Rådsmøde transport- og telekom.ministre 17-18/6 02 pressemed.

TELEKOMMUNIKATION *

ELEKTRONISK DATAUDVEKSLING MELLEM ADMINISTRATIONERNE (IDA) *

TRANSEUROPÆISKE TELENET *

INTERNETTET - ULOVLIGT OG SKADELIGT INDHOLD *

OVERGANGEN TIL DEN NYE INTERNETPROTOKOL, IPv6 - Rådets konklusioner *

e-Europa-HANDLINGSPLANEN 2005 - Formandskabets konklusioner *

INTERNATIONAL ADMINISTRATION AF INTERNETTET OG REFORMEN AF ICANN *

KOMMERCIEL UDNYTTELSE AF DOKUMENTER FRA DEN OFFENTLIGE SEKTOR *

MOBILKOMMUNIKATION AF TREDJE GENERATION *

OPFØLGNING AF KONKLUSIONERNE FRA BARCELONA *

ÅBNE PLATFORME *

ELEKTRONISKE IDENTIFIKATIONSSYSTEMER *

REGELSÆTTET FOR TELEKOMMUNIKATION *

REFORM AF REGELSÆTTET FOR TELEKOMMUNIKATION *

MARKEDET FOR TELETJENESTER *

EVENTUELT *

PRIVATISERINGEN AF EUTELSAT *

SØFARTSSIKKERHED *

GALILEO *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

TRANSPORT *

Luftfart - Europæisk luftfartssikkerhedsagentur *

DET INDRE MARKED *

EKSF *

LANDBRUG *

Planter *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse efter førstebehandlingen, men Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende to udkast til direktiver om søfartssikkerhed, det ene om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe og det andet om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemg&ar ing; Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så Rådet kan vedtage en fælles holdning

Det første udkast har til formål at indføre stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe og at udvide de tekniske krav i Stockholm-aftalen til at gælde for alle europæiske farvande. Det andet udkast har til formål at skærpe og forenkle de bestemmelser, der har været gældende siden marts 1998, og blandt andet fastsætte en tidsplan for, hvornår gamle skibe og skibe, der ikke opfylder kravene, skal tages ud af drift.

Rådet nåede til politisk enighed med kvalificeret flertal, idet den svenske delegation stemte imod, om et udkast til direktiv, der skal sikre fri adgang til markedet for havnetjenester med henblik på at forbedre kvaliteten af disse tjenester og reducere omkostningerne ved dem. Der vil blive vedtaget en fælles holdning på en kommende samling i Rådet efter endelig udformning af teksten, så forslaget kan meddeles Europa-Parlamentet med henblik på anden behandlingen som led i den fælles beslutningsprocedure.

Det kompromis, som Rådet er nået frem til, vedrører navnlig varigheden af leverandørernes tilladelser, herunder specielt:

den maksimale varighed af de tilladelser, der udstedes til leverandører af havnetjenester (10, 15 og 36 år, afhængigt af om de tjenester, der skal leveres, ikke indebærer nogen betydelige investeringer eller indebærer investeringer i mobile aktiver eller investeringer i faste aktiver, med mulighed for forlængelse af en gældende tilladelse med ti år på visse betingelser);

overgangsforanstaltninger, herunder mulighed for at begrænse gældende tilladelser for nye havne eller dele af havne til højst 40 år.

Det skal desuden bemærkes, at teksten ikke berører anvendelsen af national lovgivning, navnlig lovgivningen om sociale forhold, arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse.

Teksten sigter mod at afveje gennemførelsen af traktatens generelle principper med den komplekse virkelighed i havnesektoren, giver hjemmel til at begrænse antallet af leverandører af havnetjenester og tager hensyn til den enkelte havns særlige forhold. Den indeholder regler, der sikrer klare og gennemsigtige procedurer for udvælgelse af leverandører af havnetjenester i havne med kommerciel trafik.

Rådet behandlede forslaget til forordning, hvis formål er at indføre et finansielt instrument til at tilskynde til overflytning af gods fra vejtrafikken til andre og mere miljøvenlige transportformer (Marco Polo-programmet), og det drøftede navnlig budgetrammen og minimumstærsklerne for tilskud for de forskellige projektkategorier. Ved afslutningen af drøftelsen vedtog Rådet at vende tilbage til sagen, når Europa-Parlamentet har afgivet ud talelse efter førstebehandlingen inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure.

Programmet har til formål at tilskynde til overflytning af gods fra vejtrafikken til nærskibsfart, jernbanetransport og indlandsskibsfart. Det er en opfølgning af det forudgående Pact-program (Pilotprojekter for kombineret transport, 1997-2001), og det skal omfatte perioden 2003-2010.

"På baggrund af det arbejde, der blev udført under det belgiske formandskab, og de drøftelser, der fandt sted i Rådet den 26. marts om de forskellige aspekter af hvidbogen, samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg og Barcelona, har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union vedtaget følgende konklusioner:

1. Det deler Kommissionens bekymring over den nuværende situation i transportsektoren, som lider af skævheder og har stadig større vanskeligheder ved at opfylde samfundets krav, og det tilslutter sig de væsentligste aspekter af hvidbogens målsætninger om, at et moderne transportsystem skal være bæredygtigt ud fra et miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt, og at det også skal styrke Den Europæiske Union s samlede konkurrenceevne.

2. Det erkender, at transport har spillet en central rolle i udviklingen af den europæiske økonomi og etableringen af et fælles marked, og understreger, at det bør være en prioritet for transportpolitikken fortsat at tilstræbe at fremme økonomisk vækst og udvikling.

3. Det finder, at Fællesskabet skal garantere, at transportpolitikken bidrager til opfyldelsen af samhørigheds- og konvergensmålene samt til principperne om fri bevægelighed på Den Europæiske Unions område.

4. Det gentager, at integration af miljøaspekter og fremskridt i retning af et bæredygtigt transportsystem kan skabe nye erhvervsmuligheder, føre til sociale fremskridt, fremme den økonomiske vækst og skabe nye arbejdspladser, uden at den heraf følgende øgede trafik nødvendigvis medfører en stigning i transportens negative virkninger.

5. Det erkender, at udarbejdelsen af hvidbogen er et udmærket tiltag i betragtning af udviklingen i transportsystemet i EU og nødvendigheden af at sikre transporten inden for rammerne af den endelige konsolidering af det indre marked og en afbalanceret og bæredygtig udvikling. Det finder dog, at man med henblik på gennemførelsen heraf bør indarbejde de nødvendige overvejelser for at tage hensyn til de forskellige geografiske, regionale, økonomiske o g sociale forhold i Den Europæiske Union både nu og efter udvidelsen.

6. Det finder, at gennemførelsen af hvidbogens målsætninger kræver vidt forskellige strategier, som skal forbedre og/eller fremme sikkerheden ved de forskellige transportformer, herunder de sociale og arbejdsmæssige aspekter heraf, og servicekvaliteten for brugerne, navnlig ved at nedsætte færdselstætheden, og som skal give større gennemsigtighed for operatørerne samt en reel integration af de generelle samfundshensyn.

7. Det finder, at den i hvidbogen nævnte balance mellem transportformerne skal nås gennem en række forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at fremme de transportformer, der er mest fordelagtige ud fra hensynet til miljøet og den økonomiske effektivitet. Med henblik herpå opfordres Kommissionen til fortsat at forbedre kendskabet til de enkelte transportformers relative effektivitet. Ved indførelsen af et bæredygtigt transportsystem b&osl ash;r miljøpræstationerne for alle transportformer og de elementer, der indgår heri, forbedres enten gennem politiske foranstaltninger og/eller ved at fremskynde anvendelsen af nye teknologier.

8. Det noterer sig, at drøftelserne af forslaget om revision af retningslinjerne for de transeuropæiske net er i gang, og at Kommissionen agter at forelægge et forslag om en ny revision i 2004. Det giver sin fulde støtte til udviklingen af de transeuropæiske net, idet der skal lægges særlig vægt på at fjerne flaskehalsene og sikre passage gennem naturlige barrierer og en bedre anvendelse af de eksisterende infrastrukturer, og det understreger n&o slash;dvendigheden af, at de projekter, som Det Europæiske Råd i Essen og Dublin prioriterede højt, gøres færdige. Det er bekymret over de nuværende finansielle problemer og ser gerne, at Kommissionen fremsætter flere forslag, der skal fremme inddragelsen af privat kapital i gennemførelsen af projekterne.

9. Det noterer sig med interesse, at Kommissionen har til hensigt at forelægge et forslag til rammedirektiv om prissætningen på brugen af infrastrukturer for alle transportformer.

10. Det finder, at "gensidig finansiering", der analyseres i hvidbogen som en ny og banebrydende mulighed til finansiering af infrastrukturerne, fortsat giver anledning til store betænkeligheder hos visse medlemsstater, men samtidig af andre medlemsstater betragtes som et nyt og interessant koncept, der skal udforskes, og at det vil kunne indføres i medlemsstaterne på frivillig basis under overholdelse af principperne om ikke-diskriminering og proportionalitet; det opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge dette nye finansieringssystem nærmere, idet de tager hensyn til de omkostninger, der bæres af infrastrukturbrugerne.

11. Det er enigt med Kommissionen i, at den generelle transportsikkerhed skal forbedres, og sætter sig som mål at mindske antallet af trafikdræbte væsentligt inden 2010. Det understreger, at det er meget vigtigt at øge sikkerheden i tunneler og for bløde trafikanter, det ser gerne, at Kommissionen gør en øget indsats på transportsikkerhedsområdet, som fører til passende fremskridt med hensyn til social harmonisering og håndh& aelig;velse heraf inden for vejtransportsektoren. For at dette ambitiøse mål kan nås, anmoder det Kommissionen om at fremlægge foranstaltninger, som vides at give håndgribelige resultater, herunder navnlig ikke-lovgivningsmæssige initiativer. Sådanne foranstaltninger bør sigte mod at fremme udviklingen og anvendelsen af nye teknologier samt yderligere at mindske risikoen ved transport af farligt gods. Det understreger ligeledes medlemsstaternes og Fæll esskabets centrale rolle i samarbejdet om retshåndhævelsen af love, der vedrører væsentlige spørgsmål i forbindelse med vejsikkerhed, fremme af bedre kørevaner og sikrere vejbygning.

12. Det erkender, at der er behov for en yderligere udbygning af vejtransportinfrastrukturen, hvor andre transportformer ikke kan udgøre et realistisk alternativ på grundlag af en objektiv analyse.

13. Det tilslutter sig hvidbogen med hensyn til at fortsætte de lovgivningsmæssige processer hen imod en modernisering af jernbanerne og bifalder navnlig målet om yderligere at udvikle jernbanegodstrafikken. Det forpligter sig således til, på grundlag af en rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af den første jernbanepakke, at fortsætte arbejdet med hele den anden pakke, som bl.a. omfatter interoperabilitet og høje sikkerhedsstandarder, s&ar ing;ledes som det blev fastslået i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, idet der også tages hensyn til punkt 36 og 42 i disse konklusioner.

14. Det tilslutter sig den række initiativer, der har til formål at fremme nærskibsfart og sejlads ad indre vandveje for at udnytte transportkapaciteten og de gode miljøresultater her. Det er enigt om i den forbindelse at prioritere foranstaltninger, der fremmer intermodaliteten og havnesamarbejdet og forbedrer de nuværende administrative procedurer - herunder også toldprocedurerne - samt sektorens miljøpræstationer.

15. Det noterer sig betydningen af, at Fællesskabet tiltræder Eurocontrol, og forpligter sig til aktivt at arbejde videre med pakken af kommissionsforslag inden udgangen af 2002, således at der kan træffes afgørelse om indførelse af et fælles luftrum i 2004.

16. Det understreger, at det er vigtigt fortsætte indsatsen inden for transportsektoren med henblik på at bidrage til at opfylde de forpligtelser, der følger af Det Europæiske Fællesskabs og med–lemsstaternes nylige ratifikation af Kyoto-protokollen. Det ser i den forbindelse med tilfreds–hed på vedtagelsen af sjette miljøhandlingsprogram.

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union noterer med tilfredshed, at Kommissionen allerede har forelagt en række forslag, og opfordrer Kommissionen til at integrere ovenstående overvejelser i yderligere initiativer af lovgivningsmæssig eller anden art, som den påtænker at tage med henblik på at udvikle retningslinjerne i hvidbogen."

Rådet drøftede forslaget, hvis formål er at ændre beslutning nr. 1692/96/EF om retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Drøftelsen drejede sig navnlig om en ændring af prioriterede mål og miljøvurdering og om listen over specifikke projekter, hvis gennemførelse støttes finansielt af Fællesskabet. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte behandlinge n af forslaget, så Rådet kan træffe afgørelse på en kommende samling.

Forslaget tager sigte på en første revision af de gældende retningslinjer, som går tilbage til 1996. Det vedrører en overgangsperiode indtil 2004. Kommissionen vil til sin tid fremsætte et nyt forslag, så der kan udarbejdes nye planer med 2020-2025 som tidshorisont - også under hensyntagen til udvidelsen af Unionen.

Det bemærkes, at beslutningen fra 1996 indeholder både listen over specifikke projekter, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Essen og planer og kriterier for udvælgelse af projekter af fælles interesse frem til 2010.

Rådet blev af næstformand DE PALACIO orienteret om de vigtigste punkter i to henstillinger, hvis formål er at bemyndige Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om betingelser og vilkår for Fællesskabets tiltrædelse af dels Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og dels Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at påbegynde behandlingen af for slagene.

Kommissionen mener, at det er på tide at fastsætte nærmere bestemmelser for Fællesskabets deltagelse i ICAO og IMO. I betragtning af den betydelige lovgivning, der er indført gennem den sidste halve snes år vedrørende luft- og søtransport, mener den, at Fællesskabet ved at deltage i fuldt omfang i de to organisationer bedre vil kunne opfylde sine forpligtelser og garantere sammenhæng med fællesskabsret og international ret.

"Formandskabets konklusioner:

▪ Rådet har noteret sig de drøftelser, der har fundet sted under det spanske formandskab, vedrørende gennemførelsen af et fælles europæisk luftrum.

▪ Efter at delegationerne har udvekslet synspunkter, har formandskabet kunnet konstatere, at de stiller sig positivt til muligheden for at gennemføre det fælles europæiske luftrum inden for tidsfristerne i Det Europæiske Råd konklusioner fra Barcelona.

▪ I den forbindelse vil Fællesskabets tiltrædelse af Eurocontrol, som Rådet nåede til politisk enighed om på denne samling, være et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.

▪ Formandskabet har konstateret, at et stort flertal af delegationerne går ind for de retningslinjer, som formandskabet har fremlagt på grundlag af drøftelserne vedrørende hovedpunkterne i pakken af forordninger om det fælles luftrum. Det drejer sig om følgende punkter:

a) datoen for oprettelse af det fælles luftrum;

b) anvendelse af økonomisk regulering;

c) Udvalget for det Fælles Luftrum, dets funktion og procedurer;

d) forbindelsen med Eurocontrol;

e) samarbejdet med de militære myndigheder;

f) organisation og udnyttelse af luftrummet.

▪ Følgende retningslinjer vil udgøre et godt grundlag for de kommende drøftelser vedrørende disse forslag.

1. Måldato

Arbejdet med pakken af kommissionsforslag bør fortsættes aktivt inden udgangen af 2002, således at der kan træffes afgørelser om at oprette det fælles europæiske luftrum i 2004. Inden udgangen af 2004 bør også de vigtigste ledsageforanstaltninger på fællesskabsplan og nationalt plan være vedtaget, således at den lovgivningsmæssige ramme, der er nødvendig for det fælles europæiske luftrums funktio n, er i kraft inden dette tidspunkt.

2. Anvendelse af økonomisk regulering

Medlemsstaterne har enekompetence til at udpege deres lufttrafiktjenesteudbydere. Disse udbydere bevarer et naturligt monopol og bør til forskel fra hjælpetjenester ikke være omfattet af konkurrence. På grund af deres monopolsituation bør lufttrafiktjenester være omfattet af regler og tilsyn, således at den almene interesse og brugernes behov afspejles.

Muligheden for at drive hjælpetjenester i et markedsmiljø bør undersøges på grundlag af disse tjenesters særlige kendetegn.

Udbydere af både lufttrafiktjenester og hjælpetjenester bør overholde visse væsentlige standarder, herunder sikkerhedsstandarder, som bør harmoniseres på fællesskabsplan og udgøre krav for udstedelse af certificeringer med henblik på gensidig anerkendelse.

3. Udvalget for det Fælles Luftrum

Kommissionen bør bistås af et udvalg, nemlig "Udvalget for det Fælles Luftrum", ved gennemførelsen af forordningerne om oprettelse af et fælles europæisk luftrum. Valget af procedurer med henblik på vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger bør fastlægges konkret i de enkelte særforordninger i overensstemmelse med den relevante rådsafgørelse (1999/468/EF). "Forskriftsproceduren" bør være den sædv anlige arbejdsprocedure.

Medlemsstaterne bør, når de udpeger deres repræsentanter i udvalget, være klar over, at det fælles europæiske luftrum gør det nødvendigt at sikre effektiv inddragelse af militær ekspertise.

Det bør i udvalgets forretningsorden angives, hvordan europæiske lande og tredjelande, der er tilknyttet Fællesskabet gennem en aftale på luftfartsområdet, inddrages i dets arbejde, og hvordan Eurocontrol kan konsulteres, når det er relevant.

4. Forbindelsen med Eurocontrol

Eurocontrol har teknisk viden og ekspertise, som Fællesskabet bør drage så megen fordel af som muligt.

Fællesskabets nært forestående tiltrædelse af Eurocontrol vil skabe rammen for udvikling af synergi mellem Fællesskabet og Eurocontrol. Som følge af denne tiltrædelse vil Fællesskabet skulle overholde forpligtelserne som følge af medlemsskabet af Eurocontrol, som bør bidrage til at undgå overlapning.

Kommissionens initiativret bør ikke anfægtes. I lyset heraf bør Kommissionen, når den udarbejder gennemførelsesregler for særforordningerne, gå ud fra den tilgang, der er udviklet inden for Eurocontrol, og så vidt muligt forsøge at få det tekniske grundlag for disse regler fra Eurocontrol i forbindelse med emner, hvor denne organisation har relevant ekspertise.

5. Militære spørgsmål

For at nå frem til en effektiv brug af luftrummet, der bl.a. er baseret på gennemførelsen af begrebet fleksibel brug af luftrummet, og eftersom afgørelser om civile spørgsmål også kan berøre militære ansvarsområder, bør militæret inddrages i oprettelsen og reguleringen af det fælles europæiske luftrum.

Med henblik på en vellykket regulering af det fælles europæiske luftrum er et effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes militære myndigheder af største betydning. Der bør desuden være en effektiv måde, hvorpå militæret kan inddrages i oprettelsen af det fælles europæiske luftrum, og hvorpå resultaterne af nævnte samarbejde mellem de militære myndigheder kan komme til udtryk i beslutningsprocessen inden for det fælles europæiske luftrum.

Ingen foranstaltning, der skal træffes i forbindelse med det fælles europæiske luftrum, bør stå i vejen for hensynet til forsvaret og overvågning af territoriet eller berøre medlemsstaternes beføjelse til at forvalte deres væbnede styrker.

Der skal udarbejdes bestemmelser inden for de relevante organer for at opfylde de behov, som de væbnede styrker måtte have som følge af oprettelsen af det fælles europæiske luftrum.

6. Organisation og udnyttelse af luftrum

Begrebet det fælles europæiske luftrum bør understøttes af, at der indføres funktionelle luftrumsblokke uden hensyn til nationale grænser alt efter de initiativer, der tages og godkendes af alle berørte medlemsstater.

Der bør i samarbejde med Eurocontrol og lufttrafiktjenesteudbyderne udvikles præcise kriterier og arbejdsmetoder vedrørende omkonfigureringen af det øvre luftrum, især med hensyn til indførelsen af funktionelle luftrumsblokke.

Generelt er harmoniseringen af betingelserne for udbud af luftfartstjenester et væsentligt element i en vellykket regulering af det fælles europæiske luftrum.

Endelig vil begrebet fælles europæisk luftrum først blive gennemført i det øvre luftrum. I lyset af fremskridtene vil det på et senere stadium blive udvidet til også at omfatte det nedre luftrum."

Rådet vedtog med enstemmighed en fælles holdning vedrørende udkastet til direktiv om forbedring af sikkerheden inden for luftfarten ved indberetning af hændelser, der kunne have forårsaget ulykker (dok. 8133/02). På et specifikt punkt kunne Kommissionen ikke tilslutte sig teksten. Den fælles holdning vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen som led i den fælles beslutningsprocedure.

Teksten udgør en af de sager, som det er blevet muligt at vedtage takket være den enighed, som Spanien og Det Forenede Kongerige er nået til om deres uoverensstemmelse vedrørende Gibraltar lufthavn.

I henhold til udkastet skal de indsamlede oplysninger lagres i databaser, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne under overholdelse af fortrolighedskriterier. De bliver derefter analyseret, således at der kan drages de konklusioner, der er vigtige med henblik på en forbedring af sikkerheden.

Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til forordning om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning. Der vil blive vedtaget en fælles holdning på en kommende samling i Rådet efter den endelige udformning af teksten, der vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen som led i den fælles beslutningsprocedure.

Udkastet udgør en af de sager, som det er blevet muligt at vedtage takket være den enighed, som Spanien og Det Forenede Kongerige er nået til om deres uoverensstemmelse vedrørende Gibraltar lufthavn.

Ifølge teksten skal medlemsstaterne indsamle specifikke data for at give Fællesskabet pålidelige oplysninger, der kan tjene som statistisk grundlag for udviklingen af fællesskabspolitikken på luftfartsområdet.

Rådet nåede til politisk enighed om afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af protokollen om tiltrædelse af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed og om foreløbig anvendelse heraf (dok. 9771/02). Afgørelsen vil blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet, hvilket vil gøre det muligt at afholde en undertegnelsesceremoni på en diplomatisk konference.

Denne sag er en af de sager, som det er blevet muligt at vedtage takket være den enighed, som Spanien og Det Forenede Kongerige er nået til om deres uoverensstemmelse vedrørende Gibraltar lufthavn.

Forslaget er i tråd med den overordnede strategi, der tager sigte på at få virkeliggjort et fælles europæisk luftrum. Fællesskabets tiltrædelse af Eurocontrol - et organ, der blev oprettet ved en international konvention den 13. december 1960 - har til formål at øge effektiviteten og sammenhængen på meget følsomme områder som f.eks. styringen af lufttrafikken.

Der mindes om, at Rådet i juli 1998 bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med de kontraherende parter i Eurocontrol om en tiltrædelsesprotokol i medfør af artikel 40 i den reviderede Eurocontrol-konvention. Den foreløbige anvendelse af denne reviderede konvention og af tiltrædelsesprotokollen nødvendiggør procedurer i det omfang, Fællesskabets kompetence berøres. Derfor vil det være Kommissionen, der på disse områ ;der redegør for Fællesskabets holdning og under eventuelle afstemninger kollektivt afgiver medlemsstaternes stemmer.

Rådet fik en redegørelse fra næstformand Loyola DE PALACIO for forslaget til forordning om beskyttelse af Fællesskabets luftfartsselskaber mod støtte og illoyal priskonkurrence fra visse tredjelande og opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at påbegynde behandlingen.

Dette forslag skal gøre det muligt for Fællesskabet at træffe foranstaltninger mod visse landes luftfartsselskaber, der enten modtager støtte eller anvender priskonkurrence, der anses for at være illoyal. De påtænkte foranstaltninger vil få form af afgifter, der bliver opkrævet hos luftfartsselskaber, der modtager direkte støtte eller andre fordele, fra deres regeringer.

Næstformand Loyola DE PALACIO orienterede ministrene om, hvordan Kommissionen agter at forholde sig til USA's afgørelse om at forlænge det støttesystem på luftfartsområdet, der blev indført efter terrorangrebene den 11. september 2001. De blev ligeledes orienteret om, hvor langt man er i arbejdet med at oprette en risikofordelingsfond til fordel for luftfartsselskaberne.

I lyset af drøftelserne drog formandskabet følgende konklusioner:

"- En løsning skal underlægges betingelser, som ikke begrænser det kommercielle marked unødigt, og som i videst mulig udstrækning begrænser regeringernes risici. På disse betingelser er det opfattelsen, at der skal foretages en indgående vurdering af risikofordelingsordningerne.

- Kommissionen opfordres til at analysere AEA's initiativer og ICAO's forslag i detaljer, således at den med henblik på Rådets næste samling kan fremsætte de nødvendige forslag vedrørende medlemsstaternes fælles strategi inden for grænserne af de gældende konkurrence- og statsstøtteregler."

Der mindes om, at Rådet på samlingen den 25.-26. marts 2002 noterede sig, at Kommissionen agtede fortsat at tillade den støtte, som medlemsstaterne underretter den om, og på de nugældende vilkår og for samme periode som i USA. Efter USA's seneste forlængelse af den offentlige risikodækning af risici i forbindelse med krig og terrorisme for luftfartsselskaberne, herunder muligheden for at forlænge den i yderligere 2 måneder, har Kommissionen ful gt en parallel strategi.

Samtidig gør de europæiske sammenslutninger inden for luftfart fremskridt med henblik på oprettelsen af en risikofordelingsfond ("Eurotimes"), der skal træde til i tilfælde af skader til et beløb på mellem 50 mio. og 1 mia. euro. Denne fond skal bl.a. finansieres af selskaberne, lufthavnene, industriforetagender inden for sektoren samt passagererne.

Det skal bemærkes, at Kommissionen under frokosten i Rådet (økonomi og finans) den 4. juni 2002 aflagde en situationsrapport til ministrene vedrørende forsikring inden for luftfarten.

Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til direktiv om anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer. Der vil blive vedtaget en fælles holdning på en kommende samling efter den endelige udformning af teksten, hvorefter den vil blive meddelt Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandlingen som led i den fælles beslutningsprocedure.

Formålet er at ændre direktiv 91/671/EØF for at forbedre trafiksikkerheden, navnlig for børn. Direktivet skal omfatte både samtlige køretøjer til persontransport (kategori M) og godstransport (kategori N) og samtlige passagerer i køretøjerne.

I henhold til denne tekst kan medlemsstaterne for at kunne imødegå særlige situationer give nationale fritagelser ud over de fritagelser, der er fastlagt på fællesskabsplan. Disse vil være enten permanente eller midlertidige. Det drejer sig navnlig om en midlertidig fritagelse for skoletransport begrænset til højst fem år og en midlertidig fritagelse begrænset til højst seks år i situationer, hvor antallet af personer på bag sæderne af privatbiler er højere end antallet af de til rådighed værende sikkerhedsseler eller barnefastholdelsesanordninger (den såkaldte "fritagelse for børnerige familier"). Medlemsstaterne vil være forpligtet til at træffe de nødvendige dispositioner for at undgå misbrug af de nationale fritagelser.

For så vidt angår sikkerheden for børn under 3 år i busser skal medlemsstaterne vælge den ordning, der skal gælde, indtil der indføres en passende fællesskabsordning.

Rådet behandlede den generelle problematik med lastvogne, der kører gennem Alperne og forslaget til forordning om anvendelse i 2004 af et økopointsystem for lastvogne, der kører i transit gennem Østrig. Det noterede sig delegationernes synspunkter samt den plan, som de mest berørte lande, dvs. Tyskland, Italien og Østrig, har om at føre forhandlinger på højeste plan i juli for at lette det videre arbejde i Rådet.

Der mindes om, at det gældende økopointsystem - der tager sigte på mindske de miljøskader, der skyldes godstransporten gennem Østrig - blev indført midlertidigt ved tiltrædelsesakten og udløber den 31. december 2003. Kommissionen udarbejdede i 2000 et første forslag vedrørende økopoint-ordningen indtil udløbet i 2003. Derefter anmodede Det Europæiske Råd på samlingen den 14.-15. december 2001 i La eken Kommissionen om at forelægge et forslag til midlertidig forlængelse af det gældende system; det er dette andet forslag, der blev forelagt Rådet på denne samling.

Rådet nåede til politisk enighed om ajourføring af anden fase af programmet, der har fungeret siden 1999, og som har til formål at fremme etablering og anvendelse af transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA), idet det accepterede alle Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer (dok. 9667/02). Det vil vedtage teksterne efter den endelige udformning.

Dette program har til formål at lette dataudveksling, navnlig for at støtte iværksættelsen af fællesskabspolitikker. Ajourføringen omhandler to forslag, der har til formål at ændre:

♦ beslutning nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA)

♦ afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA).

Ændringerne drejer sig om:

♦ indførelse af et finansielt referencegrundlag for perioden 2002-2004 på 39,8 mio. EUR til beslutningen om retningslinjer og 34,2 mio. EUR til afgørelsen om interoperabilitet;

♦ udvidelse af programmet til også at omfatte visse lande uden for EF;

♦ hensyntagen til nye initiativer som f.eks. e-Europa-handlingsplanen;

♦ tilpasning af udvalgsproceduren til de nye bestemmelser på komitologiområdet (der er indført ved afgørelse nr. 1999/468/EF).

Rådet vedtog en beslutning om revision af retningslinjerne for transeuropæiske telenet, der har fundet anvendelse siden 1997), idet det accepterede alle Europa-Parlamentets førstebehandlingsændringer (dok. 3632/02).

Ændringerne af de gældende retningslinjer tager hensyn til en særberetning fra Revisionsretten om iværksættelse af denne beslutning samt til en ekstern evaluering, de teknologiske fremskridt siden 1997 og den ekspertise, man har opnået med forvaltning af programmet. Ændringerne drejer sig bl.a. om projekternes transeuropæiske dimension, e-Europa-handlingsplanens strategiske prioriteter, reduktion af det antal områder, projekterne dækker, udbygning af offentlige tjenester samt sammenkobling og interoperabilitet mellem nettene.

Rådet fastlagde en generel indstilling i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse om udkastet til beslutning om forlængelse i yderligere to år af handlingsplanen 1999-2002 til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net. Det pålagde formandskabet uformelt at meddele Europa-Parlamentet denne indstilling med henblik på om muligt at nå til enighed under førstebehandlingen.

Teksten tager sigte på at udbygge netværksaktiviteterne mellem de forskellige nationale initiativer på området, at fremme koordineringen med andre fællesskabsinitiativer og at udvide den nuværende handlingsplan med specifikke bestemmelser med henblik på at associere kandidatlandene. Den tager desuden sigte på at tilpasse handlingsplanen til nye internetteknologier, internetbaserede platforme og tjenester, som giver mulighed for et bredere udvalg af onlinein dhold, samt for at anvende den erfaring, der er høstet siden programmets start. Budgettet hertil er for de yderligere to år på 13,3 mio. euro, hvilket ligger på linje med budgettet for det nuværende program.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til den eEurope 2002-handlingsplan, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira i juni 2000, og som tager sigte på at sikre, at alle borgere, virksomheder, skoler og offentlige administrationer i EU kan få del i de muligheder, som informationssamfundet giver,

som tager følgende i betragtning:

(1) Det Europæiske Råd i marts 2002 betragtede det som en prioritet, at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden udgangen af 2005, og at internetprotokollen version 6 (IPv6) udvikles.

(2) Som anført i Kommissionens meddelelse fra marts 2001 vedrørende 3G-tjenester rummer enhver forsinkelse i overgangen til fuldt udbyggede IPv6-net, som vil kræve adskillige års indsats, en risiko for at hæmme udbygningen af disse avancerede tjenester på et senere tidspunkt.

(3) Kommissionen fokuserede i sin meddelelse af 21. februar 2002 på de vigtigste indsatsområder for overgangen til IPv6 og understregede nødvendigheden af en samordnet indsats fra alle interessenters side, bl.a. de økonomiske og erhvervsmæssige sektorer, som IPv6 kan få betydning for, herunder forbrugerorganisationer, forskningsinstitutioner og uafhængige databeskyttelsesmyndigheder samt repræsentanter for nationale eller regionale IPv6-råd og ka ndidatlandene; og

som tager hensyn til følgende:

(1) det voksende marked for tjenesteydelser og terminaler vil uvægerligt skabe øget efterspørgsel efter IP-adresser, og der er en risiko for, at IPv4-adresseressourcerne på globalt plan vil blive udtømt i fremtiden;

(2) det er nødvendigt at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der fortsat findes tilstrækkelige internetadresseressourcer, og derved bidrage til at opfylde målene fra Det Europæiske Råd i Lissabon om økonomisk reform;

(3) de øgede IP-adresseressourcer, som IPv6 giver, forventes at give erhvervslivet mulighed for at indføre mange nye innovative internettjenester og -anvendelser;

(4) hurtig ibrugtagning af nye informationssamfundsrelaterede værktøjer og teknologier gennem relevante oplysningskampagner og uddannelsesprogrammer skal fremmes yderligere;

(5) den nuværende forskningsindsats med hensyn til IPv6 skal støttes, især for at sikre, at de nødvendige standarder og specifikationer hurtigt bliver tilgængelige;

(6) de operationelle erfaringer med næste generation af nationale og regionale forskningsnet og disses integration i Europadækkende net skal øges;

(7) der vil være behov for at udarbejde retningslinjer for overgang til og integration af IPv6, hvor det anerkendes, at sameksistensen mellem IPv4 og IPv6 vil vare mange år endnu,

1. UNDERSTREGER derfor nødvendigheden af at fjerne hindringer for fremme af overgangen til IPv6.

2. TILSKYNDER medlemsstaterne til:

♦ at lette den indsats, som interessenterne skal gøre med hensyn til vedtagelse og ibrugtagning af IPv6, f.eks. gennem oplysningskampagner;

♦ at fremme integrationen af forskningsnet i Europadækkende net (f.eks. GEANT), bl.a. gennem IPv6-tilpasning;

♦ at overvåge og vurdere den igangværende udvikling og brug af IPv6, herunder fastlæggelse af retningslinjer og formidling af bedste praksis i forbindelse med overgangen til IPv6 i samarbejde med den private sektor og standardiseringsorganer.

3. SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens planer om at støtte FTU som led i sjette rammeprogram i forbindelse med brugen af IPv6 i fastnet- og mobilnetinfrastrukturer og i avancerede infrastrukturer for forskning (f.eks. GEANT og Grids).

4. STØTTER Kommissionens planer om at forny mandatet for IPv6-Taskforcen ved:

♦ at styrke samarbejdet med internationale standardiseringsorganisationer, erhvervssammenslutninger og internetorganer

♦ at forelægge en gennemgang af og en "europæisk IPv6-køreplan" for udviklingen af og fremtidsperspektiverne for IPv6, herunder retningslinjer for overgangen fra IPv4 til IPv6

♦ at oprette samarbejdsordninger og arbejdskontakter med tilsvarende initiativer i andre dele af verden.

5. OPFORDRER Kommissionen til:

♦ at vurdere de sociale virkninger af implementeringen af IPv6 for samfundet, borgerne og erhvervslivet

♦ at undersøge sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med IPv6.

6. OPFORDRER den private sektor til:

♦ at overveje initiativer, der tager sigte på integration af IPv6-baseret infrastruktur, herunder interoperabilitetsaspekterne i forbindelse med IPv6-tjenester og -anvendelser

♦ at deltage aktivt i etableringen af et Europadækkende leverandøruafhængigt uddannelsesprogram for IPv6

♦ at give regelmæssigt opdaterede oplysninger om det øgede behov for IP-adresser og den aktuelle status over IPv4-adresseressourcer

♦ at bidrage aktivt til det igangværende IPv6-arbejde i standardiserings- og specificeringsorganer

♦ at deltage i fuldt omfang i F&U-aktiviteter under sjette rammeprogram, især i de store prøvninger af IPv6-baserede tjenester og anvendelser.

Rådet havde en orienterende drøftelse af de mål, den strategi og de metoder, som Kommissionen har foreslået med henblik på gennemførelsen af e-Europa-handlingsplanen 2005.

Efter drøftelsen drog formandskabet følgende konklusioner, der vil blive meddelt Det Europæiske Råd på samlingen den 21.-22. juni 2002 i Sevilla:

"Rådet (transport/telekommunikation) havde på samlingen den 17.-18. juni 2002 en orienterende drøftelse om ovennævnte meddelelse. Efter drøftelsen konkluderede formandskabet følgende:

Formandskabet

– minder om konklusionerne fra Lissabon, som satte det strategiske mål, at EU i 2010 skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed; og som vedtog en strategi, der bl.a. understreger nødvendigheden af at forberede overgangen til en konkurrencedygtig, dynamisk og videnbaseret økonomi;

– noterer sig de betydelige fremskridt, der er gjort i forbindelse med e-Europa 2002-handlingsplanen, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira, med hensyn til at styrke og fremskynde udviklingen af informationssamfundet i Europa;

– minder om formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona, ifølge hvilke der er behov for yderligere fremskridt på dette område gennem udarbejdelse af endnu en handlingsplan, der skal vare indtil 2005, og hvorved det vises, at en vellykket udvikling af informationssamfundet fortsat er en central politisk prioritet for Den Europæiske Union;

– ser derfor med tilfredshed på meddelelsen fra Kommissionen "e-Europa 2005: Et informationssamfund for alle - En handlingsplan som oplæg til Det Europæiske Råds møde i Sevilla" og tilslutter sig generelt de mål og den strategi, der er indeholdt i den foreslåede handlingsplan, samt at der er givet mulighed for en midtvejsundersøgelse, hvor der kan foretages tilpasninger og tilføjelser til planen;

– finder i betragtning af planens komplekse og vidtfavnende karakter, at Rådet i sine relevante sammensætninger inden planens ikrafttræden den 1. januar 2003 skal se på de specifikke tiltag, der er foreslået, for at undersøge deres gennemførlighed, deres finansielle følger, og hvordan de bedst kan implementeres."

Rådet havde på grundlag af en orientering fra Kommissionen en debat om de igangværende drøftelser vedrørende international administration af internettet og reformen af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers). Rådet fik ligeledes forelagt retningslinjer med henblik på at koordinere medlemsstaternes holdninger til spørgsmålet inden mødet i Det Mellemstatslige Rådgivende Udvalg under ICANN (GAC) den 24.-26. jun i 2001 i Bukarest.

Delegationernes indlæg vedrørte især nødvendigheden af at præcisere ICANN's opgave yderligere og styrke GAC's rolle og effektivitet bl.a. ved hjælp af et selvstændigt sekretariat.

Det bemærkes, at Rådet i sin resolution af 30. oktober 2000 opfordrede medlemsstaterne til at konsultere hinanden med henblik på at fastlægge fælles holdninger til brug for forhandlinger i de pågældende internationale fora og således nå frem til en reel internationalisering af internetadministrationen. Det havde på samlingen den 25.-26. marts 2002 givet De Faste Repræsentanters Komité mandat til i god tid at koordinere medlemsstater nes holdninger; det er det mandat, der har dannet grundlag for retningslinjerne, som er blevet sendt til Rådet til orientering.

Rådet blev af kommissær LIIKANEN orienteret om direktivforslaget, hvis formål er at fjerne de hindringer, der skyldes forskellene mellem medlemsstaternes regelsæt og praksis vedrørende genvinding og kommerciel udnyttelse af dokumenter fra den offentlige sektor, og det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at påbegynde behandlingen af forslaget.

Forslaget indgår i aktionerne i Kommissionens meddelelse "e-Europa 2002: et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information", som blev forelagt Rådet på samlingen den 6.-7. december 2001.

Rådet blev af kommissær LIIKANEN orienteret om en meddelelse fra Kommissionen med titlen: "På vej mod fuld dækning med mobilnet af tredje generation"; det havde en udveksling af synspunkter herom.

Delegationerne fremhævede, at det nye regelsæt for telekommunikation giver mulighed for at sikre stabile retlige rammer og bedre sammenhæng med hensyn til meddelelse af licenser og tildeling af frekvenser.

Meddelelsen er et svar på en opfordring fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona.

Rådet blev af kommissær LIIKANEN orienteret om Kommissionens opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona vedrørende åbne platforme inden for digitalt tv og mobilkommunikation af tredje generation (3G), og de nationale elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer.

Kommissæren oplyste, at Kommissionen agter at vedtage en meddelelse om åbne platforme inden Det Europæiske Råd den 12. - 13. december 2002 i København.

Rådet blev af kommissær LIIKANEN orienteret om, hvor langt men er nået med arbejdet vedrørende visse ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at iværksætte reformen af regelsættet for telekommunikation.

Det drejer sig om:

en henstilling vedrørende de relevante markeder for produkter og tjenesteydelser;

retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition;

nedsættelse af en gruppe af repræsentanter for de regulerende myndigheder til at rådgive Kommissionen om iværksættelsen af regelsættet;

Rådet blev af kommissær LIIKANEN orienteret om, hvor langt man er nået med udkastet til Kommissionens direktiv om konkurrence på de elektroniske kommunikationstjenestemarkeder.

Direktivudkastet bygger på traktatens artikel 86, stk. 3, hvorefter Kommissionen har enekompetence til at vedtage direktiver for anvendelse af konkurrencereglerne, såfremt det er påkrævet. Kommissionen forventes at vedtage direktivet i slutningen af juli.

Rådet blev orienteret af Kommissionen om, hvor langt man er nået med privatiseringen af satellitnetværksoperatøren (Eutelsat).

Rådet blev af næstformand DE PALACIO orienteret om det arbejde, der som følge af attentaterne den 11. september 2001 er indledt i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at styrke de internationale juridiske og tekniske foranstaltninger til forebyggelse og afværgelse af terroristhandlinger mod skibe og i havne. Det vedtog at fortsætte og intensivere koordineringen af medlemsstaternes og Kommissionens holdninger med henblik på afholdelse af en diplomatisk konference i december 2002, hvor de nye foranstaltninger skal vedtages.

Rådet blev af næstformand DE PALACIO orienteret om de kontakter, der har fundet sted med en række tredjelande, som har tilkendegivet deres interesse for at deltage i GALILEO-programmet for satellitbaseret radionavigation.

• Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Rådet vedtog forordningen om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og accepterede alle de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under andenbehandlingen (dok. 7731/02).

Formålet med forordningen er at sikre et ensartet, højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Europa. Luftfartssikkerhedsagenturet vil være ansvarligt for certificering af luftfartsprodukter ved at sikre overholdelse af væsentlige krav om sikkerhed og luftdygtighed på grundlag af fælles standarder og procedurer. For at certificeringsmekanismen kan få en paneuropæisk karakter, skal europæiske tredjelande kunne deltage i agenturet efter en s&aeli g;rlig bestemmelse.

Dette agentur skal også i sit virke sikre, at de fastsatte miljøbeskyttelsesnormer for luftfartsmateriel anvendes, fremme den frie bevægelighed og bistå medlemsstaterne med opfyldelsen af deres internationale forpligtelser. Det vil også bidrage til at udbrede Fællesskabets opfattelse af sikkerhedsstandarder og -regler inden for civil luftfart gennem passende samarbejdsformer med tredjelande og internationale organisationer.

Rådet vedtog forordningen om videreførelse af EKSF's stålstatistiksystem indtil den 31. december 2002 efter udløbet af EKSF-traktaten den 23. juli (dok. 3629/02).

I henhold til forordningen skal virksomheder, der producerer jern og stål, fortsætte med at levere statistikker til Kommissionen.

Planter

Rådet vedtog en beslutning om forlængelse af gyldighedsperioden for kontrol med sortsforædling af planter i visse tredjelande (dok. 9475/02).