Grundnotat om stålstatistiksystem efter udløb af EKSF
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 818)
indre marked
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat vedrørende forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om videreførelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs stålstatistiksystem efter udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, KOM(2002) 160.
Danmarks Statistik, Industri og byggeri 10. juni 2002
FEU-nr. DST0024
Aktuelt notat vedr. forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om videreførelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs stålstatistiksystem efter udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, KOM(2002) 160
1. Faktuel fremstilling af forslaget
Fremsættelsesdato:
27. marts 2002
Beslutningsprocedure:
Beslutningsprocedure: Fælles beslutningstagen (co-decision), jf. traktatens artikel 251.
Tidl. behandling i rådsregi:
Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Indre Marked - Statistik) d. 16. april 2002.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har behandlet forslaget i plenarforsamling d. 15. maj 2002.
Formål og indhold:
Det nuværende system for indsamling af stålstatistikker er baseret på traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som udløber 23. juli 2002. I overensstemmelse med erklæring 24 fra slutakten af 26. februar 2001 vedr. EKSF-traktatens udløb foreslås det, at udarbejdelsen af de vigtigste statistikker fortsætter midlertidigt til udgangen af indeværende år, således at kontinuerlige dataserier sikres for brugerne af stålstatistik. Den hidtidige dataindsamling har været meget omfattende, og er for de fleste landes vedkommende blevet foretaget direkte af stålproducenterne eller af deres brancheorganisationer og leveret til De Europæiske Fællesskabers Statistiske kontor (Eurostat).
Med hensyn til stålstatistik efter udgangen af 2002 forventes Kommissionen i nær fremtid at fremsætte et forslag til udarbejdelse af fællesskabsstatistikker for stål for perioden 2003-2009.
Dertil kommer, at der inden for rammen af PRODCOM-forordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen), i marts 2002 er vedtaget en kommissionsforordning, som medfører, at der vil blive påbegyndt månedlige indsamlinger fra 2003 på udvalgte stålprodukter.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke af Kommissionen givet begrundelser for fremsættelse af forslaget i henhold til de to principper, men forslaget vurderes at være i overensstemmelse med begge principper.
3. Gældende dansk lovgivning
Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.
Forslaget har ingen virkning for gældende dansk ret.
4. Høring
Hørte parter:
Forslaget har været i høring hos Det Danske Stålvalseværk, der er Danmarks eneste stålproducent.
Høringssvar:
Det Danske Stålvalseværk, som hidtil har leveret data direkte til EKSF, har indvilget i også at levere data i overgangsperioden indtil udgangen af 2002.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser:
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Forelæggelse i Folketinget
Grundnotat er tilsendt Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2002.