Rådsmøde udenrigsministre 10. juni 2002 - pressemeddelelse
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 975)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2434 ALMINDELIGE ANLIGGENDER den 10. juni 2002
|
Dette rådsmøde 2434 (9415/02 Presse 170) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 4. juni 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER, minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) Bertel HAARDER og statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne PETERSEN. |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
UDVIDELSEN; det blev understreget, at der på veterinær- og plantesundhedsområdet allerede er opnået enighed om løsninger, der sikrer den fortsatte opretholdelse af et højt fødevaresikkerhedsniveau i EU og, at der er gjort fremskridt med hensyn til at fastlægge EU's fælles holdninger på de øvrige områder. *
TILLÆGSTOLD PÅ IMPORTEN AF VISSE PRODUKTER MED OPRINDELSE I AMERIKAS FORENEDE STATER; enstemmige tilslutning til Kommissionens forslag til Rådets forordning herom *
INDIEN / PAKISTAN; formandskabet vil udtrykke betænkelighed over den iboende fare ved krisen, tilfredshed med Musharrafs forsikringer om, at infiltrationen vil blive bragt til permanent ophør og opfordre Pakistan til at tage synlige, afgørende og verificerbare skridt til at forsegle kontrollinjen, afskære forsyningerne til militante grupper, medvirke til at dæmpe disse gruppers voldelige aktiviteter i Kashmir, lukke de militante gruppers træningslejre p& aring; den pakistanske side af kontrollinjen *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDVIDELSEN
EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne den 10.-11. juni 2002 *
Litauen; EU skal fremsætte en erklæring på tiltrædelseskonferencen den 11. juni 2002 med henblik på at afslutte forhandlingerne med Litauen om energikapitlet. *
EKSTERNE FORBINDELSER
Associeringen med Jordan; Fælles holdning *
HANDELSPOLITIK
Antidumping - Aktivt kul i pulverform fra Kina; Rådet vedtog med simpelt flertal, idet den danske, finske, irske, svenske og Det Forenede Kongeriges delegation stemte imod, en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold *
Antidumping - Flade paller af træ fra Polen; forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående udenrigsministerrådsmøde den 13. maj 2002:
Rådsmøde 2426 DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME d. 21. maj
2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
FORBINDELSER MED TREDJELANDE;
Andorra - Gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, Rusland -
Samarbejdsprogram for ikke-spredning og nedrustning, OSCE's observatørmission på
grænsen mellem Georgien og Rusland, Europaaftaler med Republikken Letland og
Republikken Litauen - Tillægsprotokoller om industrivarer - PECA-aftaler
EKSF; Rusland/Kasakhstan - Jern- og stålprodukter
ANTIDUMPING; Cykler fra
Indonesien, Malaysia og Thailand - Afslutning af proceduren
Rådsmøde 2428 LANDBRUG d. 27. maj 2002 (alm. del – bilag endnu ikke
udgivet)
EKSTERNE FORBINDELSER; Litauen - Nedsættelse af et rådgivende
udvalg, International adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler,
Særlig repræsentant i Afghanistan - forlængelse af mandatet, Nigeria,
Restriktive foranstaltninger over for Usama bin Laden, Al Quaeda og Taleban,
Produkter og teknologi med dobbelt anvendelse
Rådsmøde 2432 ØKOFIN d. 4. juni 2002 (alm. del – bilag
944)
FORBINDELSER MED TREDJELANDE; Finansiering af EU's særlige
repræsentanter i 2002; Positiv udtalelse af finansieriengsforslaget, Bulgarien
- Rammeafgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer, Den Tjekkiske
Republik; Tilslutning til at Associeringsrådet kan vedtaget en afgørelse om
nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg bestående af medlemmer af
Fællesskabets Økonomiske og Sociale Udvalg og repræsentante r for Den Tjekkiske
Republiks økonomiske og sociale interessegrupper
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. juni 2002, 5. udg.:
3. Forslag om oprettelse af interinstitutionelt rekrutteringskontor for EU’s institutioner
4. Revision af mandatet for Højniveauarbejdsgruppen vedr. Asyl og Migation (HWLG)
Bruxelles, den 18. juli 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
|
2434. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER -
den 10. juni 2002 i Luxembourg |
|
Formand: |
Josep PIQUÉ I CAMPS Kongeriget Spaniens udenrigsminister |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
UDVIDELSEN *
TILLÆGSTOLD PÅ IMPORTEN AF VISSE PRODUKTER MED OPRINDELSE I AMERIKAS FORENEDE STATER *
INDIEN / PAKISTAN *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDVIDELSEN
EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne den 10.-11. juni 2002 *
Litauen *
EKSTERNE FORBINDELSER
Associeringen med Jordan *
HANDELSPOLITIK
Antidumping - Aktivt kul i pulverform fra Kina *
Antidumping - Flade paller af træ fra Polen *
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien: |
|
|
Annemie NEYTS |
statssekretær under udenrigsministeren |
|
Danmark: |
|
|
Per Stig MØLLER |
Udenrigsminister |
|
Bertel HAARDER |
Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) |
|
Friis Arne PETERSEN |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Tyskland: |
|
|
Günter PLEUGER |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Grækenland: |
|
|
George PAPANDREOU |
Udenrigsminister |
|
Anastasios GIANNITSIS |
Viceudenrigsminister |
|
Spanien: |
|
|
Josep PIQUÈ I CAMPS |
Udenrigsminister |
|
Ramón DE MIGUEL Y EGEA |
Statssekretær for Europaspørgsmål |
|
Frankrig: |
|
|
Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN |
Udenrigsminister, minister for udviklingssamarbejde og frankofone spørgsmål |
|
Renaud DONNEDIEU de VABRES |
Viceminister under udenrigsministeren, ministeren for udviklingssamarbejde og frankofone spørgsmål, med ansvar for Europaspørgsmål |
|
Irland: |
|
|
Brian COWEN |
Udenrigsminister |
|
Italien: |
|
|
Roberto ANTONIONE |
Statssekretær for udenrigsspørgsmål |
|
Luxembourg: |
|
|
Lydie POLFER |
Vicepremierminister, udenrigsminister og minister for udenrigshandel samt minister for offentligt ansatte og administrative reformer |
|
Nederlandene: |
|
|
Jozias VAN AARTSEN |
Udenrigsminister |
|
Østrig: |
|
|
Benita FERRERO-WALDNER |
Forbundsudenrigsminister |
|
Portugal: |
|
|
António MARTINS DA CRUZ |
Udenrigsminister |
|
Finland: |
|
|
Jari VILÉN |
Minister for udenrigshandel |
|
Sverige: |
|
|
Anna LINDH |
Udenrigsminister |
|
Det Forenede Kongerige: |
|
|
Peter HAIN |
Viceminister for Europaspørgsmål |
|
Kommissionen: |
|
|
Günter VERHEUGEN |
Medlem |
|
Pascal LAMY |
Medlem |
Rådet havde en indgående drøftelse om spørgsmål i tilknytning til udvidelsen. Det udtrykte tilfredshed med, at der i overensstemmelse med køreplanen allerede er gjort betydelige fremskridt under det spanske formandskab, navnlig ved at man har fastlagt EU's fælles holdninger vedrørende væsentlige kapitler og løst de udestående spørgsmål.
For så vidt angår landbrugsaspektet blev det understreget, at der på veterinær- og plantesundhedsområdet allerede er opnået enighed om løsninger, der sikrer den fortsatte opretholdelse af et højt fødevaresikkerhedsniveau i EU, også efter udvidelsen. Det blev desuden noteret, at der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at fastlægge EU's fælles holdninger på de øvrige områder.
Rådet drøftede de direkte betalinger på grundlag af de modeller, som formandskabet havde fremlagt. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre på at nå frem til en løsning med henblik på Rådets drøftelser den 17. juni.
Rådet noterede sig endvidere det græske memorandum om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesproces. Rådet bekræftede på ny, at EU går ind for en inklusiv udvidelsesproces, og at det fortsat vil anvende dette princip i overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd.
Endelig vedtog Rådet følgende konklusioner om overvågning af kandidatlandene:
"Rådet bekræfter på ny, at dets højeste prioritet er en vellykket udvidelse. Det erindrer om, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne senest ved udgangen af 2002 med de kandidatlande, der er klar, således at disse kan deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer. Set i dette perspektiv udtrykker Rådet sin tilfredshed med Kommissionens fremlæggelse af handlingsplaner til forbedring af kandidatlandenes administrative kapacitet, der ledsages af en særlig supplerende finansiel bistand på op til 250 mio. EUR i form af Phare-kreditter. På denne baggrund opfordrer Rådet Kommissionen til at fortsætte den gennemsigtige og regelmæssige overvågning af, at gældende fællesskabsret anvendes effektivt.
Tilsynet med anvendelsen af gældende fællesskabsret på veterinær- og plantesundhedsområdet skal først og fremmest fokusere på forebyggelse og bekæmpelse af transmissible subakutte spongiforme encephalopatier, kontrol ved de ydre grænser samt forbedring af standarderne i virksomheder med animalsk produktion og forarbejdning. Overvågningen, herunder Levnedsmiddel- og Veterinær-kontorets kontrolbesøg, vil derfor blive inddraget p&arin g; passende måde i forhandlingerne vedrørende landbrugskapitlet. Denne overvågning skal fortsætte indtil tiltrædelsen. Tilsynet med gennemførelsen af gældende fællesskabsret vedrørende retlige og indre anliggender skal først og fremmest fokusere på kontrollen med de ydre grænser og ulovlig indvandring, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og korruption samt retssystemets effektivitet.
Phare- og Saphard-programmet skal støtte den store indsats, der allerede er ydet fra kandidatlandenes side med henblik på at tilgodese disse prioriteter. Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat også at udnytte medlemsstaternes ekspertise i forbindelse med disse evalueringsmissioner, der skal fortsætte indtil tiltrædelsen. Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat at holde det regelmæssigt orienteret om resultaterne af disse tilsynsprocedurer."
TILLÆGSTOLD PÅ IMPORTEN AF VISSE PRODUKTER MED OPRINDELSE I AMERIKAS FORENEDE STATER
Rådet gav sin enstemmige tilslutning til Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater. Rådets forordning vedtages formelt som A-punkt (uden debat) på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002, så den kan offentliggøres og træde i kraft senest den 18. juni 2002 med henblik på at overholde WTO-aftalens tidsfrist for beskyttelsesforanstaltninger.
Rådet kom kort ind på situationen vedrørende grænsen mellem Indien og Pakistan. Det blev noteret, at formandskabet offentligt vil
udtrykke betænkelighed over den iboende fare ved krisen mellem Indien og Pakistan, som vil kunne få katastrofale konsekvenser i og uden for regionen, herunder også en nuklear optrapning,
udtrykke tilfredshed med Musharrafs forsikringer om, at infiltrationen vil blive bragt til permanent ophør og opfordre Pakistan til at tage synlige, afgørende og verificerbare skridt til at forsegle kontrollinjen, afskære forsyningerne til militante grupper, medvirke til at dæmpe disse gruppers voldelige aktiviteter i Kashmir, lukke de militante gruppers træningslejre på den pakistanske side af kontrollinjen,
notere sig, at Indien har udtrykt tilfredshed med Pakistans løfte og har meddelt, at det vil reagere på passende vis, og at det vil give udtryk for håbet om, at der bliver taget konkrete skridt til en diplomatisk og militær nedtrapning, så der kan genetableres en egentlig dialog,
opfordre begge parter til at indstille bombningerne hen over grænsen, gennemføre en våbenhvile og finde fredelige løsninger på deres problemer, og
understrege, at det er indstillet på at arbejde sammen med begge parter og andre deltagere i det internationale samfund om at afdramatisere den aktuelle krise og støtte bestræbelserne på at finde frem til en varig løsning på uoverensstemmelserne mellem Indien og Pakistan.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
EU's fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne den 10.-11. juni 2002
Rådet vedtog med henblik på tiltrædelseskonferencerne den 10.-11. juni 2002 med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien EU's fælles holdninger om:
Kapitel 1 (Frie varebevægelser) med Bulgarien;
Kapitel 2 (Fri bevægelighed for personer) med Bulgarien;
Kapitel 6 (Konkurrencepolitik) med Cypern ;
Kapitel 7 (Landbrug: den veterinære og plantesundhedsmæssige del) med Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Litauen, Polen, Slovakiet og Letland;
Kapitel 8 (Fiskeri) med Polen
Kapitel 9 (Transportpolitik) med Bulgarien, Polen og Rumænien;
Kapitel 10 (Fiskale bestemmelser) med Bulgarien, Letland og Malta;
Kapitel 21 (Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne) med Letland;
Kapitel 24 (Samarbejde om retlige og indre anliggender) med Letland og Slovakiet;
Kapitel 30 (Institutioner) med Malta.
Rådet besluttede, at EU skal fremsætte en erklæring på tiltrædelseskonferencen den 11. juni 2002 med henblik på at afslutte forhandlingerne med Litauen om energikapitlet.
Med henblik på første møde i Associeringsrådet EU-Jordan den 10. juni 2002 i Luxembourg vedtog Rådet EU's fælles holdning (dok. 9285/02 + pressemeddelelse dok. 9703/02).
Antidumping - Aktivt kul i pulverform fra Kina
Rådet vedtog med simpelt flertal, idet den danske, finske, irske, svenske og Det Forenede Kongeriges delegation stemte imod, en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af aktivt kul i pulverform med oprindelse i Folkerepublikken Kina (dok. 9105/02). Den endelige antidumpingtold
blev fastsat til 323 EUR pr. ton (netto).
Antidumping - Flade paller af træ fra Polen
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på visse importer af flade paller af træ med oprindelse i Republikken Polen og om opkrævning af den midlertidige told (dok. 9109/02).