Grundnotat om grænseoverskridende overflytning af likvide midler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 952)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til orientering for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat vedrørende rapport til Rådet fra Kommissionen om kontrol med grænseoverskridende overflytning af likvide midler og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge, KOM(2002) 328.
SKATTEMINISTERIET J. nr. 99/02-2011-30
Told- og Skattestyrelsen
4. juli 2002
Grundnotat
om
Rapport til Rådet fra Kommissionen om kontrol med grænseoverskridende overflytning af likvide midler og
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge (KOM (2002)328))
__________________________________________________________
1. Baggrund
På rådsmødet RIA-ECOFIN, den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at "overvågning af overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den daglige bekæmpelse af hvidvaskning" og Kommissionen blev opfordret til at undersøge mulighederne for "at forelægge et forslag om at skabe større sammenhæng mellem og styrke de gældende nationale bestemmelser, således at medlemsstaterne k an indføre sådanne, samt tilrettelægge udveksling af information". På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 16. oktober 2001 fremlagde Kommissionen en mundtlig rapport.
Kommissionen har nu fremlagt rapporten til Rådet om kontrol med grænseoverskridende overflytninger af likvide midler. I rapporten anfører Kommissionen indledningsvist, at en operation om kontrol af kontante pengebeløb (operation "Monneypenny"), der blev gennemført af medlemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til februar 2000 viste, at der er tale om grænseoverskridende overflytning af betydeligelikvide midler, som kunne omfatte hvidv askning af penge. Operationen viste endvidere, at der er store forskelle mellem de kontrolforanstaltninger, som medlemsstaterne anvendte, og at der således er tale om lakuner, der kan benyttet af kriminelle.
Kommissionen påpeger, at der i dag ikke er nogen kontrol, som gør det muligt at kontrollere overflytninger af likvide midler alle steder ved Fællesskabets grænser, og at omfanget af sådanne overflyttede midler er tilstrækkeligt til, at det udgør en potentiel risiko for EU’s og medlemsstaternes interesse.
Kommissionen understreger, at efter begivenhederne den 11. september vil kontrollen med pengeoverførsler via pengeinstitutter nødvendigvis blive forstærket, og at brugen af likvide midler meget vel kan blive mere almindelig som alternativ.
Kommissionen finder derfor, at det er rimelig at supplere hvidvaskningsdirektivet med foranstaltninger, der har til formål at indføre kontrol med de betydelige likvide midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse. Kommissionen finder endvidere, at det for at gøre kontrolforanstaltningerne effektive er nødvendigt, at iværksætte et system med udveksling af oplysninger mellem de medlemsstater, der berøres af mistænkelige overf lytninger.
Kommissionen konkluderer således, at der på baggrund af den voksende usikkerhed over for hvidvaskning af penge og navnlig deres betydning som middel til at finansiere international kriminalitet og terrorisme vil være hensigtsmæssigt at indføre en fællesskabs-approach for kontrol med overflytning af kontante pengebeløb.
2. Indhold
Artikel 1 fastlægger, at der er angivelsespligt for personer, der indrejser i eller udrejser fra Fællesskabets toldområde, og som medbringer likvide midler på 15.000 euro eller derover. Angivelsespligten er opfyldt, når den omhandlede person har udfyldt og indgivet en formular til toldstedet i den medlemsstat, som vedkommende er indrejst i eller udrejst fra, og i øvrigt hvis oplysningerne korrekte og fyldestgørende. Et udkas t til formular er medtaget som bilag til forslaget.
Artikel 2 indeholder en række definitioner. "Likvide midler" omfatter: kontanter (pengesedler og mønter), rejsechecks/postchecks og ethvert finanasielt eller monetært instrument, som er anonymt m.m.
Artikel 3 indeholder bestemmelser om indgivelse af oplysninger. Bestemmelsen fastlægger, om at de oplysninger, der indhentes i forbindelse med kontrollen skal stilles til rådighed for både medlemsstaternes toldmyndigheder og for hvidvaskningsmyndighederne i de samme medlemsstater.
Artikel 4 omhandler de kompetente myndigheders beføjelser, og giver toldmyndighederne beføjelser til at kontrollere af personer og deres bagage, til at udspørge personer om oprindelse af likvide midler, samt beføjelse til administrativt at træffe beslutning om at tilbageholde de omhandlede likvide midler. Denne tilbageholdelse, der som udgangspunkt ikke må overstige 3 hverdage, kan foretages, selvom der ikke på forhå ;nd er indicier for, at der er begået en lovovertrædelse.
Artikel 5 fastsætter, at medlemslandene - i overensstemmelse med national lovgivning - skal iværksætte en sanktionsprocedure ved manglende overholdelse af angivelsespligten, jf. art. 1. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at bøden skal stå i rimeligt forhold til karakteren af overtrædelsen om manglende eller urigtig angivelse, således at den i øvrigt har en effektiv afskrækkende virkning. Et bødebel&o slash;b må dog ikke overstige en fjerdedel af det medbragte beløb.
Det er i øvrigt foreslået, at medlemslandene senest den 1. januar 2004 skal underrette Kommissionen om den sanktion, der skal anvendes, såfremt anmeldelsespligten ikke er overholdt.
Artikel 6 om forbindelserne til tredjelande. Det fastsættes, at oplysninger, der indhentes i henhold til forordningen kan videresendes til tredjeland, under skyldig hensyntagen til gældende interne bestemmelser.
Artikel 7 fastslår, at forordningen træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i EF-tidende.
3. Gældende dansk ret
Ved en ændring af toldloven, jf. lov nr. 387 af 6. juni 2002, fik Told·Skat beføjelse til at foretage kontrollere og tilbageholde penge m.v., der medtages af personer ved ind- og udrejse af Danmark. Loven gælder således ved både ind- og udrejse af andre EU-lande og ved ind- og udrejse af tredjelande.
Efter loven skal personer, der indrejser i eller udrejser af det danske toldområde, og som medtager penge m.v. uopfordret standse op for toldkontrol og har pligt til over for Told·Skat at angive penge m.v., der overstiger modværdien af 15.000 euro. Endvidere har Told·Skat hjemmel til at tilbageholde beløb, der overstiger modværdien af 15.000 euro, og som må befrygtes enten at stamme fra en overtrædelse af straffeloven eller blive brugt til en overtrædelse af straffeloven.
Det er i øvrigt fastsat i loven, at Told·Skat straks skal underrette politiet om den foretagne tilbageholdelse, og overdrage sagen til politiet, der således skal vurdere, hvorvidt der er grundlag for at anholde den pågældende
4. Retsgrundlaget
I udkastet til forslaget henvises til artikel 135 og 251. Artikel 135, der omhandler styrkelse af toldsamarbejdet, blev indsat i forbindelse med Amsterdam-Traktaten.
Henvisningen til artikel 251 medfører, at forslaget skal vedtages i henhold til bestemmelserne om "fælles beslutningstagen" med Europa-Parlamentets forligsudvalg.
5. Høring
Forslaget sendes til høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen af Statsaurotirerede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Nationalbanken og Dansk Told- og Skatteforbund.
Der er endnu ikke modtaget høringssvar.
6. Nærheds- og proportionalitet
Kommissionen har i forslaget anført, at målet med forordningen, nærmere bestemt udbygningen af toldsamarbejdet med henblik på bekæmpelsen af hvidvaskning, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, og kan derfor, på grund af, at hvidvaskning i det indre marked er grænseoverskridende, bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger, i overensstemmel se med sublidiaritetsprincippet.
Kommissionen har endvidere anført, at forordningen - i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
7. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at forslaget kan få visse samfundsøkonomiske konsekvenser, idet forslagets bestemmelser er med til at styrke indsatsen mod bekæmpelse af hvidvaskning.
En gennemførelse af den foreslåede ordning med en tvungen angivelsespligt kan medføre en øget ressourceanvendelse for Told·Skat.
8. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En gennemførelse af forslaget bør medføre en ændring i toldlovens 23, stk. 4, idet toldmyndighedernes hjemmel til kontrol og tilbageholdelse for så vidt angår personer, der indrejser og udrejser fra tredjelande, bør ophæves.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Forslaget er nyt, og har således ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.