Rådsmøde beskæftigelse og socialministre 3/6 02 Pressemeddelelse

Ingen

Bruxelles, den 31. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA *

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR MEDLEMSSTATERNES OG FÆLLESSKABETS ØKONOMISKE POLITIKKER *

KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER (REFORM AF FORORDNING (EØF) NR. 1408/71) *

UDVIDELSE AF BESTEMMELSERNE I FORORDNING (EØF) NR. 1408/71 TIL AT OMFATTE TREDJELANDSSTATSBORGERE *

DET EUROPÆISKE ANDELSSELSKAB (SCE) *

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE MOD FARERNE VED UNDER ARBEJDET AT VÆRE UDSAT FOR ASBEST *

EN NY FÆLLESSKABSSTRATEGI FOR SUNDHED OG SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN (2002-2006) - Rådets resolution *

KVALIFIKATIONER OG MOBILITET - Rådets resolution *

INTEGRATION AF KØNSASPEKTET I DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIKKER *

VOLD MOD KVINDER *

ÅRSBERETNING OM SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2001 *

ANDEN VERDENSKONFERENCEN OM ALDRING *

OPLYSNINGER OM FORMANDSKABETS AKTIVITETER *

EVENTUELT *

Vikaransattes arbejdsforhold *

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for selvstændige *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORSKNING *

Rammeprogrammer for forskning 2002-2006* *

FORBRUGERPOLITIK *

Farlige stoffer - CMR-stoffer *

TOLDUNIONEN *

Narkotika og psykotrope stoffer *

HANDELSSPØRGSMÅL *

Antidumping - EKSF *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet og et indlæg fra Kommissionen om resultaterne af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002. Formandskabet omtalte i den forbindelse ligeledes, at der dagen før Det Europæiske Råd blev afholdt et socialt topmøde, hvor repræsentanterne for arbejdsmarkedets parter på højeste niveau samles, så de regelmæssigt kan bidrage til udviklingen af den europæis ke social- og arbejdsmarkedspolitik.

Under frokosten havde ministrene på grundlag af udtalelserne fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse, der blev forelagt af deres respektive formænd, Clive TUCKER og Raoul BRIET, en drøftelse om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker.

Formanden for Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) vil mundtligt forelægge resultatet af denne drøftelse ^for formanden for Rådet (økonomi og finans), der holder møde den 4. juni, så der som ønsket kan ske en effektiv sammenkobling af arbejdet i Rådets to sammensætninger for så vidt angår de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Rådet, der skulle tage stilling til første del af forslaget til forordning om reform af koordineringen af de sociale sikringsordninger (forordning (EØF) nr. 1408/71), nåede til bred enighed om afsnit I og II. Da én delegation endnu ikke kunne hæve sit generelle undersøgelsesforbehold med hensyn til denne del af teksten, pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at genoptage behandlingen af sagen, så man kan nå frem til en generel indstilling inden Det Europæiske Råd i Sevilla (den 21.-22. juni 2002).

Der mindes om, at forslaget, som samtlige delegationer erkender nødvendigheden af, tager sigte på at forenkle fællesskabslovgivningen med henblik på at fjerne de hindringer for den frie bevægelighed for personer, der følger af de forskellige nationale sociale sikringsordninger, der findes inden for det indre marked.

Rådet nåede på grundlag af et kompromis fra formandskabet frem til en generel indstilling til teksten til forordningen om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Fællesskabet, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet. Så snart Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse, vil Rådet kunne vedtage teksten formelt p&arin g; en af sine kommende samlinger.

Kompromisteksten imødekommer hovedsagelig to delegationers ønsker om at opretholde deres nuværende praksis, hvorefter tredjelandsstatsborgere ikke har helt samme status som EU-statsborgere. Af hensyn til disse delegationer indeholder kompromiset derfor visse begrænsede undtagelser for så vidt angår medtagelse af familieydelser i forordningens materielle anvendelsesområde.

Rådet nåede frem til en generel indstilling både til forordningen om statut for det europæiske andelsselskab og til direktivet om fastsættelse af supplerende bestemmelser til denne statut for så vidt angår medarbejderindflydelse. Begge instrumenter er i vidt omfang kalkeret over de tilsvarende instrumenter vedrørende det europæiske selskab (SE), der blev vedtaget i 2001, med de nødvendige ændringer, der følger af andelssel skabernes særlige kendetegn. Formålet er at gøre det muligt at oprette en ny juridisk enhed i form af et andelsselskab i forbindelse med økonomiske transaktioner i mindst to medlemsstater.

Da der er foretaget væsentlige ændringer i teksterne, siden Europa-Parlamentet afgav udtalelser i januar 1992, besluttede Rådet at høre Parlamentet på ny.

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning til udkastet til direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest. Efter den endelige udformning af teksten vil den fælles holdning blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet.

Der mindes om, at det ændrede forslag tager sigte på at modernisere direktiv 83/477/EØF. Centralt i forslaget står indførelsen af en enkelt grænseværdi for eksponering af arbejdstagerne (artikel 8) i stedet for de to grænseværdier i det oprindelige direktiv. Andre ændringer vedrører bl.a. anvendelsesområdet (ophævelse af udelukkelsen af skibsfart og luftfart), forenkling af bestemmelserne i tilfælde af begrænset eksponering, metoden til måling af luftens asbestindhold, påvisning af asbest og uddannelse af arbejdstagerne. Med forbehold af gennemførelse af andre fællesskabsbestemmelser om markedsføring og anvendelse af asbest forbyder forslaget endvidere aktiviteter, der udsætter arbejdstagerne for asbestfibre under udvinding af asbest, ved fremstilling og forarbejdning af asbestprodukter eller ved fremstilling og forarbejdning af produkter, der indeholder forsætligt tilsat asbest, bortset fra behandling og deponering af produkter fra nedrivning eller fjernelse af asbest.

Rådet vedtog nedenstående resolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) og besluttede at offentliggøre den i EFT.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 11. marts 2002 om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006, som udgør et af punkterne på den europæiske sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og

som tager følgende i betragtning:

artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har gjort det muligt at råde over en omfattende fællesskabsret inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

sundhed og sikkerhed er helt klart væsentlige bestanddele af arbejdskvaliteten, udgør et af de vigtigste områder i EU's arbejdsmarkedspolitik og har en væsentlig økonomisk dimension;

anvendelsen af lovgivningen har endnu ikke ført til de forventede resultater, og de absolutte tal for arbejdsulykker er stadig høje; desuden kan der registreres en stigning i antallet af ulykker i visse medlemsstater og visse sektorer, og endvidere er ulykkestallene i kandidatlandene betydeligt højere end fællesskabsgennemsnittet; det er derfor vigtigt, at den nye strategi råder bod på denne situation;

den europæiske sociale model bygger på gode økonomiske resultater, et højt niveau for social beskyttelse og uddannelse samt social og arbejdsmarkedspolitisk dialog, herunder en styrkelse af arbejdets kvalitative aspekter, navnlig med hensyn til sundheds- og sikkerhedsdimensionen på arbejdspladsen;

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 15.-16. marts 2002 i Barcelona Rådet til at

behandle Kommissionens meddelelse om en sundheds- og sikkerhedsstrategi for Fællesskabet som en prioritet,

VEDTAGER FØLGENDE RESOLUTION:

1. Rådet noterer sig, at Kommissionen finder, at de berørte parter for at opfylde målsætningen om vedvarende forbedring af det almindelige velvære på arbejdspladsen bør forfølge en række mål, der bl.a. omfatter:

– Reduktion af antallet af erhvervsulykker og -sygdomme. Med henblik herpå bør der fastsættes kvantificerede mål; derfor er det nødvendigt, at man forinden øger de igangværende bestræbelser på at harmonisere statistikkerne for erhvervsulykker og -sygdomme.

– Styrkelse af forebyggelsen af erhvervssygdomme, især dem, der fortsat rammer et stort antal europæiske arbejdstagere, som f.eks. sygdomme som følge af arbejde med farlige stoffer som asbest, tab af hørelsen og lidelser i muskelskeletsystemet.

– Hensyntagen til sociale risici som f.eks. stress og chikane på arbejdspladsen, samt risici i forbindelse med alkohol-, narkotika- eller medicinmisbrug.

– Hensyntagen til ændringerne i sammensætningen af den erhvervsaktive befolkning som følge af kvindernes øgede deltagelse i arbejdslivet, den erhvervsaktive befolknings aldring, den demografiske udvikling, handicappede arbejdstageres særlige situation, den etniske og kulturelle mangfoldighed på arbejdspladserne, samt indvirkningen af disse forhold på evalueringen og forebyggelsen af risici for ulykker og sygdomme. Forebyggelsesforanstaltningerne b&osla erfor i højere grad inddrage aldersaspektet, idet der navnlig skal tages hensyn til unge og aldrende arbejdstagere.

– Hensyntagen til ændringer i beskæftigelsesformerne og de måder, hvorpå arbejdet og arbejdstiden er tilrettelagt.

– Hensyntagen til virksomhedernes størrelse og især forbedring af små og mellemstore virksomheders, mikrovirksomheders og selvstændige erhvervsdrivendes adgang til uddannelses-, informations-, bevidstgørelses- og risikoforebyggelsesforanstaltninger.

– Identifikation, udbredelse og anvendelse af god praksis med henblik på indførelse af arbejdsvilkår, der er fremmende for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

2. Endvidere noterer Rådet sig, at for at kunne udvikle en forebyggelseskultur og ændre adfærden er det nødvendigt at forbedre de berørte parters risikokendskab ved hjælp af oplysning, bevidstgørelse og foregribelse af nye risici.

Dette vil kræve:

a) At der indføres en forebyggelseskultur allerede fra de første uddannelsestrin, og at man sørger for efter- og videreuddannelse, der udbydes regelmæssigt og er tilpasset det daglige arbejde.

b) Bevidstgørelse om nødvendigheden af at reintegrere handicappede på arbejdsmarkedet.

c) En kortlægning af risici og en risikoanalyse, der bygger på en systematisk indsamling af oplysninger og videnskabelige udtalelser. Endvidere bør forskningscentrene koordinere deres respektive programmer og orientere dem mod løsningen af problemerne samt forberede overførelsen af forskningsresultaterne til virksomhederne.

d) At man øger forståelsen for de menneskelige faktorer og for den menneskelige adfærd, så viden om risici og forebyggelse bedre kan udmøntes i praktiske foranstaltninger.

da) Yderligere bevidstgørelse af de relevante aktører gennem udbredelse af information og analyse af modeller, der viser, hvor vigtige gode arbejdsforhold er for produktivitet, kvalitet og præstationer.

e) At man fremmer udvekslingen af oplysninger om god praksis mellem medlemsstaterne.

ea) At sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen integreres i driften af virksomhederne og de andre aktiviteter, der giver mulighed for en systematisk indsats med henblik på det almindelige velvære på arbejdspladsen.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur skal indtage en førende rolle i forbindelse med indsamlingen og udbredelsen af oplysninger om god praksis og bevidstgørelses- og foregribelsestiltagene. I den forbindelse noterer Rådet sig ligeledes, at Kommissionen i andet halvår af 2002 vil forelægge en meddelelse vedrørende en evaluering af agenturet.

3. Rådet er enig med Kommissionen i, at en effektiv anvendelse af fællesskabsretten er en nødvendig forudsætning for at forbedre arbejdsmiljøets kvalitet.

Dette kræver især kontrol og tilsyn med anvendelsen af lovgivningen på en effektiv og ensartet måde i alle medlemsstaterne. I den forbindelse spiller Udvalget af Arbejdstilsynschefer en central rolle med hensyn til at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer og tilrettelægge samarbejde og gensidig bistand. Man bør således tilskynde til, at der opstilles fælles målsætninger og fælles principper for arbejdstilsynet, og at der udarbejd es metoder til evaluering af de nationale tilsynsordninger set i forhold til disse principper.

Desuden skal der udarbejdes ikke-bindende instrumenter (tekniske vejledninger, kodekser for god praksis osv.), som kan lette virksomhedernes anvendelse af lovbestemmelserne.

Rådet noterer sig, at Kommissionen agter:

– at fremlægge forslag til retsakter med henblik på en kodificering af fællesskabsdirektiverne og en rationalisering af rapporterne om deres gennemførelse

– i samråd med det rådgivende udvalg og arbejdsmarkedets parter at udarbejde vejledninger i anvendelsen af direktiverne, idet der vil blive taget hensyn til sektorernes og virksomhedernes forskelligartethed.

4. Rådet er enigt med Kommissionen i, at den sociale dialog er et grundlæggende element i forbindelse med indførelsen af nye tiltag, der skal sikre, dels at den gældende lovgivning anvendes effektivt, dels at branche- og fagspecifikke risici og problemer tages op, og det understreger betydningen af virksomhedernes sociale ansvar.

5. Rådet noterer sig behovet for at fremme integreringen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i de øvrige fællesskabspolitikker. I den forbindelse er det nødvendigt:

– at styrke integreringen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i den europæiske beskæftigelsesstrategi under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona for så vidt angår forenkling af beskæftigelsesretningslinjerne, uden at strategien derved bliver mindre effektiv

– at forbedre samspillet med fællesskabsreglerne vedrørende fremstilling og markedsføring af arbejdsudstyr og kemikalier

– at styrke båndene mellem den nye fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og fællesskabsstrategien for folkesundhed gennem samarbejde

– at udvikle en tilgang, der er samordnet med andre politikker, som forfølger beskyttelsesformål, baseret på forebyggende foranstaltninger, specielt forsknings-, uddannelses-, transport-, miljø- og civilbeskyttelsespolitikkerne og den fælles landbrugs- og fiskeripolitik

– at sikre, at udførelsen af offentlige kontrakter sker under overholdelse af alle gældende regler på arbejdsmiljøområdet.

6. Rådet anerkender, at udvidelsen er en af de store udfordringer, som Den Europæiske Union står over for. Det er i den forbindelse nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der sikrer kandidatlandenes overtagelse og reelle anvendelse af gældende fællesskabsret vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, samt at tilpasse Fællesskabets høringsstrukturer og strukturerne til indsamling, analyse og formidling af oplysninger som f.eks. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao og Dublin-Instituttet. Det er med henblik herpå nødvendigt at sikre en effektiv overførsel af erfaringer og viden, navnlig gennem:

– styrkelse af de tekniske bistandsprogrammer gennem venskabs- og partnerskabsaftaler

– udvikling af mekanismer for erfaringsudveksling og adgang til viden og resultater af fællesskabsforskningen, ved at kandidatlandene inddrages i de relevante institutioner og instanser

– styrkelse af den sociale dialog på alle planer, specielt i virksomhederne

– inddragelse af kandidatlandene i Fællesskabets arbejde med harmonisering af statistikker.

7. Rådet noterer sig behovet for at udbygge det internationale samarbejde og noterer sig, at Kommissionen fortsat vil samarbejde aktivt med FN's særorganisationer, især Den Internationale Arbejdsorganisation, idet der lægges vægt på følgende områder:

– udryddelse af de værste former for børnearbejde i verden

– fremme af forbedringen af sikkerheden og sundheden på arbejdspladserne i hele verden

– virkningerne af alkohol-, narkotika- og medicinmisbrug for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.

Rådet anerkender, at samarbejdet med tredjelande, navnlig Middelhavslandene, ASEAN, NAFTA og Mercosur, samt samarbejdet og erfaringsudvekslingen med USA inden for rammerne af den transatlantiske pagt er vigtigt, når det gælder om at sikre, at minimumsbestemmelser på arbejdsmiljøområdet overholdes.

II

Rådet

1. ser med tilfredshed på meddelelsen fra Kommissionen om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006

2. finder, at denne meddelelse udgør en nyttig ramme for den fortsatte, effektive gennemførelse af artikel 137 på fællesskabsplan

3. er enigt med Kommissionen i, at Fællesskabets arbejdsmiljøpolitik bør tage sigte på en vedvarende forbedring af såvel det fysiske som det psykiske og sociale velvære på arbejdspladsen

4. fremhæver, at det er nødvendigt

– at tage højde for ændringerne i arbejdslivet og at tilsigte en forbedring af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, idet et sundt og sikkert arbejdsmiljø er et meget væsentligt aspekt af arbejdskvaliteten

– at styrke risikoforebyggelseskulturen gennem en kombination af forskellige politiske instrumenter og gennem et samarbejde mellem de parter, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed, og andre aktører, som kan have indflydelse på arbejdskvaliteten og arbejdsvilkårene, samt gennem integrering af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i virksomhedernes langsigtede planlægning

– at gøre det klart, at en effektiv arbejdsmiljøpolitik er en konkurrencefaktor, og at manglende politisk handling medfører ekstraomkostninger

– at basere et eventuelt fællesskabsinstrument på passende teknisk viden om såvel risici som strategier til forebyggelse af disse risici

– at alle aktører, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedsparter inddrages i og deltager i udviklingen af strategien, så denne målsætning kan opfyldes.

5. opfordrer medlemsstaterne til:

– at udforme og gennemføre forebyggelsespolitikker, der er samordnede, sammenhængende og tilpasset de nationale forhold, og til i den forbindelse at fastsætte kvantificerbare mål for nedbringelse af antallet af erhvervsulykker og -sygdomme, især i de sektorer, hvor dette tal ligger over gennemsnittet

– at sikre en bedre anvendelse af den gældende lovgivning, især gennem en mere effektiv kontrol og et mere effektivt tilsyn, ved at tilbyde virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder, passende rådgivning, samt ved at sørge for bedre uddannelse i forebyggelse af erhvervsrisici og vedtagelse af særlige foranstaltninger til nedbringelse af antallet af erhvervsulykker og -sygdomme i højrisikosektorer

– at fremme indførelsen af en egentlig forebyggelseskultur ved at indarbejde de fundamentale principper for forebyggelse af erhvervsrisici i efter- og videreuddannelsesprogrammer og -aktiviteter og ved at gennemføre oplysningskampagner til fremme og sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen

6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere det igangværende arbejde med harmonisering af statistikkerne over erhvervsulykker og -sygdomme med det formål at skaffe sammenlignelige oplysninger, som gør det muligt at foretage en objektiv evaluering af virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der vedtages som led i den nye fællesskabsstrategi

7. opfordrer Kommissionen til:

– at medtage de foranstaltninger, der skal iværksættes for at gennemføre strategien, på resultattavlen for den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, bl.a. ledsaget af en tidsplan for gennemførelsen

– i henhold til sin initiativret at forelægge det de forslag, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den nye strategi, især forslag til at konsolidere, forenkle og rationalisere den nuværende retlige ramme og tilpasse den til det tekniske fremskridt med det formål at gøre det muligt at anvende den gældende lovgivning på en bedre måde

– at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan med henblik på den forestående udvidelse af EU gennem tilpasning og rationalisering af de eksisterende rådgivende organer og Bilbao-Agenturet. Rådet ser i den forbindelse positivt på, at Kommissionen agter at forelægge det dels et forslag om at slå de to rådgivende organer sammen til ét rådgivende udvalg for sundhed og sikkerhed p&ar rbejdspladsen, dels et forslag, der skal få Arbejdsmiljøagenturet til at fungere bedre og styrke dets opgaver på baggrund af en evalueringsrapport og en udtalelse fra det rådgivende udvalg, idet disse opgaver bl.a. skal omfatte tilrettelæggelse af udvekslingen af god praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne

– at indarbejde de elementer, som er relevante for gennemførelsen af strategien, i den årlige sammenfattende rapport, som forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde

8. opfordrer arbejdsmarkedets parter til:

– at spille en aktiv rolle med hensyn til at overføre de grundlæggende principper i denne nye strategi til europæisk, nationalt og regionalt niveau samt virksomhedsniveau

– på arbejdspladsen at fremme og udbrede den korrekte anvendelse af principperne for forebyggelse af erhvervsrisici, især gennem sektorbestemt arbejdsmarkedsdialog på alle niveauer

– at give medlemmerne af deres respektive organisationer adgang til kompetent rådgivning og passende uddannelse i sundhed og sikkerhed

– at samarbejde med de nationale myndigheder om udarbejdelse og gennemførelse af medlemsstaternes nationale politikker på det område, der er omhandlet i artikel 137

– at samarbejde på virksomhedsniveau om udformningen af arbejdsmiljøet med henblik på at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og om anvendelsen af de tilsvarende bestemmelser for beskyttelse af arbejdstagerne."

Efter Kommissionens forelæggelse i februar 2002 af aktionsplanen vedrørende kvalifikationer og mobilitet og i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 vedtog Rådet nedenstående resolution om kvalifikationer og mobilitet. Det blev besluttet af offentliggøre resolutionen i EFT.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til:

1) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

2) Resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet

3) Meddelelsen fra Kommissionen til Rådet af 28. februar 2001 om nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle

4) Meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 20. juni 2001 om en mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum og Rådets resolution af 10. december 2001 om styrkelse af denne strategi

5) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere, samt aktionsplanen for mobilitet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Nice

6) Meddelelsen fra Kommissionen af 21. november 2001: "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring"

7) Rapporten af december 2001 fra Taskforcen på Højt Plan vedrørende Kvalifikationer og Mobilitet

8) Meddelelsen fra Kommissionen af 13. februar 2002: "Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet"

9) Rammeaftalen om en indsats med henblik på livslang udvikling af kompetence og kvalifikationer af 28. februar 2002, vedtaget inden for rammerne af den sociale dialog mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter (EFS, UNICE og CEEP)

9a) Den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet af 7. marts 2002: "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelse og fremme af aktiv aldring"

10) Formandskabets konklusioner fra De Europæiske Råd i Lissabon, Feira, Nice, Stockholm, Laeken og Barcelona, og

som tager følgende i betragtning:

1) Fremme af vidensamfundet er en væsentlig betingelse for konkurrence og vækst, og opnåelse af fuld beskæftigelse blev anerkendt som et strategisk mål af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000.

2) Gennemførelsen af dette mål kræver holdbar økonomisk vækst i hele Unionen, som skal opnås ved at forbedre de strukturelle rammer for øget beskæftigelse og social samhørighed, og således indbefatte en integreret og sammenhængende strategi mellem den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken ved at fremme livslang uddannelse og erhvervsuddannelse, der er uomgængeligt nødvendige midler til at øg e beskæftigelsesegnetheden og tilpasningsevnen, og ved at mindske kvalifikationsgabet samt fremme erhvervsmæssig og geografisk mobilitet mellem sektorer og regioner, så vi kan øge vores økonomiers produktionsevne.

3) Det er vigtigt at understrege, at en højnelse af kvalifikationer og mobilitet hænger nøje sammen med en forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen, jævnfør den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet: "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring".

4) Udvikling af erhvervsmæssig og geografisk mobilitet kan fremmes ved at uddannelsessystemerne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov, idet man særlig skal være opmærksom på informations- og kommunikationsteknologi, fremmedsprog samt udvikling af rammer for anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, der er opnået gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdserfaring.

5) Udvikling af geografisk mobilitet inden for og mellem medlemsstaterne kan også fremmes ved, at man fjerner de hindringer, der stadig findes på forskellige niveauer, som f.eks. administrative, kulturelle og lovgivningsmæssige hindringer, herunder visse, der vedrører familiemæssige forhold, samt andre, der vedrører beskatning, pensioner og social sikkerhed.

6) Et gennemsigtigt og integreret informationssystem vedrørende arbejdsmarkedet er et basalt værktøj, der kan hjælpe alle aktører (offentlige myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og de enkelte borgere) med - inden for gunstige rammer - at udvikle en effektiv og samordnet indsats med henblik på at forbedre kvalifikationer og mobilitet og løse de nuværende problemer i forbindelse med både adgangen til og kvaliteten af oplysninger om mobilitet.

7) Den kommende udvidelse af Den Europæiske Union vil ligeledes være en relevant faktor med hensyn til arbejdskraftens mobilitet inden for EU.