Kopi SAU: Svar på spm. 139 om statusnotat over fiskale EU-forslag, fra skatteministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1051)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 446
(Løbenr. 19117)
Skatteministeriet J.nr. 02-618-3
Til
Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.139 af 1. juli 2002.
Svend Erik Hovmand
Spørgsmål: Med henblik på det kommende halvårlige samråd med finansministeren og skatteministeren bedes skatteministeren tilsende udvalget et statusnotat over fiskale EU-forslag.
Svar: Vedlagt er statusnotat over fiskale EU-forslag for 2. halvår af 2002.
Status over fiskale EU-forslag 2. halvår af 2002
Til udvalgets orientering følger hermed en kort beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag vedr. beskatning.
I. Direkte Beskatning
1. Skattepakken
Arbejdet med den skattepakke, som EU-landene indgik principaftale om den 1. december 1997, dvs.
- adfærdskodeks for erhvervsbeskatning,
- direktivforslag om beskatning af opsparing og
- direktivforslag om fælles ordning for beskatning af renter og royalties
er blevet fortsat i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutninger, som senest bekræftet af Rådet i Sevilla den 21. og 22. juni 2001, med henblik på at få pakken endeligt vedtaget inden årets udgang.
Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
En særlig adfærdskodeks-gruppe (med fast formandskab fra UK) fortsætter arbejdet med at se på, at EU-landene overholder adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (så de afvikler deres nuværende skattemæssige særordninger, som gruppens flertal bedømte i strid med kodeksen, og så de ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen). Gruppen skal endvidere undersøge forbedret administrativt samarbejde med udveksling af oplysni nger i sager om fastsættelse af interne afregnings-priser, hvor en international koncerns afdeling i et EU-land har intern samhandel med koncernens afdeling i et andet EU-land.
Gruppen aflagde den 14. maj 2002 rapport til ECOFIN om dette arbejde.
(Resumé
Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning.
En særlig adfærdskodeks-gruppe har undersøgt 271 skatteordninger i forhold til kodeksen. Gruppen aflagde i november 1999 rapport til ECOFIN om dens arbejde, hvor gruppens flertal vurderede, at 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i deres tilknyttede områder) strider mod kodeksen og derfor skal afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer fjernes). Nogle lande var ikke enig i vurderingen, og rapporten har fodnoter herom.
ECOFIN har ikke behandlet rapporten, som er offentliggjort.
Gruppens flertal vurderede bl.a., at de daværende danske holdingregler var i strid med kodeksen. Danmark argumenterede for, at denne vurdering ikke var korrekt. Danmark har alligevel gennemført ændringer, som imødegår, at danske holdingselskaber anvendes til at omgå andre landes udbyttebeskatning.
Aktuelt notat senest 27.maj 2002.)
Beskatning af opsparing
Kommissionen fremsatte den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, der svarer til Kommissionens forslag fra foråret 1998 med de ændringer, der følger af ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000 til 1998-forslaget.
Efter forhandlinger under det belgiske formandskab blev ECOFIN den 13. december 2001 enig om direktivforslagets indhold som grundlag for forhandlinger med vigtige 3.-lande.
Efter ECOFIN’s tidspIan skulle Kommissionen derefter i tæt forening med formandskabet forhandle med vigtige 3.-lande (USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino) om anvendelse af tilsvarende foranstaltninger som direktivets, ligesom EU-lande med relevante tilknyttede områder skulle forhandle med dem om anvendelse af samme foranstaltninger.
Det var desuden planen, at Rådet i juni 2002 skulle drøfte resultatet af forhandlingerne med 3.-landene og de relevante tilknyttede områder.
Holland og UK har oplyst, at deres relevante tilknyttede områder er positivt indstillet til at deltage i en ordning med automatisk informationsudveksling.
EU har konstruktive forhandlinger med USA samt Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino om informationsudveksling, men der er endnu ikke indgået en aftale.
Derimod blev EU’s forhandlinger med Schweiz først indledt i midten af juni 2002, og der er endnu ikke opnået noget resultat af forhandlingerne.
Det er planen, at forhandlingerne med Schweiz og de andre 3.-lande skal afsluttes så betids, at Rådet i løbet af anden halvdel af 2002 kan Rådet tage stilling til, om der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelse af tilsvarende foranstaltninger i 3.-landene og anvendelse af samme foranstaltninger i tilknyttede områder.
Når ECOFIN har vurderet, om der er opnået tilstrækkelige forsikringer vedr. tilsvarende foranstaltninger i de vigtige 3.-lande og samme foranstaltninger i relevante tilknyttede områder, skal Rådet vedtage direktivets endelige tekst inden 31. december 2002 - ved enstemmighed.
(Resumé
Formålet med direktivforslaget er at sikre, at personer i samme land og i samme økonomiske situation kan beskattes ens, uanset om de har placeret deres opsparing i deres bopælsland eller i et andet EU-land. En person skal altså ikke kunne omgå beskatningen i sit bopælsland ved at placere sin opsparing i et andet land og undlade at selvangive renteindtægterne.
ECOFIN vedtog den 18. – 19. juni 2000 i Feira nogle konklusioner, bl.a. at det langsigtede mål er en renteoplysningsordning, så et EU-land sikrer beskatningen af renteindtægter fra dette land ved at indsamle oplysninger om disse betalinger og videregive oplysningerne til rentemodtagers bopælsland. I en overgangsperiode på 7 år kan Belgien, Luxembourg og Østrig dog sikre beskatningen af renteindtægter fra disse lande ved at opkræve en kildeskat alingerne og overføre en del af denne skat til rentemodtagers bopælsland
ECOFIN vedtog den 26. november 2000 yderligere konklusioner, bl.a. om kildeskattens størrelse og overførslen af skatten til bopælslandet.
Kommissionen fremsatte den 18. juli 2001 et nyt direktivforslag, svarende til Kommissionens første forslag fra foråret 1998 med de ændringer, der følger af ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000 til 1998-forslaget.
ECOFIN blev den 13. december 2001 enig om direktivforslagets indhold som grundlag for forhandlinger med vigtige 3.-lande.
Aktuelt notat senest den 3. juli 2001).
Beskatning af renter og royalties
ECOFIN blev den 26. november 2001 enig om dette forslag, som først kan vedtages sammen med gennemførelsen af opsparingsforslaget og adfærdskodeksen.
(Resumé
Formålet med direktivforslaget er at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem virksomheder over landegrænserne.
Efter det nuværende system opkræver nogle EU-lande kildeskat af renter og royalties, som virksomheder i disse lande betaler til virksomheder i andre lande. Kildeskatten beregnes af betalingens bruttobeløb, uanset om der er omkostninger vedr. betalingen, og uanset at betalingen i nogle tilfælde slet ikke medfører en fortjeneste. I nogle tilfælde bliver kildeskatten opkrævet efter det pågældende lands sats for denne kildeskat, uanset at kildeskatten s kal beregnes efter en lavere sats efter landets dobbeltbeskatningsaftale med det land, hvor modtageren er hjemmehørende. I så fald må modtageren søge om tilbagebetaling af det overskydende beløb. Kildeskatten giver altså problemer med dobbeltbeskatning, likviditetsbelastning og administrativt besvær.
Efter direktivet må det land, hvorfra renter og royalties betales, ikke opkræve kildeskat af disse betalinger, når modtageren er hjemmehørende i et andet EU-land. Direktivet gælder dog kun for betalinger mellem direkte forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Grækenland, Portugal og Spanien skal dog have overgangsordninger, så de ikke er omfattet fuldt ud af direktivet i de første 8 år.
Aktuelt notat senest den 25. maj 2001).
2. Selskabsbeskatning
Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 6. november 2001 sin meddelelse om et indre marked uden skattemæssige hindringer – en strategi for at give selskaber et konsolideret beskatningsgrundlag for deres aktiviteter i EU. KOM(2001)582 final.
I meddelelsen bebuder Kommissionen, at den i løbet af 2002 vil holde tekniske møder med EU-landene om de målrettede initiativer, som meddelelsen lægger op til – med henblik på at påbegynde de nødvendige ændringer i 2003 og 2004.
Kommissionen har påbegyndt drøftelser med medlemslandene vedr. forslag til udvidelse af fusionsbeskatningsdirektivet og moder-/datterselskabsdirek-tivet. Kommissionen er ligeledes ved at etablere et Joint EU Transfer Pricing Forum.
På ECOFIN-mødet den 12. juli 2002 havde ministrene en orienterende debat om selskabsskattemeddelelsen, hvor de drøftede de målrettede og langsigtede løsningsforslag samt spørgsmålet om, hvorvidt den langsigtede løsning skulle kombineres med en minimumsskattesats. Drøftelsen resulterede i, at Rådet bad Kommissionen om at arbejde videre med de målrettede og langsigtede løsningsforslag, men med fokus på de målrettede løsninger.
(Resumé
Meddelelsen lægger på kort og mellemlangt sigt op til nogle målrettede initiativer og på længere sigt en omfattende løsning,, der skal fjerne de skattemæssige barrierer for selskabers grænseoverskridende aktiviteter i det indre marked:
Målrettede initiativer:
Kommissionen planlægger en vejledning for fortolkning af EF-domstolens vigtigste afgørelser for at koordinere efterlevelsen af disse afgørelser.
Kommissionen vil foreslå en udvidelse af moder/datterselskabsdirektivet, bl.a. så det omfatter flere selskaber, skatter og transaktioner.
Kommissionen vil foreslå en udvidelse af fusionsbeskatningsdirektivet, bl.a. så det omfatter flere selskaber samt omdannelse fra filial til datterselskab.
Kommissionen vil foreslå en udvidelse af kapitaltilførselsafgiftsdirektivet til at omfatte særlige transaktionsskatter (især på fast ejendom) ved grænseoverskridende transaktioner, omfattet af fusionsbeskatningsdirektivet.
Kommissionen vil foreslå en koordinering af EU-landenes gennemførelse af direktiverne samt udvikling af "best practice".
Kommissionen vil løse problemer som følge af begrænsninger i EU-landenes regler om fradrag for udenlandsk underskud.
Kommissionen vil foreslå en koordinering af EU-landenes transfer pricing regler (for prisfastsættelse ved intern samhandel mellem forbundne virksomheder).
Kommissionen vil foreslå at ændre voldgiftskonventionen til et direktiv.
Kommissionen vil foreslå, at EU-landene koordinerer forhandlinger om dobbeltbeskatningsaftaler med 3.-lande, bl.a. så aftalerne overholder pligterne efter EU-traktaten. Kommissionen ønsker på længere sigt at få indført en EU -modelkonventionen, som bl.a. skal sikre ensartede kildeskatter på udbytter, renter og royalties mellem EU-landene og 3.-lande eller evt. en multilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst for EU-landene.
Langsigtet løsning:
Kommissionen ønsker på langt sigt at foreslå en harmonisering af selskabsskattebasen, som vil medføre, at et selskab, som har aktiviteter i flere EU-lande vil kunne nøjes med at opgøre én samlet skattepligtig indkomst for hele selskabet efter ét sæt regler. Den samlede skattepligtige indkomst kan herefter fordeles mellem de EU-lande, hvor selskabet har aktiviteter, hvorefter landene benytter deres nationale skattesats på denne andel.
Aktuelt notat senest den 3. juli 2002)
3. Meddelelse om pensioner
Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension blev præsenteret på et rådsmøde i maj 2001. Meddelelsen blev behandlet i Rådet i 2. halvår 2001, og ECOFIN vedtog på mødet den 16. oktober 2001, at medlemslandene i overensstemmelse med meddelelsen nærmere skulle drøfte gennemførelsen af en ordning for informationsudveksling på pen sionsområdet. Endvidere skulle spørgsmålet om, hvordan man kan undgå dobbeltbeskatning eller ingen beskatning af grænseoverskridende pensionsydelser i de tilfælde, hvor der ikke er sammenhæng mellem medlemslandenes forskellige skatteordninger, tages op.
Under det spanske formandskab er etablering af en informationsudvekslingsordning herefter drøftet, mens substansdrøftelse af spørgsmålet om undgåelse af dobbeltbeskatning eller ingen beskatning er planlagt til den danske formandskabsperiode.
Der skal i overensstemmelse med ECOFIN-vedtagelsen fra 16. oktober 2001 afrapporteres til ECOFIN vedrørende begge emner inden udgangen af 2002.
(Resumé:
Formålet med meddelelsen er
- at lægge op til en vis koordinering, henset til forskellene i medlemslandenes beskatningssystemer på pensionsområdet, frem for en harmonisering,
- at afskaffe unødvendigt restriktive eller diskriminerende skatteregler,
- at præsentere midler til sikring af medlemslandenes skatteprovenuer.
Meddelelsen skal bl.a. ses som en opfølgning på Kommissionens direktivforslag om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og skal overordnet sikre, at det indre marked fungerer inden for dette område. Meddelelsen omfatter både vandrende arbejdstageres pensionsordninger og muligheden for, at en borger generelt kan oprette en pensionsordning i et andet medlemsland. Ifølge Kommissionen er medlemslandene ifølge traktaten forpligtet til skattemæssigt a t ligestille pensionsordninger, som en person opretter i en anden medlemsstat, med pensionsordninger i den pågældende medlemsstat. En række medlemsstater, herunder Danmark, giver ikke skattefradrag til indbetalinger til en pensionsordning, hvis den er oprettet i udlandet. Kommissionen vil i givet fald inddrage Domstolen.
Kommissionen foreslår, at der for grænseoverskridende pensionsordninger etableres en informationsudveksling mellem medlemslandene, samt at der, primært gennem dobbeltbeskatningsoverenskomster, findes en løsning på problemer med dobbeltbeskatning eller slet ingen beskatning i de tilfælde, hvor medlemslandenes forskellige skattesystemer ikke umiddelbart hænger sammen.)
II. Moms
1. Moms på elektronisk handel.
Sagen er afsluttet med vedtagelse af Rådets Direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser og vedtagelse af Rådets Forordning (EF) Nr. 792/2002 af 7. maj 2002 om midlertidig ændring med hensyn til yderligere foranstaltninger vedrørende elektronisk handel af forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms).
(Resumé:
Grundnotat oversendt den 18. oktober 2000. Aktuelt notat senest den 29. januar 2002).
2. Harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms, der er betalt i andre EU-lande.
Kommissionens dobbeltforslag fra juni 1998, KOM(1998)377, om harmonisering af fradragsreglerne og ændring af tilbagebetalingsproceduren for momsudgifter i andre EU-lande, har været drøftet ved flere møder på embedsmandsplan, men der har ikke hidtil været udsigt til enighed. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed.
Det danske formandskab har imidlertid fremlagt et kompromisforslag, som har været behandlet på to møder (henholdsvis den 3. juli og den 24. juli 2002). Den foreløbige gennemgang af forslaget i Fiskalgruppen (moms) har vist, at størstedelen af medlemslandene stiller sig positivt overfor kompromisforslaget. På et ECOFIN-møde den 4. juni 2002 blev der vedtaget en rådskonklusion, hvor det danske formandskab forpligtes til at arbejde på forslaget og fr emlægge en fremskridtsrapport inden udgangen af året.
Det danske kompromisforslag består fortsat af to dele:
I stedet for en harmonisering af fradragsreglerne på områderne personbiler, hotel- og restaurantydelser (som i Kommissionens forslag), har formandskabet foreslået, at man ophæver en "stand-still" klausul i 6. momsdirektiv, som har betydet, at medlemslandenes fradragsret har været "låst", således at fradragsretten kun kunne sættes op, men ikke sænkes. Kompromisforslaget vil således indebærer, at medlemslandene opnå r en øget fleksibilitet, når de skal fastsætte fradragsregler for personbiler, hotel- og restaurantydelser. For så vidt angår anden del af Kommissionens forslag om ændrede regler for tilbagesøgning af moms betalt i et andet EU-land, har formandskabet foreslået en edb-baseret løsning i stedet for den tidligere foreslået papirbaserede løsning.
Enkelte medlemslande har udtrykt forbehold overfor anden del af forslaget om ændring af reglerne for momstilbagesøgning, idet de er nervøse for at forslaget skaber øgede muligheder for svig.
(Resume
Kommissionens oprindelige forslag på fradragsområdet indebar en vis harmonisering, således at moms af udgifter vedrørende køretøjer inkl. personbiler skulle kunne fratrækkes fuldt ud, hvis køretøjet udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Anvendtes en personbil kun delvist erhvervsmæssigt, kunne medlemslandene dog begrænse fradraget til 50 pct. Endvidere foresloges mulighed for 50 pct. fradrag for moms af erhvervsmæssige ud gifter til logi, mad og drikkevarer. Fradrag kunne ske både for så vidt angår udgifter i eget land, dvs. det land, hvor virksomheden er etableret (og momsregistreret), og for udgifter afholdt i andre EU-lande (hvor virksomheden ikke er momsregistreret).
Med forslaget om tilbagebetaling foreslås bortfald af den forholdsvis tunge procedure for tilbagebetaling af momsudgifter i EU-lande, hvor virksomheden ikke er momsregistreret (8. momsdirektiv). I stedet for at virksomheden skal ansøge om tilbagebetaling af moms i de lande, hvor momsen er erlagt, skal disse momsudgifter i stedet for godtgøres over virksomhedens almindelige moms-regnskab i hjemlandet med efterfølgende udligning mellem medlemslandene.
Grundnotat er oversendt den 2. september 1998.)
3. Harmonisering af krav til momsfakturaer.
Sagen er afsluttet med vedtagelse af Rådets Direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift.
(Resumé:
Grundnotat oversendt den 14. februar 2001. Aktuelt notat af 22. november 2001).
4. Momsudvalget
I 1997 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af reglerne for momsudvalget, KOM(97)325. Forslaget har mødt modstand fra et flertal af medlemslande og har ikke været drøftet under de seneste formandskaber. Det forventes heller ikke drøftet under det danske formandskab.
(Resumé:
Forslaget indebærer, at visse momsbestemmelser vil kunne vedtages med kvalificeret flertal efter en komitéprocedure. I dag kan momsbestemmelser kun vedtages med enstemmighed af Rådet. Grundnotat er oversendt den 3. oktober 1997).
5. Beretning om de nedsatte momssatser
I henhold til artikel 12, stk. 4, i 6. momsdirektiv afgav Kommissionen i oktober 2001 en beretning om de nedsatte momssatser. I beretningen anføres, at Kommissionen vil foretage en revision af området i 2003 med henblik på at stille forslag om eventuelle ændringer af reglerne om nedsatte satser. Drøftelser omkring nedsatte momssatser vil foregå på baggrund af resultaterne af denne revision og en særskilt drøftelse af beretningen forventes derfo r ikke foretaget.
(Resumé:
Af beretningen fremgår, at der stadig er store forskelle i de momssatser, der anvendes i EU, og at dette medfører problemer, for eksempel i form af konkurrencefordrejning, som virker forstyrrende på det indre markeds funktionsmåde.
Det anføres, at erhvervslivet har påpeget, at anvendelsen af nedsatte satser medfører en række problemer, herunder blandt konkurrencefordrejning. Samtidig indgiver erhvervslivet en række anmodninger til Kommissionen om øget anvendelse af nedsatte satser for specifikke varer og ydelser.
Trods problemer med anvendelsen af nedsatte satser, er det Kommissionens opfattelse, at en væsentlig tilnærmelse af satserne kun er et langsigtet mål.
På mellemlangt sigt (i år 2003) vil Kommissionen - på baggrund af evalueringen af et forsøg om nedsatte satser på arbejdskraftintensive varer og ydelser – foretage en tilbundsgående revision af reglerne for nedsatte satser. Grundnotat er oversendt den 12. december 2001.)
6. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser
Forslaget er fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64 og vedrører moms af rejsebureauydelser.
Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977 blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport m.v.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Imidlertid kan bureauet så ikke fratrække indg&arin g;ende moms på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne momsregistreres i de forskellige medlemsstater, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser endeligt forbruges (hotel i Spanien sælges af hotelejeren og momses af denne). Visse lande som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde haft moms på rejsebureauydelser fik l ov til at opretholde momsfritagelsen, og skulle således ikke anvende den særlige momsordning. Med det indre marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (internethandel m.v.) er rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Både fordi den gældende særregel af Kommissionen vurderes at være uhensigtsmæssig på flere punkter, og fordi en ens momsmæssig behandling i branchen vil sikre mod konkurrenceforvridning, foreslår Komm issionen for det første, at særreglen ændres på en række punkter, så den bedre passer til branchens forhold og for det andet, at de eksisterende undtagelsesmuligheder ophæves. Desuden tager forslaget sigte på at afskaffe konkurrencefordrejning til skade for rejsearrangører, der har etableret sig i EU. De vigtigste 5 elementer i forslaget er:
- Forslag om at udvide særordningen til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.
- Forslag om at flytte beskatningsstedet til EU (kundens land), når rejsebureauydelser sælges fra et tredjeland til forbrug inden for EU.
- Forslag om at indføre en mulighed for efter nærmer regler at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en fastsat periode.
- Forslag om at bureauerne i enkelte (eller alle) situationer kan vælge at anvende de normale momsregler.
Forslag om at ophæve gældende undtagelser fra brugen af særreglerne.
En gennemførelse af forslaget vil betyde, at den nuværende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.
Resumé:
Under det spanske formandskab i første halvår 2002 har forslaget hidtil været til behandling på 3 møder i Rådets fiskale arbejdsgruppe for indirekte skatter. Der resterer stadig en række uafklarede spørgsmål og på nuværende tidspunkt er der derfor ikke udsigt til at der kan opnås enighed. Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2002.
III. Punktafgifter
1. Energibeskatning
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om rammedirektiv for energiafgifter (Kom(1997)30). Rammedirektivet skal træde i stedet for de eksisterende mineraloliedirektiver (92/81/EØF og 92/82/EØF).
Forslaget har været drøftet under flere formandskaber, senest under det spanske og nu under det danske formandskab. I DER’s konklusioner fra mødet i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 henstilles det til Rådet, at det når til enighed om åbning af energimarkederne og om vedtagelse af direktivet om energibeskatning senest i december 2002, idet der tages hensyn til vejgodstransportvirksomhedernes behov.
På sit møde den 20. juni 2002 tog Rådet (ECOFIN) formandskabets fremskridtsrapport om energibeskatning til efterretning. På mødet i DER i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 noterede man sig formandskabets fremskridtsrapport om energibeskatning og bekræftede den tidsplan for vedtagelsen, der blev fastlagt i Barcelona, sideløbende med aftalen om åbning af energimarkederne.
Det danske formandskab har på møder i juli diskuteret forskellige tekniske udeståender og fortsætter i september forhandlingerne på baggrund af et nyt konsolideret direktivudkast.
Energibeskatningen er sat på dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002 og den 5. november 2002.
Det danske formandskab fortsætter arbejdet med energibeskatningsdirektivet med henblik på at nå til enighed om vedtagelse af forslaget senest i december 2002, i overensstemmelse med DER’s konklusioner fra Barcelona og Sevilla.
(Resumé:
Med direktivforslaget søger Kommissionen at skabe en EF-ramme for beskatning af energiprodukter, der gør det muligt at omstrukturere de nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiken, uden at skade det indre marked.
Det eksisterende mineraloliedirektiv omfatter kun beskatning af mineralolieprodukter. Med det nye direktiv lægges der op til en udvidelse af anvendelsesområdet for beskatningen til, udover mineralolier, også at omfatte kul, gas og elektricitet.
Kommissionens direktivforslag er siden dets fremsættelse stødt på principiel modstand fra visse medlemsstaters side. Forslaget er herudover stødt på tekniske indvendinger fra de fleste medlemsstaters side. Disse forhindringer har betydet, at der endnu ikke har kunnet skabes enighed om forslaget
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 14. juni 2001 forud for mødet i Rådet (ECOFIN) den 19. juni 2002.
Grundnotat blev oversendt den 16. april 1997.
Supplerende grundnotat blev oversendt den 18. december 2001.).
2. Biobrændsler
Kommissionen fremsatte i december 2001 et forslag til ændring af mineraloliedirektiverne med henblik på at give bedre mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der indeholder biobrændstof. Det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende lempelserne for biobrændstoffer. Der er tale om en fælles ramme for de medlemsstater, der ønsker at fremme anvendelsen af biobrændstoffer ved hjælp af afgiftslempelser.
Medlemsstaterne er under det spanske formandskab blevet enige om udformningen af forslaget, men vedtagelsen afhænger af den endelige udformning af "Forslag til Rådets Direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport", idet det forudsættes, at der opnås en tilfredsstillende løsning for forslaget. Dette forslag lagde i sin oprindelige udformning op til tvungen anvendelse af en vis mængde biobrændstoffer. De fleste medlemslande kan ikke støtte dette, og ønsker i stedet vejledede mål for anvendelsen af biobrændstoffer.
Det forventes, at forslaget om afgiftslempelser for biobrændstoffer vil blive indarbejdet i energibeskatningsdirektivet, hvis dette bliver vedtaget og ovenstående forbehold kan løftes.
(Resume:
Forslaget er en del af en pakke fra EU-kommissionen, som indeholder følgende 3 ting: Meddelelse om alternative brændsler til vejtransport og om en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer, Forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport og Forslag til direktiv om ændring af direktiv 92/81/EØF for så vidt angår muligheden for at anvende en reduceret punktafgiftssats på bi obrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer.
Pakken har til mål at øge anvendelsen af alternative brændsler ved vejtransport med henblik på at forbedre forsyningssikkerheden og reducere drivhusgasemissionerne.
Mulighederne for forskellige afgiftsordninger for biobrændsler og fossile brændstoffer er i henhold til det gældende Mineraloliedirektiv i et vist omfang begrænset. I direktivforslaget om ændring af mineraloliedirektivet vil man give medlemsstaterne bedre mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der indeholder biobrændsler og for biobrændsler, og herved fremme udviklingen af biobrændstoffer.
Forslaget har senest været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 3. maj 2002.
Grundnotat blev oversendt 15. januar 2002. Supplerende grundnotat blev oversendt den 28. februar 2002.)
3. Diesel
Kommissionen har den 24. juli 2002 fremsat Forslag til en harmonisering af afgiften for diesel til kommerciel anvendelse. Den harmoniserede afgift skal indføres over en årrække og være gennemført senest i år 2010. Forslaget indeholder desuden et forslag om udligning af forskellen i afgiften på ikke-kommerciel diesel og benzin. Ved kommerciel anvendelse forstås lastbiler over 16 tons og busser. Det forventes, at forslaget om afgifter på diesel v il blive indarbejdet i energibeskatningsdirektivet.
Forslaget om beskatning af diesel er sat på dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002 som led i en generel drøftelse af energibeskatningen.
(Resume:
Harmoniseringen vil ske ved krav om, at afgiften på diesel til kommerciel anvendelse skal holde sig inden for et bånd. Båndet vil med tiden blive indsnævret. Senest i 2010 skal afgiften været harmoniseret. Afgiften på diesel vil løbende blive reguleret i forhold til udviklingen i prisindekset. Den foreslåede sats for 2003 er 350 € ± 100 € pr. 1000 liter for diesel til kommerciel anvendelse.
Efter forslaget skal afgiften på nationalt niveau på diesel til ikke-kommerciel transport minimum være på samme niveau eller over afgiften på diesel til kommerciel anvendelse.
Kommissionen ser ikke nogen miljømæssig begrundelse for, at diesel til ikke-kommerciel transport er lavere end afgiften på benzin til anvendelse i personbiler. Forslaget har således også som formål at opfordre medlemslandene til at udligne forskellen i afgifter på benzin og diesel til ikke-kommerciel anvendelse. Dette gøres ved at foreslå samme minimumsafgift på diesel til ikke-kommerciel anvendelse og på blyfri benzin.
Aktuelt notat oversendes snarest til Skatteudvalget.)
4. Edb-registrering af punktafgiftspligtige varer
Kommissionen fremsatte den 19. november 2001 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed – COM(2001)466 endelig.
Forslaget har været behandlet på to rådsarbejdsgruppemøder under det spanske formandskab. Retsgrundlaget for beslutningen er endnu ikke afklaret, ligesom også enkelte andre mere tekniske spørgsmål stadig udestår.
Kommissionens oprindelige forslag har hjemmel i traktatens artikel 95, der medfører fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet og dermed vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet. En række medlemsstater, herunder Danmark, har dog peget på anvendelsen af artikel 93 (harmonisering af indirekte afgifter), og dermed vedtagelse med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Danmark er overordnet set positivt indstillet over for forslaget, og med hensyn til retsgrundlaget foretrækkes artikel 93. Det afgørende er dog, at uenigheden om retsgrundlaget ikke må stille sig hindrende for, at selve beslutningen vedtages. Danmark bør således ikke i sidste ende afvise anvendelse af artikel 95 eller et alternativt retsgrundlag.
Af rådskonklusionerne fra ECOFIN-mødet den 4. juni 2002 fremgår det, at det danske og kommende græske formandskab har forpligtet sig til, at arbejde videre med beslutningen med henblik på vedtagelse heraf inden den 1. april 2003.
(Resumé:
Forslaget har udgangspunkt i konstateringen af, at den nuværende ordning fra 1992 med anvendelse af et administrativt ledsagedokument ved forsendelse af punktafgiftspligtige varer rundt i Europa ikke har kunnet dæmme tilstrækkeligt op for omfanget af svig.
På den baggrund blev der i 1997 nedsat en højniveauarbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en rapport, som identificerede problemerne med svindel og fremsatte løsningsforslag. I rapporten, som kom i april 1998, anbefalede gruppen Kommissionen og medlemsstaterne at udarbejde og indføre et edb-system til kontrol med varebevægelser mellem medlemsstaterne.
Rådet vedtog den 19. maj 1998 gruppens rapport. Rådet understregede betydningen af, at målsætningen på lang sigt bliver oprettelsen af et edb-baseret kontrolsystem, dog afhængig af udfaldet af Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse. Gennemførlighedsundersøgelsen, som lå færdig den 12. oktober 1999, viste at et sådant system teknisk set var gennemførligt.
Beslutningen opretter et fælles edb-system, som har til formål at muliggøre elektronisk fremsendelse af det administrative ledsagedokument og forbedre kontrollen hermed. Det administrative ledsagedokument er et papirdokument, som ledsager punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer mellem medlemsstaterne under suspensionsordningen – dvs. uden afgift. Desuden skal systemet bidrage til svigsbekæmpelsen, idet medlemsstaterne får mulighed for elektronisk ov ing;gning af de oplysninger, som udveksles mellem vareafsender og varemodtager og derved straks bliver informeret om igangværende transporter af punktafgiftspligtige varer. Endvidere har systemet til formål at forenkle omsætningen af punktafgiftspligtige varer under suspensionsordningen inden for Fællesskabet.
Forslaget medfører teknologiske og økonomiske forpligtelser for såvel Kommissionen som medlemsstaterne. Efter forslaget bevilges Kommissionen således en budgetramme på 35 mill. EUR.. Det skønnes, at udviklingsomkostningerne for den danske stat vil udgøre ca. 6 mill. kr. og de årlige driftsomkostninger ca. ½ mill. kr.
Grundnotat er oversendt den 9. januar 2002, supplerende grundnotat den 13. februar 2002 samt aktuelt notat den 2. juli 2002.)
IV Bil- og vejafgifter
1. Nyt direktiv om afgiftsfritagelse i forbindelse med flytning og midlertidig indførsel
Kommissionen fremsatte i begyndelsen af 1998 forslag til et nyt direktiv om afgiftsfritagelse for private motorkøretøjer, som indføres i forbindelse med flytning eller indføres midlertidigt, KOM(1998) 30. Mange medlemslande - herunder Danmark - ser problemer med forslaget, som alene har været til en kort præsentation i foråret 1998. Forslaget vil ikke blive taget op af det danske formandskab. Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen vil fremsætte et helt nyt forslag og trække det eksisterende forslag tilbage i forbindelse med offentliggørelsen af en meddelelse fra Kommissionen om bilbeskatning der forventes offentliggjort i begyndelsen af september 2002.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed.
(Resumé:
Det nye direktiv skal erstatte to direktiver fra 1983 om afgiftsfritagelse ved visse former for midlertidig indførsel og ved endelig indførsel i forbindelse med flytning. Forslaget vedrører vægtafgift og registreringsafgift. For køretøjer, der indføres i forbindelse med flytning foreslås fuldstændig fritagelse for registreringsafgift og lignende afgifter under visse betingelser. Med hensyn til afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel foreslås visse udvidelser af de eksisterende ordninger, bl.a. med hensyn til leje/leasing samt andres adgang til at anvende et midlertidigt indført køretøj. Endvidere foreslås, at personer med fast bopæl i ét land og arbejde i et andet får adgang til at anvende en udenlandsk registreret bil, der stilles til rådighed af den udenlandske arbejdsgiver. Grundnotat er oversendt den 4. maj 1998).
V. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig
1. Administrativt momssamarbejde
Kommissionen fremsatte i juni 2001 forslag om at ændre den retlige ramme for det administrative momssamarbejde (forordning 218/92 og direktiv 77/799/EØF). Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 215 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Det spanske formandskab har foretaget den første gennemgang af forslaget og det danske formandskab vil arbejde videre med forslaget. Af en konklusion fra ECOFIN den 12. juni 2002 fremgår, at der skal arbejdes for en vedtagelse af forslaget inden 1. april 2003.
Fra dansk side er vi overordnet set positive over for forslaget.
Den foreløbige gennemgang af forslaget i Fiskalgruppen (moms) har vist, at alle medlemslande er positive til forslaget til ny forordning om administrativt samarbejde, samt til principperne i de væsentligste dele af forslaget (én retlig ramme, udvidet anvendelsesområde for forordningen – udveksling af oplysninger med 3. lande - og øget decentralisering).
Drøftelser af retsgrundlaget i Fiskalgruppen tyder dog på, at retsgrundlaget vil blive ændret til traktatens artikel 93, som indebærer at Rådet med enstemmighed skal vedtage retsakterne (i stedet for artikel 95, som betyder vedtagelse med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Væsentligst set fra blandt andet dansk side er desuden, at Kommissionen vedrørende afgrænsningen mellem det administrative samarbejde og det retlige samarbejde har anført, at grænsen mellem de to områder ikke skal/må drages i tvivl. Forordningen skal kun dække det administrative samarbejde, og Kommissionen lagde vægt på, at dette er præciseret i artikel 36, stk. 2. Medlemslandene skal kun gøre for andre, hvad de kan gøre fo r sig selv.
Det må forventes at vi under det danske formandskab (sandsynligvis oktober) vil kunne få sagen sendt til ECOFIN til vedtagelse af fælles holdning eller fremskridtsrapport. Det kan ikke forventes at forslaget vedtages under dansk formandskab - men muligheden er til stede.
(Resumé:
Det foreslås, at der - i stedet for de nuværende to regelsæt - skabes én retlig ramme for det administrative samarbejde mellem medlemslandene på momsområdet.
Det overordnede formål med forslaget er at forbedre indsatsen mod momssvig ved at udbygge samarbejdet mellem de administrationer, der er ansvarlige for momskontrollen, således at embedsmændene i højere grad arbejder sammen, som tilhørte de en og samme administration.
Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser om mere decentraliseret samarbejde, mere bindende regler for samarbejdet og regler, der gør det lettere og hurtigere af videregive oplysninger. Grundnotat er oversendt den 25. juli 2001.)
2. Beslutning om et fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af afgifts- og skattesystemerne i det indre marked (Fiscalis 2007 programmet).
Kommissionens forslag af den 17. januar 2002 om Rådets og Parlamentets Beslutning om et fællesskabshandlingsprogram til styrkelse af afgifts- og skattesystemerne i det indre marked (Fiscalis 2007-programmet). KOM(2002)10. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 95, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 215 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Europa-Parlamentet har ved 1. læsning af forslaget vedtaget 7 ændringsforslag, hvoraf det forventes at Rådet vil acceptere principperne i de 3 og forkaste de øvrige. Væsentligt er i øvrigt, at medlemslandene er nået til enighed om at nedsætte det foreslåede budget for det 5-årige program fra Kommissionens forslag på 56 mio. EURO til 44 mio. EURO. Hovedparten af forskelsbeløb på 12 mio. EURO havde Kommissionen forudset skulle bruges til nye edb-systemer. Medlemslandene ønsker imidlertid ikke, at budgettet skal indeholde grundlag for finansiering af mere eller mindre ukendte systemer. Bliver der behov for at lave nye systemer må Kommissionen derfor forelægge Rådet og Europa-Parlamentet særskilte forslag om bevillinger til disse systemer.
Sagen blev behandlet i Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2002, hvor mandat til dansk godkendelse af Rådets fælles holdning blev givet. Den fælles holdning forventes vedtaget i skriftlig procedure med frist den 27. juli 2002, og vil umiddelbart herefter blive sendt til Europa-Parlamentet for 2. læsning.
(Resume:
Fiscalis-programmet blev vedtaget i 1998 som et femårigt fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked (Beslutning 888/98/EF af 30. marts 1998). Programmet, der trådte i kraft den 1.januar 1998, afløste Matthaeus-Tax programmet fra 1993. Programmet er løbende blevet evalueret af Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab. Kommissionen fremlagde således en foreløbig beretning den 30. juni 2001. Kommi ssionen konkluderer i dens foreløbige evaluering af programmet, at programmets virkninger på kort sigt er opmuntrende og at det betragtes som et værdifuldt og uundværligt hjælpemiddel for EU's finanspolitik, ligesom medlemsstaterne har givet udtryk for stærk opbakning bag programmet.
Den 17. januar 2001 har Kommissionen offentliggjort en meddelelse hvori Kommissionen vurderer om programmet bør fortsætte. Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at programmet har vist sig effektivt mht. at forbedre kontrol og bekæmpelse af svig inden for afgiftssystemerne, gjort det muligt for embedsmænd at fastlægge nye forvaltningsmetoder i samarbejde med andre skatteadministrationer samt udbredt vigtig viden og suppleret deltagernes erfaringer på særlige om råder. Rapporten har vist, at programmet, der ligeledes har udgjort retsgrundlaget for finansiering af en betydelig del af fællesskabets edb-støtteaktiviteter, har gjort det muligt at anspore til en bedre anvendelse og fordeling af de eksisterende skattekontrolsystemer. Programmet har endvidere bidraget til nye datamatiseringsprojekter på punktafgiftsområdet. Derudover har programmet gjort det muligt for de associerede lande, at få gavn af diverse seminarer og udveksling er. Det vurderes på denne baggrund, at programmets aktiviteter har vist sig at være gode investeringer og bør derfor videreføres. Programmet foreslås endvidere udvidet til også at omfatte direkte beskatning samt, at der sker en sammenkobling af programmets mål og de skattepolitikker som medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen har opbygget.
I det fremsatte forslag opstilles således klare mål for henholdsvis momsområdet, direkte beskatning, punktafgiftsområdet og for ansøgerlandene. Grundnotat er oversendt den 21. februar 2002.)
VI. Told - 1. søjle (primært Indre Marked)
1. Handlingsprogram for toldvæsenet i EF
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i EF (Told 2007), KOM(2002)26.
Der blev opnået politiks enighed om forslaget på Rådsmødet (Indre Marked) den 21. maj 2002. Forslaget, der skal vedtages i fællesbeslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet, er sat til afstemning i Europa-Parlamentet i begyndelsen af september, og sat på dagsorden for Rådsmødet (Indre Marked) den 30. september for endelig vedtagelse.
(Resumé
Formålet med Told-programmet er at garantere en anvendelse af fællesskabsbestemmelserne, som sikre samme resultater overalt på Fællesskabets område, dvs. få toldadministrationerne i de enkelte medlemslande til at fungere lige så effektivt og ydedygtigt, som havde de været én administration. Det aktuelle forslag forlænger og på visse punkter udvider det eksisterende handlingsprogram (Told 2002) indtil udgangen af 2007. I forhold til det hi dtidige program lægger det nye program større vægt på EU´s udvidelse, bekæmpelse af svig og udvikling af nye initiativer indenfor edb-området for at sikre mere standardiseret og korrekt behandling af data, der udveksles mellem erhvervsdrivende og medlemsstaterne. Med det sigte at reducere omkostningerne ved overholdelse af reglerne, lægger forslaget bl.a. op til at fremskynde udviklingen inden for papirløs told (e-told). Desuden indfører det nye pro gram krav om en mere konkret mål opstilling og evaluering/opfølgning end det tidligere).
2. Forslag om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge, KOM(2002)328.
Kommissionen oversendte den 27. juni dette forslag til Rådet og Parlamentet. Det drøftes pt. i Rådets arbejdsgruppe for toldunionen og blev den 1. juli præsenteret for Parlamentet.
Forslaget er sat på Rådsmødet (ECOFIN) den 8. oktober 2002.
(Resumé
På rådsmødet RIA-ECOFIN, den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at "overvågning af overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den daglige bekæmpelse af hvidvaskning" og Kommissionen blev opfordret til at undersøge mulighederne for "at forelægge et forslag om at skabe større sammenhæng mellem og styrke de gældende nationale bestemmelser, således at medlemsstaterne kan indfø re sådanne, samt tilrettelægge udveksling af information". På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 16. oktober 2001 fremlagde Kommissionen en mundtlig rapport.
Kommissionen har fremlagt rapporten til Rådet om kontrol med grænseoverskridende overflytninger af likvide midler. En operation om kontrol af kontante pengebeløb (operation "Monneypenny"), der blev gennemført af medlemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til februar 2000 viste, at der er tale om grænseoverskridende overflytning af betydelige likvide midler, som kunne omfatte hvidvaskning af penge. Operationen viste endvidere, at der er store forskelle melle m de kontrolforanstaltninger.
Efter begivenhederne den 11. september vil kontrollen med pengeoverførsler via pengeinstitutter nødvendigvis blive forstærket, og brugen af likvide midler kan blive mere almindelig som alternativ. Forslaget supplerer derfor hvidvaskningsdirektivet med foranstaltninger, der har til formål at indføre kontrol med likvide midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse. Efter forslaget skal der iværksættes et system med udveksling af oplysninger mellem de medlemsstater, der berøres af mistænkelige penge-overflytninger.)
3. Forslag om toldsuspensioner for forsvarsmateriel
Forslag til Rådets forordning om suspension af importafgifterne for visse våben og former for militærudstyr, KOM (88) 502 samt et kommende dansk Formandskabs kompromisforslag.
Forslaget, der er sat på Coreper den 17. juli 2002 for afklaring af en række forhold, er sat på Rådsmøde (Indre Marked) den 14.- 15. november 2002 med henblik på vedtagelse.
(Resumé
Baggrunden for den fornyede interesse for forslaget er, at 12 medlemslande, herunder Danmark, har fået en åbningsskrivelse om, at det retlige grundlag for indrømmelse af toldfri indførsel af forsvarsmateriel, er traktat stridig. Endvidere har Kommissionen sendt en åbningsskrivelse, hvori der er krav om, at Danmark betaler de ikke-opkrævede toldbeløb.
Danmark og de øvrige berørte medlemslande har derfor indledt drøftelser med Kommissionen om indholdet af en toldsuspensionsordning for forsvarsmateriel, der kan indsættes i det eksisterende forslag til rådsforordning vedrørende en toldsuspensionsordning for forsvarsmateriel, som Kommissionen fremlagde i 1988.)
4. Hvidbog om fremtidens præferenceregimer
EU-kommissionen har varslet offentliggørelse af en hvid- eller grønbog om fremtiden for toldpræferenceregimerne – med særlig vægt på de såkaldte oprindelsesregler.
Det danske formandskab har sat forslaget på dagsorden for Rådsmødet (Indre Marked) den 14.-15. november med henblik på vedtagelse af en resolution.
(Resumé
Meddelelsen forventes at lægge op til væsentlige ændringer af oprindelsesreglerne i de eksisterende told-præferenceaftaler, der i dag er indgået mellem EU og en lang række - især U- lande. Der har fra dansk side (også fra folketingets side) været stor opmærksomhed omkring disse regler, idet de eksisterende regler flere gange har givet anledning til, at EU-virksomheder - herunder en lang række danske virksomheder - har stået overfor e fteropkrævning af store beløb i for lidt indbetalt told.)
VII. Retlige- og indre anliggender (told - 3. søjle)
1. EU-Konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II)
Især på grund af bortfaldet af kontrollen ved de indre grænser var det hensigtsmæssigt at ændre Napoli I konventionen. Napoli II konventionen blev undertegnet i december 1997. Formålet med konventionerne er især at styrke EU-toldmyndighedernes samarbejde på de områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets kompetence, for eksempel bekæmpelse af narkotika, våben og børnepornografi.
Grækenland, Frankrig, Spanien, Luxembourg, Holland, Irland, UK og Sverige har pr. 21.5.2002 ratificeret konventionen. I foråret vedtog Folketinget et forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Napoli II konventionen. Konventionen er af Justitsministeriet sendt til høring. Høringsrunden er afsluttet, og Skatteministeriet vil i august måned 2002 anmode Udenrigsministeriet anmodet om at starte ratifikationsprocessen.
2. Retsakt om en protokol til ændring af konventionen (CIS-konventionen) om brug af informationsteknologi på toldområdet, for så vidt angår oprettelsen af et elektronisk sagsregister (FIDE) på toldområdet.
Det elektroniske sagsregister FIDE (står for "Fichier d’Identification des Enquétes Douanières"), der skal have til formål at støtte de myndigheder, der efterforsker toldovertrædelser.
Sagsregistret vil gøre det muligt at udveksle gensidig information om undersøgelser vedrørende svig, som medlemsstaterne behandler, men skal ikke anvendes som en database til udveksling af efterretninger eller oplysninger fra sagerne.
I Danmark foretager politiet al efterforskning, og sagsregistret vil derfor skulle benyttes af denne myndighed.
3. Rapport om fælles toldkontrolaktioner i 2001
Medlemsstaterne udfører hvert år en række fælles toldkontrolaktioner. I 2000 gennemførte medlemslandene 2 aktioner. Danmark deltog i begge aktioner.
Resultatet af 2001-aktionerne betragtes som gode, idet der under flere aktioner blev foretaget væsentlige beslaglæggelser af blandt andet narkotika og højt beskattede varer. Samtidig fremhæves vigtigheden af samarbejdet med såvel kandidatlande og øvrige 3.lande i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet.
Program for fælles toldkontrolaktioner i 2002
Medlemsstaternes toldmyndigheder udfører hvert år en række fælles kontrolaktioner. Toldkontrolaktionerne gennemføres på grundlag af bestemmelserne i Rådets resolution af 9. juni 1997 vedrørende en håndbog for fælles kontrolaktioner.
I programmet for 2002 er det foreslået at gennemføre 6 aktioner. Der er pr. 1. juli 2002 gennemført 4 aktioner. De 6 aktioner er henholdsvis en aktion rettet mod kokain i containere, der transporteres ad søvejen, en søaktion under dansk ledelse, en aktion mod illegal eksport af syntetisk narkotika, en aktion rettet mod smugling af heroin ad den såkaldte "Balkan rute", en aktion mod grænseoverskridende pengestrømme samt en aktion rettet mod smugling af
cigaretter og alkohol.
Vi kan fra dansk side godkende programmet for fælles toldaktioner for 2002.