Gennemførelse af artikel 3 om olieaffald
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 924)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat vedrørende besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse nr. SG(2002) D/220217 vedrørende den danske regerings gennemførelse af artikel 3 i direktiv 75/439/EØF om olieaffald.
|
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
|
Erhvervsaffaldskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 3034-0382 Den 28. juni 2002. |
Kommissionen anfører i den begrundede udtalelse, at der i dag rent faktisk ikke foretages regenerering af dansk olieaffald, og at de danske regler ikke er tilstrækkeligt klare, hvad angår prioritering af regenerering af olieaffald efter direktivets artikel 3.
Dansk Olie Genbrug har oplyst, at der har været indkøringsproblemer på virksomhedens regenereringsanlæg, men at anlægget nu fungerer. Derfor vil alt det indsamlede olieaffald fra smøreolie, som afleveres til anlægget, fremover blive regenereret. Hertil kommer, at Mineraloliebrancheforeningens Miljøpulje har tilkendegivet, at 75% af det indsamlede olieaffald, omfattet af direktivet, vil blive afleveret til regenerering.
De danske affaldsregler prioriterer klart genanvendelse, herunder regenerering, højere end forbrænding. For imidlertid at afværge yderligere diskussion om dette spørgsmål vil § 57 i affaldsbekendtgørelsen blive ændret, således at det klart fremgår, at regenerering af olieaffald til baseolie skal prioriteres, hvor dette teknisk, økonomisk og organisatorisk er muligt.
Regeringen har besvaret Kommissionens begrundede udtalelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.