Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde uddannelse og ungdomsministre 30/5 02 pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1015)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2430 UDDANNELSE OG UNGDOM den 30. maj 2002

Dette rådsmøde 2430 (8944/02 Presse 145) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 24. maj 2002. Dansk delegationsleder: Undervisningsminister Ulla TØRNÆS.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA; Udveksling af synspunkter vedrørende opfølgningen af Det Europæiske Råd i Barcelona og navnlig vedrørende opfølgningen af arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelsessystemerne *

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution; Se tekst *

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004; Politisk enighed om en fælles holdning vedrørende afgørelsen om at indføre et Europæisk År for Uddannelse gennem Idræt 2004, idet den portugisiske delegation dog undlod at stemme *

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (TEMPUS III) (2000-2006); Politisk tilslutning til afgørelsen om ændring af "Tempus III" for at gøre det muligt at fremme det regionale samarbejde inden for det bredere Euro-Middelhavsområde *

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES; Oplæg fra Kommissionen vedrørende forslaget til ændring af afgørelsen om iværksættelse af anden fase af handlingsprogrammet for almen uddannelse Socrates *

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid); Orientering fra formandskabet *

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution; Se tekst *

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen); Drøftelse om fremhævelse af en række punkter vedrørende de unges deltagelse i det politiske liv samt i det civile liv i medlemsstaterne *

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM"; Oplysninger fra Kommissionen om, hvorledes programmet "Ungdom" gennemføres på nuværende tidspunkt *

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002; Orientering fra formandskabet 20

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. uddannelse og ungdom behandlet på andre rådsmøder siden det foregående undervisningsministerrådsmøde den 14. februar 2002:

Rådsmøde 2424 ØKOFIN d. 7. maj 2002 (alm. del – bilag 771)
Hvidbog om ungdomspolitik; Rådet vedtog konklusioner om opfølgning af Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", således som det var blevet besluttet på Rådets samling den 14. februar.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 24. maj 2002, 6. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 31. juli 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen


 

 

 

 

 

 

8944/02 (Presse 145)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2430. samling i Rådet

- UDDANNELSE OG UNGDOM -

den 30. maj 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Pilar DEL CASTILLO VERA

Undervisnings- og kulturminister samt minister for sport

 

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

Arbejds- og socialminister

i Kongeriget Spanien

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA *

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution *

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004 *

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (TEMPUS III) (2000-2006) *

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES *

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid) *

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution *

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen) *

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM" *

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002 20

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier SIX

Stedfortrædende fast repræsentant

Danmark:

Ulla TØRNÆS

Undervisningsminister

Tyskland:

Ute ERDSIEK-RAVE

Minister for undervisning, videnskab, forskning og kunst i delstaten Schleswig-Holstein

Peter HAUPT

Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål

Wolf-Michael CATENHUSEN

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for undervisning og forskning

Grækenland:

Petros EFTHYMIOU

Minister for undervisning og trossamfund

Georgios SAKELLION

Statssekretær for ungdomsanliggender

Spanien:

Pilar del CASTILLO VERA

Undervisnings- og kulturminister samt minister for sport

Juan Carlos APARICIO PEREZ

Arbejds- og socialminister

Julio IGLESIAS DE USSEL

Statssekretær for undervisning og universiteter

Frankrig:

Luc FERRY

Ungdoms-, undervisnings- og forskningsminister

Irland:

Michael WOODS

Minister for undervisning og videnskab

Séamus BRENNAN

Viceminister, premierministerens kontor, med særligt ansvar som "Government Chief Whip"

Italien:

Letizia MORATTI

Undervisningsminister samt minister for universiteter og forskning

Grazia SESTINI

Statssekretær for arbejdsmarked- og socialpolitik

Luxembourg:

Anne BRASSEUR

Minister for undervisning, erhvervsuddannelse og sport

Marie-Josée JACOBS

Minister for familiespørgsmål, social solidaritet og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af kvinders vilkår

Nederlandene:

Jan de JONG

Stedfortrædende fast repræsentant

Østrig:

Judith GEBETSROITHNER

Stedfortrædende fast repræsentant

Portugal:

David JUSTINO

Undervisningsminister

Hermínio LOUREIRO

Statssekretær for ungdom og sport

Finland:

Maija RASK

Undervisningsminister

Sverige:

Britta LEJON

Minister, Justitsministeriet, med ansvar for spørgsmål vedrørende demokratiet og forbrugerspørgsmål

Carl LINDBERG

Statssekretær, Undervisningsministeriet

Det Forenede Kongerige:

Margaret HODGE

Viceminister for livslang læring og videregående uddannelse

Jane DAVIDSON

Undervisningsminister og minister for livslang uddannelse (Den Walisiske Forsamling)

* * *

Kommissionen:

Viviane REDING

Medlem

 

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA

Rådet havde på grundlag af et spørgeskema udarbejdet af formandskabet en detaljeret udveksling af synspunkter vedrørende opfølgningen af Det Europæiske Råd i Barcelona og navnlig vedrørende opfølgningen af arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelsessystemerne, som blev vedtaget den 14. februar 2002.

Det Europæiske Råd i Barcelona fremhævede betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse og understregede samtidig deres betydning for andre områder som for eksempel det sociale område, beskæftigelsen, erhvervslivet eller den teknologiske udvikling. I lyset heraf strukturerede formandskabet drøftelserne omkring fire nøglespørgsmål vedrørende status for erhvervsuddannelserne, anerkendelse af og gennemsigtighed i kvalifikationer, evalue ring af målene for arbejdsprogrammet for 2010 og internationalisering af udvekslingen inden for uddannelsessystemerne i medlemsstaterne.

Udvekslingen af synspunkter viste, at der var fuld enighed om en bedre sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af det mål, der blev opstillet i Lissabon for det kommende tiår, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Delegationerne understregede betydningen af kendskab til fremmedsprog og støttede især tanken om at indføre en europæisk dimension i indholdet af undervisningen. F lere af delegationerne udtalte sig desuden til fordel for at revidere metoderne til gennemførelse af arbejdsprogrammet, og, på grund af de korte frister, lagde de især vægt på nødvendigheden af at undgå, at arbejdsgrupperne bliver for omfattende, og de mente endda, at det måske brude overvejes at reducere dem. Disse tanker blev støttet af Kommissionen.

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution

Rådet vedtog nedenstående resolution vedrørende livslang læring. Når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vil den blive vedtaget som A-punkt på en kommende samling og offentliggjort til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

1. Uddannelse og erhvervsuddannelse er uomgængeligt nødvendige midler til at fremme social samhørighed, aktivt borgerskab, selvrealisering samt faglig udvikling, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed. Livslang læring fremmer den fri bevægelighed for europæiske borgere og gør det muligt at opfylde EU-landenes mål og ambitioner (dvs. at blive mere velstående, konkurrencedygtige, tolerante og demokratiske). Uddannelsens formål er at give alle mulighed for at få den nødvendige viden til at deltage som aktive borgere i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet.

2. Aktionerne i denne resolution respekterer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, hvori det hedder, at enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.

3. Ved udgangen af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse i 1996 vedtog Rådet konklusioner om en strategi for livslang uddannelse, hvori der blev præciseret en række hovedprincipper for en strategi for livslang uddannelse.

4. Det ekstraordinære Europæiske Råd i Luxembourg i november 1997 gjorde øget beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne gennem erhvervsuddannelse til en prioritet i sine retningslinjer for beskæftigelsen, og livslang læring er siden blevet et horisontalt mål i EU's beskæftigelsesstrategi.

5. Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 satte det strategiske mål for Den Europæiske Union at blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden, hvilket omfatter centrale elementer som udvikling af livslang læring for alle.

6. Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at identificere sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at give alle mulighed for livslang uddannelse. Dette blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001. Det Europæiske Råd i Feira gentog tillige nødvendigheden af at fremme involveringen af arbejdsmarkedets parter og udnytte mulig hederne for offentlig og privat finansiering fuldt ud.

7. Rådet (uddannelse) afgav på samlingen den 29. november 2001 en udtalelse om beskæftigelsespakken, hvori det fremhævede livslang læring som en klar prioritet i de nationale beskæftigelsespolitikker.

8. Der blev forelagt en rapport om livslang læring for EU's og kandidatlandenes undervisningsministre på deres konference i juni 2001 i Riga. På dette møde gav ministrene mandat til udarbejdelsen af en opfølgningsrapport om kvalitetsindikatorer for livslang læring, der vil blive præsenteret på undervisningsministrenes møde i juni 2002 i Bratislava.

9. Vedtagelsen i februar 2001 af Rådets rapport om uddannelsessystemernes mål og vedtagelsen i februar 2002 af arbejdsprogrammet for dette årti vedrørende opfølgningen af denne rapport udgør et vigtigt skridt i retning af at realisere tilsagnet om at modernisere og forbedre kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i medlemsstaterne.

10. I de konklusioner, der blev godkendt af Rådet (uddannelse og ungdom) den 14. februar 2002, blev forslagene i Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" positivt modtaget, idet de tager mere hensyn til specifikke ungdomsaspekter i andre fællesskabsaktioner som f.eks. livslang læring.1

11. Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, der var overbevist om, at livslang læring udgør et prioriteret område i Lissabon-strategien, opfordrede til vedtagelse af en resolution om livslang læring, der tager hensyn til den europæiske beskæftigelsesstrategi, inden Det Europæiske Råd i Sevilla.

NOTERER SIG, at selv om Europa er en model på mange områder og har udvist evne til at omsætte idéer til innovative produkter og tjenester, er adgang til livslang læring stadig ikke en realitet for mange borgere.

UNDERSTREGER, at livslang læring skal omfatte læring fra førskolestadiet til efter pensionering, herunder hele spektret af formel, ikke-formel og uformel læring.Endvidere skal livslang læring forstås som al læringsaktivitet, som man deltager i hele livet igennem, med det formål at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv. Endelig bø r principperne i denne forbindelse være: individet skal være centrum for læringen, og der skal lægges vægt på betydningen af reelle lige muligheder samt læringens kvalitet.

UNDERSTREGER, at det er vigtigt, at ungdomssektoren bidrager til udformningen af samlede og sammenhængende strategier for livslang læring ved at fremhæve værdien af ikke-formel og uformel læring på ungdomsområdet og ved at fastsætte prioriteterne for livslang læring i denne forbindelse.1

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse fra november 2001 med titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring", der er baseret på et memorandum om livslang læring fra november 2000 samt feedback fra den brede høring i hele Europa om dette dokument. Desuden ser Rådet med tilfredshed på, at denne meddelelse gør livslang læring til et af de styrende principper for uddannelse og erhvervsuddannelse, og de t anerkender relevansen af de byggestene til strategier for livslang læring og de prioriterede indsatsområder, der indkredses i meddelelsen.

BEKRÆFTER PÅ NY:

1. at konvergensen mellem Kommissionens meddelelsemed titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" og arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål skal fremmes med henblik på at nå frem tilen omfattende og sammenhængende strategi for uddannelse og erhvervsuddannelse;

2. at livslang læring bør forbedres gennem aktioner og politikker, der udviklessom led i bl.a. den europæiske beskæftigelsesstrategi, handlingsplanen for kvalifikationer og mobilitet, Socrates, Leonardo da Vinci- og ungdomsprogrammerne, e-Learning-initiativetsamt forsknings- og innovationsaktionerne.

ANERKENDER, at følgende bør prioriteres højt:

Adgang til livslang læring for alle uanset alder, herunder specifikke aktioner for de dårligst stillede, for dem, der ikke deltager i uddannelse og erhvervsuddannelse1, samt for migranter som middel til at fremme deres sociale integration.

Mulighederne for at tilegne sig og/eller ajourføre grundlæggende færdigheder, herunder nye grundlæggende færdigheder såsom IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologisk kultur, iværksætterkultur og sociale færdigheder.

Uddannelse, ansættelse og efteruddannelse af lærere og undervisere med henblik på udvikling af livslang læring.

Effektiv validering og anerkendelse af kvalifikationsbeviser samt non-formel og informel læring på tværs af landegrænser og uddannelsessektorer gennem øget gennemsigtighed og bedre kvalitetssikring.

Kvalitetspræget og bredt tilgængelig information, vejledning og rådgivning med hensyn til mulighederne for livslang læring og fordelene herved rettet mod specifikke målgrupper.

Fremme af relevante sektorers, herunder ungdomssektorens, repræsentation i eksisterende eller fremtidige netværk og strukturer, der arbejder inden for dette område.1

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL INDEN FOR RAMMERNE AF DERES ANSVARSOMRÅDER:

1. At udvikle og gennemføre omfattende og sammenhængende strategier, der afspejler principperne og byggestenene i Kommissionens meddelelse og involverer alle relevante aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og lokale og regionale myndigheder.

2. I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi at mobilisere ressourcerne til disse strategier og fremme livslang læring for alle ved at:

– fastsætte mål for en forøgelse af investeringerne i menneskelige ressourcer, herunder livslang læring, og optimere anvendelsen af de ressourcer, der er til rådighed

– udvikle initiativer til fremme af private investeringer i læring

– overveje en mere målrettet anvendelse af Fællesskabets finansieringsmidler, herunder Den Europæiske Investeringsbank.

3. At fremme læring på arbejdsstedet i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.

4. At forbedre uddannelsen og efteruddannelsen af lærere og undervisere, der beskæftiger sig med livslang læring, så de erhverver de pædagogiske færdigheder, der er nødvendige i vidensamfundet, for derved bl.a. at fremme almindelig adgang til at lære sprog, adgang for alle til IKT og øget deltagelse i de naturvidenskabelige og tekniske studier.

5. At fremme samarbejde og effektive foranstaltninger til validering af læringsresultater, der er afgørende for at bygge bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og dermed er en forudsætning for at skabe et europæisk område for livslang læring.

6. At udvikle målgruppespecifik information, vejledning og rådgivning, herunder at sørge for passende redskaber, der gør information om uddannelse og erhvervsuddannelse samt om beskæftigelsesmuligheder tilgængelig.

7. At udvikle strategier til at indkredse og i højere grad involvere de grupper, der udelukkes fra vidensamfundet som følge af et lavt grundlæggende kvalifikationsniveau.

8. At fremme aktiv deltagelse i livslang læring, herunder for unge.1

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1. På en integreret og konvergent måde og i tæt samarbejde med Rådet at fremme og koordinere de aktioner, der følger af Kommissionens meddelelse med titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring", gennem arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål, andre EF-instrumenter på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og den europæiske beskæftigelsesstrategi.

2. At fremme kvalitetsincitamenter og udveksling af god praksis for at tilskynde til effektive præstationer i alle sektorer, der er involveret i formel, non-formel og informel læring, herunder ved oprettelse af en europæisk database over god praksis på området livslang læring.

3. I tæt samarbejde med Rådet og medlemsstaterne at fremme øget samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse baseret på gennemsigtighed og kvalitetssikring med henblik på at udvikle rammer for anerkendelse af kvalifikationer ved at bygge videre på resultaterne af Bologna-processen og tilskynde til lignende aktioner på erhvervsuddannelsesområdet. Der bør som led i dette samarbejde sikres aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter, uddan nelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og de øvrige relevante aktører.

4. At fremme målgruppespecifikke1 oplysnings- og vejledningsaktioner, der øger bevidstheden om mulighederne for læring og arbejde i hele Europa.

5. At fremme kandidatlandenes deltagelse i udviklingen af strategier for livslang læring.

6. At øge samarbejdet med relevante internationale organisationer, f.eks. Europarådet, OECD og UNESCO, om udvikling af politikker for livslang læring og konkrete aktioner.

7. I samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en situationsrapport om opfølgningen af Kommissionens meddelelse og af denne resolution inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til at foreslå konkrete aktioner til gennemførelse af denne resolutions indhold ved at fremme samarbejdet mellem alle hovedaktører, og inden for traktatens anvendelsesområde."

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende afgørelsen om at indføre et Europæisk År for Uddannelse gennem Idræt 2004, idet den portugisiske delegation dog undlod at stemme. Når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vedtages den som A-punkt på en kommende samling med henblik for fremsendelse til Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt skal der gennemføres aktioner fra Fællesskabets og medlemsstaternes side, der tager sigte på at tilskynde til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer og til at sikre en bedre indarbejdelse af idrætsudøvelse og formidling af idrættens værdier i undervisningen.

Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt er åben for deltagelse af:

– EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

– de associerede lande i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med betingelserne i Europa-aftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de afgørelser, der er truffet af de respektive associeringsråd

– Cypern, hvis deltagelse finansieres ved supplerende bevillinger, der tilvejebringes efter procedurer, der aftales med landet

– Malta og Tyrkiet, hvis deltagelse finansieres ved supplerende bevillinger i henhold til traktatens bestemmelser.

Kommissionen kan i forbindelse med Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt samarbejde med Europarådet og andre relevante internationale organisationer efter rådgivningsproceduren i artikel 5, stk. 2. Den forelægger senest den 31. december 2005 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgø ;relse.

Den foreslåede finansieringsramme for iværksættelsen af denne afgørelse er på 11,5 mio. EUR.

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (TEMPUS III) (2000-2006)

Rådet gav sin politiske tilslutning til afgørelsen om ændring af "Tempus III", programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser for at gøre det muligt at fremme det regionale samarbejde inden for det bredere Euro-Middelhavsområde. Når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vil afgørelsen blive vedtaget som A-punkt på en kommende samling og offentliggjort i De Europæiske Fæll esskabers Tidende.

Der mindes om, at der indtil videre ikke findes nogen aftaler om samarbejde om videregående uddannelser som led i partnerskabet mellem Fællesskabet og Middelhavslandene. Hensigten med "Tempus III" er at rette op på denne mangel og udvide Tempus-programmet til at omfatte ovennævnte lande og territorier for på denne måde at opfylde et af hovedformålene i Barcelona-erklæringen, nemlig at udvikle menneskelige ressourcer, fremme forståelsen mellem kulturer og bringe befolkningerne i EU og Middelhavsregionen tættere på hinanden og udvikle frie og fremgangsrige civilsamfund. Udvidelsen af Tempus skal ses som led i en bredere strategi, der skal styrke dialogen mellem folk og kulturer i den Europæiske Union og Middelhavslande.

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES

Rådet fik forelagt et kort oplæg af kommissær Viviane REDING vedrørende forslaget til ændring af afgørelsen om iværksættelse af anden fase af handlingsprogrammet for almen uddannelse Socrates. Forslag vil i nær fremtid blive gennemgået detaljeret af såvel Rådet som Europa-Parlamentet.

Ændringen, som Kommissionen foreslog i begyndelsen af maj 2002, er allerede blevet positivt modtaget i Rådets forberedende instanser. Den indeholder først og fremmest et forslag om at fjerne det specifikke krav om, at støttemodtagerne skal dokumentere, at de selv har finansieret mindst 25% af de samlede projektomkostninger. Denne tekniske ændring er vigtig, da den forenkler den administrative byrde og derved gør det muligt af fremme små institutioners deltagel se, for eksempel primærskoler.

Der mindes om, at målene for Socrates-programmet er at

styrke den europæiske dimension i uddannelserne på alle niveauer og sikre en bred adgang på tværs af grænserne til uddannelsesressourcerne i Europa;

øge og forbedre kendskabet til sprogene i EU;

fremme samarbejde og mobilitet på uddannelsesområdet og bidrage til at fjerne hindringerne herfor;

fremme nyskabelser i forbindelse med udviklingen af undervisningsmetoder og -materialer.

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid)

Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om forløbet af topmødet mellem stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union og Latinamerika, navnlig aspekterne vedrørende uddannelse.

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution

Rådet tilsluttede sig nedenstående resolution om europæisk samarbejde på ungdomsområdet. Når resolutionen er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vil den blive vedtaget på en kommende samling af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og offentliggjort til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET

som tager følgende i betragtning:

1. Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", foreslår nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

2. Rådet (uddannelse og ungdom) tog på samlingen den 29. november 2001 positivt imod hvidbogen og foreslog yderligere drøftelser med henblik på at fastlægge rammerne for det fremtidige samarbejde.

3. Rådet (uddannelse og ungdom) anerkendte i sine konklusioner fra den 14. februar 2002, at Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", er et udgangspunkt for fastlæggelsen af europæiske rammer for samarbejdet på ungdomsområdet, som omfatter to elementer, dels anvendelse af den åbne koordinationsmetode, og dels at der tages større hensyn til ungdomsdimensionen i andre politikker. Rådet gav også tilsagn om at arbejde vid ere med fastlæggelsen af disse rammer, så de kan vedtages på samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) den 30. maj 2002.

4. Rådet (uddannelse og ungdom) har allerede vedtaget forskellige resolutioner om unges medbestemmelse, om inddragelse af unge i samfundslivet, om fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet, om nytteværdien af unges frivillige arbejde, samt erklæringen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem intensivering af arbejdet med de unge.2

5. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget EF-handlingsprogrammet for unge på grundlag af traktatens artikel 149, gennemført af Kommissionen, for at give unge mulighed for at erhverve kundskaber, færdigheder og kvalifikationer, der kan være med til at skabe grundlaget for deres fremtidige udvikling, samt gøre dem til ansvarlige samfundsborgere, så de kan deltage aktivt i samfundslivet.

6. Laeken-erklæringen, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2001, nævner som en af de grundlæggende udfordringer for EU: "Hvordan kan borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner?"

MINDER OM AT

1. rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, således som de foreligger i hvidbogen, rummer yderligere aspekter, der skal gribes an ud fra en praktisk synsvinkel,

a) anvendelse af den åbne koordinationsmetode på det specifikke ungdomsområdes tematiske prioriteter,

b) større hensyntagen til ungdomsdimensionen i andre politikker.

UNDERSTREGER AT

2. den åbne koordinationsmetode skal anvendes på en fleksibel måde, der er tilpasset ungdomsområdet, med behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og subsidiaritetsprincippet,

3. der skal tages hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og om ikke-forskelsbehandling, jf. traktatens artikel 12 og 13, i ethvert forslag til initiativ, der falder ind under rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet,

4. unge, hvad enten de er organiserede eller ej, samt ungdomsforeninger og ungdomsrepræsentanter, bør inddrages i rammerne for samarbejdet på ungdomsområdet på både europæisk og nationalt plan,

5. kandidatlandene bør inddrages i rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet med alle passende midler,

6. OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER, for så vidt angår den åbne koordinationsmetode samt den horisontale hensyntagen til ungdomsdimensionen i andre politikker, i givet fald at sørge for, at der i de politikker og initiativer, som berører unge, både på nationalt og på europæisk plan, bl.a. tages hensyn til de unges behov, situation, levevilkår og forventninger.

VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE

7. TILSLUTTER SIG de fire tematiske prioriteter som foreslået i hvidbogen, og som Rådet ligeledes tillægger stor betydning i sine konklusioner af (14. februar 2002):

– deltagelse

– information

– unges frivillige arbejde

– større forståelse af og viden om unge

8. FREMHÆVER, at det i forbindelse med disse tematiske prioriteter er mest hensigtsmæssigt at følge en fleksibel, trinvis og progressiv strategi, med anvendelse, når det er relevant, af elementer i den åbne koordinationsmetode som fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og efterfølgende.

9. UNDERSTREGER, at der skal arbejdes med følgende tematiske prioriteter:

i) Deltagelse

– tilskynde unge til at deltage i udøvelsen af aktivt medborgerskab,

– inddrage unge i beslutningstagningen, navnlig støtte ungdomsorganisationerne og forskellige former for unges aktive deltagelse i samfundslivet,

– styrke deltagelsen på lokalt plan til fremme af lokalsamfund med social samhørighed,

– øge udveksling af god praksis bl.a. ved at fremme og tilskynde til netværk.

ii) Information

– styrke eksisterende ungdomsinformationstjenester og især fremme information af personer, der arbejder med og for unge,

– tilskynde til forbindelse mellem disse tjenester og anvendelsen af ny teknologi.

iii) Unges frivillige arbejde

– give unge lettere lejlighed til at være solidariske og engagere sig i frivilligt arbejde og fremme netværk blandt alle berørte aktører,

– fremme frivilligt arbejde, som giver unge mulighed for at udvikle deres ansvarsfølelse og aktive medborgerskab, personlige og sociale færdigheder samt erhverve nyttige kundskaber og færdigheder, der bidrager til deres deltagelse i samfundet i almindelighed og forbedring af deres muligheder på arbejdsmarkedet,

– sørge for anerkendelse og påskyndelse af frivilligt arbejde bl.a. fra de offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet.

iv) Større forståelse af og viden om unge

– fremme indsamlingen af undersøgelser om ungdomsspørgsmål på nationalt og europæisk plan bl.a. via forskningsstrukturer og ungdomssammenslutninger,

– fremme netværkssamarbejdet mellem forskningsstrukturer og bidrage til frembringelse af undersøgelses- og forskningsredskaber (f.eks. indikatorer),

– overveje på baggrund af eksisterende undersøgelser hvilken yderligere indsats, der kan være nødvendig, til støtte for de nuværende prioriteter, spørgsmål vedrørende unges selvforsørgelse og andre emner med relevans for fremtiden.

10. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

a) i samråd med medlemsstaterne at udarbejde et spørgeskema for hver prioritet, herunder de centrale emner, som sendes til medlemsstaterne,

b) ♦ på grundlag af svarene fra medlemsstaterne at udarbejde en sammenfattende rapport for hver prioritet med kortlægning af god praksis og nye tilgange af fælles interesse for medlemsstaterne,

♦ at forelægge udkast til fælles målsætninger for Rådet efter høring af Det Europæiske Ungdomsforum uden at udelukke andre former for høring på europæisk plan,

c) at gå frem efter en tidsplan som anført under punkt 19 og på grundlag af medlemsstaternes rapport følge op på de fælles målsætninger for hver enkelt prioritet og eventuelt tilpasse dem,

d) på en passende måde at informere Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

11. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

a) på grundlag af Kommissionens spørgeskema at give svar om hver prioritet efter den tidsplan, der foreslås i punkt19. Spørgeskemaet vil blive opbygget således, at man kan kortlægge de eksisterende mekanismer, politikinitiativer og foranstaltninger, som medlemsstaterne agter at gennemføre på kort og mellemlang sigt, samt eksempler på god praksis. Emner til de kommende drøftelser herom kan også forelægges,

b) inden besvarelsen af Kommissionens spørgeskema at oprette de kanaler, de finder passende til høring af unge, ungdomssammenslutninger og, når det er relevant, nationale ungdomsråd eller tilsvarende organer,

c) på deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at gennemføre de foranstaltninger, som de mener er hensigtsmæssige, til at nå de fælles mål, som er vedtaget af Rådet, samt den opfølgningsprocedure, der gør det muligt at aflægge rapport,

d) inden for rammerne af deres kompetence og med henblik på opfølgningen af gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med gennemførelsen af de ovenfor foreslåede mål, at fastlægge relevante opfølgningsmekanismer, herunder indikatorer til vurdering af de fremskridt, der er opnået for hver prioritet.

12. NOTERER SIG FØLGENDE PROCEDURER:

a) Rådet vil under hensyntagen til Kommissionens udkast fastlægge de fælles mål samt en tidsplan for opfølgningsrapporter fra medlemsstaterne for hver prioritet, som måtte være relevante.

b) Rådet vil under hensyntagen tilKommissionens udkast fastlægge de foreslåede tilpasninger af de fælles mål, som måtte være relevante.

c) Rådet spiller sammen med Kommissionen en central rolle ved under de skiftende formandskaber at sikre kontinuitet og fremdrift i processen,

d) Rådet kan i samarbejde med Kommissionen foretage en revision af anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet i lyset af de gjorte fremskridt og under hensyntagen til den i punkt 18 omhandlede evaluering.

VEDRØRENDE DE HORISONTALE ASPEKTER (STØRRE HENSYNTAGEN TIL UNGDOMMEN I ANDRE POLITIKKER)

13. OPFORDRER TIL

a) at inddrage ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer både på nationalt og på europæisk plan i overensstemmelse med prioriteterne i hvidbogen (uddannelse, livslang læring, mobilitet, beskæftigelse og social integration, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, selvforsørgelse) og andre prioriteter, der skal fastsættes af Rådet i samarbejde med Kommissionen.

b) at initiativer med unge som målgruppe både på nationalt plan og på fællesskabsplan skal behandles på en sammenhængende måde.

14. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL at undersøge, hvordan der kan tages hensyn til ungdomsspørgsmål i Kommissionens forslag og fællesskabsprogrammer og -initiativer

15. NOTERER SIG, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT at oprette en gruppe, der skal drøfte unges selvforsørgelse.

16. TILKENDEGIVER, at Rådet inden for rammerne af dets kompetence vil drage omsorg for, at der tages hensyn til unges interesser på andre politikområder,

17. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til på deres respektive kompetenceområder så vidt muligt at forsøge at gennemføre de generelle målsætninger, der er fastlagt vedrørende den horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker.

VEDRØRENDE EVALUERING AF RAMMERNE FOR SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET

18. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN til senest ved slutningen af den første anvendelse af de fire tematiske prioriteter sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som efter høring af Det Europæiske Ungdomsforum og uden at udelukke andre former for høring vil blive tilstillet Rådet til overvejelse. Rapporten skal indeholde:

– en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, når det er relevant, forslag til ændringer af den åbne koordinationsmetode,

– en sammenfatning baseret på oplysninger fra medlemsstaterne af nationale og EF-initiativer vedrørende den horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker.

19. FORESLÅR følgende vejledende tidsplan:

a) Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode påbegyndes i juli 2002 med prioriteterne vedrørende deltagelse og information.

b) For de andre prioriteters vedkommende følges der en trinvis, fleksibel og progressiv strategi i henhold til en tidsplan, der fastlægges af de skiftende formandskaber i samråd med medlemsstaterne og Kommissionen.

c) Tidsplanen for inddragelsen af ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer koordineres med de berørte processer.

d) Evalueringsrapporten om rammerne for samarbejdet, som omhandles i punkt 18, vil blive drøftet i Rådet i 2004."

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen)

Rådet havde en drøftelse, som fremhævede en lang række punkter vedrørende de unges deltagelse i det politiske liv samt i det civile liv i medlemsstaterne.

Debatten fandt sted på grundlag af et spørgeskema udarbejdet af formandskabet, som strukturerede diskussionen omkring fire nøgleemner: gennemførelse af dialogen med de unge, fremme af de unges deltagelse i lokalsamfundet, inddragelse af de unge, der ikke er medlemmer af ungdomsforeninger, i dialogen og endelig vurdering af de unges deltagelse i det repræsentative demokratis mekanismer og i valgprocesserne.

De bemærkninger og ønsker, delegationerne gav udtryk for under denne debat, var koncentreret om at fremme de unges deltagelse på lokalt plan. Der var også bred enighed om forslaget om større lydhørhed over for de unge samt hensyntagen til deres opfattelse, såvel med hensyn til form som indhold. Endelig lagde flere delegationer vægt på at inddrage de traditionelle organer i dialogen, uden at de nye former for de unges deltagelse af den grund fravige s.

Der skal mindes om, at det i punkt 19 i resolutionen om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet foreslås, at anvendelsen af den åbne koordinationsmetode påbegyndes i juli 2002, og at følgende to emner: deltagelse og information prioriteres.

Desuden nævnes de unges deltagelse i Kommissionens hvidbog om den europæiske ungdom som et af de prioriterede områder, som den åbne koordinationsmetode kunne finde anvendelse på. Efter hvidbogen "er det primært i lokalsamfundet, at deltagelsen bør styrkes, herunder skolen, der er en oplagt ramme for

deltagelse. Det er endvidere nødvendigt at udvide indsatsen til også at omfatte unge, der ikke er organiseret i foreninger. Den åbne koordinationsmetode kunne resultere i, at lokale myndigheder etablerer smidige og nyskabende participatoriske mekanismer, og at der overalt oprettes regionale og nationale ungdomsråd, som ligeledes henvender sig til unge, der ikke er organiseret."

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM"

Rådet noterede sig de mundtlige oplysninger fra kommissær REDING om, hvorledes programmet "Ungdom" gennemføres på nuværende tidspunkt. Programmet strækker sig over syv år, fra januar 2000 til december 2006. Skønt det kun har været gennemført i to et halvt år, fandt Rådet det nyttigt at Kommissionen fik mulighed for at give udtryk for de hidtidige erfaringer, så meget mere som der i afgørelsen om fastl&ael ig;ggelse af dette program først er fastsat en interimsrapport i 2005.

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002

Rådet noterede sig formandskabets orientering om aktiviteterne på uddannelses- og ungdomsområdet.