Hjælpemenu

Hovedmenu

Tvangsfuldbyrdelsesdokument

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1062)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. august 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets høringsoversigt vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, KOM(2002) 159 endelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H Ø R I N G S O V E R S I G T

vedrørende

Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (KOM (2002) 159 endelig)* .

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns byret samt retterne i Odense, Roskilde, Ålborg og Århus, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen og Advokatrådet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, retterne i Odense, Roskilde, Ålborg og Århus, Den Danske Dommerforening samt Domstolsstyrelsen har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

2. Bemærkninger

Dommerfuldmægtigforeningen har anført, at man har noteret sig, at forslaget er omfattet af det danske forbehold og kun vil komme til at vedrøre Danmark, hvis der indgås særskilt aftale herom. Det er foreningens opfattelse, at sikkerheden for betaling af udestående fordringer på tværs af landegrænser er af afgørende betydning for international samhandel, og at det foreliggende forslag – selv om Danmark eventuelt ti lig;der Bruxelles I-forordningen – vil indebære en yderligere forenkling og hurtigere adgang til at opnå et fuldbyrdelsesgrundlag. Foreningen betragter det som en fornuftig løsning at afstå fra at søge en harmonisering af de processuelle regler på nuværende tidspunkt og i stedet søge debitors stilling sikret gennem processuelle mindstekrav.

har anført, at man har noteret sig, at forslaget er omfattet af det danske forbehold og kun vil komme til at vedrøre Danmark, hvis der indgås særskilt aftale herom. Det er foreningens opfattelse, at sikkerheden for betaling af udestående fordringer på tværs af landegrænser er af afgørende betydning for international samhandel, og at det foreliggende forslag – selv om Danmark eventuelt ti lig;der Bruxelles I-forordningen – vil indebære en yderligere forenkling og hurtigere adgang til at opnå et fuldbyrdelsesgrundlag. Foreningen betragter det som en fornuftig løsning at afstå fra at søge en harmonisering af de processuelle regler på nuværende tidspunkt og i stedet søge debitors stilling sikret gennem processuelle mindstekrav.

Det anføres endvidere, at det forhold, at eksekvaturproceduren hidtil ikke har indebåret væsentlige forsinkelser i Danmark, ikke må forlede til en antagelse af, at sagsbehandlingen sker lige så hurtigt og effektivt i resten af EU. Foreningen har gennem kontakter til udenlandske kolleger fået den opfattelse, at der er behov for tiltag som det foreliggende forslag. Foreningen finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde for vedta gelsen af et fælles EU-tvangsfuldbyrdelsesinstrument samt for, at Danmark får mulighed for at blive omfattet.

Advokatrådet

har anført, at man har noteret sig, at forordningen, såfremt forslaget vedtages, som følge af Danmarks forbehold over for EU’s civilretlige samarbejde ikke umiddelbart vil gælde i Danmark. Rådet finder, at det efter en eventuel vedtagelse af forslaget fra dansk side bør overvejes, om der kan blive tale om at indgå en parallelaftale med EU med tilsvarende indhold, da en sådan løsning er under udarbejd forhold til Bruxelles I-forordningen, som forslaget har væsentlig sammenhæng med.

Rådet kan principielt tilslutte sig formålet med forslaget, da det sigter mod at lette den frie bevægelighed for retsafgørelser for ubestridte krav. Imidlertid anser rådet det for meget tvivlsomt, om der i praksis eksisterer et større behov for et europæisk fuldbyrdelsesdokument henset til den netop indførte og meget forenklede anerkendelses- og fuldbyrdelsesprocedure i Bruxelles I-forordningen. Rådet opfordrer derfor til, at det ov ervejes at stille arbejdet i bero, indtil det kan konstateres, hvorvidt der reelt er problemer med den frie bevægelighed for civilretlige domme mv. under de nye regler.

Vedrørende indholdet af forslaget har rådet bemærket, at forslagets artikel 8 er retssikkerhedsmæssigt betænkelig, fordi bestemmelsen forbyder muligheden for at appellere en anmodning om attestering som et europæisk fuldbyrdelsesdokument, der hviler på en judiciel prøvelse af, om betingelserne i artikel 5 er opfyldt. Endvidere forekommer især artikel 9 om foreløbige retsmidler ganske vidtgående, da den synes at medf&osla sh;re, at kreditor har krav på at få anvendt foreløbige retsmidler, blot betingelserne – bortset fra endelighedsbetingelsen – for at få et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument udstedt, er opfyldt. I øvrigt er det uklart, hvad artikel 9 går ud på. Rådet finder endvidere, at forslagets artikel 5, litra b, burde indeholde en henvisning til artikel 72 i Bruxelles I-forordningen.

I øvrigt kan rådet tilslutte sig, at der stilles visse minimumskrav til proceduren i afsigelsesstaten og til forkyndelse mv. for at kunne attestere dommen som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument. Det forekommer dog ikke rådet umiddelbart logisk at indføre "reparationsreglerne" i artikel 19. Endelig anføres det, at forslagets artikel 22, stk. 1, bør udformes fuldstændig i overensstemmelse med Bruxelles I-forordningens arti kel 34, stk. 3 og 4, da forslagets artikel 22, stk. 1, med sin nuværende formulering indebærer en uberettiget udhuling af de nævnte bestemmelser i Bruxelles I-forordningen.

Link til hele bilaget