Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål om priser, fast ejendom

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1039)
diverse
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

14. august 2002

 

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 21. juni 2002 (Alm. del – bilag 882) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 33.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udenrigsministeriet

Europapolitisk kontor, j.nr. 400.L-1.

Spørgsmål nr. 33 (Alm. del – bilag 882) af 21. juni 2002:

"Regeringen bedes oplyse priserne på jord og fast ejendom i EU-landene og ansøgerlandene med sammenlignende eksempler. "

Svar:

Der eksisterer ikke umiddelbart sammenligneligt talmateriale på jord og fast ejendom i EU-landene og ansøgerlandene. Statistiske sammenligninger er derfor forbundet med nogen usikkerhed. Der er en betydelig variation i priserne på landbrugsjord, både internt i EU-landene og mellem EU- og kandidatlandene. Priserne er væsentligt lavere i kandidatlandene end i EU. Der spores ingen tendens til udligning. Væsentlige prisstigninger i kandidatlandene vil først kunne forventes efter EU-udvidelsen.

Priserne for landbrugsjord i EU-landene ligger inden for et meget bredt interval. Det højeste priseniveau findes i Holland med priser på omkring kr. 265.000 for en hektar. Danmark ligger i den lave ende med en typisk pris på omtrent kr. 94.000-104.000 pr. hektar ifølge oplysninger fra Told & Skat. Bygninger er i Danmark indeholdt i denne pris.

Priserne i Polen for en hektar landbrugsjord ligger i gennemsnit på ca. kr. 5.200, hvilket ligeledes udgør et typisk prisniveau for de øvrige kandidatlande.

Gennemsnitsprisen for en dansk gård på f.eks. 73 hektar er kr. 6,9 millioner. En tilsvarende gård i Holland ville koste omtrent 3 gange så meget, nemlig kr. 20 millioner. En sammenligning med Polen er vanskelig, da landbrugsjorden typisk sælges uden bygninger. Det skyldes den polske landbrugsstruktur med meget store statsejede bedrifter, som nu bliver udstykket.