Ændring af Paris-konvention om ansvar over for tredjemand på den nuklear energis område

OECD-konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område som ændret i 1964 og i 1982 (Paris-konventionen) indeholder regler om erstatning til ofre for civile nukleare ulykker. Efter Paris-konventionen påhviler hele ansvaret for skader, der forårsages af en nuklear ulykke, det pågældende nukleare anlægs indehaver. Uanset om det kan bevises, at indehaveren er skyld i ulykken, har han således pli gt til at betale erstatning op til et nærmere angivet beløb. Indehaveren har pligt til at være forsikret mod denne risiko. Konventionen indeholder endvidere bestemmelser om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i tilknytning til konventionen.

Paris-konventionen er tiltrådt af samtlige EU medlemsstater med undtagelse af Irland, Luxembourg og Østrig. Endvidere er konventionen tiltrådt af Norge, Slovenien og Tyrkiet.

I OECD regi har man siden 1997 forhandlet om et udkast til en ændringsprotokol til Paris-konventionen. Ændringsprotokollen har navnlig til formål at forhøje konventionens erstatningsbeløb. Endvidere gentages henholdsvis ændres Paris-konventionens regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i tilknytning til konventionen.

Den 22. december 2000 vedtog Rådet forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen). Forordningen trådte i kraft den 1. marts 2002.

Da retsgrundlaget for Bruxelles I-forordningen er EF-traktatens artikel 65, jf. artikel 61, litra c, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, der således ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til som bilag til Amsterdam-traktaten (forbeholdet vedr. retlige og indre anliggender). Danmark har dog ytret ønske om at blive tilknyttet forordningen på mellemstatsligt grundlag.

Med vedtagelsen af Bruxelles I-forordningen fik Fællesskabet såkaldt "ekstern kompetence" på de retsområder, som dækkes af forordningen. Dette indebærer bl.a., at Fællesskabet i forhold til de omfattede medlemsstater fik enekompetence til at forhandle om forpligtelser med tredjelande, som berører reglerne i Bruxelles I-forordningen.

I det omfang reglerne i udkastet til ændringsprotokol til Paris-konventionen berører Bruxelles I-forordningens regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, er forhandlingerne om ændringsprotokollen således omfattet af Fællesskabets eksterne kompetence.

På den baggrund har Kommissionen den 24. april 2002 fremsat et forslag til Rådets beslutning, hvorefter Rådet bemyndiger Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om ændringsprotokollen til Paris-konventionen på de områder, hvor Fællesskabet har ekstern kompetence.

På grundlag af drøftelser i det civilretlige udvalg den 15. juli 2002 fremlagde det danske formandskab den 18. juli 2002 et revideret forslag til Rådets beslutning, som blev godkendt af Coreper den 24. juli 2002.

Da Fællesskabets kompetence er baseret på en forordning, som Danmark ikke deltager i, deltager Danmark heller ikke i vedtagelsen af Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger.

Danmark handler således fortsat på egne vegne i relation til forhandlingerne om en ændringsprotokol til Paris-konventionen, idet den danske holdning dog fastlægges i tæt kontakt med Fællesskabet.

Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger forventes vedtaget i skriftlig procedure i begyndelsen af september 2002.

Den hurtige, skriftlige ekspedition i Rådet skyldes, at rådsbeslutningen skal vedtages samtidig med en anden rådsbeslutning, der bemyndiger medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at tiltræde den såkaldte bunkeroliekonventionen, hvor fristen for undertegnelse udløber den 30. september 2002. Sagen vedrørende bunkeroliekonventionen er tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002.

Ifølge formandskabets reviderede forslag til rådsbeslutning af 18. juli 2002 bemyndiger Rådet Kommissionen til inden for de områder, hvor Fællesskabet har ekstern kompetence, at forhandle om en ændringsprotokol til Paris-konventionen i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen.

I henhold til forhandlingsdirektiverne skal Fællesskabet inden for området af sin eksterne kompetence bevare det forslag til en ændring af bestemmelsen i Paris-konventionen vedrørende retternes kompetence, og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i tilknytning til konventionen, som blev accepteret af OECD Styringskomitéen for Nuklear Energi den 23. – 24. maj 2002.

Fællesskabet skal endvidere sikre, at anvendelsen af ændringsprotokollen til Paris-konventionen begrænses til de EU medlemsstater, som har tiltrådt den eksisterende Paris-konvention. Formålet hermed er at sikre, at Irland, Luxembourg og Østrig, som ikke deltager i Paris-konventionen, ikke ved de øvrige EU medlemsstaters senere ratifikation bliver bundet af ændringsprotokollen til konventionen.

Endelig bestemmes det, at Kommissionen skal underrette de øvrige forhandlingsparter om, at der inden for Fællesskabet vil blive iværksat en procedure, som har til formål at bemyndige EU medlemsstaterne med undtagelse af Irland, Luxembourg og Østrig til i Fællesskabets interesse at undertegne, ratificere eller tiltræde ændringsprotokollen til Paris-konventionen så hurtigt som muligt.

Forslaget til rådsbeslutning er endvidere bilagt udkast til en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, hvorefter Rådet og Kommissionen i enighed erklærer, at Kommissionen senest 3 måneder efter, at ændringsprotokollen til Paris-konventionen er endelig vedtaget, fremsætter forslag til en rådsbeslutning, der bemyndiger EU medlemsstaterne med undtagelse af Irland, Luxembourg og Østrig til i Fællesskabets interesse a t undertegne, ratificere eller tiltræde ændringsprotokollen til Paris-konventionen.

Forslaget er behandlet i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300. Europaparlamentet høres derfor ikke over forslaget.

Forslaget har ikke været sendt i høring.

Sagen har ikke tidligere været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Forslaget til Rådsbeslutning ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

Som anført under punkt 1, er forslaget til Rådets beslutning omfattet af det danske forbehold vedr. retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af beslutningen, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.