Rådsmøde økofin 4. juni 2002 - pressemeddelelse

7. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
(FO) (Evt.) Beskatning af biobrændsel – politisk enighed
Administrativt samarbejde på skatteområdet

Bruxelles, den 2. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE I SEVILLA (21.-22. juni 2002) *

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002 *

RAPPORT FRA RÅDET OM SKATTEPAKKEN *

DIREKTIV OM PROSPEKTER *

DIREKTIVET OM PENSIONSKASSER *

RAPPORT OM HANDLINGSPLANEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER *

BESKATNINGSSPØRGSMÅL *

SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner *

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER - Rapport om de uafhængige eller associerede territorier og om forhandlingerne med tredjelande *

ENERGIBESKATNING *

MOMS PÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEASING AF BILER *

VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING I JOHANNESBURG *

SITUATIONSRAPPORT FRA EIB OM IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE EURO-MIDDELHAVS-FACILITET - Rådets konklusioner *

FORELØBIG RAPPORT OM SPØRGSMÅL VEDRØRENDE CORPORATE GOVERNANCE *

SAMRÅDSMØDE OM OMARBEJDNING AF FINANSFORORDNINGEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

BESKATNING

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet *

Tyksland - Omsætningsafgifter *

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER SAMT CIVILBESKYTTELSE

Asyl og migration *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Finansiering af EU's særlige repræsentanter i 2002 *

Bulgarien - Rammeafgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer *

Den Tjekkiske Republik *

HANDELSSPØRGSMÅL

Antidumping - Import af ringmekanismer med oprindelse i Indonesien og Indien *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

I forbindelse med forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Sevilla drøftede Rådet udkastet til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPGs) for 2002.

Udkastet er udarbejdet på grundlag af Kommissionens henstilling og tilpasser og opdaterer EU's strategi for den økonomiske politik på grundlag af de politiske retningslinjer, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. marts 2002 i Barcelona og under hensyntagen til udviklingen af strategien for bæredygtig udvikling.

Rådet noterede sig, at der var bred enighed om udkastet til rapport, der er udarbejdet af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik. Da der imidlertid er behov for yderligere klaring af nogle få generelle og landespecifikke retningslinjer, enedes Rådet om at afholde en samling inden Det Europæiske Råd i Sevilla for at lægge sidste hånd på udkastet, der skal forelægges Det Europæiske Råd.

Rådet tilsluttede sig en rapport om skattepakken, der vil blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Sevilla til orientering.

Rådet havde en orienterende debat om udkastet til direktiv om prospekter, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omsætning. Dette udkast til direktiv, der er beregnet på fastlæggelse af fælles regler for de europæiske værdipapirmarkeder, er en del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og er et af de første forslag, der inkorporerer den nye Lamfalussy-metode for lovgivni ng om værdipapirmarkeder.

Rådet bekræftede, at arbejdet skal fortsætte på grundlag af formandskabets kompromis, der

indfører en begrænset sondring mellem ikke-ejerandele, der tager sigte på ikke-professionelle investorer og ikke-ejerandele, der tager sigte på professionelle investorer, så man undgår at lægge unødvendige byrder på markedet for euro-obligationer, samtidig med at den nødvendige information af investorer sikres;

og giver emittenterne mulighed for at vælge den kompetente myndighed, der skal godkende optagelsesprospektet for ikke-ejerandele, der tager sigte på professionelle investorer, samtidig med at kravet om godkendelse i det land, hvor emittenten har sit vedtægtsmæssige hjemsted for andre værdipapirer, fastholdes.

Rådet opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fremskynde arbejdet med alle udestående spørgsmål på grundlag af Rådets retningslinjer samt med de specifikke punkter, der er rejst af delegationerne, idet der tages hensyn til, at vedtagelsen af dette direktiv på Det Europæiske Råd i Sevilla prioriteres højt.

Rådet noterede sig, at der var politisk enighed om udkastet til direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser, det såkaldte "pensionskassedirektiv" på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet. Det opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at færdiggøre præamblen og enedes om at vedtage en fælles holdning som A-punkt på en af sine kommende samlinger efter endelig udformning i Jurist-lingvist-Gruppen.

Rådet noterede sig den sjette halvårsrapport om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der blev forelagt af kommissær BOLKENSTEIN.

Denne sjette rapport, der er udarbejdet sammen med Gruppen vedrørende Politikken for Finansielle Tjenesteydelser, der omfatter EU-finansministrenes personlige repræsentanter, konkluderer, at reaktionerne på handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har været positive. Det bemærkes, at klimaet for finansielle tjenesteydelser er blevet bedre, og at der er indgået en række aftaler, men at der stadig er betydelige udfordringer, inden planen kan færdigg&o slash;res inden 2003.

Det belgiske og det spanske formandskab har bistået med at skabe den nødvendige politiske dynamik, og der er gjort gode fremskridt med hensyn til mange forslag. Midvejsundersøgelsen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til handlingsplanen, understregede kraftigt, at finansiel integrering vil give europæiske borgere reelle fordele i form af økonomisk vækst, flere jobs og vedvarende velstand.

Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede på ny handlingsplanens mål som topprioritet på den økonomiske reformdagsorden, der blev fastlagt i Lissabon, og fastsatte klare tidsfrister for vedtagelsen af otte specifikke foranstaltninger. Økofin-ministrenes uformelle møde den 13. april 2002 i Oviedo satte yderligere skub i processen og anerkendte behovet for en øget indsats for at færdiggøre handlingsplanen i tide.

Der mindes om, at handlingsplanen skal gennemføres inden 2005 og inden 2003 for så vidt angår værdipapirmarkederne og markederne for risikovillig kapital.

"Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådet:

– noterer sig de fremskridt, som er gjort i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), og som er beskrevet dens rapport.

– konkluderer, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet, så Økofin-Rådet i overensstemmelse med tidsplanen for skattepakken i Økofin-Rådets konklusioner af 10. juli 2001 kan vurdere, om de påtænkte lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger med henblik på rollback af de skadelige karakteristika ved de foranstaltninger, der er nævnt i bilag C til rapporten af 23. november 1999 fra Gruppen vedrørende lig;rdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Økofin-Rådet, er tilstrækkelige

– anmoder gruppen om at fortsætte det rollback-arbejde, der er foregået under det spanske formandskab, og om med bistand fra Kommissionens tjenestegrene at udarbejde aftalte beskrivelser af allerede gennemførte eller foreslåede ordninger til ændring eller afløsning af hver enkelt foranstaltning på listen i bilag C til gruppens rapport af 23. november 1999 til Økofin-Rådet for at lette gruppens indledende vurdering af, om rollback-forslagen ilstrækkelige

– opfordrer gruppen til at afslutte sit arbejdsprogram vedrørende gennemsigtighed og udveksling af oplysninger om aftaler vedrørende interne afregningspriser (bilag 1 til gruppens rapport til Økofin-Rådet den 5. juni 2001) og til at forelægge passende forslag i relation til punkt 17 i bilag 1 til gruppens rapport til Økofin-Rådet den 26.- 27. november 2000.

– er enigt om, at gruppen skal rapportere tilbage til Rådet i november 2002.

Beskatning af renteindtægter

Rådet:

– minder om, at det er nødvendigt at gennemføre princippet om, at alle borgere, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, bør betale skat af alle deres renteindtægter, og at det er nødvendigt at bevare de europæiske kapitalmarkeders konkurrenceevne

– minder om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira, hvorefter udveksling af oplysninger på et så bredt grundlag som muligt skal være EU's endelige mål i overensstemmelse med den internationale udvikling

– anmoder Kommissionen om at insistere på udveksling af oplysninger som EU's endelige mål, når den i tæt samarbejde med Rådets formandskab forhandler om vedtagelsen af tilsvarende foranstaltninger i USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino

– udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, som disse seks centrale tredjelande har givet udtryk for

– noterer sig, at der er blevet indledt forhandlinger med USA, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, og at disse nu er godt i gang

– beklager, at der endnu ikke er blevet indledt forhandlinger om beskatning af renteindtægter med Schweiz, men stoler på, at de schweiziske myndigheder meget snart vil tage fat på sådanne forhandlinger

– udtrykker tilfredshed med den samarbejdsvilje, der kommer til udtryk i rapporterne om drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og deres relevante afhængige eller associerede territorier.

Skattepakken som helhed

Rådet:

– bekræfter, at det er fast besluttet på at sikre, at skattepakken vedtages endeligt inden årets udgang."

Rådet påhørte en situationsrapport af Kommisær BOLKENSTEIN om forhandlingerne om beskatning af renteindtægter mellem Kommissionen og tredjelande samt om drøftelserne mellem de berørte medlemsstater og deres afhængige eller associerede territorier. Med hensyn til sidstnævnte aspekt underrettede Kommissionen Rådet om de positive resultater af indsatsen for at sikre enighed om udveksling af oplysninger.

Kommissær BOLKENSTEIN oplyste, at samtalerne med de fleste af de seks nævnte tredjelande er påbegyndt, men at forhandlingerne endnu ikke formelt er påbegyndt med Schweiz, der kæder beskatningsspørgsmålet sammen med indledningen af samtaler med EU om deltagelse i Schengen/Dublin-reglerne, liberalisering af handelen med tjenesteydelser og deltagelse i audiovisuelle programmer; Rådet skulle om kort tid kunne vedtage forhandlingsmandater vedrørende diss e spørgsmål.

Rådet noterede sig også enigheden om teksten til en skrivelse, som formandskabet skal sende på Rådets vegne til præsidenten for Det Schweiziske Forbund, Kaspar VILLINGER, hvori det gentages, at Rådet tillægger forhandlingerne om beskatning af renteindtægter med Schweiz og andre tredjelande stor betydning og udtrykker bekymring over, at forhandlingerne mellem Schweiz og EU endnu ikke er påbegyndt.

Efter drøftelserne på Økofin-Rådets samling den 7. maj 2002 gennemgik Rådet en kompromispakke med retningslinjer udarbejdet af formandskabet, som tager sigte på at give politisk impuls til arbejdet med det foreslåede direktiv om energibeskatning.

Rådet noterede sig, at en lang række delegationer støttede den samlede effekt af formandskabets strategi, men understregede, at der skal gøres en yderligere indsats med hensyn til en række specifikke betænkeligheder, der var kommet til udtryk under drøftelserne. Rådet noterede sig ligeledes, at Kommissionen agter at forelægge et forslag om dieselolie til erhvervskørsel inden sommer.

Rådet pålagde Ad hoc-gruppen på Højt Plan vedrørende Energibeskatning at arbejde videre med retningslinjerne og at forelægge en rapport på den næste samling i Økofin-Rådet med henblik på at nå til enighed inden Det Europæiske Råd i Sevilla.

Rådet noterede sig, at formandskabet agter at genoptage drøftelserne om grænseoverskridende fradrag af merværdiafgiften samt harmonisering af fradragsretten i forbindelse med personbiler, samt at Kommissionen agter at prioritere arbejdet med revisionen af artikel 9 i sjette momsdirektiv.

Rådet opfordrede formandskabet og Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort på disse områder, så det kan vurdere situationen, navnlig med hensyn til grænseoverskridende leasing af biler, ved udgangen af 2002.

Rådet enedes om følgende fælles synspunkter med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD), der afholdes fra den 26. august til den 4. september 2002 i Johannesburg:

"1. WSSD giver det internationale finansielle samfund lejlighed til yderligere at fremme en international handlingsorienteret dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, som bl.a. bygger på resultaterne af den internationale konference om udviklingsfinansiering og på det koncept om en partnerskabsbaseret, resultatorienteret udviklingsstrategi, der blev opnået enighed om i Monterrey. Der er en lang række udfordringer, der skal tackles med hensyn til de &osla sh;konomiske, sociale og finansielle dimensioner af bæredygtig udvikling, bl.a. udryddelse af fattigdom, globalisering for alle, styrkelse af governance på internationalt plan og tilvejebringelse af passende finansiel og teknisk bistand til at tage sådanne opfordringer op. Alle lande, både industrilande og udviklingslande, har en rolle at spille i den forbindelse og har gensidige forpligtelser og ansvar med hensyn til at fremme økonomisk vækst, bæredygtig og social t integrerende udvikling samt miljøbeskyttelse.

2. Det er af afgørende betydning at få mobiliseret internationale private og offentlige midler til fordel for bæredygtig udvikling. Det er i den forbindelse vigtigt, at industrilandene bekræfter de finansielle forpligtelser fra Monterrey for at støtte den handlingsplan, der skal fastlægges i Johannesburg. Resultatet af WSSD bør ligge på linje med de finansielle forpligtelser fra Monterrey, som udstikker de brede rammer for tilvejebringelsen af off entlige og private midler til udvikling på internationalt plan i de nærmeste år. Vi gentager, at det er nødvendigt med et stærkt partnerskab mellem industrilande, udviklingslande og internationale finansielle institutioner og udviklingsinstitutioner. Vi tilskynder bilaterale og multilaterale udviklingsinstitutioner til at integrere sociale og miljømæssige aspekter bedre i deres politikker og praksis.

Bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion er først og fremmest de enkelte landes eget ansvar. Udviklingslandene har en afgørende rolle at spille med hensyn til gennem passende strukturreformer og sunde makroøkonomiske politikker at sikre, at der skabes et stabilt og gunstigt miljø, der kan tilvejebringe, tiltrække og kanalisere tilstrækkelige - offentlige og private, nationale og internationale - ressourcer med henblik på at fremme bæredygtig u dvikling og fattigdomsreduktion. De vigtigste elementer i et sådant miljø er god regeringsførelse, retssamfund og passende institutionel kapacitet.

Selv om en national indsats og nationale reformer er en nødvendig forudsætning for at nå milleniumtopmødets udviklingsmål, erkender vi, at mange lande ikke vil kunne nå disse mål uden øget udviklingsbistand. Udviklede lande bør gøre en indsats for at øge deres udviklingsbistand inden for rammerne af deres mangeårige tilsagn om at komme op på FN's mål om en statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7% af BNI. EU og dens medlemsstater, som allerede yder over 50% af al den ODA, der gives på verdensplan, vil vurdere de midler og den tidsplan, der skal gøre det muligt for hver af medlemstaterne at nå FN's målsætning om en ODA på 0,7% af BNI.

De medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsætningen om 0,7%, har forpligtet sig til - som et første betydeligt skridt - enkeltvis inden for de næste fire år at forhøje omfanget af deres ODA inden for deres respektive bevillingsprocesser, samtidig med at de øvrige medlemsstater fornyer deres bestræbelser på at holde sig på eller over målet om en ODA på 0,7%, således at der kollektivt opnås et EU-gennemsnit på ; 0,39% i 2006. Under hensyn til dette mål bestræber alle EU's medlemsstater sig under alle omstændigheder på inden for deres respektive bevillingsprocesser at nå op på en ODA på mindst 0,33% af BNI i 2006. Vi opfordrer andre udviklede lande til at gøre det samme.

Man kan også nå langt ved at forbedre effektiviteten af den statslige udviklingsbistand, som allerede yder - dels over Fællesskabets budget dels over medlemsstaternes egne budgetter. En betydelig udvidelse af udviklingsbistandens samlede omfang skal følges op af øget effektivitet og ansvarlighed i forbindelse med ODA-finansierede programmer. Støtten skal rettes mod de fattigste lande, der fokuserer stærkt på gennemførelse af en sund strukturel og makroøkonomisk politik, god regeringsførelse, fattigdomsreduktion og gode politikmiljøer. Vi er fast besluttet på at øge den statslige udviklingsbistands effektivitet ved i) at nedbringe transaktionsomkostningerne i forbindelse med ydelsen af bistanden, ii) at evaluere fordelene ved at intensivere programlån, iii) at styrke foranstaltningerne for at sikre, at eksportkreditstøtten til HIPC-lande ikke anvendes til uproduktive formål, iv) at implementere DAC 's henstillinger om afbinding af bistanden til de mindst udviklede lande og fortsætte drøftelserne med henblik på yderligere afbinding; EU vil også overveje skridt med henblik på yderligere at afbinde Fællesskabets bistand uden at sætte den eksisterende prispræference inden for EU-AVS-rammerne ud af kraft, og ved at give tilsagn om, når det er muligt, at bevæge sig hen imod en fremgangsmåde med en fælles pulje for at nedbringe omkostni ngerne i forbindelse med ydelsen af bistanden.

3. En uholdbar gældsudvikling har virket som en bremse på de fattigste landes evne til at opnå vækst og bæredygtig udvikling. EU ser derfor med tilfredshed på de afgørende fremskridt, der hidtil er sket som led i det udvidede HIPC-initiativ. Vi mener, at initiativets primære målsætning fortsat bør være genoprettelse af en holdbar gældsbyrde. Vi hilser derfor med tilfredshed, at IMF og Verdensbanken systematisk vil vurdere holdbarheden af de enkelte HIPC-landes gældsbyrde ved afslutningstidspunktet (completion point). Når landene har oplevet udefra kommende påvirkninger - f.eks. bratte prisfald på deres eksportvarer - erkender vi, at der er behov for supplering ved afslutningstidspunktet (completion point) for at sikre en varig vej ud af en uholdbar gældssituation.

På skyldnersiden anmoder vi den gruppe af HIPC-lande, der endnu ikke har nået deres beslutningstidspunkt på grund af omfattende politiske vanskeligheder, herunder væbnede konflikter, eller forsinkelser i gennemførelsen af de økonomiske programmer om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at søge om gældslettelse. De lande, der allerede har kvalificeret sig til gældslettelse, bør fortsætte deres bestræbelser p&a ring; at anvende de frigjorte ressourcer effektivt, styrke produktiviteten og væksten og investere i fattigdomsreduktion. På kreditorsiden opfordrer vi alle kreditorer, som endnu ikke har taget sådanne skridt, til at yde deres bidrag til gældslettelsen, idet HIPC-landene ikke får al den gældslettelse, de har behov for, fordi kreditorerne ikke deltager. Vi opfordrer navnlig lande, der ikke er medlem af Paris-klubben, regionale og små udviklingsinstitutioner og kommer cielle kreditorer til at deltage i det udvidede HIPC-initiativ. Derudover opfordrer vi alle lande til at yde deres andel af den multilaterale finansiering. Vi erkender de problemer med gældens holdbarhed, som nogle ikke-HIPC-lavindkomstlande under ekstraordinære omstændigheder kan stå overfor, og vi anerkender, at der kan være et behov, der skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, for at yde supplerende bistand til opfyldelse af et lands gældsforpligtelser.

5. Vi er rede til at foretage en vurdering af relevansen af tildelinger af særlige trækningsrettigheder (SDR). Enhver vurdering af, om ressourcerne er adækvate, navnlig SDR-tildelingerne, skal bygge på IMF-overenskomsten. Det hedder i denne, at i alle afgørelser om tildeling og om annullering af trækningsrettigheder fonden skal søge at imødekomme det langsigtede globale behov, når og hvor det opstår, for at supplere eksisterende reserveakt iver på en sådan måde, at det fremmer opfyldelsen af fondens målsætninger og forebygger økonomisk stagnation og deflation samt overskudsefterspørgsel og inflation i verden. IMF's bestyrelse godkendte som en engangsforeteelse en særlig SDR-tildeling i september 1997, der ville øge udviklingslandenes proportionelle SDR-tildeling. Denne tildeling er endnu ikke aktiveret ved gennemførelse af de dertil knyttede ændringer af IMF-overenskom sten, som USA endnu ikke har ratificeret. Vi opfordrer på ny de amerikanske myndigheder til at fremskynde denne ratificering.

6. Et åbent og retfærdigt multilateralt handels- og finanssystem er en forudsætning for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion. Udviklingslandene bør hjælpes til at deltage i dette system gennem styrket teknisk bistand og kapacitetsopbygning. Regional handel og finansielle aftaler, som er forankret i det multilaterale system, bør befordres og videreudvikles.

7. Såvel Doha- og Monterrey-konferencerne som OECD-Ministerrådet har for nylig sat fokus på forbindelserne mellem handel og udvikling og erindret om, at åben handel er et afgørende redskab for bæredygtig udvikling. Liberalisering af handel og investeringer - støttet af strammere multilaterale regler og kombineret med veludformede politikker - bidrager direkte til større velfærd, bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i industri- og ud viklingslande. En sådan liberalisering kan gennemføres på en sådan måde, at den holder de sociale udgifter til tilpasning på et minimum, støtter miljøbeskyttelsen og bevarer regeringernes ret til at indføre regler, der er i offentlighedens interesse. Det hedder i erklæringen fra Monterrey, at vi vil arbejde for toldfri og kvotefri adgang for al eksport fra de mindst udviklede lande.

Vi gentager vor støtte til Doha-dagsordenen for udvikling, der tager fat på centrale spørgsmål af største interesse for udviklingslandene, og forpligter os til at gennemføre den fuldt ud efter den aftalte tidsplan. Vi er også rede til at spille en førende rolle i den nye handelsrunde. EU har allerede taget væsentlige skridt på dette område gennem "Everything but Arms"-initiativet, forbedringen af den handelsrelaterede tekniske bistand og kapacitetsopbygning og EF's netop vedtagne nye forordning om det generelle præferencearrangement. Da vi må sikre en vellykket og rettidig afslutning af den nye handelsrunde ved at give udviklingslandene en bedre markedsadgang, opfordrer vi andre industrialiserede lande til at træffe foranstaltninger, bl.a. ved som EU at give toldfri og kvotefri adgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande, bortset fra våben. Idet vi på ny bekræfter vort tilsagn om at overho lde multilaterale regler samt principper og praksis for frihandel, retter vi en kraftig opfordring til WTO-medlemmerne og alle de andre lande om at undgå ensidige tiltag, der kan undergrave det multilaterale handelssystem og bringe en vellykket afslutning af den nye verdenshandelsrunde i fare. Det er af afgørende betydning for et vellykket udfald på de kommende forhandlinger, at udviklingslandene tager fuld og effektiv del i disse. Vi må støtte kapacitetsopbygningen i udvikli ngslandene, så de kan deltage effektivt og i fuldt omfang i de forestående forhandlinger. I den forbindelse hilser vi med tilfredshed, at WTO for nylig har lanceret en global trustfund med henblik på at finansiere handelsrelateret teknisk bistand og kapacitetsopbygning. EU har givet tilsagn om at bidrage med over 60% af de 14 mio. EUR, fonden har brug for.

Udviklingslandene har også en rolle at spille, når det gælder om at høste fordelene ved åbenhed over for mulighederne i et internationalt handelssamkvem. De bør bruge handelsliberaliseringen og den forbedrede markedsadgang som et vægtigt middel til økonomisk vækst. De bør ikke blot liberalisere markedet, men også øge deres handelskapacitet og fjerne nationale eksportbegrænsninger via kapacitetsopbygning og teknisk bistand.

8. Kapitalens øgede mobilitet skaber væsentlige muligheder for vækst, finansiering af bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion. Den kan imidlertid også gøre de nationale økonomier mere sårbare over for udefra kommende udviklinger, og holdbare makroøkonomiske og strukturelle politikker og etablering af en passende ramme for investeringerne er derfor nøglen til at tiltrække internationale private midler, herunder især midler fra IDF, på en holdbar måde. IDF bidrager til finansiering af bæredygtig økonomisk vækst og udvikling på lang sigt. Som et vigtigt supplement til internationale og nationale bestræbelser bør den i højere grad støtte bæredygtig udvikling - og fattigdomsreduktion - ved hjælp af opstilling af en ramme baseret på retfærdige regler, herunder bl.a. FN's global compact-initiativ og OECD's overordnede principper for multination ale selskaber. Med henblik på at supplere de nationale bestræbelser bør det internationale finansielle samfund fortsat medvirke til at styrke betingelserne for stabile og holdbare tilførsler af privat kapital til udviklingslandene, bl.a. gennem øget gennemsigtighed med hensyn til både offentlige og private økonomiske aktører, gennemførelse af internationalt anerkendte kodekser og standarder og passende tilsynsregler og overvågning af alle fin ansielle institutioner.

9. En reform af det internationale finansielle system og bekæmpelse af misbrug af den finansielle globalisering er nøglen til fremme af bæredygtig udvikling. Den internationale bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital har givet enorme muligheder for vækst og udvikling over hele verden, og den bør fortsat spille en afgørende rolle som bidrag til stigende velstand. Samtidig betyder den finansielle globaliseringsproces ligesom enhver anden stor & oslash;konomisk forandring udfordringer, og den indebærer øgede risici, ikke mindst i forbindelse med de nationale økonomiers sårbarhed over for eksterne udviklinger og muligheden for misbrug af det finansielle system. For at styre disse risici er det nødvendigt:

at bekæmpe misbrug i forbindelse med globaliseringen, herunder: bekæmpelse af finansieringsmekanismerne bag terrorisme, forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet, styrkelse af politikkerne for overvågning, regulering og informationsudveksling, navnlig i offshorecentre, og løsning af problemerne i forbindelse med skadelig praksis på det fiskale område.

at styrke de internationale finansielle institutioners rolle i den globale arkitektur med henblik på at begrænse risiciene ved finansiel globalisering og sikre, at fordelene kommer alle, herunder de allerfattigste, til gode."

Rådet drøftede de fremskridt, der er gjort med hensyn til etablering af en Euro-Middelhavs-investeringsfacilitet i EIB-regi og vedtog følgende konklusioner:

"Rådet drøftede de fremskridt, der allerede er gjort i implementeringen af den nye EIB-Middelhavs-investeringsfacilitet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Barcelona. Rådet bifaldt det hidtidige arbejde og pegede især på to aspekter, som skal behandles snarest, så faciliteten kan blive operationel så hurtigt som muligt.

Med henblik på partnerlandenes mere omfattende ejerskab opfordrede Rådet Kommissionen og EIB til at sikre, at der under udformningen af partnerskabsordningen lægges behørig vægt på at yde modtagerlandene effektiv bistand i forbindelse med udviklingen af de investeringsrelaterede rammer, der er nødvendige for udviklingen af den private sektor. Rådet opfordrede de relevante udvalg til at undersøge, hvordan man bedst kan sikre finansieringen af risiko kapital og aktiviteter vedrørende teknisk bistand inden for de nuværende finansielle overslag for udgiftsområde 4, især Meda-posten, og at aflægge rapport til Rådet på den næste samling. Resultaterne af denne analyse må ikke forsinke implementeringen af faciliteten.

Rådet gentog, at der er behov for at implementere faciliteten senest i efteråret, og tilskyndede også EIB til at fortsætte sine kontakter med partnerlandene om implementeringen af faciliteten og især søge at opnå et kraftigt tilsagn om deltagelse i partnerskabet.

Rådet godkendte EIB's forslag om at igangsætte Middelhavs-faciliteten på det første møde - den 18. oktober 2002 - i det blandede udvalg vedrørende politisk dialog, der er omhandlet i afgørelsen fra Det Europæiske Råd i Barcelona for at sikre modtagerlandenes ejerskab til og aktive deltagelse i denne indsats."

Rådet noterede sig en foreløbig mundtlig rapport om spørgsmål vedrørende corporate governance, der blev forelagt af professor Jaap Winter, formand for Gruppen på Højt Plan af Eksperter inden for Selskabsret. Rådet ser frem til at få forelagt den endelige rapport på en kommende samling i Rådet senere i år.

Samrådsmødet mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev afholdt i forbindelse med rådssamlingen, gennemgik de udestående spørgsmål om omarbejdning af finansforordningen og nåede til samlet enighed om udkastet. Når Europa-Parlamentet har bekræftet denne enighed, vil Rådet vedtage den nye finansforordning som A-punkt på en af sine kommende samlinger.