse af narkotikakriminalitet. Det danske formandskab planlægger i den forbindelse i slutningen af september måned 2002 at afholde et ekspertmøde med de sydamerikanske lande vedrørende bekæmpelse af narkotikakriminalitet.
For så vidt angår Norge og Island vil det danske formandskab fortsætte forhandlingerne mellem Norge og Island og medlemslandene vedrørende Norge og Islands eventuelle tiltrædelse af relevante instrumenter inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender.
Som led i samarbejdet med Schweiz vil formandskabet videreføre forhandlingerne med Schweiz vedrørende tilslutning til Schengen-samarbejdet.
Det danske formandskab vil endvidere fortsætte trojka-dialogen med Europarådet.