Svar på spm. om udviklingsbistand, konsekvenser, til økonomi- og erhvervsministeren

Svar:

Notat indeholdende besvarelse af det stillede spørgsmål vedlægges.

Der har indtil for nyligt været en politisk forståelse om, at Kommissionen ikke håndhæver anvendelsen af EU's udbudsregler på udviklingsbistandsområdet. Bl.a. drøftelsen på rådsmødet (indre marked m.v.) den 21. maj 2002 viser imidlertid, at grundlaget for den tidligere politiske forståelse ikke længere er så fast, hvilket også fremgår af, at Kommissionen har taget skridt til at indlede retssager mo d Portugal og Luxembourg. Det er på denne baggrund sandsynligt, at Danmark må indstille sig på fremover at anvende EU's udbudsregler på udviklingsbistand.

En række områder vil ikke blive påvirket, såfremt EU's udbudsregler også skal finde anvendelse i forhold til medlemslandenes udviklingsbistand. Det gælder næsten hele bistanden til de multilaterale udviklingsorganisationer m.m., NGO-bevillingen, personelbistanden og de blandede kreditter.

Beregninger af virkningerne af afbinding for danske leverancer er forbundet med nogen usikkerhed, og tallene har svinget stærkt fra år til år. En enkelt entreprisekontrakt på 300 mio. kr. har f.eks. markant forrykket billedet i 2000.

For EU’s udbudsdirektiv gælder:

1. Varekøb: er af begrænset omfang og har typisk en værdi under tærskelværdien på ca. 1,2 mio. kr. Varekøb kan derfor udelades fra beregningen.
2. Entreprisekontrakter (bygge- og anlægsopgaver, i visse tilfælde inkl. leverancer af produktionsudstyr) ligger for de flestes vedkommende over tærskelværdien på ca. 46 mio. kr. Entreprisekontrakter er derfor relevante for beregningen.
3. Korte rådgiverkontrakter ligger typisk under tærskelværdien på ca. 1,2 mio. kr.¹.
4. "Lange" rådgivningskontrakter ligger typisk over tærskelværdien på ca. 1,2 mio. kr.¹

Omfanget af kontrakter, der i givet fald skulle have været udbudt efter EU’s udbudsdirektiver kan herefter opgøres som følger:

Med udgangspunkt i tallene for 2001 kan det således beregnes, at den del af bistanden, der ville have været berørt af udbudsdirektivet (559,1 mio. kr.) set i forhold til den samlede danske udviklingsbistand (13.081,0 mio. kr.) kun ville andrage 4,3 pct. Med de ovenfor nævnte udsving in mente kan det derfor antages, at ca. 5 pct. af bistanden kan blive berørt af udbudsdirektivet.

Det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvor mange leverancer, der i givet fald vil gå til udlandet, hvis Danmark afbinder sin bistand, men faldet i danske leverancer vil formentlig blive størst for entreprisekontrakter. De indkøb, som foretages i Danmark under disse kontrakter, er imidlertid kun af begrænset omfang, idet andelen af indkøb i modtagerlandene er særligt høj. På den baggrund må det forven tes, at kun relativt få danske arbejdspladser vil blive berørt. Rådgiverbistanden er – baseret på erfaringerne fra de multilaterale bistandsorganisationer – konkurrencedygtig, og der kan meget vel her blive vundet mere i kontrakter ved andre EU-landes bistandsprogrammer, end der vil blive tabt i relation til det danske.