Rådsmøde økofin 20/6 2002 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 932)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 426
(Løbenr. 18004)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets redegørelse for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 20. juni 2002.
|
27. juni 2002 |
Referat af rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni 2002
Dagsordenspunkt 1: Rådets rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2002
Der var en drøftelse af udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2002, herunder vedrørende imødekommelse af flere medlemslandes ændringsforslag. Drøftelsen vedrørte bl.a. landespecifikke anbefalinger vedrørende opnåelse af en budgetposition tæt på balance i 2004. Man enedes om tekst, der blev fremsendt til DER Sevilla, herunder målsætningen om offentl ige budgetter tæt på balance eller i overskud senest i 2004. Efter godkendelsen her blev de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2002 endeligt vedtaget af Rådet (ECOFIN) den 21. juni 2002.
Dagsordenspunkt 2: Euro-Middelhavs-Investeringsfacilitet og Partnerskabsarrangement
Der var en drøftelse af EIB’s oplæg til Rådet med forslag til indretning af lånefaciliteten, herunder af mulighederne for finansiering inden for rammerne af det eksisterende middelhavssamarbejde MEDA samt andre finansieringsmuligheder inden for kategori 4. Der blev opnået enighed om at iværksætte initiativet samt om, at Kommissionen og EIB i fællesskab skal arbejde for på det foreliggende finansielle grundlag at finde yderli idler inden for de eksisterende finansielle perspektiver, herunder igen vurdere råderummet inden for MEDA-rammerne i forbindelse med fastlæggelsen heraf i 2003.
Dagsordenspunkt 3: Rapport til DER Sevilla om skattepakken
Rådet (ECOFIN) drøftede i lyset af EU’s vedtagelse af udestående
forhandlingsmandater den 17. juni og de påbegyndte forhandlinger
med Schweiz den 18. juni en revision af den rapport til
DER Sevilla om skattepakken, som Rådet (ECOFIN) godkendte
den 4. juni 2002. Man enedes om tekst, der beskriver Schweiz’
afvisende forhandlingsposition og EU’s holdning hertil. Den revi-
derede rapport blev herefter sendt til DER Sevilla.
Dagsordenspunkt 4: Energibeskatning - fremskridtsrapport fra formanden for høj-niveau gruppen
Rådet (ECOFIN) tog fremskridtsrapporten til efterretning.
Dagsordenspunkt 5: Corporate governance
Der var en drøftelse af udkast til tekst, der foresloges fremsendt til DER Sevilla med henblik på indarbejdelse i rådskonklusionerne herfra. Teksten blev med mindre ændringer godkendt og fremsendt til DER Sevilla.
Beskatning af biobrændsler
Forslaget om beskatning af biobrændsler blev godkendt uden drøftelse.
Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser
Den politiske enighed, der blev opnået på rådsmødet (ECOFIN) den 4. juni 2002, blev bekræftet, idet et enkelt medlemsland dog afstod fra at stemme vedrørende den fælles holdning.