Kopi SAU: EU-skemaoversigt

(vedr. ældre bilag henvises til skemaoversigt af 6. december 2001, jf. alm. del – bilag 12 (2001-02, 2. saml.)

(består af følgende tre dele: adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, beskatning af opsparing og beskatning af renter/royalties).

Politisk aftale om at undgå skadelig konkurrence vedr. erhvervsskatter

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministeriets notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Formandsskabets rapport vedr. skattepakken til Det Europæiske Råd 14.-15. december 2001, jf. alm. del – bilag 77 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 16 om ophævelse af ordninger i strid med kodeksen, jf. alm. del – bilag 67 (2001-02, 2. saml.).

Finansministerens talepapir fra samrådet den 7. december 2001 om ECOFIN 13. december 2001, jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, som består af følgende tre dele: adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, beskatning af opsparing og beskatning af renter/royalties.

Det Europæiske Råd i Nice den 7.-9. december 2000 besluttede, at arbejdet med den samlede skattepakke skal fortsætte med henblik på at opnå fuld enighed om vedtagelse af direktiverne og gennemførelsen af skattepakken som en helhed så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af 2002.

ECOFIN 5. juni 2001 besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe på højt niveau, der skal koordinere det videre arbejde med skattepakken, jf. alm. del – bilag 640 (2000-01). Arbejdsgruppen på højt niveau blev etableret af COREPER den 13. juni 2001, jf. alm. del - bilag 682 (2000-01).

ECOFIN har den 10. juli 2001 vedtaget en tidsplan for arbejdet med de enkelte dele af skattepakken frem til udgangen af 2002. Tidsplanen fremgår af alm. del – bilag 713 (2000-01).

ECOFIN 13. december 2001 aflagde rapport til det Europæiske Råd om fremskridt med arbejdet med skattepakken, jf. alm. del – bilag 46 og 77 (2001-02, 2. saml.).

Skattepakken forventes at indgå som en af de væsentligste prioriteringer under det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002, jf. at skattepakken ifølge tidsplanen skal vedtages inden udgangen af 2002. Det danske formandsskabs arbejde forventes at gå ud på at skabe enighed om, at EU-landene har gennemført tilstrækkelige ændringer af skatteordninger til at opfylde adfærdskodeksen og enighed om forlængelse af skadelige ordninger samt enighed om , at forhandlingerne med 3. lande og tilknyttede områderom rentebeskatningsdirektivet har givet resultater, der er tilfredsstillende for alle EU-lande, jf. alm. del – bilag 142 og 188 (2001-02, 2. saml.).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf.

Skatteministeriets statusnotat af 18. januar 2001, jf. alm. del – bilag 259 (2000-01) og

aktuelt notat af 22. november 2000, jf. alm. del – bilag 142 (2000-01)

Regeringen fremsatte den 10. november 2000 lovforslag om ændring af de danske holdingregler med henblik på at undgå, at de kan anvendes til at omgå andre landes beskatning (L 99). L 99 blev vedtaget af Folketinget 3. april 2001.

KOM(2001)400

Kommissionen har den 18. juli 2001 fremsat et nyt direktivforslag KOM(2001)400 og samtidig trukket sit direktivforslag fra 1998 tilbage KOM(1998)295.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministeriets notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Formandsskabets rapport vedr. skattepakken til Det Europæiske Råd 14.-15. december 2001, jf. alm. del – bilag 77 (2001-02, 2. saml.).

Finansministeriets og Skatteministeriets notat af 7. december 2001 om overgangsordning, 3. lande m.v., jf. alm. del – bilag 71 (2001-02, 2. saml.).

Finansministerens talepapir fra samrådet den 7. december 2001 om ECOFIN 13. december 2001, jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.)

(Vedrørende skattepakken som helhed henvises til omtale heraf ovenfor under adfærdskodeksen).

ECOFIN vedtog i juni 2000 konklusioner om, at det langsigtede mål er informationssystemet med henblik på at sikre beskatningen af renteindtægter ved indsamling/udveksling af oplysninger. I overgangsperiode på 7 år kan dog vælges ordning med opkrævning af kildeskat (Belgien, Luxembourg og Østrig), jf. nærmere om overgangsordningen i Finansministeriets og Skatteministeriets notat af 7. december 2001, jf. alm. del – bilag 71 (2001-02, 2. saml.).

ECOFIN 26.-27. november 2000 opnåede politisk enighed om direktivforslagets væsentlige indhold. Direktivet skal vedtages, når tilstrækkelige garantier for anvendelse i 3. lande og afhængige områder, dog senest 31. december-2002. Kommissionen er bemyndiget til at føre forhandlingerne med 3. lande i tæt forening med formandsskabet. Om sammenhængen i konklusionerne vedr. 3. lande, jf. Finansministeriets og Skatteministeriets notat af 7. december 2001, jf. alm. del – bilag 71 (2001-02, 2. saml.).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. Skatteministeriets grundnotat af 29. maj 1998, jf. alm. del – bilag 168 (1997-98, 2. saml.) og aktuelle notat af 30. april 2002, jf. alm. del – bilag 296 (2001-02, 2. saml.).

KOM(1998)67

Formålet med direktivforslaget er at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over landegrænser. Forslaget går ud på, at landet, hvorfra betalingen stammer, skal undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det land, hvor modtagende selskab er hjemmehørende (omfatter kun betalinger mellem koncernforbundne selskaber).

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Formandsskabets rapport vedr. skattepakken til Det Europæiske Råd 14.-15. december 2001, jf. alm. del – bilag 77 (2001-02, 2. saml.).

Finansministerens talepapir fra samrådet den 7. december 2001 om ECOFIN 13. december 2001, jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.)

(Vedrørende skattepakken som helhed henvises til omtale heraf ovenfor under adfærdskodeksen).

ECOFIN blev i november 2000 enig om indholdet af dette direktivforslag, men direktivet kan først vedtages sammen med vedtagelsen af adfærdskodeksen og opsparingsforslaget.

Skattepakken forventes at indgå som en af de væsentligste prioriteringer under det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002, jf. at skattepakken ifølge tidsplanen skal vedtages inden udgangen af 2002. Der forventes, jf enigheden om dette direktivforslag, ikke arbejde hermed under det danske formandskab, jf. alm. del – bilag 142 (2000-01).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. Skatteministeriets grundnotat af 25. august 1998, jf. alm. del – bilag 307 (1997-98, 2. saml.)

KOM(2001)582

ECOFIN har i 1999 pålagt Kommissionen at udarbejde analyse om selskabsbeskatning i EU. Analysen skal illustrere forskelle i EU-landenes effektive selskabsbeskatningsniveau og politiske problemer som følge heraf. Endvidere skal identificeres skatteregler, som hæmmer grænseoverskridende økonomisk aktivitet mellem EU-lande.

Kommissionen har på baggrund heraf den 23. oktober 2001 fremlagt meddelelsen "Mod et indre marked uden skattehindringer" med unbdertitlen "En strategi til at give selskaber et konsolideret beskatningsgrundlag for deres EU-dækkende aktiviteter KOM(2001)582.

Meddelelsen redegør for Kommissionens undersøgelse af de faktiske skattesatser i EU, der viser at forskellen i beskatningen skyldes den lovbestemte skattesats og ikke selve beskatningsgrundlaget. Kommissionen vil nøjes med at følge udviklingen vedrørende skattesatserne med henvisning til, at det er medlemsstaterne, der bestemmer satserne.

Kommissionen påpeger, at 15 forskellige skattesystemer giver problemer for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter og gør det indre marked mindre effektivt, og fremlægger en strategi i to faser for at fjerne problemerne. 1. fase består i en række ændringer og tilretninger af eksisterende regler vedr. EU-selskabsbeskatning. 2. langsigtede fase går ud på at skabe et konsolideret selskabsskattegrundlag i EU for virksomheder med aktiviteter i fl ere medlemsstater, således at disse gives mulighed for at opgøre deres beskatningsgrundlagefter kun ét regelsæt.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministeriets notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Artikel i Skat Udland om Kommissionens meddelelse om selskabsbeskatning, jf. alm. del – bilag 172 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 18 om forskelle m.v. i beskatningsgrundlag i EUlandene, jf. alm. del – bilag 115 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 15 om Kommissionens konklusion i meddelsen, jf. alm. del – bilag 114 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets grundnotat af 14. januar 2002, jf. alm. del – bilag 86 (2001-02, 2. saml.).

EU-specialkonsulentens EU-note om Kommissionens meddelelse om selskabsbeskatning, jf. alm. del – bilag 76 (2001-02, 1. saml.)

Kommissionen præsenterede sin meddelelse om selskabsbeskatning på ECOFIN 6. november 2001.

I meddelelsen bebuder Kommissionen, at den i løbet af 2002 vil holde tekniske møder med EU-landene om de målrettede initiativer, som meddelelsen lægger op til med henblik på påbegyndelse af nødvendige ændringer i 2003 og 2004, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriet har udarbejdet oversigt over forskelle/uligheder m.v. i beskatningsgrundlagene i de enkelte EU-lande, jf. alm. del – bilag 115 (2001-02, 2. saml.).

Den danske regering er enig i behovet for at afvikle skattemæssige hindringer for erhvervslivets aktiviteter i det indre marked. Det danske formandskab kan ventes at drøfte det videre arbejde i opføølgning på meddelelsen og vil arbejde med forslag i det omfang de fremsættes, jf. alm. del – bilag 142 og 188 (2001-02, 2. saml.).

Meddelelsen i sig selv indeholder ikke konkrete forslag, som medfører ændringer af dansk lovgivning,. Vedtages Kommissionens forslag om målrettede forholdsregler vil det få lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. alm. del – bilag 86 (2001-02, 2. saml.).

KOM (2001)214

Kommissionen meddelelse af 19. april 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelser af arbejdsmarkedsorienteret pension KOM(2001)214 omfatter både vandrende arbejdstageres pensionsordninger og pensionsordninger, der er oprettet i en anden medlemsstat end opretterens bopælsstat på oprettelsestidspunktet. Meddelelsen angår erhvervsrelaterede pensionsordninger i ansættelsesforhold og i et vist omfang –tillige privat opsparing i orsikringsselskaber.

Meddelelsen

-lægger op til en koordineret tilgang til problemerne afpasset efter forskellene i medlemsstaternes regler, frem for harmonisering.

- stiller krav om afskaffelse af unødvendigt restriktive eller diskriminerende skatteregler.

-præsenterer midler til beskyttelse af medlemsstaternes skatteprovenu.

Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen om nødvendigt ved inddragelse af EF-domstolen vil tage skridt til sikring af medlemsstaternes ligestilling af pensionsordninger oprettet i det pågældende medlemsland henholdsvis i andre medlemsstater.

(Kommissionen har allerede i 1991 taget skridt til at rejse sag mod Danmark med påstand om, at den forskellige skattemæssige behandling af danske og udenlandske pensionsordninger er traktatstridig. Egentlig retssag er endnu ikke anlagt., jf. også alm. del – bilag 593 (1999-00))

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministeriets notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

I 1998 vedtog Rådet direktiv 98/49 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for ansatte og selvbeskæftigede personer, der flytter inden for De Europæiske Fællesskaber. Det forudgående direktivforslag indeholdt en bestemmelse om beskatning af supplerende pensionsordninger. Skattebestemmelsen blev udtaget af direktivforslaget. I perioden 1998-2000 har emnet været behandlet i Taxation Policy Group og en teknisk arbejdsgruppe. Ioktober 2000 fremsatte Kommi ssionen forslag til et direktiv om arbejdsmarkedsorienteret pensionskassser KOM(200)507. I den sammenhæng bebudede Kommissionen et direktivforslag/en meddelelse om beskatning af pensioner.

Kommissionens meddelelse har karakter af et diskussionsoplæg, hvorfor udspillet ikke umiddelbart har lovgivningsmæssige konsekvenser.

En omlægning af de danske pensionsbeskatningsregler og pensionsafkastbeskatningsregler i overensstemmelse med Kommissionens udspil har vidtrækkende lovgivningsmæssige konsekvenser, mens de negative statsfinansielle konsekvenser vil blive søgt begrænset mest muligt, jf. alm. del – bilag 13 (2001-02).

KOM(2000)349

Kommissionen foreslår ændring af 6. momsdirektiv og en forordning om administrativt samarbejde på området for indirekte skatter (moms). Baggrunden er, at Kommissionen ser behov for at få fastlagt momsreglerne for ydelser, der overføres ad elektronisk vej – typisk via Internettet. Der lægges op til, at ydelserne, når de leveres til forbrugere i EU af leverandører i EU, skal pålægges moms i det land, hvor leverandøren er etabl Leverandører etableret i 3. land skal kun momsregistreres i ét EU-land, og kun når det samlede salg overstiger 100.000 EUR. Er kunden en erhvervsvirksomhed hæfter kunden for momsen. Salg til 3. lande sker til 0-sats. Det foreslås, at forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på kunderne.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministeriets notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Finansministerens svar på spm. 36, jf. alm. del – bilag 160 (2001-02, 2. saml.).

Finansministeriets aktuelle notat af 29. januar 2002, jf. alm. del – bilag 141 (2001-02, 2. saml.).

Finansministerens talepapir fra samrådet den 6. december 2001 (ECOFIN 13. december 2001), jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.).

Aktuelt notat af 5. december 2002, jf. alm. del – bilag 17 (2001-02, 2. saml.).

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 forslag om moms af elektronisk handel KOM(2000)349.

Overordnet er der enighed om afgrænsningen af elektronisk handel, nærmere bestemt digitale tjenesteydelser, om at salg af digitale tjenesteydelser ud af EU skal være momsfritaget (og tilsvarende, at salg i EU skal være momspligtigt) samt at digitale ydelser (med undtagelse af "broadcasting" af TV og radio, hvor der kan anvendes reduceret sats) skal beskattes med normalsatsen.

Der er fortsat uenighed om, hvordan salg til private skal behandles. Der arbejdes med forskellige forslag til mulige løsninger:

Det tidligere svenske formandskab fremlagde skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for 3. landsvirksomheders salg til private i EU. Forslaget medfører, at momsen af 3. landsvirksomheders salg til private i EU tilfalder de enkelte forbrugslande med forbrugslandets momssats. 3. landsvirksomhederne skal efter eget valg identificeres for moms i ét EU-land, og identifikationslandet overfører momsindbetalinger til de respektive forbrugslande. For de, som tilslutter sig ordningen, opnås der fælles afgiftsperiode og frister for indbetaling af moms. De, der ikke tilslutter sig ordningen, omfattes af de almindelige momsregler i de enkelte forbrugslande.

Kompromisforslaget opretholder Kommissionens forslag om, at salg fra EU-virksomheder til kunder i 3. lande skal momsfritages og forslaget om, at EU-virksomheders salg til private i andre EU-lande skal beskattes i sælgers hjemland med dette lands momssats. Kompromisforslaget opretholder også forslaget om, at 3. landes virksomheders salg til EU-erhvervskunder og EU-virksomheders salg til erhvervskunder i andre EU-lande skal afregnes af køberen ("omvendt betalingspligt for moms" ). Endelig opretholdes forslaget om, at forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på kunderne.

Et medlemsland har foreslået en ordning, hvorefter elektroniske tredjemænd (kreditkortselskaber og banker m.v.) automatisk opkræver og fordeler momsen til forbrugslandene. Efter forslaget skal EU-virksomheder og 3. landsvirksomheder behandles ens. D.v.s. at salg fra såvel EU-virksomheder som 3.landsvirksomheder skal beskattes i forbrugslandet.

Ifølge rådskonklusioner fra ECOFIN 13. december 2001 skal en endelig momsordning for private være baseret på principperne om ikke-diskrimination og beskatning i forbrugslandet. Det bestemmes også, at der skal indføres en 3-årig overgangsordning baseret på det tidligere svenske formandsskabs kompromisforslag.

På ECOFIN 12. februar 2002 skulle behandles et oplæg fra fiskalgruppen (udkast til direktivforslag) om overgangsordningens udmøntning, som i det væsentligste svarer til det svenske kompromisforslag. Efter oplægget skal overgangsordningen være gennemført i national lovgivning senest med virkning fra 1. juli 2003.

Vedr. overgangen til den endelige ordning indeholder udkastet til direktivforslag en bestemmelse om, at direktivet skal tages op til revision inden den 30. juni 2006. Efter bestemmelsen skal ECOFIN i den forbindelse enten vedtage foranstaltninger om en elektronisk mekanisme mhp pålæggelse, angivelse, opkrævning og fordeling af afgiftsprovenu på et ikke-diskriminerende grundlag med beskatning i forbrugslandet eller forlænge overgansordningen, hvis det skønnes nø dvendigt af praktiske årsager.

Oplægget fra fiskalgruppen indeholdt også udkast til forslag til forordning, som skal sikre at leverandørerne kan få bekræftet gyldigheden af kundens momsnummer hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder, jf. alm. del – bilag 141 og 189 (2001-02, 2. saml.).

Ifølge Told- og Skattestyrelsens oplysninger har Danmark, Irland, Spanien, Grækenland og Sverige i dag web- eller e-mailbaserede systemer til elektroniske momsregistreringer, betalingsoverførsler m.v. Østrig forventes at have et tilsvarende system klar i 2003. Det fremgår videre, at særordningen for 3. landesvirksomheders salg til private i EU forudsætter, at de enkelte EU-lande kan håndtere elektroniske momsregistreringer og betalingsoverførsler , jf. alm. del – bilag 3 (2001-02, 1. saml.).

Regeringen forventer ikke, at det kommende danske formandskab skal arbejde hermed, jf. alm. del – bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. Finansministeriets aktuelle notat af 29. januar 2002, jf. alm. del – bilag 141 (2001-02, 2. saml.).

Udtaget til særlig behandling af udvalget.

KOM (1998)377

Fradragsforslaget indebærer bl.a., at moms af udgifter vedrørende køretøjer skal kunne fratrækkes fuldt ud, hvis køretøjet anvendes erhvervsmæssigt. Endvidere foreslås delvis fradragsret på 50 pct.moms af erhvervsmæssige udgifter til hotel og restaurationsbesøg.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Kommissionens dobbeltforslag fra juni 1998, KOM (1998)377 om ændring af fradragsreglerne og af tilbagebetalingsprocedureren for momsudgifter i andre EU-lande, har været drøftet ved flere møder på embedsmandsplan, men der er ikke umiddelbart udsigt til enighed.

Momsfradragsretten er baseret på 6. momsdirektiv og betyder, at alle erhvervsmæssige udgifter i princippet giver adgang til momsfradrag. Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt den generelle regel omfatter udgifter til personbiler og restaurationsbesøg m.v. I dag gælder derfor en såkaldt standstill-ordning, hvorefter momslandene kan fortsætte deres gældende praksis. Medlemslandene har svært ved at blive enig om Kommissionens forslag til harmonisering a f afgifterne. Det skyldes bl.a., at en harmonisering efter Kommissionens forslag vil medføre store momsmæssige provenutab for nogle lande, heriblandt Danmark (De danske regler på området er forholdsvis restriktive i forhold til andre EU-lande).

De af Kommissionen foreslåede regler for tilbagebetaling af moms, der er betalt i andre EU-lande (f.eks. danske lastbilers køb af diesel i Tyskland), anses af mange lande for meget administrativt tungt for både myndigheder og virksomheder. Der arbejdes p.t. på at udarbejde et alternativt forslag, som minimerer de administrative byrder.

Ikke oplysninger herom.

KOM(2000)650

Forslaget indeholder nærmere regler om forpligtelse til at udstede momsfaktura, om fakturaernes indhold, om elektronisk fakturering og om opbevaring af fakturaerne. Kommissionen finder, at den manglende harmonisering af kravene til elektronisk fakturering er en væsentlig hindring for at anvende nye faktureringsteknologier i større omfang.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Finansministerens talepapir fra samrådet den 6. december 2001 (ECOFIN 13. december 2001), jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.).

Kommissionen fremsatte i november 2000 forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF KOM(2000)650 med henblik på forenkling og modernisering og harmonisering af kravene til fakturering vedr. merværdiafgift. Baggrunden er, at Kommissionen finder, at manglende harmonisering er en væsentlig hindring for at anvende nye faktureringsteknologier i større omfang. Reglerne i EU-landene er meget forskellige i dag, hvilket besværliggør en harmonisering.

Høringen af erhvervsorganisationer viser der er bred tilslutning til forslaget, selv om der godt kan være detaljer, der kan give problemer. Skatteministeriets oversigtsnotat over høringssvarenes indhold m.v. er omdelt på alm. del – bilag 428 (2000-01). I notatet er oplyst, at der i høringssvarene er et udbredt ønske om, at momsfri virksomheder ikke skal have pligt til at udstede momsfakturaer, og at der er gode udsigter til at dette ønske bliver im&osl kommet. Endvidere er der ønske om, at de gældende danske krav til hvilke oplysninger, der skal være på en momsfaktura, ikke udvides. Det er oplyst, at Kommissionen har udvist åbenhed i forhold til, hvorvidt leveringsstedet altid skal oplyses. Også spørgsmålene om længden af en periodevis fakturering samt mulighederne for elektronisk afregning er omtalt. For så vidt angår spørgsmålet, om leveringsdatoen altid skal fremgå a f momsfakturaen, har regeringen ikke taget endelig stilling.

ECOFIN gav 4. december 2001 politisk tilslutning til direktivet med henblik på formel vedtagelse heraf snarest muligt.

De gældende danske regler kan i det væsentligste opretholdes, men der skal ske ændringer af danske regler på 5 områder, jf. nærmere Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

I henhold til artikel 12, stk. 4, i 6. momsdirektiv afgav Kommissionen i oktober 2001 en beretning om de nedsatte momssatser.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets grundnotat af 21. december 2001 om beretning fra Kommissionen om de nedsatte momssatser, jf. alm. del – bilag 54 (2001-02, 2. samling).

Det fremgår af Kommissionens beretning, at der er store forskelle i EU’s momssatser, og at det medfører problemer f.eks. i form af konkurrenceforvridning, som er forstyrrende for det indre markeds funktionsmåde.

Det anføres, at erhvervslivet har påpeget, at anvendelsen af nedsatte satser medfører en række problemer, bl.a. konkurrenceforvridning. Samtidig anmoder erhvervslivet om øget anvendelse af nedsatte satser for specifikke varer og ydelser.

Trods problemerne med anvendelse af nedsatte satser er det Kommissionens opfattelse, at en væsentlig tilnærmelse af satserne kun er et langsigtet mål.

På mellemlangt sigt (i 2003) vil Kommissionen – på baggrund af evalueringen af forsøget med nedsatte satser på arbejdskraftintensive varer og ydelser – foretage en tilbundsgående revision af reglerne for nedsatte satser.

Beretningen har endnu ikke været drøftet.

Ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. alm. del – bilag 54 (2001-02, 2. samling).

Det er ikke fundet nødvendigt at sende beretningen i høring, jf. alm. del – bilag 54 (2001-02, 2. samling).

Det forventes at Kommissionen snart fremsætter forslag om et nyt 6. momsdirektiv, som stort set alene medfører en teknisk sammenskrivning af de nuværende direktiver uden væsentlige materielle ændringer af de gældende regler.

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Det danske formandskab vil arbejde for en revision af 6. momsdirektiv, jf. alm. del – bilag 142 (2001-02, 2. saml.)

DirektivForslaget vedrører moms af rejsebureauydelseer. Formålet med forslaget er at sikre en mere ensartet anvendelse af særordningen ved at udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte leverancer af rejsepakker til alle kunder og at ophæve forskellige undtagelser i tilknytning til sådanne leverancer. Desuden tager forslaget sigte på at afskaffe konkurrencefordrejning til skade for rejsearrangører, der har etableret sig i EU.

Forslaget skønnes at medføre et årligt merprovenu til staten på ca. 50 mio. kr., og en tilsvarende meromkostning for rejsebranchen, jf. alm. del – bilag 242 (2001-02, 2. saml.).

KOM(97)30

Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgift på mineralolie, hvorimod direktivforslaget omfatter afgifter på alle former for energiprodukter, d.v.s. primært mineralolie, kul, naturgas og elektricitet. Endvidere foreslås gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik lempet, så det bliver muligt at beskatte indenrigsfart samt på bilateral plan også udenrigsfart.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om rammedirektiv for energiafgifter KOM(97)30, som skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv og et forslag til direktiv om CO2-afgift.

Forslaget har været drøftet under flere formandsskaber, uden at der er opnået enighed. Der arbejdes stadig på at finde en kompromisløsning.

Uenigheden om direktivforslaget kan deles i 2 grupper: 1) de få lande, der principielt er imod energiafgifter, herunder harmonisering. 2) en lang række lande med forskellige mere tekniske indvendinger. En række lande har indført eller er ved at indføre energiafgifter, og hvert land vælger et system, der passer til landets energiforsyning, erhvervsstruktur m.v. Det medfører, at der er relativ stor forskel på de enkelte landes afgiftssystemer, og ingen har lyst til at gennemføre større ændringer i velfungerende systemer. Spørgsmålet om valg af minimumssatser er særlig ømtåeligt, da det kan føre til skatteforhøjelser i en lang række medlemslande (dog næppe i Danmark).

De løsningsforslag, der har været overvejet, er gået i retning af en løsere ramme for energibeskatning med lange overgangsordninger.

Det tidligere svenske formandskab indledte en møderække med henblik på at aflevere en statusrapport på ECOFIN 5. juni 2001. Det svenske udspil var, at landene nu alene skal koncentrere sig om at opnå enighed om en struktur for energiafgifterne. Den vanskelige situation om minimumssatserne udskydes til senere.

Det tidligere belgiske formandskab fremlagde udkast til rapport og konklusioner om energibeskatning og udkast til rapport til Europæiske Råd i Laeken 14.-15.december 2001

Regeringens holdning er, at man fra dansk side skal gå ind for, at Rådet fortsætter arbejdet med at opnå enighed om et rammedirektiv for energibeskatning.

Regeringen finder ikke, at DK bør gå imod, at man overvejer at anvende traktatens regler om forstærket samarbejde på energibeskatningsområdet. Regeringen mener dog samtidig, at man ikke på nuværende tidspunkt bør lægge sig fast på konkrete løsninger, før man har haft en grundig drøftelse af mulighederne i Rådet. Konkret for så vidt angår en løsning baseret på anvendelsen af traktatens regler om forstærket samarbejde, vil regeringen afvente drøftelser, før der tages stilling hertil .

Regeringen finder, at man fra dansk side bør støtte dels rapporten med konklusionerne, dels rapporten til det Europæiske Råd i Laeken, idet man fra dansk side vil arbejde for, at der opnås enighed om et direktiv vedrørende energiafgifter snarest muligt, jf. alm. del – bilag 46 (2001-02, 2. saml.).

Såvel det spanske som det kommende danske EU-formandskab har på nuværende tidspunkt som høj prioritet at fremme arbejdet for en fælles ramme for energibeskatning, jf. alm. del – bilag 142 (2001-02).

Det spanske formandskab ønsker at fremme drøftelserne mhp harmonisering af energibeskatningen i EU parallelt med liberaliseringen af elmarkederne. Endvidere ønsker det spanske formandskab tilsyneladende også at tage beskatningen af dieselolie, der benyttes i vejtransport, op inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet.

Forslaget er evt. på dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 4. juni 2002.

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. aktuelt notat af 3. december 2001, jf. alm. del – bilag 13 (2001-02, 2. saml.).

KOM (2001)133

Kommissionens forslag KOM (2001)133 af 14. marts 2001 til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og –satserne for forarbejdet tobak er udarbejdet på grundlag af Kommissionens rapport af 14. marts 2001 herom til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget søger at gøre op med de store prisforskelle, der er på tobak i EU-landene, ved en indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på cigaretter og andre former for forarbejdet tobak for derigennem at mindske svig og smugling. Forslaget tager sigte på generelt at hæve minimumssatserne for tobak. Dertil kommer ændringer af definitioner, navnlig således at cigaretlignende produkter fremover beskattes som cigaretter. Endelig ændres afgiftsstrukturen .

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 19 om cigaretprisen i de enkelte medlemsstater, jf. alm. del – bilag 40 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 17 om afgiftssatsen på cigaretter i de enkelte medlemsstater, jf. alm. del – bilag 39 (2001-02, 2. saml.).

Efter forslaget skal medlemsstaterne senest den 1. januar 2002 sætte de nødvendige love m.v. i kraft.

Direktivforslaget kræver ikke lovændringer, idet danske afgiftssatser overstiger de foreslåede minimumssatser, jf. Skatteministeriets grundnotat af 24. april 2001, jf. alm. del – bilag 541 (2000-01) samt aktuelt notat af 24. oktober 2001, jf. alm. del – bilag 79 (2001-02, 1. samling).

KOM(2001)547-3

Kommissionen har 17. december 2001 fremsat forslag til ændring af Mineraloliedirektivet om bedre muligheder for at anvende en reduceret punktafgiftssats på biobrændstoffer og på visse mineralolier, der indeholder biobrændstoffer, hvis der er tale om anvendelse til motorbrændstof.

Mulighederne for forskellige afgiftsordninger for biobrændsler og fossile brændstoffer er iht det gældende mineraloliedirektiv i et vist omfang begrænset. I direktivforslaget vil man give medlemsstaterne mulighed for at pålægge en reduceret afgift for visse mineralolieprodukter, der indeholder biobrændsler og for biobrændsler, for herved at fremme udviklingen af biobrændstoffer.

Forslaget er en del af en pakke fra EU-Kommissionen, som indeholder yderligere to ting:

-Meddelelse om alternative brændsler til vejtransport og om foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer.

-Forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport.

Pakken har til mål at øge anvendelsen af alternative brændsler ved vejtransport mhp bl.a. at forbedre forsyningssikkerheden og reducere drivhusgasemissionerne.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar af 19. februar 2002 på spm 57 om høringsnotat, jf. alm. del – bilag 165 (2001-02, 2. saml.).

Grundnotat af 15. januar 2002, jf. alm. del – bilag 93 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets orientering af 3. januar 2002 om direktivforslag i høring, jf. alm. del – bilag 62 (2001-02, 2. saml.).

Hvad angår biobrændstoffer, vil det spanske formandskab fremme vedtagelsen af et forslag til direktiv om reducerede punktafgifter på disse produkter inden for rammerne af den europæsike strategi for bæredygtig udvikling. Spanien ønsker at der opnås separat enighed om dette punkt, selv om der i forhandlingerne om energibeskatningsdirektivet søges gennemført en lignende løsning.

Den danske holdning til dette spørgsmål er endnu ikke afklaret, men sagen vil næppe få høj prioritet under det danske formandskab, da DK særligt ønsker at fremme energibeskatningsdirektivet. Hertil kommer, at forslaget om lavere afgifter på biobrændstoffer er kædet sammen med et samtidigt fremsat forslag om obligatorisk anvendelse af biobrændstoffer i transportsektroen. DK har traditionelt ønsket at anvende biobrændsler, hv or det er mest omkostningseffektivt, hvilket hidtil har været i kraftvarmesektoren. Flere medlemslande har udtrykt skepsis mht forslaget, og har fundet det uheldigt at der lægges op til obligatorisk anvendelse af biobrændstoffer, jf. alm. del – bilag 142 (2001-02, 2. saml.). For nærmere om regeringens holdning henvises til alm. del – bilag 285 (2001-02, 2. saml.).

Da det er frivilligt at benytte sig af direktivets lettelser for biobrændsler, medfører direktivforslaget ikke umiddelbart ændringer. Hvis mulighederne for lettelser skal udnyttes vil det kræve –lovændringer, jf. alm. del – bilag 93 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens foreløbige svar af 19. februar 2002 på spm 57 om høringsnotat, jf. alm. del – bilag 165 (2001-02, 2. saml.).

KOM(2001)466

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed, indeholder den overordnede beskrivelse af det edb-system, der tænkes indført, samt bestemmelser om fordeling af –opgaver mellem Kommissionen og medlemsstaterne m.v.

Forslaget har til formål dels at forbedre muligheden for at minimere omfanget af svig med de harmoniserede punktafgifter, dels atlette kontrollen og give administrative lettelser til virksomhederne ved omsætning af varer omfattet af de harmoniserede afgiftsregler.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Skatteministerens notat af 5. februar 2002 om regeringens prioriteringer under det danske EU-formandskab, jf. alm. del bilag 142 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets supplerende grundnotat af 25. februar 2002, jf. alm. del – bilag 180 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministerens svar på spm. 58 om oversigtsnotat over høringssvar, jf. alm. del – bilag 179 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets grundnotat af 9. januar 2002, jf. alm. del – bilag 173 (2001-02, 2. saml.).

Forslaget operationaliserer den rapport, som er udarbejdet af højtstående gruppe, der fik til opgave at identificere problemerne med svig med harmoniserede punktafgifter og fremkomme med løsningsforslag. Rapporten blev vedtaget af Rådet i 1998.

Spørgsmålet har endnu ikke været drøftet i Rådsgruppen (punktafgifter).

Den endelige danske holdning til forslaget er heller ikke afklaret. Overordnet set er den danske holdning til tiltag, der kan medvirke til bekæmpelse af svig, meget positiv. En første vurdering af forslaget er imidlertid, at der kan ske forbedringer af forslaget, som først og fremmest reducerer omkostningerne ved indførelsen og den løbende administration for såvel myndighederne som de berørte virksomheder, uden at det går ud over bekæmpelsen af s vig. Under det kommende danske formandskab vil der sandsynligvis blive arbejdet for en sådan forbedring af forslaget.

Det spanske formandskab vil også fremme vedtagelsen af beslutninger vedr. forslaget, jf. alm. del – bilag 142 og 187 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriet har sendt forslaget i høring med frist 17. januar 2002. Skatteministeren har oplyst, at den generelle holdning blandt høringsparterne er, at man byder den pågældende ordning velkommen. Det er dog samtidigt holdningen, at virksomhederne ikke bør blive økonomisk belastede af forslaget. Skatteministeren henviser endvidere vedr. høringssvarene til grundnotatet af 9. januar 2002 samt et supplerende grundnotat, som vil tilgå udvalget om kor t tid, alm. del – bilag 179 (2001-02, 2. saml.)

Umiddelbart er fornødne hjemmelsbestemmelser til stede. Der er tale om bemyndigelsesbestemmelser, som kan udnyttes gennem udstedelse af bekendtgørelser. –Det skal dog undersøges, om der er politisk ønske om en egentlig præcisering i lovtekst, jf. alm. del – bilag 173 (2001-02, 2. saml.).

KOM(1998)30.

Direktivforslaget omhandler vægt- og registreringsafgift, og skal erstatte to direktiver fra 1983. Forslaget vedrører vægtafgift og registreringsafgift. For køretøjer, der indføres i forbindelse med flytning foreslås fuldstændig fritagelse for registreringsafgift og lignende afgifter under visse betingelser. Med hensyn til afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel foreslås visse udvidelser af de eksisterende ordninger, bl.a. med hensyn ti l leje/leasing samt andres adgang til at anvende et midlertidigt indført køretøj. Endvidere foreslås, at personer med fast bopæl i ét land og arbejde i et andet får adgang til at anvende en udenlandsk registreret bil, der stilles til rådighed af den udenlandske arbejdsgiver.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Mange medlemslande – herunder Danmark – ser problemer med forslaget, som alene har været til kort præsentation i foråret 1998.

Forslaget forventes ikke taget op af det spanske formandskab.

Muligvis vil Kommissionen fremsætte et ændringsforslag eller et helt nyt forslag i forbindelse med en meddelelse fra Kommissionen om bilbeskatning, der forventes offentliggjort i foråret 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. Skatteministeriets grundnotat af 23. april 1998, jf. alm. del – bilag 118 (1997-98, 2. saml.).

Finansministerens talepapir fra samrådet den 6. februar 2002, jf. alm. del – bilag 187 (2001-02, 2. saml.).

Det danske formandskab vil ligesom det spanske formandskab prioritere fremskridt på dette område, jf. alm. del – bilag 263 (2001-02, 2. saml.) .

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Det spanske formandskab vil prioritere forslaget højt.

Ved den første drøftelse af forslaget gav alle medlemsstater udtryk for en overordnet positiv holdning til forslaget, men oplyste dog, at de havde visse bekymringer og/eller problemer ved den konkret udformning af nogle af bestemmelserne, jf. alm. del – bilag 140 (200102, 2. saml.).

Regeringen er enig i ønsket om at forbedre arbejdet med at modvirke svig. Det kommende danske formandskab vil derfor give særlig prioritet til arbejdet med at ECOFIN kan vedtage forordningen. Det danske formandskab vil arbejde for, at ECOFIN kan vedtage forordningen, der skal styrke og modernisere det administrative samarbejde på momsområdet især med henblik på at bekæmpe momssvig, jf. alm. del – bilag 142 og 188 (2001-02, 2. saml.).

Forordningen vil være umiddelbart gældende og dermed ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. En samtidig foreslået ændring af direktiv 77/799/EØF vil kræve bekendtgørelsesændring., jf. grundnotat af 20. juli 2001, jf.alm. del – bilag 715 (2000-01).

Skatteministeriet oplyser, at høring af erhvervslivet er skønnet ufornødent, da det vedrører samarbejdet mellem landenes kompetente myndigheder og disse og Kommissionen. Er sendt i høring i Datatilsynet og Justitsministeriet, jf. grundnotat af 20. juli 2001, jf.alm. del – bilag 715 (2000-01).

Fiscalis 2007 programmet

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

[Skatteministeriets grundnotat af 15. februar 2002, jf. alm. del – bilag .. (2001-02, 2. saml. Notatet er p.t. ikke modtaget til omdeling i SAU, der henvises indtil videre til EUU, alm. del - bilag 369 (2001-02, 2. samling).

Fiscalis-programmet blev vedtaget i 1998 som et femårigt fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked. Programmet er løbende blevet evalueret af Kommissionen og medlemsstaterne.

Den 17. januar 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, hvori Kommissionen bl.a. konkluderer, at programmet har vist sig effektivt mht at forbedre kontrol og bekæmpelse af svig inden for afgiftssystemerne. Kommissionen vurderer, at programmet bør videreføres og udvides til også at omfatte direkte beskatning, samt at der sker en sammenkobling af programmets mål og de skattepolitikker, som medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen har opbygget.

I det fremsatte direktivforslag opstilles klare mål for henholdsvis momsområdet, direkte beskatning, punktafgiftsområdet og for ansøgerlandene.

Programmet har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. alm. del – bilag 190 (2001-02, 2. saml.).

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Især på grund af bortfaldet af kontrollen ved de indre grænser blev Napoli I konventionen ændret. Napoli II-konventionen blev underskrevet i december 1999.

Formålet med konventionerne er især at styrke EU-toldmyndig-hedernes samarbejde på de områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets kompetence, f.eks. bekæmpelse af narkotika, våben og børnepornografi.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Grækenland, Frankrig, Spanien, Luxembourg, Holland og Sverige har pr. 7. juni 2001 ratificeret Napoli II konventionen.

I maj 2001 vedtog Folketinget et forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Napoli II Konventionen. Konventionen er af Justitsministeriet sendt i høring. Når høringsrunden er slut, vil Udenrigsministeriet blive anmodet om at starte ratifikationsprocessen, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.).

+ lovgivningsmæssige konsekvenser (jf. L 39).

Regeringen fremsatte den 4. oktober 2000 forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Napoli II konventionen (L 39). L 39 blev vedtaget af Folketinget den 15. maj 2001.

Medlemsstaternes toldmyndigheder udfører hvert år en række fælles kontrolaktioner.

I programmet for 2002 er det foreslået at gennemføre 6 aktioner (en aktion rettet mod kokain i containere, der transporteres af søvejen, en aktion mod illegal eksport af syntetisk narkotika, en aktion rettet mod smugling af heroin ad den såkaldte "Balkan rute", en aktion mod grænseoverskridende pengestrømme samt en aktion rette mod smugling af cigaretter og alkohol.

Skatteministeriets statusnotat af 4. februar 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.)

Fra dansk side kan man godkende programmet for fælles toldaktioner for 2002, jf. alm. del – bilag 140 (2001-02, 2. saml.).

I modsætning til tidligere programmer indfører det nye program krav om en mere konkret målopstilling og evaluering/opfølgning end tidligere.