Grundnotat om fællesskabets statistiske program 2003-2007
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1057)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedr. Kommissionens forslag, KOM(2001) 683, til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 2003-2007.
Danmarks Statistik, Ledelsen 17. december 2001
Internationalt Sekretariat KVP/-
FEU-nr.: DST0018
Grundnotat vedr. Kommissionens forslag, KOM (2001) 683, til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 2003-2007
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 2003-2007, KOM (2001) 683 (endelig).
2. Faktuel fremstilling af forslaget
Fremsættelsesdato
Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har d. 28. november 2001 fremsat forslag til beslutning om Fællesskabets statistiske program 2003-2007. Beslutningsforslaget er oversendt til Rådet d. 30. november 2001. Retsakten efterfølger den eksisterende rådsbeslutning af 22. december 1998 (99/126/EF) vedr. Fællesskabets statistiske program 1998-2002.
Hjemmel og beslutningsprocedure
Beslutningsforslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 og Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker. Forslaget behandles i henhold til beslutningsproceduren, Fælles Beslutningstagen (co-decision), artikel 251.
Tidl. behandling i rådsregi
Forslaget har ikke tidligere været behandlet i Rådet.
Europa-Parlamentet
Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Forslagets formål
Foreliggende forslag til femårsprogram 2003-2007 udgør rammerne for den mere detaljerede årlige programlægning. Formålet med det foreslåede statistiske femårsprogram, der udgør det sjette af sin art, er at give et overblik over planlagte strategier, prioriteringer og arbejdsplaner for den kommende femårsperiode.
Forslaget tager sit udgangspunkt i: 1) nødvendigheden af at imødekomme et voksende politisk krav om nye samt tilrettede statistikker, der kan danne grundlag for gennemførelsen af EU-politikker, 2) behovet for at højne datakvaliteten gennem en tilpasning af samarbejdsrelationerne i et Europæisk Statistisk System (ESS) under udvidelse og 3) nødvendigheden af at få fastlagt prioriteringerne samt ressourceallokeringen inden for et statistiksystem med en konstant eller mindsket budgetramme.
Forslagets indhold
Den indholdsmæssige beskrivelse af retningslinier, hovedområder og målsætninger for de statistiske aktioner i femårsperioden 2003-2007 er i henhold til artikel 1 henlagt til bilag 1 (jf. nedenfor). I artikel 2 angives de vigtigste prioriteringsområder for de kommende års statistiske samarbejde: a) "Den Økonomiske og Monetære Union", b) "udvidelsen" og c) "konkurrenceevne, bær edygtig udvikling og den sociale- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden". Artikel 3 angiver den finansielle ramme for femårsprogrammet, og endelig anføres i artikel 4 procedurerne for overvågning og evaluering af femårsprogrammet.
Forslagets bilag 1 indeholder en oversigt over de fællesskabsstatistikker, der anses for nødvendige i forbindelse med en gennemførelse af Den Europæiske Unions politikker. Der angives retningslinier og målsætninger for en statistisk sektorstrategi for hvert politikområde i Amsterdamtraktaten med baggrund i en vurdering af forventede politiske tiltag – og heraf afledte statistikkrav - i femårsperioden, hvilket udmønter sig i en e af 20 politisk betingede statistiske indsatsområder. Hertil kommer en indledende omtale af de krav, statistiksystemet stilles overfor, i relation til udvidelsen af EU. For hvert af disse 21 afsnit anføres:
- en statistisk behovsanalyse for den kommende femårsperiode på det pågældende politikområde;
- en angivelse af påtænkte statistiktiltag og forventelige statistiske retsaktsinitiativer;
- en angivelse af hvilke eksisterende statistiskprogrammer, der understøtter en statistisk belysning af det pågældende politikområde.
Forslaget indeholder i sin egenskab af rammeprogram for statistiske aktiviteter i den kommende femårsperiode ingen selvstændig hjemmel til etablering af nye statistikker. Dette vil kræve vedtagelse af særskilte retsakter.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens begrundelse
Kommissionen anfører, at forslaget grundlæggende baserer sig på nærhedsprincippet i henhold til de retslige principper fastsat i: 1) Rådets afgørelse 89/382/EØF om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program, 2) Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og 3) Kommissionens afgørelse 97/281/EF om Eurostats rolle ved udarbejdelse af EF-sta tistikker. Kommissionens statistikkontor, Eurostat, har ansvaret for leveringen af fællesskabsstatistikker som grundlag for EU-politikkerne, men udøver i henhold til forslaget sin virksomhed i et nært samarbejde med medlemslandenes statistikmyndigheder baseret på statistikleverancer fra de nationale myndigheder. Det vurderes, at beslutningsforslaget er i overensstemmelse med henholdsvis nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk lovgivning
Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.
5. Høring
Hørte parter
Beslutningsforslaget fremstår som et helt overordnet ramme for det europæiske statistiske samarbejde og giver som sådan ikke anledning til høring af danske myndigheder eller organisationer. Forslaget har på europæisk plan været forelagt "The Statistical Programme Committee" (SPC – der omfatter medlemslandenes chefstatistikere), "The Com on Monetary, Financial and Balance of Payments Statistics" (CMFB – der omfatter de nationale statistikmyndigheder og centralbanker) samt "The European Advisory Committee on Statistical Information in the Economic and Social Spheres" (CEIES – der omfatter repræsentanter for statistikbrugere og dataleverandører).
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer ikke umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Det ligger dog inden for forslagets rammer, at der i den kommende femårsperiode vil blive taget en række initiativer til gennemførelse af nye statistiske forordninger, direktiver mv., der vil få afledte økonomiske konsekvenser for de nationale statistikproducerende myndigheder. Sådanne initiativer vil dog forudsætte gennemførelse af særskilte retsakter inden for de respektive statistikområder.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Beslutningsforslaget har i sin egenskab af rammeprogram for det europæiske statistiske samarbejde ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser. Dog kan det ikke udelukkes, at nye statistikretsakter, der initieres med udgangspunkt i det foreslåede femårsprogram, vil kunne indebære en forøget indberetningsbyrde, selvom de involverede statistikmyndigheder har betydeligt fokus på at nedbringe indberetningsbyrden for især virksomhederne. Omfanget heraf vil dog afhænge af de konkrete forslag, der måtte blive fremsat inden for de respektive statistikområder.
8. Forelæggelse i Folketinget
Beslutningsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg