Rådsmøde miljøministre 25/6 02 pressemeddelelse

Rådsmøde 2435 FISKERI d. 11. juni 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
Reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer; Vedtagelse af direktiv (UK undlod at stemme).
Sjette miljøhandlingsprogram; Vedtagelse af afgørelse om at fastlægge Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram for perioden 2001-2010 (dok. 3618/1/02) i overensstemmelse med det fælles udkast, der er aftalt med Europa-Parlamentet, som led i den fælles beslutningsprocedure.

Ingen

Bruxelles, den 2. august 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

BIOSIKKERHED *

Ratifikation af Cartagena-protokollen *

Grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer *

JORDBUNDSBESKYTTELSE - Rådets konklusioner *

BIOLOGISK DIVERSITET - Rådets konklusioner *

EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD *

STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER - REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET *

MILJØANSVAR *

STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - STYRKELSE AF RÅDETS STRUKTURER *

BÆREDYGTIG UDVIKLING - FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG *

KLIMAÆNDRINGER - KYOTO-PROTOKOLLEN *

KLIMAÆNDRINGER - HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER *

SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER *

FARLIGE KEMIKALIER

Ratifikation af Rotterdam-konventionen *

Handel med farlige kemikalier *

EVENTUELT

Renere teknologi til dieseldrevne biler *

Kemikaliepolitik *

Bæredygtig udvikling - nationale strategier *

Ozonnedbrydende CFC'er *

Sameksistens af genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder *

Integreret produktpolitik *

Klimaændringer - Lovgivning om emissioner af fluorerede gasser *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

EKSTERNE FORBINDELSER

Forbindelserne mellem EU og Liechtenstein - konklusioner *

Afghanistan - udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union *

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant *

Angola *

FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE

AVS-EF-Ministerrådet (den 28. juni 2002 i Punta Cana) *

Intern aftale om finansiering - forlængelse af den midlertidige anvendelse *

ASSOCIERING MED CØE-landene

Bulgarien - forarbejdede landbrugsprodukter *

Letland/Litauen - protokol om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter (PECA) *

HANDELSSPØRGSMÅL

Antidumping - urinstof *

ØKOFIN

Finansforordning * *

KULTUR

Samarbejde på kulturområdet *

"Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer?" *

FORSKNING

Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Republikken Indien *

TRANSPORT

Hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet * *

Trafikovervågningssystem for skibsfarten i Fællesskabet *

Europæisk agentur for søfartssikkerhed *

TELEKOMMUNIKATION

Anbefaling om beskyttelse af personoplysninger *

Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred * *

INDRE MARKED

Suspension af toldsatser vedrørende luftfartøjer *

Suspension af toldsatser vedrørende varer med luftdygtighedsbevis *

INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL

De Europæiske Fællesskabers Ansættelseskontor *

Valg til Europa-Parlamentet * *

BESKIKKELSER

Regionsudvalget *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Medlemsstaterne skal desuden ratificere protokollen på nationalt plan, og de gav tilsagn om at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på hurtigst muligt at afslutte deres ratifikationsprocedurer.

Denne afgørelse giver Den Europæiske Union - der ønsker at sikre størst mulig fremme af alle de vigtige konventioner, der er resultat af Rio-konferencen i 1992 - mulighed for på konferencen om bæredygtig udvikling, der finder sted fra den 26. august til den 4. september 2002 i Johannesburg, at meddele, at EU's ratifikationsprocedure er afsluttet.

Protokollen, der blev færdiggjort i januar 2000 i Montreal, og som er knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, er en miljøaftale, der bl.a. vedrører identifikation og mærkning af levende modificerede organismer (LMO) og grænseoverskridende overførsel af disse organismer.

Rådet noterede sig, hvor langt man var kommet med behandlingen af forslaget til forordning om grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer (GMO), idet forslaget tager sigte på gennemførelsen af Cartagena-protokollen på fællesskabsplan.

Mens den eksisterende fællesskabslovgivning i vidt omfang dækker import og handel med GMO'er, tager forslaget sigte på at opfylde protokollens krav til eksportørerne ved at fastlægge en fælles ordning for anmeldelse af og information om grænseoverskridende overførsler af GMO'er.

"RÅDET:

1. ANERKENDER den afgørende rolle, jordbunden spiller, idet den udgør et af naturens tre livsnødvendige elementer, danner fysisk grundlag for en lang række menneskelige aktiviteter og udfylder vigtige funktioner, blandt andet på grund af dens meget store rigdom af biologisk mangfoldighed og genetisk foranderlighed, dens evne til at opbevare, være stødpude for og filtrere vand og andre substanser samt dens centrale rolle i produktionen af biomasse, fø ;devarer og råvarer; NOTERER SIG, at jordbunden ikke kun kan påvirkes af klimaændringer, men også er en oplagringsplads for organisk materiale, og at den spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer; endvidere har den også betydelige kulturelle og æstetiske værdier, der skal bevares på en betryggende måde;

2. UNDERSTREGER, at jordbunden grundlæggende er en ikke-fornyelig naturressource, der er udsat for potentielt hurtige forringelsesprocesser såsom erosion, tab af organisk materiale samt forurening, tab af biologisk mangfoldighed, tilsaltning, arealbefæstelse og kompaktering samt oversvømmelser og jordskred. Disse trusler kan have forskellige følger, heriblandt ørkendannelse, forsuring og kontaminering af dybere jordlag, som alvorligt kan true jordbundens evne til at udføre de funktioner, der er nødvendige for liv; ANERKENDER, at arten og omfanget af jordbundsforringelsesprocesserne varierer inden for Fællesskabet; MENER, at menneskelige aktiviteter på visse områder er vigtige for at holde jordbunden i god stand, men at de også kan sætte forringelsesprocesser i gang og alvorligt fremskynde dem;

3. MENER, at det for at sikre jordens evne til på samme tid at udføre sine livsnødvendige funktioner er nødvendigt at sikre bæredygtig udnyttelse af jordbunden eller jordbeskyttelsesforanstaltninger og således placere jord på linje med vand og luft som naturressourcer, der skal beskyttes;

4. SER POSITIVT PÅ meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse"; MENER, at den giver en omfattende oversigt over elementer og faktorer i forbindelse med jordbundstrusler samt over Fællesskabets nuværende politikker af betydning for jordbundsbeskyttelse, og at den udgør grundlaget for kortlægning af Fællesskabets fremtidige indsats vedrørende jordbundsbeskyttelse. I denne forbindelse b ør man være særlig opmærksom på de komplekse og mangfoldige aspekter af jordbundsbeskyttelse og på de foranstaltninger, der allerede er truffet af medlemsstaterne;

5. UNDERSTREGER, at det på grund af de mange forskellige jordbundstyper er nødvendigt, at jordbundsbeskyttelsespolitikken fuldt ud tager hensyn til særlige regionale og lokale forhold, og at det, fordi jordbunden er ikke-fornyelig, er særlig vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler; MENER også, at miljøansvarsordn inger bidrager til at forebygge og håndtere jordbundsforringelsesprocesser og afhjælpe lokal forurening;

6. FREMHÆVER, at stigende trusler mod jordbunden ofte vil kunne føre til stigende trusler mod vandet. Erosion og jordforurening kan ikke blot påvirke vandkvaliteten, men tabet af organisk materiale og jordkompaktering kan også mindske jordbundens evne til at holde på vand, og arealbefæstelse kan forstyrre vandbalancen i nærliggende jorder med yderligere følger såsom øget risiko for oversvømmelse og ændring af grundvandsforhold ene;

7. ANERKENDER, at selv om oplysningerne om klarlagte trusler ikke er fuldstændige, er der tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at konkludere, at jordbundsforringelsesprocesser fortsat vil finde sted i mange egne af Den Europæiske Union og kandidatlandene;

8. UNDERSTREGER behovet for en passende indsats på fællesskabsplan for at beskytte jordbunden og give mulighed for en bæredygtig udnyttelse af denne, således som det allerede er fastsat i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram; den skal tage behørigt hensyn til allerede eksisterende fællesskabspolitikker og -foranstaltninger og til nærhedsprincippet; FINDER, at det, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, kan være n&oslas h;dvendigt at anlægge en fælles strategi for bl.a. jordbundspolitik, for så vidt som jordbundsbeskyttelse og -restaurering på alle relevante niveauer også vil kunne påvirke konkurrenceevnen;

9. OPFORDRER Kommissionen til snarest muligt inden juli 2004 at forelægge en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse, som skal være integreret, have et omfattende og langsigtet perspektiv med henblik på at opretholde jordbundens livsnødvendige funktioner, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, skal omfatte relevante kvalitative og kvantitative mål og tidsplaner, på baggrund af hvilke man kan evaluere de planlagte foranstaltninger og generelle principper for vurdering og styring af truslerne, samt kortlægge foranstaltninger for dens gennemførelse, herunder passende foranstaltninger vedrørende bæredygtig udnyttelse og jordbundsbeskyttelse. Denne fællesskabsramme skal være baseret på den foreliggende videnskabelige viden, de bedste teknologier og en bred høring af alle interessenter. Den skal også behandle de mulige langsigtede forringelsesvirkninger af visse menneskelige aktiviteter herunder utilstræ kkelig jordbundsforvaltning, navnlig som følge af vand- og luftforurening;

10. MINDER OM, at flere væsentlige fællesskabspolitikker, herunder landbrugs-, transport-, forsknings- og regionalpolitikkerne, påvirker jordbunden, og at de i høj grad kan bidrage til beskyttelsen af den; UNDERSTREGER i denne forbindelse behovet for at forbedre integrationen af målene for jordbundsbeskyttelse i de relevante politikker, herunder passende hensyntagen hertil i den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik; STØTTER Kommissionens hensi gt om straks at indlede det arbejde, der er omhandlet i meddelelsen med hensyn til miljølovgivning og integration i andre politikker, og om at aflægge rapport til Rådet i løbet af 2004 om de gjorte fremskridt og om fremtidige handlingsplaner;

11. FREMHÆVER miljøpolitikkens nøglerolle i afhjælpningen af de fleste trusler mod jordbunden;

12. FREMHÆVER, at de igangværende miljølovgivningsmæssige initiativer vedrørende kompost, mineaffald og spildevandsslam samt luftkvalitet vil yde et vigtigt bidrag til jordbundsbeskyttelse, og OPFORDRER Kommissionen til snarest at fremlægge de relevante forslag; MENER, at en passende udvikling og gennemførelse af lovgivning bl.a. vedrørende vand, luft og biologisk mangfoldighed samt andre relevante miljøpolitiske initiativer, bl.a. vedrø ;rende kemikalier og pesticider, desuden vil gavne jordbunden betydeligt;

13. ANERKENDER, at der i mangel af sammenlignelige politikrelevante data og i overensstemmelse med den videnbaserede fremgangsmåde er behov for at fastlægge en fællesskabsramme, herunder lovgivning, med henblik på at udvikle en jordbundsovervågningsordning, der så vidt muligt bygger på allerede eksisterende ordninger, og som, hvor det er relevant, kan integreres i mere omfattende overvågnings- og rapporteringsordninger på flere niveauer; UNDERSTREG ER det langsigtede behov for politikrelevante, nøjagtige, forenelige og sammenlignelige data og indikatorer, som ved en fælles tolkning kan gøre det muligt at påvise ændringer og tendenser i trusler mod jordbunden, og som kan danne grundlag for fremtidige politikker, og STØTTER Kommissionens hensigt om at fremlægge forslag i 2004, som er baseret på fuld inddragelse af interessenter;

14. MENER, at indsatsen fremover skal fokusere på bæredygtig udnyttelse af jordbunden eller jordbundsbeskyttelsesforanstaltninger alt efter omstændighederne og på de gavnlige virkninger for vand, luft, biologisk mangfoldighed, jord, menneskers sundhed og bekæmpelsen af klimaændringer;

15. DELER Kommissionens opfattelse af, at erosion, tab af organisk materiale og jordforurening skal betragtes som de væsentligste trusler mod jordbunden, især når der er risiko for, at disse processer er irreversible, og BIFALDER, at Kommissionen agter at forelægge en meddelelse herom i 2004; STØTTER Kommissionens plan om at afholde en større konference i denne forbindelse;

16. MENER, at behandling af spørgsmålet om arealbefæstelse også er et område, der skal prioriteres, og UNDERSTREGER behovet for at lade jordbundsbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse indgå i jordbundsforvaltning; SER FREM TIL, at dette spørgsmål behandles sammen med andre spørgsmål vedrørende jordbundsbeskyttelse i den kommende meddelelse fra Kommissionen om dette emne, der vil blive forelagt i 2003. MINDER OM, at visse jordbun de er af en sådan betydning, at de skal beskyttes på grund af deres iboende værdi;

17. UNDERSTREGER forbindelsen mellem jordforurening og risici for menneskers og dyrs sundhed og for økosystemer, og OPFORDRER Kommissionen til at forelægge henstillinger om en eventuel yderligere indsats i denne forbindelse i 2004, herunder bl.a. vurdering af risiciene for jordbundsfunktionerne og deres potentielle følger for menneskers sundhed;

18. ANERKENDER betydningen af en bredere international dimension i forbindelse med jordbundsbeskyttelse, således som det er kommet til udtryk i en række tilsagn, som Fællesskabet har afgivet i forbindelse med relevante internationale konventioner og konferencer; NOTERER SIG, at medlemsstaterne og kandidatlandene har udviklet forskellige foranstaltninger og politikker vedrørende jordbundsbeskyttelse, hvoraf nogle indgår i de nationale handlingsprogrammer inden for rammern e af konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse, og UNDERSTREGER, at jordbundsbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af jordbunden er værdifuldt i bekæmpelsen af fattigdom i hele verden."

FREMME AF BEVARELSE AF BIODIVERSITET - Rådets konklusioner:

"RÅDET,

SOM HENVISER TIL det mål, Det Europæiske Råd satte sig på mødet i Göteborg om at standse tabet af biodiversitet senest i 2010, og SOM MINDER OM de prioriterede tiltag, der er fastlagt i sjette handlingsprogram på miljøområdet,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at reel integrering af miljø- og især biodiversitetshensyn i Fællesskabets sektorpolitikker og fremme af bæredygtig udvikling spiller en afgørende rolle i forbindelse med bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i Europa,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de hidtidige tiltag ikke har givet tilstrækkelige resultater til at vende tendensen til tab af biodiversitet,

SOM FINDER, at oprettelsen af et fælles europæisk net af naturbeskyttelsesområder som forudset i habitatdirektivet under navnet "Natura 2000" er et af de mest ambitiøse og vigtigste miljøprojekter, som Den Europæiske Union nogensinde har indledt, og udgør et betydeligt bidrag fra EU til det paneuropæiske økologiske netværk,

SOM FINDER, at beskyttelsen af vor fælles naturarv og biodiversitet er et fælles europæisk ansvar, og at Natura 2000-nettet vil spille en væsentlig rolle for bevarelse og genoprettelse af biodiversiteten i Den Europæiske Union og navnlig for at nå nævnte mål,

SOM UNDERSTREGER, at "Natura 2000"-nettet efter et intenst arbejde på alle niveauer inden for Den Europæiske Union nu er på vej fra vision til realitet, især med vedtagelsen af den første færdige liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning for det makaronesiske biogeografiske område,

SOM FINDER, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod at udvikle en bedre forståelse af Fællesskabets havmiljø,

SOM NOTERER SIG de mange vanskeligheder, man er stødt på under gennemførelsen af de forskellige stadier af habitatdirektivet, TILSKYNDER alle medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde positivt i retning at løse de udestående vanskeligheder,

1. UNDERSTREGER, at der er et presserende behov for at afslutte udvælgelsen af lokaliteter af fællesskabsbetydning og vedtage de resterende biogeografiske lister; FREMHÆVER også, at det er nødvendigt at fuldføre udpegelsen af særlige beskyttelsesområder for fugle som en væsentlig søjle i nettet.

2. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at tilskynde alle interessenter til på alle relevante stadier at deltage i videreudviklingen af Natura 2000 med særlig vægt på landdistrikterne, herunder ejerne og brugerne af de pågældende lokaliteter.

3. UNDERSTREGER I BETRAGTNING AF, at Natura 2000-nettets målsætninger endnu ikke er forstået tilstrækkeligt af alle de relevante aktører, at der er behov for en øget indsats for at skabe offentlig opmærksomhed og offentlig debat om Natura 2000-nettets målsætninger, og OPFORDRER derfor Kommissionen til snarest at udarbejde passende foranstaltninger med henblik herpå.

4. FREMHÆVER behovet for undersøgelser af biodiversitetens og især Natura 2000-nettets økonomiske værdi og fordele med henblik på både at tilskynde den private sektor til at engagere sig i bevarelsen af biodiversiteten og fremme en positiv debat om Natura 2000's rolle som et instrument til bæredygtig udvikling.

5. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at anvende resultaterne af videnskabelig forskning til at gennemgå og om nødvendigt tilpasse bilagene til habitat- og fugledirektivet samt ved gennemførelsen af disse direktiver og navnlig ved udarbejdelsen af foranstaltninger til forvaltning af Natura 2000-nettet.

6. FINDER, at det er nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om forvaltningen af nettet snarest muligt og at behandle spørgsmålet om finansiering, herunder en passende ramme for EF-medfinansiering.

7. UDTRYKKER TILFREDSHED med Kommissionens initiativ til at nedsætte en gruppe, der skal behandle spørgsmålet vedrørende Natura 2000-nettets omkostninger, økonomiske incitamenter og finansiering, samt med, at Kommissionen agter at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om dette spørgsmål i 2003.

8. ERINDRER OM behovet for at gennemføre de finansielle instrumenter og foranstaltninger, der er nødvendige for en fuld gennemførelse af Natura 2000-nettet og OPFORDRER Kommissionen til i den foreslåede meddelelse som et bidrag til Fællesskabets fremtidige finansielle overslag at fremlægge forskellige alternativer til en egnet og effektiv EF-finansieringsramme.

9. ERKENDER, at Life-Nature-programmet har bidraget væsentligt til etableringen af Natura 2000-nettet og generelt til bevarelse af biodiversitet i Den Europæiske Union, men UNDERSTREGER, at resultaterne af det nuværende program må analyseres omhyggeligt for at sikre en effektiv anvendelse af dette instrument i fremtiden under hensyn til behovet for, at disse direktiver gennemføres i tiltrædelseslandene.

10. TILSKYNDER TIL, at der fastlægges yderligere retningslinjer og fælles kriterier for anvendelsen af kompenserende foranstaltninger, der skal indgå som del af en plan eller et projekt, der i betydelig grad har negativ indvirkning på en Natura 2000-lokalitet.

11. UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at sikre, at der etableres effektive instrumenter på et passende administrativt plan med henblik på at beskytte de pågældende lokaliteter og muliggøre vedtagelse og fuld gennemførelse af passende forvaltningsforanstaltninger.

12. FREMHÆVER betydningen af, at der etableres en passende overvågningsproces, eventuelt baseret på eller integreret i de eksisterende eller planlagte mekanismer, til sikring af at forvaltningen af lokaliteterne opfylder bevaringsmålene i direktivet, hvis formål er at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og levesteder.

13. NOTERER SIG MED TILFREDSHED resultatet af sjette partskonference under biodiversitetskonventionen og UNDERSTREGER betydningen af den ministererklæring, der blev vedtaget på konferencen, og som nu findes i bilaget til disse konklusioner, og af, at denne klare meddelelse, hvori det understreges, at biodiversitetskonventionen er det vigtigste internationale juridiske instrument til koordinering, konsolidering og styrkelse af den indsats, der gøres gennem de forskellige regional e, subregionale og internationale biodiversitetsrelaterede aftaler og programmer, forelægges for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.

14. UDTRYKKER især TILFREDSHED MED det tilsagn, der gives i ministererklæringen om at have instrumenter på plads til at standse og vende det nuværende alarmerende tab af biodiversitet på globalt, regionalt, subregionalt og nationalt plan senest i 2010.

15. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at fremme de aftaler, der blev opnået i Haag, især tilsagnet om en effektiv gennemførelse af:

– det udvidede arbejdsprogram vedrørende skovenes biodiversitet,

– retningslinjerne fra Bonn om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene ved udnyttelsen af disse ressourcer,

– retningsgivende principper for gennemførelsen af artikel 8, litra h), om indtrængende fremmede arter,

– den strategiske plan for konventionen.

16. UNDERSTREGER, at det støtter indholdet af de retningsgivende principper for indtrængende fremmede arter, herunder bestemmelserne om anvendelsen af forsigtighedsprincippet, og ERINDRER OM de betænkeligheder, som Den Europæiske Union gav udtryk for på plenarkonferencen mellem parterne med hensyn til de beslutningsprocedurer under konventionen, der blev fulgt ved vedtagelsen af disse retningsgivende principper.

17. OPFORDRER indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage de relevante aspekter af det udvidede arbejdsprogram vedrørende skovenes biodiversitet, retningslinjerne fra Bonn og de retningsgivende principper for indtrængende fremmede arter samt andre relevante afgørelser truffet af COP6, når de gennemfører deres respektive politikker, programmer, strategier og handlingsplaner."

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse, men Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende hovedlinjerne i ændringsforslaget til direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, dog uden støtte fra den belgiske og den nederlandske delegation. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så Rådet kan vedtage en fælles hol dning.

Den tekst, som Rådet har godkendt, er baseret på et kompromisforslag fra formandskabet, og den indeholder navnlig følgende punkter:

– en generel tidsfrist den 31. december 2008 med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå målene for genanvendelse; samtidig gives der en yderligere frist på fire år til Grækenland, Irland og Portugal på grund af deres særlige situation;

– et maksimumsmål på 80% for genanvendelse af emballageaffald og ikke noget maksimumsmål for nyttiggørelse;

– en række minimumsmål for genanvendelse af materialer, der indgår i emballageaffald; målene er fastsat til 60% for papir og pap, 60% for glas, 50% for metal, 22,5% for plast, idet der kun tages hensyn til materiale, der genanvendes som plast, og 15% for træ.

Ændringen af direktivet fra 1994 er en udmøntning af en bestemmelse om at fastsætte nye mål for perioden 2001-2006 og herefter hvert femte år.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse, men Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så Rådet kan vedtage en fælles holdning.

Den tekst, som Rådet har godkendt, er baseret på et kompromisforslag fra formandskabet, og ligger i forlængelse af en anmodning fra den franske delegation om at udvide forslaget, så det medtager bestemmelser om ammoniumnitrat, som var medvirkende årsag til den ulykke, der skete i Toulouse den 21. september 2001, da en eksplosion med produkter indeholdende ammoniumnitrat på den kemiske fabrik AZF's område medførte, at 30 personer døde og 2 400 blev s årede. Herudover kan medlemsstaterne på grundlag af traktatens artikel 176 indføre strengere grænser i deres nationale lovgivning end dem, der fremgår af direktivet.

Forslaget tager desuden sigte på at udvide anvendelsesområdet for direktiv 96/82/EF som følge af de ulykker, der er sket dels på en fyrværkerifabrik i Enschede i Nederlandene, dels i en mine i Baie Mare i Rumænien, samt i lyset af de undersøgelser af carcinogener og miljøfarlige stoffer, som Kommissionen har ladet foretage på Rådets anmodning. Teksten forpligter bl.a. industridriftsledere til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, heru nder en risikovurdering med mulige uheldsscenarier.

Rådet drøftede to nøglespørgsmål af afgørende betydning for forslaget til direktiv om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader. Debatten mundede ud i politiske retningslinjer for det videre arbejde med formandskabets kompromisforslag med hensyn til:

Spørgsmålet om en frivillig eller en obligatorisk finansiel garanti for miljørisici.

I formandskabets kompromistekst foreslås det, at finansiel garanti på et vist minimumsniveau (som fastsættes senere) gøres obligatorisk i fem år fra direktivets ikrafttræden for alle virksomheder, der beskæftiger sig med de aktiviteter, der betragtes som potentielt mest farlige, og at der samtidig indføres en vis fleksibilitet, der giver medlemsstaterne mulighed for at undtage visse virksomheder med lav risiko. Debatten om dette spørgsmål vis te, at flertallet af delegationerne går ind for, at en vis form for finansiel sikkerhed gøres obligatorisk, så det i praksis sikres, at der findes midler til at foretage de forebyggende eller afhjælpende aktioner, der kræves for at nå målet om bedre miljøbeskyttelse. Der blev også givet udtryk for bekymring for, om en sådan finansiel sikkerhed vil være tilstrækkelig disponibel, og om der vil være råd til den.

Spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have et subsidiært ansvar for forebyggelse eller afhjælpning af skaden, når forureneren ikke kan identificeres eller er undtaget fra ansvar.

Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at der indføres et sikkerhedsnet til dækning af eventuelle huller i eller undtagelser fra ansvar i den forsikringsordning, der oprettes for at sikre forebyggelse og afhjælpning af skader. Samtidig med at ansvaret klart placeres hos den virksomhed, der forårsager forureningen - i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler - foreslås det også, at den kompetente myndighed griber ind, når virksomhe den ikke kan identificeres, eller den af en eller anden grund er undtaget i henhold til direktivet. Der lægges op til en vis fleksibilitet, som skal præciseres nærmere, for at give myndighederne mulighed for at undlade at gribe ind i visse tilfælde, hvis omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til de eventuelle miljømæssige fordele, og skaden ikke er alvorlig.

Debatten viste, at nogle delegationer fandt en sådan forpligtelse for bred, og at en endelig holdning til dette spørgsmål og indholdet af den finansielle garantiordning ikke kan fastlægges fuldt ud, før de øvrige udestående spørgsmål i forslaget er blevet behandlet yderligere, og der er fremsat forslag om en fuldstændig pakke. Alligevel var flertallet af delegationerne af den opfattelse, at kompromisforslaget er et acceptabelt grundlag for d et videre arbejde, og at der for at opnå flest mulige miljømæssige fordele fortsat bør ligge en vis form for subsidiært ansvar hos medlemsstaterne.

Rådet blev af formandskabet orienteret om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre de interne procedurer i Rådet vedrørende miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling.

Formandskabet foreslår navnlig at oprette et nyt underområde "strategien for bæredygtig udvikling" under Rådets Miljøgruppe og udvide mandatet for underområdet "miljø og udvikling" under Gruppen vedrørende Miljøet på Internationalt Plan, hvis betegnelse vil blive ændret tilsvarende. Som ønsket af delegationerne vil de horisontale aspekter af strategien for bæredygtig udvikling blive drøftet af De Faste Repræse ntanters Komité på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsgangen i Rådet.

Ministrene blev under frokosten orienteret af formandskabet om situationen efter fjerde møde i Den Forberedende Komité (PrepCom IV), der fandt sted den 27. maj - 7. juni 2002 på Bali med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling den 26. august - 4. september 2002 i Johannesburg.

Forhandlingerne på Bali fokuserede på den gennemførelsesplan og det udkast til politisk erklæring, der skal forelægges stats- og regeringscheferne i Johannesburg til godkendelse. Selv om der blev gjort ikke så få fremskridt, stødte man på mødet på visse vanskeligheder vedrørende midler til gennemførelse (navnlig i forbindelse med handel og finansiering), deadlines, nøjagtige tidsplaner for gennemførelse (navn lig hvad angår fattigdom, vand og energi samt sundhed) og arbejdsprogrammer for gennemførelse af målene.

Formandskabet mener, at det er nødvendigt med en øget indsats på højeste niveau i perioden frem til topmødet i Johannesburg.

RÅDETS KONKLUSIONER VEDRØRENDE RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN OG AUSTRALIENS ERKLÆRING:

"Rådet

– udtrykker sin tilfredshed med, at den interne ratifikationsprocedure vedrørende Kyoto-protokollen er blevet afsluttet med deponeringen af EU's seksten ratifikationsinstrumenter i FN's hovedkvarter i New York fredag den 31. maj 2002;

– noterer sig med tilfredshed, at ratifikationsproceduren er blevet afsluttet af andre parter i bilag I, og at andre lande gør fremskridt i retning af ratifikation;

– fremhæver, at det forhold, at over 70 lande nu har ratificeret Kyoto-protokollen, er et klart signal om, at dette juridisk bindende instrument med sine mål og tidsplaner udgør den eneste effektive multilaterale ramme for bekæmpelse af klimaændringer;

– udtrykker sin skuffelse over, at Australiens premierminister for nylig har erklæret, at Kyoto-protokollen ikke vil blive ratificeret;

– opfordrer alle parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer til at leve op til deres ansvar i henhold til denne konvention og reducere deres drivhusgasemissioner til 1990-niveauet, og opfordrer navnlig samtlige lande i bilag I, der har accepteret den omfattende og afbalancerede beslutningspakke, der blev vedtaget i Bonn og Marrakesh, til at ratificere Kyoto-protokollen snarest muligt."

Rådet noterede sig status for behandlingen af dette direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked for handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den globale reduktion af drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til Kyoto-protokollen..

Der er fortsat tre udestående hovedspørgsmål vedrørende den første fase fra 2005 til 2007, dvs. om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner skal være obligatorisk eller frivillig, ordningens anvendelsesområde og metoden for tildeling af forureningsrettigheder.

Forslaget har, samtidig med at det tager sigte på en global reduktion af drivhusgasemissioner, til formål at sikre et velfungerende indre marked og forebygge konkurrenceforvridninger, som kunne blive en konsekvens af, at der etableres adskilte nationale ordninger for handel med emissionsrettigheder. Den indledende fase af den ordning, Kommissionen foreslår, går fra begyndelsen af 2005 til udgangen af 2007, og den ligger forud for den første periode med Kyoto-protokollens kr av.

Der erindres om, at Rådet allerede drøftede dette forslag på samlingen den 12. december 2001, og at det på samlingen den 4. marts 2002 fik forelagt en første status over arbejdet.

Rådet noterede sig i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse status for behandlingen af forslaget til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er.

Der erindres om, at denne sag blev drøftet under en åben debat i tilknytning til samlingen i Rådet den 29. oktober 2001, og at Rådet fik forelagt en foreløbig rapport på samlingen den 12. december 2001. Der skal fortsat føres drøftelser om en række spørgsmål, nemlig forordningens anvendelsesområde, videregivelse af oplysninger om GMO'er, som kan være indeholdt i produkter, sporbarheden for afledte produkter og tæ ;rskelværdierne for utilsigtet forekomst af GMO'er. Der forventes tidligst politisk enighed på samlingen den 17. oktober 2002.

Forslaget tager sigte på at gøre det lettere at målrette overvågningen af potentielle virkninger af GMO'er og GMO-produkter, kontrollere og verificere mærkningsangivelser samt tilbagetrække produkter, hvis der viser sig uforudsete sundheds- eller miljørisici. Der stilles mærkningskrav, som supplerer kravene i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og kravene i forslaget til forordning om genetisk modifi cerede fødevarer og foder, som også drøftes i øjeblikket.

Rådet noterede sig status for drøftelserne om:

– forslaget til afgørelse om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående samtykke (PIC) for handel med farlige kemikalier og pesticider;

– forslaget til forordning, der skal træde i stedet for den frivillige procedure for PIC i forordning nr. 2455/92 i overensstemmelse med Rotterdam-konventionen.

Drøftelserne om sagen drejer i sig i øjeblikket navnlig om medlemsstaternes rolle med hensyn til gennemførelsen af Rotterdam-konventionen og om forordningens anvendelse på lande, der ikke er parter i konventionen. De Faste Repræsentanters Komité går desuden enstemmigt ind for, at retsgrundlaget for begge tekster skal være traktatens artikel 175 (miljø) og ikke artikel 133 (den fælles handelspolitik) som oprindeligt foreslået. Europa-P arlamentet skal derfor ligeledes høres i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Rotterdam-konventionen af september 1998 skal træde i stedet for den frivillige procedure for PIC, der er indført af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og FN's Miljøprogram (UNEP), og som over 160 lande deltager i. De to forslag har til formål at anvende og gennemføre konventionen i Fællesskabet. Den nye konvention, der er undertegnet af 73 parter, herunder Fællesskabet og alle medlemsstaterne bortset fra Irland, er allerede ratificeret af 22 af de 50 parter, der kræves, for at den kan træde i kraft.

Ifølge Rotterdam-konventionen gælder følgende: parterne har ret til at nægte at importere farlige kemikalier; eksport af visse kemikalier (for øjeblikket 26 pesticider og 5 industrikemikalier) må kun finde sted, hvis der er givet forudgående informeret samtykke fra det importerende land; parterne skal underrette hinanden om nationale restriktioner for brugen af farlige kemikalier; en part, der påtænker at eksportere et farligt kemikalie, skal under rette den importerende part.

Forslaget til forordning omfatter foruden anvendelsen af konventionens principper: forbedringer vedrørende eksportanmeldelse af et større antal kemikalier; udvidelse af PIC til at omfatte kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Fællesskabet; muligheden for at forbyde eksport af kemikalier, der er forbudt i Fællesskabet og en fyldestgørende mærkning af alle kemikalier, der eksporteres fra Fællesskabet.

Rådet noterede sig et indlæg fra den svenske delegation, der opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om at fjerne fællesskabslovgivningens hindringer for anvendelse af ny teknologi til dieseldrevne biler. Den svenske delegation understregede, at der findes partikelfiltre, der gør det muligt at forbedre luftkvaliteten i byerne betydeligt, selv om de gældende emissionsgrænseværdier (direktiv 98/69/EF), der træder i kraft i 2005, kan overholdes uden anvendelse af denne nye teknologi. Kommissionen er i færd med at undersøge dette spørgsmål for at vurdere fordelene ved at indføre denne nye teknologi.

Kommissionen orienterede Rådet om status for arbejdet med gennemførelsen af en fællesskabspolitik vedrørende kemikalier, der, i lyset af hvidbogen om dette emne fra februar 2001, skal indføre en enkelt godkendelsesordning for at sikre behandlingen af de fleste kemikalier

Rådet påhørte en redegørelse fra en portugisiske delegation om status for arbejdet med Portugals nationale strategi for bæredygtig udvikling, der er til offentlig høring i Portugal, hvori det foreslås, at de øvrige delegationer forelægger tilsvarende tal, så de kan udveksle oplysninger om spørgsmålet.

Rådet noterede sig et indlæg fra den nederlandske delegation, der redegjorde for det store overudbud af billige chlorfluorcarboner (CFC'er) på udviklingslandenes markeder, hvorved indsatsen for at beskytte ozonlaget modarbejdes. Delegationen orienterede Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at standse produktionen af CFC i Nederlandene og opfordrede de medlemsstater, der stadig har produktionsrettigheder - Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien og Det Fore nede Kongerige - til at gøre en tilsvarende indsats.

Rådet noterede sig et indlæg fra den tyske delegation, der med støtte fra den østrigske delegation og fra Kommissionen, påpegede, hvordan en stigning i dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder vil indvirke på det konventionelle landbrug og det økologiske landbrug i EU for så vidt angår tilfældig eller uundgåelig tilstedeværelse af GMO-spor. Den tyske delegation nævnte, at en undersøgelse, som Det F& aelig;lles Forskningscenter har foretaget for nylig, viser, at økologisk landbrug risikerer at få højere omkostninger, da deres produktion efter gældende ret skal være fri for genmodificerede bestanddele, men også konventionelle bedrifter vil risikere en omkostningsstigning.

Rådet noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation, der opfordrer Kommissionen til at orientere om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af en integreret produktpolitik, der skal gøre det muligt at træffe mere effektive miljøforanstaltninger ved at tage hensyn til alle faser i et produkts livscyklus.

Rådet noterede sig, hvor langt Kommissionen var kommet med forberedelsen af et forslag, der skal begrænse emissionerne af fluorerede drivhusgasser, samt den britiske delegations betænkeligheder, hvis forslaget formelt bliver en ændring af direktiv 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, hvilket ville føre til iværksættelse af to internationale traktater gennem en enkelt retsakt. Den britiske delegation mindede om, at der ifølge Rådets konklusioner om det europæiske klimaændringsprogram, der blev vedtaget på samlingen den 12. december 2001, skal vedtages et rammedirektiv.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Da Fyrstendømmet Liechtenstein har udtrykt interesse for at deltage som associeret i Schengen-reglerne og Dublin-konventionen samtidig med Schweiz, for hvilket Rådet har vedtaget forhandlingsdirektivet den 17. juni 2002, har Rådet vedtaget følgende konklusioner:

"Rådet noterer sig, at Liechtensteins regering har anmodet om at deltage som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og af asyllovgivningen samtidig med Schweiz.

På baggrund af direktiverne for forhandlinger med Schweiz om Schengen-reglerne og om asyllovgivningen anmoder Rådet Kommissionen om snarest at forelægge en henstilling med henblik på forhandlinger med Liechtenstein om en aftale om Liechtensteins deltagelse som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og Eurodac-lovgivningen og den kommende lovgivning om, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger."

(dok. 10028/02)

Efter at Rådet nåede til enighed om at udnævne Francesc Vendrell som Den Europæiske Unions næste særlige repræsentant i Afghanistan, har Rådet vedtaget den fælles aktion om ændring og forlængelse af fælles aktion 2001/875/FUSP om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Afghanistan. Francesc Vendrell er udnævnt for en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december 2002 og er Klaus-Peter Klaibers efterfølger.

(dok. 10030/02)

Efter Rådets afgørelse af 13. maj 2002 vedtog Rådet fælles aktion om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Alain Le Roy, for en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december 2002.

Alain Le Roy blev udnævnt den 29. oktober 2001 ved fælles aktion 2001/760/FUSP. Hans mandat blev første gang forlænget til den 30. juni 2002 ved fælles aktion 2002/129/FUSP.

(dok. 9950/02)

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende Angola om ophævelse af fælles holdning 2000/391/FUSP, under hensyntagen til de betydelige politiske forandringer, der er sket i Angola i løbet af dette år. Inden for rammerne af denne fælles holdning forfølger EU navnlig følgende mål:

▪ at støtte processen i retning af fred, national forsoning og demokrati

▪ at støtte en bæredygtig politisk løsning

▪ at opfordre regeringen og UNITA til at fortsætte den fulde gennemførelse af alle bestemmelserne i det aftalememorandum, der blev undertegnet den 4. april 2002

▪ at opfordre UNITA til at omorganisere sig til et politisk parti

▪ at opfordre regeringen til at afholde frie og retfærdige parlamentsvalg snarest muligt

▪ at opfordre regeringen til at intensivere sine bestræbelser for at lette den humanitære situation og til at skabe betingelser, der gør det muligt for det internationale samfund at yde hjælp.

For at fremme ovennævnte mål vil Den Europæiske Union:

▪ føre en politisk dialog

▪ inden for rammerne af sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik støtte initiativer, som bidrager til en stabil politisk løsning

▪ handle i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds beslutning om at stille rejseforbudet for UNITA-ledere i bero i 90 dage og erklære sig rede til øjeblikkeligt at iværksætte en fuldstændig ophævelse af de sanktioner, som Sikkerhedsrådet har pålagt, efter en positiv gennemførelse af aftalememorandummet.

Rådet godkendte en kommenteret dagsorden med henblik på forberedelsen af Fællesskabets indlæg på 27. samling i AVS-EF-Ministerrådet, der afholdes den 28. juni 2002 i Punta Cana i Den Dominikanske Republik. AVS-EF-Ministerrådet vil navnlig behandle følgende punkter: ratifikation af AVS-EF Cotonou-aftalen, økonomiske partnerskabsaftaler, handelssamarbejde, politisk dialog, ikke-statslige aktørers deltagelse i gennemførelsen af Cotono u-aftalen, EU's udvidelse samt forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

(dok. 9914/02)

Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, godkendte afgørelsen om forlængelse af den midlertidige anvendelse af den interne aftale mellem medlemsstaterne om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000.

Det blev besluttet at forlænge den midlertidige anvendelse af visse bestemmelser vedrørende den 9. Europæiske Udviklingsfond indtil Cotonou-aftalens ikrafttræden, når alle de nødvendige ratifikationsprocedurer er afsluttet (ratifikation skal foretages af to tredjedele (51) af AVS-staterne og EU's 15 medlemsstater).

(dok. 9896/02)

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Bulgarien ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter. Denne afgørelse er rettet mod iværksættelse af resultaterne af forhandlingerne med Bulgarien om gensidige forbedringer af adgangen til de respektive markeder for disse produkter.

(dok. 9728/02 og 7378/02 for Letland - dok. 9733/02 og 7379/02 for Litauen)

Rådet vedtog to afgørelser om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen med henholdsvis Letland og Litauen om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter undertegnet den 21. maj 2002 i Bruxelles.

Formålet med protokollen er at gøre det lettere at afskaffe tekniske handelshindringer for industriprodukter. I dette øjemed sikres der gensidig accept af de industriprodukter, der er opført i bilaget, og gensidig anerkendelse af resultaterne af overensstemmelsesvurderinger.

(dok. 9682/02)

Rådet vedtog med simpelt flertal, idet Spanien stemte imod, en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine.

Rådet vedtog efter et samrådsmøde med Europa-Parlamentet den 4. juni 2002 finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Forordningen bekræfter de fire grundlæggende budgetretlige principper (enhed, bruttoopgørelse, specificering og et-årighed) og principperne om et realistisk budget, balance, én regningsenhed, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed.

Forordningen begrænser sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for hele det budgetområde, der er omfattet af traktaten. De nærmere bestemmelser for anvendelsen fastlægges i en gennemførelsesforordning for at sikre et bedre regelhierarki og således gøre finansforordningen lettere at læse. Rådet har derfor bemyndiget Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.

Rådet vedtog resolutionen om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet (dok. 9205/02). Denne plan, der er ledsaget af en vejledende, ikke udtømmende oversigt over de prioriterede emner, imødekommer behovet for en mere sammenhængende kulturpolitik på fællesskabsplan. Der forventes en forbedring af samarbejdet på dette område, hvis der etableres en struktureret ramme med en arbejdsplan for debatten om prio riterede emner af fælles interesse og, hvor det er hensigtsmæssigt, opstilles nye strategier.

Rådet vedtog resolutionen: "Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer?" (dok. 9206/02). Denne resolution fremhæver behovet for fortsat at udvikle metoder og retningslinjer for langsigtet bevaring af registre, dokumenter, samlinger og arkiver, der er afgørende for, at Europas kulturarv sikres. Rådet er derfor overbevist om, at det er afgørende at satse på praktiske foranstaltninger, som alle med lemsstaterne deltager i, og som vil afhjælpe den store spredning i metoderne, der gør sig gældende på de forskellige kulturelle områder, og tage hensyn til ikke alene de teknologiske udfordringer, men også de bredere socioøkonomiske følger.

Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indiens regering (dok. 9312/02).

Det samarbejde, der omfattes af aftalen, er bl.a. alle forsknings-, teknologisk udviklings- og demonstrationsaktiviteter (FTU) under første aktion af Fællesskabets sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, samt alle tilsvarende FTU-aktiviteter i Indien på samme videnskabelige og teknologiske områder. Aftalen berører ikke Indiens deltagelse i sin egenskab af udviklingsland i Fællesskabets udviklingsrettede forskningsaktiviteter.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet Det Forenede Kongerige stemte imod, en fælles holdning til direktivet om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer (dok. 8625/02). Dette direktiv sendes nu til andenbehandling i Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure.

Det er hensigten, at det nye direktiv skal udvide anvendelsesområdet for direktiv 92/6/EØF til også at omfatte motorkøretøjer i klasse M2, motorkøretøjer i klasse M3 med en totalmasse på over 5, men højst 10 tons, samt køretøjer i klasse N2, samtidig med at langt de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen bliver indarbejdet.

Rådet vedtog direktivet om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, idet alle ændringsforslag fra Europa-Parlamentets andenbehandling er blevet indarbejdet (dok. 3634/02).

Det nye direktiv skal ses i lyset af Kommissionens anden meddelelse om sikkerhed til søs, som blev foranlediget af Erikas forlis. Formålet er at bidrage til øget sikkerhed til søs og at reducere de miljømæssige konsekvenser af havari gennem en udvidelse af skibenes indberetningspligt, inden de sejler ind i medlemsstaternes farvande, ved brug af EDI (elektronisk dataudveksling) og systemer til automatisk identificering af skibe (AIS-systemer), samt et ø ;get samarbejde mellem medlemsstaterne og en grundigere overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko for sikkerheden til søs og miljøet.

Rådet vedtog forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe, idet alle Europa-Parlamentets ændringsforslag fra andenbehandlingen er blevet indarbejdet (dok. 9879/02).

Forordningens formål er at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerheden gennem oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed, som skal yde medlemsstaterne og Kommissionen den nødvendige tekniske og videnskabelige støtte og sagkundskab på højt niveau for at bistå dem med at anvende fællesskabsretten om søfartssikkerhed korrekt, kontrollere gennemførelsen heraf og evaluere de gældende foranstaltningers effektivitet.

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til på Det Europæiske Fællesskabs vegne enstemmigt at stemme for Europarådets vedtagelse af en anbefaling om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed (dok. 7709/02).

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den luxembourgske delegation stemte imod, direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, idet alle Europa-Parlamentets ændringsforslag fra andenbehandlingen blev taget til følge.

Dette direktiv er det sidst tilkomne element i reformen af regelsættet for telekommunikation, hvis andre dele (fire direktiver og en beslutning) er vedtaget og offentliggjort i EFT den 24. april 2002. Direktivet er en logisk del af dette regelsæt for de elektroniske kommunikationsinfrastrukturer og de dertil knyttede tjenester, og det tilsigter at fastsætte nogle teknologineutrale regler samtidig med, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger o g borgernes privatliv.

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3050/95 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for en række varer bestemt til brug ved bygning, vedligeholdelse og reparation af luftfartøjer (dok. 8713/02). Ændringen har navnlig til formål at udvide suspensionen af de autonome tariffer, der blev indført ved den gældende forordning, til også at omfatte stationært flyvetræningsud styr til civil brug.

Rådet vedtog en forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse varer med luftdygtighedsbeviser (dok. 8697/02).

Denne forordning har til formål at lette den administrative byrde for de erhvervsdrivende i flysektoren, idet den reducerer omfanget af sådanne virksomheders anvendelse af suspension af told som f.eks. toldlempelse for varer på grund af disses endelige anvendelse, lempelser for aktiv forædling eller toldoplag.

(dok. 8149/02)

Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af ét fælles interinstitutionelt kontor for ansættelse af personale ved De Europæiske Fællesskaber for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden. Dette kontor får til opgave at udvælge De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, opstille lister over egnede ans&oslas h;gere ved de almindelige udvælgelsesprøver, idet de enkelte institutioner dog selv træffer afgørelse om udnævnelse af egnede ansøgere, og yde assistance til institutioner, organer, organismer og agenturer, som er oprettet i medfør af traktaterne eller på grundlag af disse, når der skal afholdes interne udvælgelsesprøver og udvælges øvrige ansatte.

Efter Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse af 12. juni 2002 vedtog Rådet en afgørelse om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet af 20. september 1976. Målet er, at der skal afholdes valg efter fælles principper i samtlige medlemsstater, idet medlemsstaterne selv dog får mulighed for at anvende deres egne bestemmelser for de aspekter, der ikke er omfattet af afgørelsen.

Rådet nåede som bekendt til politisk enighed om teksten den 23. maj. Den blev derefter fremsendt til Europa-Parlamentet til samstemmende udtalelse i medfør af traktatens bestemmelser (artikel 190, stk. 4). Afgørelsen forelægges nu for medlemsstaterne til ratifikation i henhold til deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

De fælles principper, der er tale om, fastsætter bl.a., at

▪ valgene er almindelige, direkte, frie og hemmelige

▪ medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller en metode med overførsel af overskydende stemmer. Medlemsstaterne kan oprette valgkredse eller foretage andre valgmæssige underopdelinger, så længe det ikke generelt berører valgmetodens forholdstalskarakter.

▪ medlemsstaterne kan fastsætte en spærregrænse for tildeling af mandater. Denne må dog på nationalt plan højst være på 5% af de afgivne stemmer.

▪ fra og med valget til Europa-Parlamentet i 2004 er hvervet som medlem af Europa-Parlamentet uforeneligt med hvervet som medlem af et nationalt parlament. Som en undtagelse fra denne regel

– kan medlemmer af det irske nationale parlament, der vælges til Europa-Parlamentet ved et efterfølgende valg, dog varetage begge hverv samtidig indtil næste valg til det irske nationale parlament

– kan de medlemmer af Det Forenede Kongeriges nationale parlament, som også er medlemmer af Europa-Parlamentet i femårsperioden forud for valget til Europa-Parlamentet i 2004, varetage begge hverv samtidig indtil valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Regionsudvalget

Rådet har vedtaget afgørelsen om beskikkelse

– som medlemmer af Regionsudvalget af

– Laust GROVE VEJLSTRUP som efterfølger for Ejgil W. RASMUSSEN,

– Helene LUND som efterfølger for Søren ANDERSEN,

– Johnny SØTRUP som efterfølger for Anker BOYE,

– som suppleanter til Regionsudvalget af

– Kristian EBBENSGAARD som efterfølger for Kresten PHILIPSEN

– Jan BOYE som efterfølger for Christian OVERDAL AAGAARD

– Per BØDKER ANDERSEN som efterfølger for Else KØBSTRUP

– Hans TOFT som efterfølger for Kurt HOCKERUP

– Sonny BERTHOLD som efterfølger for Helene LUND

for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2006.