Rådsmøde økonomi- og finansministre 20/6 02 Pressemeddelelse

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKER. *

EURO-MIDDELHAVS-INVESTERINGSFACILITETEN *

RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA OM SKATTEPAKKEN *

ENERGI

BESKATNING AF BIOBRÆNDSTOFFER *

CORPORATE GOVERNANCE *

EVENTUELT

BEKÆMPELSE AF FINANSIERING AF TERRORISME *

DIREKTIV OM ARBEJDSMARKEDSORIENTEREDE PENSIONSKASSER *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN

Statistik over erhvervsstrukturer* *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Den Internationale Straffedomstol *

Menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika - ottende rapport *

Forbindelserne med Rusland *

Topmødet mellem EU og Ukraine (den 4. juli 2002 i København) *

HANDELSSPØRGSMÅL

Rumænien - Stålprodukter (dobbeltkontrol) *

REGIONALPOLITIK

Regionerne i den yderste periferi* *

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Schengen-informationssystemet (SIS) *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS Finansminister

Danmark:

Thor PEDERSEN Finansminister

Tyskland:

Hans EICHEL Forbundsfinansminister
Caio KOCH-WESER Statssekretæ r, Forbundsfinansministeriet

Grækenland:

Nikos CHRISTODOULAKIS Økonomi- og finansminister

Spanien:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO Anden viceministerpræ sident samt økonomiminister

Frankrig:

Francis MER Økonomi- og finans- og industriminister

Irland:

Charlie McCREEVY Finansminister

Italien:

Giulio TREMONTI Økonomi- og finansminister

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER Premier- og finansminister
Henri GRETHEN Økonomiminister

Nederlandene:

Gerrit ZALM Finansminister

Østrig:

Gregor WOSCHNAGG Ambassadør, fast repræsentant

Portugal:

Manuela FERREIRA LEITE Ministra de Estado og finansminister

Finland:

Sauli NIINISTÖ Finansminister

Sverige:

Bosse RINGHOLM Finansminister

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN Finansminister

* * *

Kommissionen:

Frits BOLKESTEIN Medlem

Pedro SOLBES MIRA Medlem

* * *

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT Formand for Den Europæ iske Investeringsbank

Johnny ÅKERHOLM Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

Jean-Philippe COTIS Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

Efter at have drøftet en række generelle og landespecifikke retningslinjer godkendte Rådet teksten til den rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2002, som skal forelægges Det Europæiske Råd i Sevilla til politisk godkendelse. Umiddelbart efter godkendelse i Det Europæiske Råd vil Rådet formelt vedtage de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker på en ekstraordinær samlin g i Sevilla.

Drøftelserne fokuserede navnlig på spørgsmålet om, hvordan retningslinjerne kan afspejle visse delegationers holdning med hensyn til spørgsmålet om at opnå en budgetsaldo tæt på balance i deres offentlige regnskaber i 2004.

De overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker for 2002 bekræfter på ny, at EU har en veldefineret økonomisk-politisk strategi. Denne strategi tager udgangspunkt i, at der gennemføres vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker, der i tilstrækkeligt omfang kan imødegå skiftende økonomiske omstændigheder på kort sigt, samtidig med at de forbedrer kapaciteten til at opnå en holdbar, jobskabende og ikke-inflationær vækst på lang sigt.

De nye retningslinjer fremhæver fire hovedudfordringer:
– bevare og yderligere styrke den makroøkonomiske ramme
– øge erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen
– forbedre forudsætningerne for en høj produktivitetsvækst og
– fremme en holdbar udvikling.

Medlemsstaterne skal senest i 2004 afslutte overgangen til mellemfristede budgetstillinger, som ligger tæt på balance eller udviser overskud. Alt efter hvornår sådanne budgetstillinger nås, vil de kunne undgå procykliske finanspolitiske foranstaltninger. Medlemsstaterne har givet tilsagn om yderligere at styrke de offentlige finanser med henblik på at sikre deres holdbarhed på lang sigt, navnlig med henblik på den yderligere byrde, der er en fø lge af befolkningens aldring.

Fortsat lønmoderation blandt arbejdsmarkedets parter, der bidrager til prisstabilitet og yderligere jobskabelse, er ligeledes en væsentlig faktor til at fastholde vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske vilkår.

Arbejdsmarkederne fungerer mærkbart bedre. Reformtempoet skal dog sættes op, hvis Lissabonmålene for beskæftigelsen skal nås. En omfattende politisk indsats vil tage sigte på at reducere arbejdsløsheden og øge erhvervsfrekvensen. Incitamenter til at komme i beskæftigelse eller forblive på arbejdsmarkedet vil blive øget. Skattesystemerne og indkomstoverførselsordningerne (herunder også kriterier for modtagelse af sociale yde lser og ydelsernes varighed) skal derfor indrettes sådan, at det kan betale sig at arbejde. Incitamenterne til førtidspensionering skal reduceres. Der skal træffes foranstaltninger til at mindske hindringerne for geografisk og faglig mobilitet.

Et fuldt integreret og konkurrencedygtigt indre marked vil øge produktivitetsvæksten. Med henblik herpå er fortsatte strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne afgørende, navnlig inden for tjenesteydelser, netværksindustrier og på nyligt liberaliserede markeder. Der vil blive gjort en yderligere indsats for at skabe erhvervsvenlige regler, som kan støtte innovation. Der vil endvidere blive investeret i uddannelse og erhvervsuddannelse for at fremm e arbejdsstyrkens faglige kvalifikationer og tilpasningsevne og for at tilskynde til iværksættervirksomhed og fremme overgangen til videnbaseret økonomi.

Finansieringsomkostningerne skal nedbringes ved hjælp af øget effektivisering og accelereret integration af EU's finansmarkeder, således at der tilskyndes til investeringer i EU. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser vil være gennemført i 2005, og otte vigtige retslige foranstaltninger skal vedtages i år.

De økonomiske politikker skal for at fremme en bæredygtig udvikling sikre, at de økonomiske aktiviteters eksterne virkninger på miljøet fuldt ud indregnes i priserne, navnlig ved at forureneren betaler-princippet anvendes i fuldt omfang. De økonomiske politikker skal endvidere i passende grad tage højde for de problemer, som befolkningens aldring skaber, blandt andet for så vidt angår erhvervsfrekvensen og de økonomiske konsekvenser heraf. Indsatsen vil blive koncentreret om at sikre et holdbart arbejdsliv på lang sigt, så man støtter en højere beskæftigelsesfrekvens og sikrer, at offentlige finanser og pensionsordninger bliver holdbare på lang sigt.

Rådet drøftede finansieringen af Euro-Middelhavs-investeringsfaciliteten på baggrund af en note fra formandskabet og en skrivelse fra kommissær Patten.

Rådet bifaldt planerne om på basis af Kommissionens forslag til finansiering at igangsætte faciliteten til efteråret på det første møde i det blandede udvalg vedrørende politisk dialog for at sikre modtagerlandenes ejerskab til og aktive deltagelse i denne indsats.

Rådet opfordrede desuden Kommissionen til i nært samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at fortsætte arbejdet med at sikre flere midler til aktioner med risikovillig kapital under faciliteten som foreslået af Det Europæiske Råd i Barcelona.

Rådet bekræftede den rapport om skattepakken, som Økofin-Rådet godkendte allerede den 4. juni, herunder en række ændringer vedrørende resultatet af det første forhandlingsmøde med de schweiziske myndigheder om beskatning af renteindtægter. Rapporten vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Sevilla til orientering.

Rådet noterede sig en situationsrapport fra formanden for Ad hoc-gruppen på Højt Plan vedrørende Energibeskatning; rapporten vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Sevilla til orientering.

Rådet nåede til politisk enighed om et direktiv om beskatning af biobrændstoffer. Med dette direktiv får medlemsstaterne mulighed for at fritage biobrændstoffer for punktafgift eller anvende en reduceret punktafgiftssats, når sådanne produkter består af eller indeholder et eller flere af de i direktivet omhandlede biobrændstoffer.

Med forbehold af Europa-Parlamentets udtalelse hænger den endelige vedtagelse af forslaget sammen med, at der opnås enighed om det forslag til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport, som i øjeblikket behandles i Rådet (industri og energi), der på samlingen den 6.-7. juni 2002 (dok. 9311/02) noterede sig, at der var bred opbakning til et kompromisforslag fra formandskabet.

De to forslag er en opfølgning af Kommissionens meddelelse fra december 2001 om alternative brændstoffer til vejtransport og en række foranstaltninger til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer.

Rådet fik en mundtlig præsentation fra formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg Johnny Ackerholm vedrørende corporate governance.

Rådet fik en mundtlig statusrapport fra kommissær Bolkestein vedrørende henstilling VI (alternative metoder til pengeforsendelse) og VII (vareforsendelse) fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF) med henblik på bekæmpelse af terrorisme.

Rådet bekræftede den politiske enighed, Økofin-Rådet nåede frem til på samlingen den 4. juni 2002 med hensyn til det såkaldte "pensionskassedirektiv"; det noterede sig en erklæring fra den belgiske delegation.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal (idet den tyske delegation stemte imod og den danske delegation undlod at stemme) en fælles holdning vedrørende et forslag til forordning om ændring af Rådets forordning nr. 58/97 om erhvervsstrukturer.(Dok.8040/02)

Formålet med forslaget er at udvide anvendelsesområdet for forordning nr. 58/97 til også at omfatte kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter. Forslaget udvider navnlig anvendelsesområdet for bilag 1 til forordningen til at omfatte anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, indføjer i bilag 2 til forordningen to nye kendetegn for miljøomkostn inger og tilføjer to nye bilag om hhv. kreditinstitutter og pensionskasser.

Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af fælles holdning 2001/443/FUSP om Den Internationale Straffedomstol. (Dok.9836/02)

Straffedomstolens statut træder i kraft om kort tid, og formålet med denne fælles holdning er at støtte en hurtig oprettelse og effektiv funktion af domstolen og at fremskynde verdenssamfundets støtte til domstolen ved at fremme den bredest mulige deltagelse i statutten.

Der erindres om, at statutten for Den internationale Straffedomstol er blevet undertegnet af 139 stater og ratificeret eller tiltrådt af 67 stater, og at den træ der i kraft den 1. juli 2002. Alle Den Europæiske Unions medlemsstater har ratificeret statutten.

Menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika – ottende rapport

Rådet godkendte ottende vurdering af den fælles holdning vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika, som omfatter perioden fra 26. november 2001 til 25. maj 2002, jf. artikel 5 i den fælles holdning af 25. maj 1998 (98/350/FUSP), som fastsætter, at EU's aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af denne fælles holdning tages op til vurdering hvert halve år. (Dok.9857/02)

Rapporten dækker såvel EU's horisontale indsats (f.eks. med hensyn til regionale eller subregionale organer, multilaterale fora osv.) som indsatsen med hensyn til specifikke afrikanske lande.

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland. Da Det Europæiske Råd i juni 1999 vedtog den fælles strategi over for Rusland, anmodede det

Rådet om at vurdere og evaluere EU's indsats som led i denne strategi og mindst én gang om året aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de fremskridt, der gøres i retning af dens mål.

Rapporten vedrører
– konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og offentlige institutioner i Rusland,
– støtte til økonomiske og sociale reformer (imod et fælles europæisk økonomisk rum)
– samarbejde om bekæmpelse af terrorisme,
– Kaliningrad og regionalt samarbejde,
– styrkelse af den politiske dialog, sikkerhedssamarbejde, konfliktforebyggelse og krisestyring, ikke-spredning og nedrustning,
– samarbejde om retlige og indre anliggender,
– miljø, energi og nuklear sikkerhed.

Topmødet mellem EU og Ukraine (den 4. juli 2002 i København)

Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet, det kommende danske formandskab og den højtstående repræsentant om de fremskridt, der er gjort med forberedelserne til det femte topmøde mellem EU og Ukraine i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen den 4. juli 2002 i København.

Dagsordenen vil være koncentreret om udviklingen i Ukraine og i EU, partnerskab og samarbejde mellem EU og Ukraine samt internationale spørgsmål.

Rådet vedtog en forordning om eksport af visse stålprodukter fra Rumænien til Fællesskabet. (Dok.8132/02) Formålet med denne forordning er at gennemføre afgørelsen truffet af Associeringsrådet EU-Rumænien om at genindføre ordningen med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter for eksporten af visse stålprodukter fra Rumænien til Fællesskabet for perioden 1. juli til 31. december 2002 (Dok.8124/02)

Rådet vedtog beslutningen om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Ø er. (Dok.8115/02).

Med denne beslutning bemyndiges de spanske myndigheder til indtil den 31. december 2011 at indrømme fuldstændig fritagelse for eller reduktion af en afgift med betegnelsen "Arbitrio sobre los Importaciones y Entregas de Mercancías en las islas Canarias (AIEM)" for produkter i bilaget til beslutningen. Denne særlige foranstaltning vedtages med hjemmel i traktatens artikel 299, stk. 2, hvorefter Rådet kan træffe særlige foranstaltninger til fordel for regione rne i den yderste periferi (de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Ø er).

Rådet godkendte konklusionerne vedrørende de nye krav til SIS med henblik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af terrorisme ved hjælp af nye funktionaliteter, f.eks. indførelse af en forenklet procedure for at foretage indberetninger i henhold til artikel 99, stk. 3, i Schengen-konventionen.

UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF,Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer

1. Rådet sendte den 25. januar 2001 Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF,Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer.

2. Ovennævnte forslag bygger på traktatens artikel 285, hvorefter proceduren med fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 251 finder anvendelse.

3. Den Europæiske Centralbank afgav udtalelse den 6. april 2001.

4. Europa-Parlamentet vedtog sine ændringer til forslaget den 13. juni 2001.

5. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 11. juli 2001.

6. Kommissionen forelagde den 27. september 2001 i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, Rådet et ændret forslag, hvori Europa-Parlamentets ændringer er indarbejdet.

7. Rådet vedtog den ... sin fælles holdning i medfør af traktatens artikel 251.

Formålet med forslaget er at ændre forordning (EF,Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte kreditinstitutter, pensionskasser, anden forsikringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed.

Forslaget udvider navnlig bilag 1 til forordningen til også at omfatte pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (undergruppe 65.2 i NACE rev.1) og anden servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (hovedgruppe 67 i NACE rev. 1) indfører to nye variabler vedrørende miljøudgifter i bilag 2 og tilføjer to nye bilag, som omfatter kreditinstitutter og pensionskasser.

ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

Den fælles holdning ligger tæt op ad Kommissionens ændrede forslag, der selv omfatter alle Europa-Parlamentets ændringer. Rådet har foretaget følgende ændringer i Kommissionens ændrede forslag. I artikel 3, nr. 9 forlænges muligheden for at udvide overgangsperioden for udarbejdelsen af de statistiske data vedrørende variablerne 21 12 0 og 21 14 0 fra tre til fire år. Dette er nødvendigt for at sikre, at alle nationale statisti ske institutter har tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indsamle data om disse variabler.

I det nye bilag 6 til forordning 58/97 har Rådet ikke accepteret Europa-Parlamentets ændring nr. 4 og har genindsat Kommissionens oprindelige forslag: variablerne 45 31 0, 45 41 0 og 45 42 0 bliver fakultative i stedet for obligatoriske, eftersom de ikke er væsentlige.

Rådet har foretaget en række ændringer i det nye bilag 7, som afspejler visse medlemsstaters problemer med at indsamle detaljerede data om pensionskasser:

Variablerne 11 61 0, 48 15 1 og 48 15 2 bliver fakultative, da disse variabler ikke er væsentlige for undersøgelsen af pensionskassernes resultater, og da udgifterne i forbindelse med indsamlingen af data herom kan opveje fordelene.

Titlen på variabel 48 64 0 bliver "Samlede investeringer opdelt i euro- og ikke-euro-komponenter" for at sikre tilstrækkelig information om fordelingen på valuta, uden at det medfører unødvendige udgifter for virksomhederne.

Variablerne 11 71 0, 48 65 0, 48 70 7, 11 15 1, 48 40 1 og 48 72 0 flyttes til pilotundersøgelserne for at muliggøre en vurdering af, om det er relevant og praktisk gennemførligt at indsamle data om disse variabler. Nogle medlemsstat har bemærket, at der for øjeblikket ikke foreligger data om disse variabler, og at det derfor er nødvendigt at gennemføre pilotundersøgelser, før de kan medtages blandt de obligatoriske data.

I afsnit 5 bliver det første referenceår 2002 i stedet for 2001, hvilket afspejler den sandsynlige dato for forordningens ikrafttræden.

KONKLUSION

Rådet finder, at de ændringer, der er foretaget i dens fælles holdning, fuldt ud er i overensstemmelse med målene med den foreslåede forordning. Med disse ændringer er der skabt ligevægt mellem nødvendigheden af detaljerede data med henblik på at gennemføre analysen i de relevante erhvervssektorer og ønsket om at mindske udgifterne til indsamling af data og byrderne for virksomhederne mest muligt.