Rådsmøde udenrigsministre 22/7 02 redegørelse

Ændringerne til Rådets forretningsorden samt listen over åbne debatter blev som ventet vedtaget uden debat. Der udtryktes generel tilfredshed med formandskabets implementering af beslutningerne fra Sevilla, navnlig fsva. åbenhed.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Med udgangspunkt i EU-programmet til Forebyggelse af Voldelige Konflikter gennemførtes en kort drøftelse med det formål at identificere områder og regioner, hvor der fra EU's side kan sættes ind med konfliktforebyggende indsatser. Rådet anmodede på baggrund af drøftelsen Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om fortsat løbende at følge udviklingen i områder, hvor konfliktforebyggende indsatser kan komme på tale samt at fremsætte operative anbefalinger, hvor dette måtte være nødvendigt.

På rådsmødet udtryktes tilfredshed med resultatet af Mellemøst-kvartettens møde i New York den 16. juli 2002. Erklæringen reflekterede i høj grad EU’s synspunkter og havde bekræftet kvartettens centrale rolle i de internationale fredsbestræbelser. Der blev videre udtrykt tilfredshed med kvartettens beslutning om at nedsætte en Task Force og en række underliggende arbejdsgrupper, der skal bistå og ove ng;ge de palæstinensiske reformbestræbelser, hvor det danske EU-formandskab har givet et væsentligt bidrag gennem forslaget om oprettelse af embedsmandsarbejdsgrupper. Rådet gav tilsagn om, at EU vil bistå aktivt i den palæstinensiske reformproces. Endvidere understregedes behovet for parallelle fremskridt på det politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske område samt behovet for en snarlig fredskonference.

Rådet understregede, at spørgsmålet om tilbagevenden for flygtninge og internt fordrevne stadig udgjorde en væsentligt udfordring for Det vestlige Balkan. Selvom løsninger på nuværende tidspunkt var fundet for 1,5 millioner mennesker var der stadig omkring 1 million mennesker fordrevne i regionen. Rådet betonede nødvendigheden af at skabe bæredygtige løsninger gennem forbedringer af retssamfundene og de socio&os lash;konomiske vilkår. Endelig fordømte Rådet tiltag der forhindrer fri tilbagevenden.

Rådet fremhævede betydningen af regionalt samarbejde som betingelse for regionens tilnærmelse til de europæiske strukturer. I den forbindelse bød man det afholdte topmøde den 15. juli 2002 mellem præsidenterne for Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Jugoslavien velkommen.

Rådet hilste udskrivningen af valg i Makedonien (FYROM) til den 15. september 2002 velkommen. Rådet opfordrede til, at valget vil blive frit og retfærdigt, og at alle politiske kræfter vil udvise ansvarlighed og fordømme eventuelle voldelige episoder.

Rådet understregede EU’s fortsatte vilje til at engagere sig i Bosnien-Herzegovinas stabiliseringsproces og anerkendte de fremskridt, der var nået i forhold til Stabiliserings- og Associeringsprocessen. Rådet bemærkede, at mandatet for FN’s mission i Bosnien-Herzegovina (UNMIBH) var blevet forlænget indtil udgangen af året, hvilket ville lette overgangen til EU’s politimission (EUPM).

Rådet takkede Den Høje Repræsentant, Solana, for hans redegørelse for den seneste udvikling i gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro. Rådet værdsatte, at den nedsatte Forfatningskommission havde afholdt det første møde, og at der er et realistisk håb om, at arbejdet med at udarbejde en ny forfatning nu for alvor vil komme i gang. Rådet understregede betydningen af fortsat fremgang og overholdelse af dea dlines i det fortsatte arbejde.

Rådet udtrykte bekymring over manglen på fremskridt for minoriteters tilbagevenden til Kosovo og understregede behovet for fremskridt.

På rådsmødet den 22. juli 2002 udtryktes bekymring over situationen i Zimbabwe, og det blev drøftet, hvorvidt man skulle udvide sanktionerne over for Zimbabwe indført i februar 2002. Det blev besluttede at udvide kredsen af personer omfattet af EU’s målrettede sanktioner (rejserestriktioner og indefrysning af udvalgte konti). Listen blev udvidet med 52 personer tilhørende den zimbabwiske magtelite, herunder regeringsmedlemmer, po eau-medlemmer samt præsident Mugabes hustru, Grace Mugabe. Det blev endvidere besluttet at videreføre sanktioner inden for rammerne af Cotonou-aftalen uændret, hvilket bl.a. indebærer, at EU’s bistand til de zimbabwiske myndigheder beskæres og omallokeres til uafhængige organisationer. Det blev endnu engang understreget, at dette tiltag ikke må ramme den almindelige befolkning.

EU-kredsen fremhævede vigtigheden af tæt dialog og samarbejde med SADC landene, og man opfordrede formandskabet til at fortsætte sine forberedelser af EU-SADC-udenrigsministermødet i København den 7.-8. november 2002.

EU udtrykte bekymring over fødevaresituationen i Zimbabwe og forsikrede, at man ville bidrage yderligere til FN’s konsoliderede fødevareappel. Vigtigheden af en upolitisk distribution af fødevarehjælpen blev understreget. Kommissionen fik i samarbejde med medlemslande, andre donorer, NGO’er og FN i opdrag at udarbejde retningslinier for fødevaredistribution i Zimbabwe med henblik på at undgå misbrug.

Efter Kommissionens anbefaling besluttede Rådet uden debat at udsætte en beslutning om iværksættelse af foranstaltninger. Rådet vil vende tilbage til sagen i slutningen af september.

Der var en kort drøftelse af EU’s forberedelser til Johannesburg-topmødet. Formandskabet understregede vigtigheden af at fremlægge og synliggøre EU’s aktive indsats og positive budskaber op til og under Verdenstopmødet. Kommissionen tilbød sin støtte hertil. Formanden orienterede desuden om samtaler med den sydafrikanske udenrigsminister, og mødet i gruppen af ’formandskabets venner’ (Friends of the Cha 17. juli 2002. "Friends of the Chair" mødet var foregået i en positiv atmosfære. Drøftelserne havde blandt andet vist, at G -77 accepterer, at Doha og Monterrey er grundlaget for den implementeringsplan, som forventes vedtaget i Johannesburg. EU og G -77 stod ikke langt fra hinanden, mens USA på en række områder havde krav og forbehold. Formandskabet ville fortsætte kontakterne om forberedelsen, herunder med Sydafrika.

Rådet besluttede, at EU skal koncentrere sin politiske indsats om: 1) At bidrage til den fulde gennemførelse af Bonn-aftalen, 2) At opmuntre til positive bidrag til fredsprocessen fra regionale aktører i Afghanistan og nabolandene for derigennem at bidrage til konsolideringen af den afghanske stat, 3) At støtte FN’s særlige rolle i Afghanistan. Rådet understregede desuden, at der nu er behov for en mere fordringsfuld dialog med de afgha arter om gennemførelsen af alle dele af Bonn-aftalen. Samtidig besluttedes det, at EU skal støtte en proces, der fører til udvikling af mål, benchmarks og overvågningsmekanismer for udviklingssamarbejdet med Afghanistan inden for rammerne af Bonn-aftalen.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Punktet blev taget af dagsordenen.