Rådsmøde RIA 13/6 02 pressemeddelelse

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Rådet vedtog en rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme.

Rammeafgørelsen foretager en indbyrdes tilnærmelse af definitionerne af terrorhandlinger i alle medlemsstater, herunder strafbare handlinger med forbindelse til terroristgrupper. For fysiske og juridiske personer, der har begået eller er ansvarlige for sådanne handlinger, er der desuden fastsat straffe og sanktioner.

Rammeafgørelsen respekterer grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten.

Rådet vedtog en rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Den europæiske arrestordre er en retsafgørelse truffet af en medlemsstat med det formål, at en anden medlemsstat anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. Medlemsstaterne fuldbyrder den europæiske arrestordre på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeafgørelsen og unde r overholdelse af de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper.

En arrestordre kan udstedes for forhold, der efter den udstedende medlemsstats lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder eller, når der er idømt en straf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning, for straffe af en varighed på mindst fire måneder.

Den medfører i øvrigt fuldbyrdelse uden kontrol af dobbelt strafbarhed for 32 lovovertrædelser, for så vidt disse lovovertrædelser i den udstedende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst 3 år.

Rådet vedtog en rammeafgørelse om oprettelse af fælles efterretningshold mellem de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater for et begrænset tidsrum med henblik på strafferetlig efterforskning.

Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af et Europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Hvert kontaktpunkt har til opgave efter anmodning at stille alle tilgængelige oplysninger til rådighed, der kan have betydning for efterforskningen af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og lette samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder.

Rådet:

– besluttede at bemyndige Europols direktør til at indgå aftalen mellem Europol og Verdenstoldorganisationen. Formålet med aftalen er at oprette og videreføre samarbejdet mellem WCO og Europol med hensyn til bekæmpelse af alvorlige former for international organiseret kriminalitet;

– besluttede at ændre afgørelsen af 27. marts 2000 om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om aftaler med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes i disse lande til forebyggelse af og beskyttelse af euroen mod pengefalsk, er af en standard, der er på højde med medlemsstaternes (dok. 8770/02);

– meddelte Europols direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for perioderne fra den 1. juli 1999 til 31. december 1999 og fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2000;

– godkendte Europols årsberetning for 2001;

– godkendte Europols arbejdsprogram for 2003.

Rådet vedtog en henstilling om samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder med ansvar for sektoren for privat sikkerhed.

Formålet med henstillingen er at tilskynde til og lette samarbejde mellem de nationale myndigheder med ansvar for sektoren for privat sikkerhed med henblik på:

a) at gennemføre udveksling af erfaringer vedrørende forvaltningen af informationer, der er relevante for den offentlige sikkerhed, og som er tilvejebragt af private sikkerhedsfirmaer i overensstemmelse med national lovgivning

b) at indføre den bedste fremgangsmåde for forvaltning af informationer, der er relevante for den offentlige sikkerhed, og som er tilvejebragt af private sikkerhedsfirmaer i overensstemmelse med national lovgivning, samt med henblik herpå at afholde et møde mindst hver andet år med deltagelse af de nationale myndigheder med ansvar for sektoren for privat sikkerhed.

Rådet noterede sig Civilbeskyttelsesgruppens bidrag til et program, med henblik på at forbedre samarbejdet inden for Den Europæiske Union om beskyttelse af befolkningen mod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare terrortrusler.

Rådet besluttede ligeledes, at det fælles program for Rådet og Kommissionen, som Det Europæiske Råd i Gent anmodede om, bør være klart til Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002, samt at udvide programmets rækkevidde, så det også kommer til at omfatte nuklear og radiologisk terrorisme.

(Dok. 8591/1/02)

Rådet vedtog følgende konklusioner om den første årsrapport fra det europæiske kriminalpræventive net (juni - december 2001):

"Rådet:

1. Hilser med interesse denne rapport velkommen og støtter dens indhold, idet det understreger den store vægt, det fortsat lægger på forebyggelse af organiseret og anden form for kriminalitet som en integreret del af indsatsen for at nedbringe kriminaliteten og øge sikkerheden og velfærden for borgerne i EU's medlemsstater. Rådet understreger desuden, at forebyggelse af kriminalitet er et nødvendigt og væsentligt element i virkeliggørelse n af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. Noterer sig med tilfredshed, at det europæiske kriminalpræventive net allerede i det første halve år efter afgørelsen om dets oprettelse har fastlagt de strukturer og procedurer, der er nødvendige for, at det kan opfylde sin mission, og således allerede er funktionsdygtigt. Det har bl.a. truffet beslutning om:

3. Har tillid til, at det europæiske kriminalpræventive net fremover vil kunne være drivkraften i gennemførelsen af den EU-politik for kriminalitetsforebyggelse, som Rådet nåede til enighed om på samlingen den 15.-16. marts 2002.

4. Støtter målsætningerne, rækkevidden og de prioriterede emner i arbejdsprogrammet, der er skitseret i årsrapporten, og noterer sig med tilfredshed, at der allerede er taget konkrete skridt til at gennemføre programmet. Resultaterne for 2001 omfatter:

de første skridt til oprettelse af et websted for det europæiske kriminalpræventive net med henblik på udbredelse af viden om kriminalitet og forebyggelse af kriminalitet i EU's medlemsstater;

pilotarbejde om yderligere udvikling af sammenlignelige data om kriminalitet, strafferetspleje og viktimisering i EU's medlemsstater;

5. Noterer sig, at der er gjort en indsats med henblik på sikkerheden i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og andre lignende arrangementer (i henhold til Rådets konklusioner fra samlingen den 13. juli 2001) for at sikre, at lovlige demonstrationer ikke udnyttes af grupper med en voldelig dagsorden.

6. Bekræfter på ny vigtigheden af medlemsstaternes rolle og arbejde i forbindelse med udvikling af kriminalpræventive foranstaltninger og fremhæver værdien af at have flere kontaktpunkter, som repræsenterer forskellige kompetencer og beføjelser for medlemsstaterne.

7. Udtrykker sin anerkendelse over for formandskaberne, der for egen regning har arrangeret ordinære og andre nødvendige møder for det europæiske kriminalpræventive net og dets nationale repræsentanter, og over for Kommissionen for dens støtte til nettet. Rådet er enigt med det europæiske kriminalpræventive net i, at der senere kan være behov for at drøfte spørgsmålet om finansieringen af nettets aktiviteter.

8. Gentager betydningen af, at formandskaberne planlægger arbejdet i det europæiske kriminalpræventive net i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, således at der sikres kontinuitet i nettets arbejde.

9. Bekræfter på ny, at det er vigtigt fortsat at arbejde for forebyggelse af ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet, som omhandlet i Rådets afgørelse om oprettelse af det europæiske kriminalpræventive net, og støtter valget af de emner, som nettet ifølge dets første arbejdsprogram vil prioritere højest.

10. Opfordrer det europæiske kriminalpræventive net til aktivt at fortsætte sine operationelle aktiviteter og til med henblik herpå at fastsætte realistiske og målelige prioriteter, mål og kriterier, navnlig med henblik på evalueringen af nettet i 2004. Til dette formål bør der foretages en opgørelse over bedste praksis, og der bør på grundlag heraf foretages en udvælgelse og effektiv gennemførelse af priorit erede områder. Rådet hilser med tilfredshed, at det kommende danske formandskab agter at arrangere en konference i oktober 2002, hvor dette arbejde vil blive påbegyndt."

Rådet vedtog anden fælles holdning vedrørende forhandlingerne i De Forenede Nationer om bekæmpelse af korruption.

Rådet godkendte forretningsordenen for Eurojust. Denne forretningsorden indeholder bl.a. bestemmelserne vedrørende Eurojusts organisation og funktion, reglerne for det operationelle arbejde, samt normerne for forbindelserne med institutioner og organer oprettet ved eller baseret på traktaterne.

Rådet godkendte Schengen-evalueringen vedrørende Frankrig.

Rådet godkendte de reviderede og opdaterede landerapporter om iværksættelse, anvendelse og faktisk gennemførelse af gældende fællesskabsret i Slovenien og Cypern. Rådet noterede sig ligeledes en opdatering vedrørende arbejdet i Gruppen vedrørende Kollektiv Evaluering på baggrund af især de fremskridt, der er sket i forhandlingsprocessen med kandidatlandene.

Ved fælles aktion af 29. juni 1998 (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 8) indførte Rådet en mekanisme for kollektiv evaluering af ansøgerlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af gældende ret i Den Europæiske Union på området retlige og indre anliggender. Ifølge artikel 4, stk. 1, i den fælles aktion skal der aflægges evalueringsberetninger om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med tilpasnin gen til gældende fællesskabsret.

Rådet har til dato fået forelagt en første serie landerapporter om alle kandidatlandene og derefter en anden serie opdaterede, reviderede udgaver vedrørende de fleste af kandidatlandene. I overensstemmelse med Rådets beslutning om, at disse rapporter skulle bruges i forbindelse med udvidelsesprocessen, blev dette også gjort med et positivt resultat i forbindelse med drøftelserne om fastlæggelse af EU's fælles forhandlingspositioner i 2000-2001 og d e igangværende diskussionsrunder herom.

Rådet godkendte i overensstemmelse med anmodningen fra Det Europæiske Råd i Laeken retningslinjerne for indførelsen af et fælles system for udveksling af visumoplysninger. Det opfordrede Kommissionen til at udarbejde en feasibility-undersøgelse vedrørende indførelsen af dette system til udveksling af oplysninger og i den forbindelse tage hensyn til de aspekter, der er indeholdt i retningslinjerne. Den skal foreligge inden marts 2003 i overensstemmel se med den frist, der er fastsat i den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU.

Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at drøfte de relevante spørgsmål i forbindelse med indførelsen af et fælles system for udveksling af visumoplysninger på baggrund af disse retningslinjer og Kommissionens feasibility-undersøgelse.

Rådet vedtog en forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Den ensartede udformning skal opfylde særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning.

Det Forenede Kongerige deltager i vedtagelsen af denne forordning. Irland deltager ikke i vedtagelsen af denne forordning. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af denne forordning, men træffer inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning.

Rådet vedtog en beslutning om vedtagelse af et handlingsprogram for administrativt samarbejde på områderne ydre grænser, visum, asyl og indvandring (ARGO-programmet).

Formålet med programmet, som dækker perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006, er at støtte og supplere de aktioner, der iværksættes af Fællesskabet og medlemsstaterne med henblik på gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på ovennævnte områder, og navnlig at bidrage til gennemførelsen af følgende mål:

a) at fremme samarbejdet mellem de nationale myndigheder ved gennemførelsen af fællesskabsregler med særlig vægt på en fælles anvendelse af ressourcerne og en samordnet og ensartet praksis

b) at fremme en ensartet anvendelse af fællesskabsretten med henblik på at harmonisere de beslutninger, der træffes af medlemsstaternes nationale myndigheder, og dermed undgå fejl, der kan være til skade for den gradvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

c) at forbedre de nationale myndigheders samlede effektivitet ved udførelsen af deres opgaver, når de gennemfører fællesskabsreglerne

d) at sikre, at der tages relevant hensyn til fællesskabsdimensionen i de nationale myndigheders organisation, sådan at gennemførelsen af fællesskabsreglerne fremmes

e) at tilskynde til gennemsigtighed i de foranstaltninger, der træffes af de nationale myndigheder ved at styrke forbindelserne mellem disse og relevante nationale og internationale statslige og ikke-statslige organisationer.

Der er afsat et beløb på 25 mio. EUR til ARGO-programmet. Beslutningen om Argo-programmet finder ikke anvendelse på Danmark og Irland.

Rådet besluttede at indtræde i sagen "Japan Tobacco mod Kommissionen" for at støtte Kommissionens konklusioner ved at bekræfte, at sidstnævnte i den pågældende sag har ret til at indbringe klagen for domstolen i New York på Fællesskabets vegne.

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer:

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet:

– SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet blandt andet har til opgave at bidrage til at forbedre folkesundheden, forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære fare for folkesundheden,

– SOM NOTERER SIG, at forebyggelse af brugen af narkotika falder ind under ovennævnte opgaver,

– SOM NOTERER SIG, at et af hovedmålene med Den Europæiske Unions narkotikastrategi 2000-2004, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på mødet i Helsingfors i december 1999, er at begrænse brugen af narkotika og tilgangen af nye stofbrugere, navnlig blandt unge under 18 år, væsentligt,

– SOM NOTERER SIG, at medlemsstaterne og Kommissionen i EU's narkotikahandlingsplan, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på mødet i juni 2000 i Santa Maria de Feira, opfordres til at udarbejde programmer til forebyggelse af brug af lovlig såvel som ulovlig narkotika, herunder misbrug af flere forskellige former for narkotika på samme tid,

– SOM NOTERER SIG, at medlemsstaterne i EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004 opfordres til at sørge for, at forebyggelse af brug af lovlig og ulovlig narkotika indgår som et led i skolernes undervisningsplaner, og til at udarbejde programmer til støtte for forældre,

– SOM NOTERER SIG, at det europæiske kriminalpræventive net, der blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. maj 2001, især har til opgave at forebygge narkotikarelateret kriminalitet,

– SOM ERINDRER OM, at der i Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et handlingsprogram for folkesundhed (2000–2006) peges på udarbejdelse af strategier og foranstaltninger vedrørende narkotikaafhængighed som en af de vigtige faktorer, der er afgørende for en sund livsstil,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at forebyggelse af narkotikabrug bedst kan finde sted som led i sundhedsundervisningen, der ikke blot går ud på at videregive oplysninger, men som også omfatter en kompleks proces med kommunikation og socialt samspil, der er betinget af flere faktorer af biologisk og psykosocial art, gennem hvilke mennesker udvikler, bearbejder og ændrer deres holdninger, vaner og adfærd for så vidt angår deres liv og sundhed,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at skolerne udgør en særlig velegnet ramme for udvikling af programmer til fremme og formidling af sundhedsundervisning, der især bør omfatte specifikke narkotikaforebyggelsesprogrammer,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at sundhedsundervisningen i skolerne bør have til formål at oplyse og bibringe eleverne viden, færdigheder og kundskaber, som er gavnlige for deres personlige udvikling og deres samspil med omgivelserne og det sociale miljø,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at de sundhedsfremmende programmer kun kan blive en succes, hvis de gennemføres på grundlag af egnede og faste principper, der bygger på en videnskabelig model, og som indarbejdes i skolernes undervisningsplaner,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at prioriteringerne i de sundhedsfremmende programmer bør fastlægges under hensyntagen til personlige og miljømæssige forhold (familie, skole og sociale faktorer), der befordrer en sund livsstil, bør imødegå de sociale og sundhedsmæssige problemer, der er knyttet til de enkelte menneskers livsstil, og bygge på videnskabeligt materiale vedrørende effektiviteten af de forskellige sundhedsundervisningsmetode

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at sundhedsfremmende programmer, uanset deres formål og indhold, altid bør rumme et afsnit vedrørende pædagogiske hjælpemidler, som vil skulle vælges under hensyntagen til forskellige parametre og omstændigheder, og som generelt skal bidrage til læringsprocessen og til tilegnelsen af færdigheder med hensyn til at deltage og kommunikere,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at skolerne - ud over at gøre brug af de mest almindeligt anvendte hjælpemidler - til stadighed bør forny sig, afprøve, gøre sig bekendt med og inddrage de nyeste redskaber, der er til rådighed inden for undervisning og social kommunikation, og der bør derfor nedsættes en arbejdsgruppe inden for lærerkollegiet, som skal lede og kontrollere denne løbende fornyelsesproces og samarbejde med fagfolk med eksp inden for kommunikation med henblik på at gøre sig bekendt med, vurdere og nærmere undersøge mulighederne for at benytte nye teknikker og hjælpemidler,

– SOM TAGER I BETRAGTNING, at de fagfolk, der er bedst egnet til at formidle indholdet i de sundhedsfremmende programmer, er lærerne selv, og at disse derfor har brug for en specifik uddannelse og den fornødne tekniske og materielle bistand,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL AT OVERVEJE

1. at indføre sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende programmer i alle skoler, således at alle elever på alle klassetrin har modtaget tilstrækkelige, pålidelige oplysninger til at kunne vurdere al narkotikarelateret information og passende undervisning i konsekvenserne af narkotikabrug, og har udviklet den nødvendige viden og evne til at reducere de risici, der er forbundet med stofindtagelse. Der skal tages hensyn til de lokale forhold og de særlige behov i de forskellige uddannelsesinstitutioner samt deres målgrupper;

2. at fremme udviklingen af sådanne programmer og om nødvendigt tilpasse de berørte myndigheders ressourcer og organisatoriske strukturer med henblik på at sikre, at denne målsætning kan opfyldes fuldt ud;

3. at fremme uddannelsen af lærere med henblik på undervisning om narkotika, da lærere er de vigtigste aktører i formidlingen af indholdet af de sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende programmer til eleverne;

4. at styrke forbindelserne mellem skolen, familien og det omgivende miljø med henblik på at øge programmernes og de iværksatte foranstaltningers forebyggende virkning;

5. at fremme brugen af samfundets institutioner med henblik på støtte af de sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende programmer;

6. at udnytte de forskellige sundhedstjenesters uddannelsesmæssige potentiale med henblik på at styrke indholdet af de sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende programmer;

7. at sikre den nødvendige pleje af og andre foranstaltninger for unge narkotikabrugere og fremme undervisning af alle elever, herunder narkotikabrugere, med henblik på at undgå, at de marginaliseres;

8. at tilskynde til udviklingen af forskning med henblik på at forbedre indholdet af og metoderne i forbindelse med den sundhedsfremmende/narkotikaforebyggende undervisning i skolerne;

9. at være opmærksom på behovet for, at der - uden at kompetencefordelingen i medlemsstaterne derved berøres - tildeles de økonomiske midler, der er nødvendige til uddannelse og kvalificering af lærerne og til forskning i forebyggelse i skolerne og i pædagogiske hjælpemidler, således at disse tilpasses til de behov, der er fastlagt i det foregående;

10. at medtage oplysninger om indarbejdelsen af narkotikaforebyggende programmer i skolernes undervisningsplaner i evalueringen af EU's narkotikahandlingsplan.

Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger med Ukraine om en tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine.

Rådet noterede sig CEPOL's årsberetning for 2001 samt dets årlige arbejdsprogram for 2003.

Rådet vedtog en fælles holdning om ændring og forlængelse til den 7. maj 2003 af fælles holdning 2001/357/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Liberia.

Formålet med fælles holdning 2001/357/FUSP af 7. maj 2001 er at gennemføre De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1343 om de foranstaltninger, der skal træffes over for Liberia på grund af landets støtte til væbnede oprørsgrupper i regionen. Sikkerhedsrådet vedtog den 7. maj 2002 resolution 1408 om ændring og forlængelse indtil 7. maj 2003 af foranstaltningerne i resolution 1343.

(Dok. 8221/02)

Efter samlingen den 10. juni, hvor Rådet gav sin enstemmige tilslutning til Kommissionens forslag til forordning om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i USA, vedtog Rådet formelt forordningen, som offentliggøres og træder i kraft den 18. juni 2002 som fastsat i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

Ifølge forordningen vil produkter, der er opført i bilag II ("den lange liste"), blive pålagt tillægstold fra 20. marts 2005 eller fem dage efter, at WTO-tvistbilæggelsesorganets erklærede de amerikanske foranstaltninger for uforenelige med WTO-aftalen. For produkter, der er opført i forordningens bilag I (den såkaldte "korte liste"), træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen om den nuværen de anvendelse af tillægstold, herunder anvendelsesdatoen for bilaget og dets endelige indhold. Afgørelsen træffes på grundlag af en rapport fra Kommissionen, som skal forelægges for Rådet inden den 19. juli 2002, og hvori der gøres status over drøftelserne med USA om handelskompensation og produktfritagelser. Hvis Kommissionen kan berette om en positiv udvikling, vil Rådet skulle træffe afgørelse senest den 12. oktober 2002. Hvis der ikke er sket en positiv udvikling, vil Rådet skulle træffe afgørelse senest den 1. august 2002.

Idet den danske og den svenske delegation stemte imod og Det Forenede Kongeriges delegation undlod at stemme, vedtog Rådet en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan og om endelig opkrævning af den midlertidige told.

Rådet vedtog et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår i overensstemmelse med det fælles udkast af 19. april 2001 og forligsproceduren med Europa-Parlamentet.

Formålet med direktivet er at ajourføre de 25 år gamle bestemmelser i direktiv 76/207/EØF under hensyn til Domstolens retspraksis og to direktiver om ligebehandling, der blev vedtaget i 2000. Direktivet vil yderligere fremme gennemførelsen af det traktatfæstede princip om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Rådet vedtog et direktiv om handel med grøntsagsfrø (dok. 8068/02), som er en kodificering af direktiv 70/458/EØF, et direktiv om handel med frø af olie- og spindplanter (dok. 8070/02), som er en kodificering af direktiv 69/208/EØF samt et direktiv om handel med bederoefrø (dok. 8067/02, som er en kodificering af direktiv 66/400/EØF. Rådet vedtog desuden et direktiv om den fælles sortliste over landbrugsplantearter, som er en kodifice ring af direktiv 70/457/EØF (8063/02) og et direktiv om handel med læggekartofler, som er en kodificering af direktiv 66/403/EØF (dok. 8069/02).

Der er tale om en almindeligt anvendt juridisk fremgangsmåde uden indholdsmæssig betydning for de nævnte tekster.

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Rådet vedtog et svar på den anden genfremsatte begæring i 2002 om aktindsigt fra Max LIENEMEYER (den danske, finske og svenske delegation stemte imod).

Regionsudvalget

Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Mads LEBECH som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for John WINTHER for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.