Rådsmøde landbrugsministre 27/6 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 813)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2002 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 27. juni 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2. afdeling, 1. kontor
Den 11. juni 2002
LFM nr. 0635
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug) den 27. juni 2002
|
1. |
Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter. KOM dok. (2001) 101 endelig Vedtagelse Side 3 | |
|
2. |
Frugt og grønt KOM dok. foreligger ikke Rådskonklusioner Side 6 | |
|
|
3.
4. |
Landbrugsforsikringsordninger KOM dok. foreligger ikke Rådskonklusioner Side 8
Forslag til Rådets forordning om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999. KOM dok. (2001) 617 endelig UDGÅET Side 11 |
|
5. |
Forslag til Rådets forordninger om åbning af autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet.
KOM dok. (2002) 94 og KOM dok. (2002) 199 endelig. Vedtagelse Side 11 | |
|
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12. |
BSE KOM dok. foreligger ikke Statusdrøftelse Side 15 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF KOM dok. (2001) 452 endelig Statusdrøftelse Side 16 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne (I) KOM dok. (2000) 438-I Politisk enighed (evt. statusdrøftelse) Side 25 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (II) KOM dok. (2000) 438 (II) endelig Statusdrøftelse Side 33 Den Europæiske Unions veterinærmidler KOM dok. foreligger ikke Rådskonklusioner Side 42 (Evt.) Forslag til Rådets forordning om indførelse af et system til identifikation og registrering af får og geder KOM dok. foreligger ikke UDGÅET Side 45 (Evt.) Memorandum vedr. veterinærmedicin til mindre dyrearter. KOM dok. foreligger ikke. Drøftelse (evt. rådskonklusioner) Side 45 |
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) DEN 27. JUNI 2002
- Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter.
KOM dok. (2001) 101 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 16. maj 2002.Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 101 af 21. februar 2001 sendt forslag fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. februar 2001.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen vil være et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Som led i det kompromis vedrørende landbrugspriserne 2000/01, der godkendtes af Rådet på landbrugsministrenes møde den 17. juli 2000, opfordredes Kommissionen af Rådet til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre rammebestemmelser for landbrugsalkohol. Følgende aspekter skulle inddrages: definitioner, gennemsigtighed af markedet gennem statistiske oplysninger, import- og eksportlicenser og en komité for sektoren.
Af Kommissionens forslag fremgår, at produktionen af landbrugsalkohol udgør en vigtig afsætningsmulighed for visse EF-råvarer som f.eks. korn, sukkerroer, melasse, kartofler, frugt og vin. Den bidrager til en opretholdelse af produktionen af råvarer i landdistrikterne og af de forarbejdningsvirksomheder, der anvender denne alkohol. Landbrugsalkohol afsættes traditionelt til sektorerne for spiritus, kosmetiske og farmaceutiske produkter, og i mindre omfang til industri en.
På EF-markedet for alkohol er udbuddet større end efterspørgslen. Efterspørgslen er på ca. 17 mio. hl årligt, mens produktionen er på ca. 20 mio. hl (hvoraf de 13 mio. hl er af landbrugsoprindelse).
Der er i de seneste 5 år opstået en række problemer for sektoren, hvilket navnlig skyldes en øget konkurrence på det indre marked. Årsagen er bl.a. en stigning i importen fra tredjelande (importen er steget fra ca. 400.000 hl i 1995 til lidt over 1,1 mio. hl i 1999). Hertil kommer, at stadig større mængder indføres i form af blandinger af alkohol med denatureringsmidler til meget lavere toldsatser. Efter indførslen kan alkoholen i blandingen ekstraheres og benyttes til de traditionelle anvendelsesformål. I kraft af den nultold, der gælder for spiritus, har det endvidere siden januar 2000 været muligt at indføre alkohol fortyndet med vand (der efterfølgende kan fjernes) under toldpositionen for uaftappet vodka.
Presset på sektoren forventes i fremtiden at blive øget, idet nogle af ansøgerlandene til EU producerer store mængder landbrugsalkohol. Hertil kommer, at WTO-forhandlingerne formentligt vil føre til nye sænkninger af toldsatserne. Endelig kan EF’s alkoholindustri på de traditionelle afsætningsmarkeder forvente øget konkurrence fra alkohol, der produceres som led i programmer for produktion af biobrænd-stoffer.
Kommissionen har fundet, at etableringen af en forenklet fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter er den bedste løsning på problemerne. Der har ikke tidligere været en fælles markedsordning for landbrugsalkohol.
Hovedformålet med Kommissionens forslag er, at tilvejebringe bedre oplysninger om markedet, at overvåge samhandlen, at skabe et forum for drøftelser og at forbedre en eventuel beslutningstagning.
For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandlen foreslås indført en ordning med import- og eksportlicenser med krav til sikkerhedsstillelse, der skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives licensansøgning for.
Kommissionen gives mulighed for at åbne og forvalte de toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller andre af Rådets retsakter.
Der foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om anvendelsen af proceduren for aktiv forædling og for, når markedssituationen kræver det, at forbyde en sådan anvendelse, ligesom forslaget indeholder en traditionel statsstøttebestemmelse. I henhold til TEF artikel 36 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette .
Kommissionen foreslår på den baggrund for så vidt angår statsstøtte i forslaget, at traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktion af og handel med de produkter, der er omfattet af forordningen.
Landbrugsalkohol skal i henhold til forslaget overvåges under Forvaltningskomitéen for Vin. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at følge markedsudviklingen og forbedre de beslutninger, der eventuelt måtte være nødvendige.
De foreslåede foranstaltninger anses at ville være til gavn for hele sektoren for landbrugsalkohol, herunder også de regioner, hvor produktionen foregår i små og mellemstore virksomheder.
Som led i forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, hvorefter ordningen ikke længere benævnes "markedsordning", men i stedet "specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet".
I kompromisforslaget er det endvidere også bl.a. foreslået at lade bestemmelsen om statistiske oplysninger omfatte såvel landbrugsalkohol som syntetisk alkohol.
Udtalelser
Parlamentets udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har den 27. februar 2002 afgivet betænkning om forslaget. Europa-Parlamentet behandlede forslaget i plenarsamlingen den 11. april, men afgav ikke udtalelse, idet sagen blev henvist til fornyet udvalgsbehandling. Sagen behandles som en hastesag i udvalget, hvorfor Europa-Parlamentet forventes at komme med sin udtalelse i juni.
Konsekvenser
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser omfatter den foreslåede fælles markedsordning ingen støtteordning, interventionsordning eller lignende, og indebærer derfor ingen udgifter på fællesskabsbudgettet. Såfremt forslaget vedtages i den foreliggende form, må det forventes at ville medføre nationale udgifter i begrænset omfang til administration af ordningen.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Dansk Industri støtter principielt forslaget, men mener ikke, at der er behov for en omfattende regulering, men at der snarere er behov for overvågning af markedet. Landbrugsraadet stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en ny markedsordning.
Foreningen af danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Frugtvinsfabrikanter i Danmark, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark og Vin og Tobakhandlernes Landsforening er blevet hørt. De Danske Spritfabrikker har svaret på vegne af Foreningen af danske Spiritusfabrikanter. Foreningen har meddelt, at man kan tilslutte sig forslaget, idet det synes at opfylde sit formål uden at skabe unødige administrative problemer for virksomheder og myndigheder. Foreningen udtrykker dog tvivl overfor rækkevidden af art. 2 (definitioner), idet foreningen frygter, at der kan fastsættes regler om angivelse af den anvendte råvare til fremstillingen af alkoholen i det produkt, som alkoholen indgår i. Endvidere findes forslagets krav i art. 3 om kvartalsvis afrapportering af produktionen af alkohol og afsætningen heraf, at medfører betydelige administrative byrder.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 24. maj 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 27. maj 2002, jf. aktuelt notat af 16. maj 2002. Der er endvidere fremsendt aktuelt notat om sagen den 7. marts 2002 samt grundnotat om sagen den 24. april 2001.
2. Frugt og grønt
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
I forlængelse af Kommissionens rapport til Rådet af 24. januar 2001 om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager har det spanske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner om frugt og grønt.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen for frugt og grønt er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Formandsskabets udkast til konklusioner indeholder fem punkter med forslag til henstillinger fra Rådet til Kommissionen.
Formandskabets fem punkter er følgende:
- Rådet anmoder Kommissionen om
- at foreslå ændringer af bestemmelserne for driftsfondenes oprettelse og funktion: Organisationernes besluttende organer skal inden for klare rammer gives større uafhængighed, under forudsætning af, at de beslutninger, der træffes, er gennemsigtige og demokratiske og medvirker til at forbedre sektorens produktion og markedsføring, samt at de overholder konkurrencereglerne.
- at forenkle den dokumentation, der kræves af producentorganisationerne (PO’erne) og af de enkelte medlemmer , når PO’erne allerede har en sådan dokumentation. Denne forenkling skal ske på betingelse af, at forvaltningsaktiviteterne kan kontrolleres, og at midlerne anvendes korrekt.
- Rådet anmoder Kommissionen om at tilskynde til, at de eksisterende organisationer slutter sig sammen, og at der oprettes velfungerende sammenslutninger for PO’er med henblik på at undgå aktiviteter, der udelukkende er rettet mod at modtage støtte, og på at der opstår dominerende markedspositioner. Dette skal ske gennem indførelse af midlertidige degressive økonomiske incitamenter. Endvidere anføres det, at den kla ering af PO’ere, som findes, er for stram, og at der bør åbnes mulighed for, at de enkelte producenter kan vælge den P.O. han eller hun ønsker for hvert enkelt produkt (være medlem af flere P.O’ere).
- Rådet opfordrer Kommissionen til gennem driftsprogrammer at føre
en politik, der fremmer produktion og markedsføring af produkter af høj
kvalitet, der er dyrket under hensyntagen til miljøet. Rådet finder det
hensigtsmæssigt at tilskynde til sporbarhed af produkterne samt til økologisk
produktion. Rådet kan ikke tilslutte sig indarbejdelse af bestemmelser for
forurenende stoffer og pesticidrester i markedsføring sreglerne (normerne) i den
fælles markedsordning, idet sådanne regler fastsættes generelt i den horisontale
fødevaresikkerhedslovgivningen. Tilsvarende kan Rådet ikke tilslutte sig en
systematisk indarbejdelse af organoleptiske karakteristika i
markedsføringsbestemmelserne.
- Rådet opfordrer Kommissionen til at analysere effekten af, at
støtten til udvikling af landdistrikterne finansieres fra driftsfondene under
den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. I den forbindelse opfordrer
Rådet Kommissionen til i lyset af analysen i fornødent omfang at ændre de
eksisterende regler, således at PO’erne kan vælge, om investeringer skal
finansieres af driftsfondene eller under landdistrik rammerne. Dette under
forudsætning af, at medlemsstaterne sikrer, at der ikke sker
dobbeltfinansiering.
- Rådet anmoder Kommissionen om at gennemføre analyser, og i givet
fald fremkomme med forslag om:
- spørgsmålet om markedsføring af vilde bær og vilde svampe i visse egne af Fællesskabet,
- muligheden for at gøre forsikringsordninger til sikring af landbrugernes indkomst tilskudsberettigede under PO’ernes driftsprogrammer,
- muligheden for at gøre det obligatorisk at indarbejde miljøforanstaltninger i driftsprogrammerne,
- nødder og johannesbrød, for hvilke der allerede findes et mandat fra Rådet, og
- at fremme oprettelsen af organisationer i områder med utilstrækkelig udvikling.
Formandskabet har i lyset af drøftelserne fremlagt et revideret udkast til rådskonklusioner. Det kan særligt fremhæves, at det i relation til det oprindelige udkast til konklusion nr. 2 er blevet præciseret, at de økonomiske incitamenter til sammenlægninger af P.O.’ere m.v. skal ske inden for den eksisterende finansielle ramme. Tilsvarende er det nu i det oprindelige udkast til konklusion nr. 3 ligeledes præciseret, at incitamenter t duktion og markedsføring af produkter af høj kvalitet, der er dyrket under hensyntagen til miljøet, skal ske inden for den eksisterende finansielle ramme.
Udtalelser
Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser udover de indvirkninger på EU-budgettet, som en udmøntning af konklusionerne kan få.
Høring
§2-udvalget (landbrug) og §2-udvalget (frugt og grønt) har været hørt om den oprindelige rapport fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. I den forbindelse har Dansk Erhvervsgartnerforening i §2-udvalget (frugt og grønt) givet udtryk for, at det ønskes fastholdt, at en producent kun kan være medlem af én producentorganisation . I §2-udvalget (landbrug) udtrykte Landbrugsraadet støtte til Dansk Erhvervsgartnerforenings synspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den seneste èt-årige forlængelse af støtteordningen til nødder m.v. har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 15. marts 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 18.-19. marts 2002, jf. aktuelt notat af 7. marts 2002.
Spørgsmålet om særlige støtteforanstaltninger for nødder har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 22.-23. maj 2001, jf. aktuelt notat af 10. maj samt den 20. juli 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde den 23. juli 2001, jf. aktuelt notat af 12. juli.
Rapporten om gennemførelse af forordning 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grønt har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 15. juni 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 19.-10. juni 2001, jf. aktuelt notat af 8. juni 2001.
3. Landbrugsforsikringsordninger
KOM dok. foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7.marts 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Det spanske formandskab præsenterede på rådsmødet (landbrug) den 18. marts 2002 et memorandum om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering inden for landbrug og husdyrbrug. Det spanske formandskab ønsker på det kommende rådsmøde (landbrug) den 27. juni 2002 at vedtage rådskonklusioner på baggrund af formandskabets memorandum om landbrugsforsikringsordninger.
Formål og indhold
Spanien ønsker at sætte fokus på de muligheder, der efter Spaniens mening er for at styrke konkurrenceevnen og tilpasningsevnen i landbrugssektoren gennem at fremme redskaber til at håndtere de risici, der er karakteristiske for landbrugssektoren. Disse redskaber omfatter blandt andet landbrugsforsikringsordninger.
I det spanske memorandum påpeges det, at forekomsten af naturskabte risici varierer i EU’s produktionsområde, men at landbruget overalt udsættes for følgerne af disse ukontrollable fænomener. På samme måde har prissvingningerne på de mindre regulerede markeder for landbrugsprodukter indflydelse på landbrugsbedrifterne overalt i EU uanset deres geografiske beliggenhed. I den forbindelse fremhæves BSE og mund- og klovsyge.
Spanien beskriver de redskaber som landbrugere almindeligvis råder over til at stabilisere deres indkomster:
- Den enkelte bedrifts mulighed for produktionsspredning og opsparing.
- Muligheden for risikodeling med andre bedrifter gennem eksempelvis produktionskontrakter, forsikringsordninger og lignende.
- Statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer.
Derudover råder bedrifterne imidlertid også over en række redskaber inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Den direkte støtte og andre støtteforanstaltninger under de fælles markedsordninger betyder for nogle produktioner en vis beskyttelse af deres indkomstniveau. Spanien fremhæver dog, at sektorer som frugt og grønt, kartofler og svineavl ikke er omfattet.
Der er store forskelle i anvendelsen af landbrugsforsikringsordninger mellem medlemsstaterne både med hensyn til organisering og udvikling. Spanien fremhæver, at enkelte medlemsstater, herunder Spanien, gennem et tæt samarbejde mellem landbrugssektoren, forsikringsselskaberne og den offentlige sektor har fremmet og udviklet forsikringssystemer. Spanien mener, at der er en række risici, der vil spille en større rolle i fremtiden for landbrugsproduktionen i EU .
- Økonomiske tab i forbindelse med epidemier som BSE og mund- og klovsyge,
- Erstatningskrav i forbindelse med miljøforurening,
- Erstatningskrav i forbindelse med brud på fødevaresikkerhed, og
- Klimatiske ændringer.
Spanien mener ikke, at den fælles landbrugspolitik i tilstrækkelig grad kan håndtere ovennævnte risici.
Spanien fremhæver eksempler fra USA, Canada og Spanien, hvor det er muligt i samarbejde mellem landbrugssektoren, forsikringsselskaberne og den offentlige sektor at udvikle landbrugsforsikringsordninger, der omfatter både beskyttelse mod naturskabte risici og sikring af landbrugernes indkomster. Spanien understreger, at fordelen ved at indføre forsikringsordninger er, at det ud fra et økonomisk synspunkt er mere effektivt, at staten deltager i finansieringen med tilskud til forsikringer, der tegnes af landbrugere, frem for efterfølgende statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer. Et yderligere argument fra spansk side er, at forsikringsordninger er omfattet af den såkaldte grønne boks, og derfor i WTO sammenhæng kan opfattes som intern støtte uden reduktionsforpligtigelse. Spanien konkluderer på denne baggrund, at det vil være en fordel både for landbrugssektoren og de offentlige myndigheder at indf øre forsikringsordninger på EU-plan.
På grund af den øgede liberalisering og konkurrence i landbrugssektoren mener Spanien, at det er nødvendigt at give den europæiske landbrugssektor de samme instrumenter, som er anvendt i andre sektorer og andre lande, og som er tilpasset landbrugets karakteristiske produktionsvilkår.
Spanien foreslår, at Rådet overvejer muligheden for at indarbejde landbrugsforsikringsordningerne i den fælles landbrugspolitik som en del af en fælles strategi for risikohåndtering, hvor der opstilles en fælles ramme med henblik på at udvikle forsikringsordninger i EU’s medlemsstater. Endvidere forslår Spanien, at der forberedes sektorprogrammer for stabilisering af indkomsterne i forskellige produktionsektorer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.
Konsekvenser
Spaniens præsentation af sine holdninger og eventuel drøftelse på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. En eventuel vedtagelse af rådskonklusioner forventes ikke at have umiddelbare konsekvenser.
Høring
I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet udtalt, at det spanske memorandum påpeger en række risici, som landbrugserhvervet er udsat for. En del af disse risici kan imødegås gennem foranstaltninger på de enkelte bedrifter og i andre tilfælde forsikringsordninger. Landbrugsraadet forudsætter, at formandskabet med ordet "forsikringsordninger" mener ordninger, som er etableret ved offentlig mellemkomst og medfinansiering, men som i øvrigt tegnes af de individuelle bedrifter. Endvidere forudsætter Landbrugsraadet, at et hovedsigte med det spanske memorandum er, at den offentlige medfinansiering skal helt eller delvis varetages af EU. På dette område deler Landbrugsraadet i vidt omfang Kommissionens holdninger, som de bl.a. er kommet til udtryk i et arbejdspapir fra januar 2001 (dok RMI(00)51X1), hvor der bl.a. lægges vægt på, at forhold og behov er så forskellige i medlemslandene, at det vil være yderst vanskeligt at etablere fælles EU-ordninger, som kan dække disse behov. Landbrugsraadet mener, at behovet for forsikringsordninger skal vurderes i forhold til forskellige former for risici. For så vidt angår de klimatiske risici, påpeger Landbrugsraadet, at der netop er tale om et område, hvor forholdene varierer utroligt meget mellem landene. Landbrugsraadet mener afgjort ikke, at EU bør engagere sig i dette område, idet der uvæge rligt vil blive tale om at yde indkomsttilskud til områder med jævnlig misvækst. For så vidt angår det forhold, at den fortsatte liberalisering af landbrugspolitikken vil medføre øgede risici, og at det kan medføre behov for forsikringsordninger, er det Landbrugsraadets opfattelse, at man foreløbig er dækket godt ind gennem de gældende markedsordninger, men at den fortsatte liberalisering kan ændre dette billede. Landbrugsraadet men er derfor, at forsikringsordninger bør indgå i fremtidige reformovervejelser som en mulig erstatning for nogle af de nuværende stabiliserende foranstaltninger i markedsordningerne. Endelig udtaler Landbrugsraadet, at man uanset en generel tilbageholdenhed over for fælles forsikringsordninger i EU, lægger afgørende vægt på, at der sikres lige konkurrencevilkår på området.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Memorandummet har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 15. marts 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 18.-19. marts 2002, jf. aktuelt notat af 7. marts 2002. Udkastet til rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4. Forslag til Rådets forordning om bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999.
KOM dok. (2001) 617 endelig
UDGÅET
5. Forslag til Rådets forordninger om åbning af autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet.
- Paraguay KOM dok. (2002) 94
- Argentina KOM dok. (2002) 199 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 16. maj 2002. Ændringerner er markeret i marginen.
Ad a) Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet (Paraguay)
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 94 af 21. februar 2002 fremsendt forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet på 1000 t. Forslaget er oversendt til Rådet den 21. februar 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i EU's handelspolitik.
Formål og indhold
Forslagets formål er, at der åbnes et årligt EF-importtoldkontingent på 1000 t, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201 3000 og 0202 3090 i den fælles toldtarif. Der vil for kontingentet blive anvendt en værditoldsats på 20%, og der skal forelægges et ægthedscertifikat til garanti for produkternes art og oprindelse. Kontingentåre t skal løbe fra 1. juli til 30. juni.
I begrundelsen for forslaget anfører Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at udvikle harmoniske handelsforbindelser med tredjelande. BSE-krisen har forhindret, at lande, der af Kommissionen er klassificeret som producenter af oksekød af høj kvalitet får fordel af ordningerne for oksekød af høj kvalitet. Et supplerende kontingent med nedsat told for oksekød af høj kvalitet vil både kunne tilfredsstille forbruge re og leverandørernes interesser, og det vil ikke have nogen nævneværdig indflydelse på den samlede mængde oksekød, der importeres til EU.
Kommissionen har oplyst, at hensigten med forslaget er at give Paraguay mulighed for at eksportere 1.000 tons kvalitetsoksekød til EU. Paraguay har ikke haft del i den såkaldte Hilton kvote på 50.000 tons oksekød - fordi Paraguay først indtrådte i GATT-aftalen i 1993 efter, at den omtalte kvote var fordelt.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Konsekvensen for EU-budgettet anslås at blive en mindre nettoudgift, idet indtægten fra tolden ikke opvejer den ekstra eksport med restitutioner, der må forventes som følge af importen. Det importerede kød skal opfylde Fællesskabets gældende veterinære regler. Beskyttelsesniveauet påvirkes derfor ikke.
Høring
I §2-udvalget har Landbrugsraadet udtalt, at man ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om indførelse af en kvote på 1.000 tons til Paraguay til nedsat told oveni den eksisterende GATT-aftalte "Hiltonkvote" på 50.000 tons oksekød. Landbrugsraadet har anført, at der er en stigende import af oksekød under betaling af fuld importtarif, hvorunder Paraguay har mulighed for at eksportere til EU.
Landbrugsraadet har endvidere anført, at EU-markedet ikke er normaliseret efter BSE-krisen, og at der ligger omkring 25.000 tons kød på interventionslagrene, som skal markedsføres indenfor de kommende år. Endelig har Landbrugsraadet anført, at mange tredjelande fortsat har lukket for import af oksekød fra EU, hvorved afsætningen ud af EU vedbliver af være vanskelig. Landbrugsraadet kan derfor ikke anbefale en udvidelse af markedsadgangen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget
Forslaget vedrørende Paraguay har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. april 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 22. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Der er endvidere fremsendt aktuelt notat af 16. maj 2002.
Ad b) Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet (Argentina)
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 199 af 22. april 2002 fremsendt forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i EU's handelspolitik.
Formål og indhold
Forslagets formål er, at der åbnes et EF-importtoldkontingent på 10.000 t, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201 3000, 0202 3090 og 0206 2992 i den fælles toldtarif. Der vil for kontingentet blive anvendt en værditoldsats på 20%, og der skal forelægges et ægthedscertifikat til garanti for produkternes art og oprindelse. Foranstaltningen g& aelig;lder kun for 1 år og omfatter perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003.
I begrundelsen for forslaget anfører Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at udvikle harmoniske handelsforbindelser med tredjelande. En række af disse lande, som fuldt ud har fordel af ordningerne for oksekød af høj kvalitet, er inde i en meget alvorlig økonomisk og social krise. Med baggrund i disse vanskeligheder foreslås det at åbne for et supplerende kontingent på 10.000 t oksekød af høj kvalitet, som kan tilfredsstille såvel leverandørernes som forbrugernes interesser.
Kommissionen har oplyst, at hensigten med forslaget er at give Argentina mulighed for at eksportere yderligere 10.000 tons oksekød af høj kvalitet til EU på baggrund af de væsentlige økonomiske og sociale problemer, som Argentina er inde i. Argentina har som led i WTO-aftalen adgang til EU's marked gennem en årlig importkvote på 28.000 t oksekød af høj kvalitet (del af den såkaldte Hiltonkvote). Forslaget skal ses i sammenh& aelig;ng med, at Argentina kun i begrænset omfang har udnyttet Hiltonkvoten de seneste 2 år grundet mund- og klovesyge i landet. I GATT-året 2000/01 var underudnyttelsen på knap 8.000 t, og i indeværende år resterer ifølge de seneste oplysninger knap 27.000 t, men denne underudnyttelse reduceret til 15.000 t i indeværende år. I de seneste 2 GATT-år forventes dermed en samlet underudnyttelse på ca. 23.000 t. Uudnyttede mængder bortfalde r ved GATT-årets udgang den 30. juni.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Dog anslås konsekvensen for EU-budgettet at blive en mindre nettoudgift på maksimalt 2,6 mio. €, idet indtægten fra tolden ikke opvejer den ekstra eksport med restitutioner, der må forventes at skulle ske som følge af importen. Det importerede kød skal opfylde Fællesskabets gældende veterinære regler. Beskyttelsesniveauet påvirkes derfor ikke.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsrådet har haft bemærkninger til forslaget. Landbrugsrådet finder endnu ikke, at EU-markedet for oksekød er normaliseret efter BSE-krisen. Der ligger betydelige mængder på interventionslagrene, som skal markedsføres inden for de kommende år. Endvidere har mange 3.-lande fortsat lukket for import af oksekød fra EU, hvilket vanskeliggør afsætningen ud af EU. Landbrugsrådet kan på den baggrund ikke tiltræde Kommissionens forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af 10.000 t oksekød.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget vedrørende Argentina har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 24. maj 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 27. maj 2002, jf. aktuelt notat af 16. maj 2002.
6. BSE
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
På mødet d. 27. juni 2002 iRådet (landbrug) forventes Kommissionen at give en mundtlig status over BSE foranstaltningerne, således som det blev bebudet på rådsmødet i april.
Kommissionen forventes herunder bl.a. at komme ind på medlemslandenes forpligtigelse til destruktion af BSE specificeret risikomateriale (SRM) fra slagtninger af kvæg, får og geder. Kravet er, at SRM skal destrueres fuldstændig ved forbrænding evt. efter forudgående forarbejdning i destruktionsvirksomhed til kød- og benmel. Kravet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebygg else af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (TSE-forordningen). Kapaciteten til forbrænding af SRM mel er i de fleste medlemslande ikke stor nok til at kunne følge med i tilgangen af SRM.
Konsekvenser
Statusdrøftelsen om BSE har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
BSE-sagen som sådan har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 1. december 2000, (orientering) den 26. januar 2001 samt (forhandlingsoplæg) den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsen dt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. marts, den 20. april, den 18. maj, den 15. juni 2001, den 20. juli 2001, 19. oktober 2001 og 16. november 2001, jf. aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksek ødspakken), aktuelt notat af 8. juni 2001, 12. juli 2001, 12. oktober 2001, 9. november 2001 og (orientering) den 14. december 2001, jf. aktuelt notat af 6. december 2001. Senest har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002.
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF
KOM dok. (2001) 452 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 12. december 2001- Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 452 af 1. august 2001 fremsat forslag til:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF,
og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagning i EF-traktatens artikel 251, da forslagene vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Fødevarers frie bevægelighed i det indre marked betyder, at effektiviteten af en medlemsstats programmer til bekæmpelse af zoonoser begrænses, hvis der i andre medlemsstater er højere infektionsniveauer. Medlemsstaternes forskellige prioriteringer af indsatsen mod zoonoser har desuden ført til ulige konkurrence mellem medlemsstaternes virksomheder. Fødevareministeriet vurderer, at en prioritering på fællesskabsplan og en samord net indsats er nødvendig for at sikre lige konkurrencevilkår og vil reducere risikoen for fødevarebårne sygdomme.
Formål og indhold
De aktuelle regler i EU om zoonoser er fastsat i direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger. Direktiv 92/117 er senere ændret flere gange.
Direktivet omhandler overvågning, rapportering og bekæmpelse af zoonoser. I henhold til reglerne om overvågning har Kommissionen siden 1994 årligt udarbejdet en rapport om tendenser i og kilder til zoonoser. De fastsatte mål for indsamling af epidemiologiske data til rapporten er år for år blevet nået i stadig højere grad. Imidlertid er overvågningssystemerne ikke harmoniserede for alle zoonoser, og der er derfor stadig vanskel igt at sammenligne udviklingen mellem de enkelte medlemslande.
Regler om bekæmpelse af zoonoser i direktiv 92/117 omhandler kun bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende fjerkræflokke og opdræt hertil. Danmark har som et af forholdsvis få EU-lande opfyldt alle tidsfrister og krav i direktivet. En række EU-lande har derimod enten ikke opfyldt direktivets krav vedrørende denne bekæmpelse, eller har væsentligt overskredet de tidsfrister, som er fastsat i direktivet.
Kommissionen anfører, at til trods for, at en række lande ikke har gennemført det gældende zoonosedirektiv, kan der i Fællesskabet iagttages en øget opmærksomhed på forekomsten af zoonotiske agenser. Der er sket en positiv udvikling i samarbejdet mellem de myndigheder i de enkelte medlemsstater, som har ansvaret for bekæmpelse af zoonoser. Den hidtidige overvågning har således vist en stagnation eller endda et fald i vis se medlemsstater i forekomsten af salmonella. Antallet af zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker udgør dog stadig et stort samfundsproblem i EU, idet antallet af salmonellainfektioner fortsat er højt, ligesom problemer med en række "nye" zoonoser er stigende.
Det uensartede niveau for salmonellabekæmpelse i de forskellige medlemsstater giver problemer med samhandlen, idet det er vanskeligt for lande med høj status at bevare denne status ved fri samhandel, ligesom det giver konkurrencemæssige uligheder imellem medlemslandene.
Det samlede forslag til foranstaltninger mod zoonoser
Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til et direktiv, som omhandler overvågning af både fødevarebårne og ikke-fødevarebårne zoonoser og zoonotiske agenser, samt forslag til en forordning, som omhandler bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser.
Forslaget er fremsat i overensstemmelse med Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed, som blev vedtaget den 12. januar 2000 og bygger på principperne om risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation.
Formålet med forslaget er at intensivere bekæmpelsen af zoonoser i EU. Intensiveringen skal foregå ved en forbedret overvågning af udviklingen i alle former for zoonoser samt ved bekæmpelse i primærproduktionen og eventuelt i efterfølgende led at nedbringe antallet af fødevarebårne zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker.
Intensiveringen af bekæmpelsen skal ske ved indførelse af nye principper i bekæmpelse i primærproduktionen og efterfølgende led i fødevarekæden, således at EU-reglerne i højere grad fokuserer på mål for reduktion af patogener frem for detaljeret fastsættelse af bekæmpelsesprogrammer. Dette giver større mulighed for de enkelte medlemslande for at opstille egne bekæmpelsesprogrammer. Desuden udvid es EU-reglerne til at dække alle led i kæden "fra jord til bord".
Med forslaget skal der sikres en mere ensartet og høj standard i alle medlemsstaterne, således at det indre marked kan fungere, uden at lande med høj standard tvinges til at indføre ensidige foranstaltninger af hensyn til at beskytte det niveau, de har nået.
Følgerne af forslaget på længere sigt forventes at blive en reduktion af sundhedsudgifterne i forbindelse med zoonotiske sygdomstilfælde hos mennesker, mindskelse af behovet for at anvende antibiotika til dyr og mennesker samt en øget eksport af levende dyr og fødevarer til verdensmarkedet som følge af eksportprodukternes dokumenteret højere standard.
Da zoonoser er årsag til meget høje udgifter for erhvervslivet og for samfundet som helhed, anfører EU-kommissionen, at der bør der ske en offentlig medfinansiering, herunder tilskud på EU-plan, således at bekæmpelsesindsatsen i de enkelte lande kan foregå på forholdsvis ensartede økonomiske vilkår. EU-finansieringen af de eksisterende programmer fortsættes uændret, men det vil blive taget op til overvejelse , om der senere skal ske en udvidelse eller ændring af finansieringen.
Kommissionen foreslår, at direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne seneste den 1. januar 2003. Forordningen skal gælde fra den 1. januar 2003.
Forslag til direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser
Forslaget viderefører den overvågning, der er fastsat i det gældende direktiv, 92/117/EØF og omfatter i princippet alle zoonoser. Der er dog i anden forbindelse fastsat særlige regler for BSE, som derfor ikke er medtaget i forslaget.
Overvågningen skal foretages i primærproduktionen og om nødvendigt i andre led af fødevarekæden. Overvågningen skal hovedsagelig ske ved de systemer, som er etableret i forvejen i de enkelte medlemsstater, men der indføres med forslaget procedurer for en fælles dataindsamling og grundlag for koordinerede EU overvågningsprogrammer af begrænset varighed. Desuden skal der ved overvågningen tilvejebringes data om antibiotika resistens. Forslaget kræver, at medlemsstaternes sundheds-, veterinær- og fødevaremyndigheder arbejder tæt sammen.
Der fastsættes krav om underretningspligt for fødevareproducenter ved fødevarebårne udbrud af zoonoser og krav til myndighedernes undersøgelse af sådanne udbrud. Desuden fastsættes krav til fødevareproducenterne vedrørende opbevaring af resultaterne af undersøgelser for visse zoonoser og udlevering af oplysningerne ved anmodning fra den ansvarlige myndighed.
Medlemsstaterne skal, som hidtil, årligt udarbejde en rapport om tendenser i, og kilder til zoonoser. Rapporten skal sendes til Kommissionen og til Den Europæiske Fødevaremyndighed (nyoprettet myndighed ifølge forslag til forordning om generelle principper og krav i fødevarelovgivning (KOM(2000) 716 endelig)).
Der fastsættes bestemmelser om udpegning af EU-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier og samordning af deres aktiviteter.
Direktiv 92/117/EØF ophæves, da området vil blive dækket af direktivforslaget og forslaget til forordning. Der fastsættes overgangsforanstaltninger, specielt vedrørende uændret fortsættelse af det finansielle tilskud til bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende hønseflokke og opdræt hertil.
Forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser
Forslaget fastsætter rammer for bekæmpelse af fødevarebårne zoonoser og mere detaljerede regler om bekæmpelse af særlige zoonoser. Indsatsen skal navnlig ske i primærproduktion, men også om nødvendigt i de efterfølgende led i fødevarekæden.
Forslaget giver hjemmel til i forskriftskomité-procedure på et senere tidspunkt at fastsætte mål for mindskelse af forekomsten af bestemte zoonoser. Man vil i første omgang opstille mål for salmonella. Når det nødvendige videnskabelige grundlag er tilvejebragt, vil det være muligt at opstille EU-mål for bekæmpelse af andre fødevarebårne zoonoser, fx campylobacter og verotoksinproducerende E. coli.
Forslaget omfatter desuden regler for godkendelse af særlige bekæmpelsesprogrammer, som er udarbejdet af henholdsvis medlemsstaterne og fødevareproducenterne, regler om bestemte bekæmpelsesmetoder samt regler for samhandel og import fra tredjelande.
Der opstilles krav til den ansvarlige myndighed med hensyn til udarbejdelse af bekæmpelsesprogrammer, indsamling af data og gennemførelse af regelmæssig kontrol hos fødevareproducenterne.
På baggrund af indrapporterede oplysninger og hidtidige erfaringer vurderes de enkelte zoonosers betydning, og der fastsættes i forskriftskomité-procedure EU-mål for reduktion af forekomsten af visse zoonoser. Det skal ske indenfor en frist, som er fastsat i bilag I. Foreløbig fastsættes kun EU-mål for forekomsten af salmonella i visse typer af fjerkræproduktion og avlssvin.
Forslaget omfatter en større del af fjerkræproduktionen end direktiv 92/117/EØF, ligesom også salmonella hos svin er inddraget. Der er mulighed for at inddrage andre zoonoser på et senere tidspunkt. Det vil i givet fald ske i forskriftskomité-procedure.
Der opstilles krav til nationale bekæmpelsesprogrammer og krav om EU-godkendelse af disse. Programmerne skal overholde en række generelle krav med hensyn til struktur og indhold (bilag II, A) samt en række mere specifikke minimumskrav med hensyn til prøveudtagning og prøveinterval for fjerkræproduktion og svin til slagtning (bilag II, B-E). Programmerne skal desuden være af mindst tre års varighed.
Medlemsstaterne skal tilskynde fødevareproducenter eller organisationer til at udarbejde bekæmpelsesprogrammer. Programmerne skal godkendes af den ansvarlige myndighed og kan kun godkendes, hvis de er i overensstemmelse med de nationale bekæmpelsesprogrammer, og efter at der er aflagt kontrolbesøg.
Ved samhandel skal oprindelsesflokke og –besætninger omfattet af bilag I kontrolleres for salmonella, inden der afsendes rugeæg eller levende dyr til andre EU-lande. Kontroldato og resultat skal fremgå af de relevante sundhedscertifikater.
Ved import fra tredjelande skal tredjelandet være opført på tredjelandslisten og for at kunne forblive på listen skal tredjelandet have opstillet et tilsvarende nationalt bekæmpelsesprogram, således at der gives samme garantier, som ved import fra et EU-land.
Der opstilles krav til udpegning af referencelaboratorier og godkendelse af laboratorier, der deltager i bekæmpelsesprogrammer. Laboratorierne skal blandt andet anvende et kvalitetssikringssystem i overensstemmelse med EN/ISO 17025-standarden.
Medlemsstaterne kan ved undersøgelse for zoonoser omfattet af bilag I som udgangspunkt kun anvende metoder, som er anbefalet af internationale standardiseringsorganer eller er valideret som tilsvarende efter internationalt anerkendte regler. Andre metoder kan om fornødent godkendes i forskriftskomité-procedure.
Udtalelser
Forslaget blev behandlet i Europa-Parlamentet den 15. maj 2002 (1. læsning). Europa-Parlamentet kom med en række ændringsforslag, som for en stor del følger linien i de ændringsforslag som arbejdsgruppen er kommet frem til, ligesom flere af ændringsforslagene er mere ambitiøse end kommissionens forslag fx. er slagtesvin, kvæg, får og kalve med i ændringsforslaget.
Europa-Parlamentet fastholder et forslag om tidsfrister for fastlæggelse af EU-mål for reduktion af forekomsten af zoonoser, samt fristen for implementeringen af de nationale bekæmpelsesprogrammer.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg udtalte sig den 20. februar 2002 positivt om kommissionens forslag, og mener at zoonoser og antibiotikaresistens skal have en høj prioritet.
Gældende dansk ret
Lov om sygdomme og infektioner hos dyr (lov nr. 351 af 2. juni 1999), Lov om fødevarer m.m. (fødevareloven) (lov nr. 471 af 1. juli 1998) og følgende bekendtgørelser:
- Salmonella hos fjerkræ
- Bekendtgørelse nr. 245 af 22. april 1999 om overvågning af Salmonella i fjerkræ og fersk fjerkrækød og om fund af multiresistent Salmonella Typhimurium DT 104.
- Bekendtgørelse nr. 984 af 2. november 2000 om overvågning for Salmonella i fersk fjerkrækød af slagtekyllinger.
- Bekendtgørelse nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol.
- Bekendtgørelse nr. 366 af 23. maj 2000 om driftstabserstatning ved aflivning af høns i forbindelse med bekæmpelse af salmonella.
- Bekendtgørelse nr. 863 af 1. oktober 2001 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil.
- Bekendtgørelse nr. 862 af 1.oktober 2001 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil.
- Bekendtgørelse nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker i konsumægsproduktion.
- Salmonella hos dyr
- Bekendtgørelse nr. 1225 af 18/12-00 om Salmonella hos kvæg og svin m.m.
- Bekendtgørelse nr. 123 af 05/03- 96 om salmonellose og fund eller serologisk påvisning af salmonellabakterier hos dyr.
- Ornitose
- Bekendtgørelse nr. 78 af 30. januar 1997 om ornitose.
- Brucellose
- Bekendtgørelse nr. 305 af 3. maj 2000 om brucellose.
- Bekendtgørelse nr. 739 af 21 august 2001 om brucellose hos får og geder
- Tuberkulose
- Bekendtgørelse nr. 306 af 3. maj 2000 om kvægtuberkulose.
- Bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1997 om kvægtuberkulose hos hjortedyr
- Rabies
- Bekendtgørelse nr. 914 af 15. december 1987 om bekæmpelse af rabies.
Konsekvenser
Forslaget kan gennemføres uden lovændring. Det kan dog blive nødvendigt at revidere en række bekendtgørelser. Der skal udstedes nye bekendtgørelser, hvis der senere vedtages bekæmpelsesprogrammer for områder, som i dag ikke er dækket af gældende bekendtgørelser.
Det undersøges p.t., hvorvidt forslaget vil medføre øgede statslige udgifter til overvågning og bekæmpelse af zoonoser.
Erhvervet er aktuelt pålagt en række omkostninger i forbindelse med gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer i Danmark. Det undersøges p.t., hvorvidt gennemførelse af forslaget vil belaste erhvervet yderligere.
Et lavere infektionsniveau i de levende dyr i Fællesskabet forventes at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger som følge af færre sygedage og hospitalsophold. En samordnet indsats mod zoonotiske agenser forventes at øge beskyttelsesniveauet ved handel med levende dyr og rugeæg.
Høring
Forslagene har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget (landbrug) samt den bredere høringskreds som fastsat i medfør af Fødevarelovens § 6.
Specialarbejderforbundet i Danmark har meddelt, at de støtter forslaget, og har i øvrigt ikke andre kommentarer til forslagene.
FDB tilslutter sig forslagene og finder de opstillede principper hensigtsmæssige. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen i Danmark i forbindelse med indtagelse af importerede kød- og fjerkræprodukter, mener man dog, at det er helt uacceptabelt, at de opstillede tidsfrister for salmonella bekæmpelse er så lange. FDB finder endvidere, at det må sikres, at tidshorisonten for obligatorisk kontrol og certificering ved samhandel afkortes væsentligt. A lternativt må Danmark sikres særstatus på linie med de ordninger der er for kød til Sverige og Finland. Endelig mener FDB, at forslagene også bør forholde sig konkret til andre zoonoser end Salmonella, herunder Campylobacter.
Fødevareindustrien i Dansk Industri finder det rigtigt, at der sker en samordnet indsats i hele EU indenfor zoonoseområdet. I forslaget opstilles krav til nationale bekæmpelsesprogrammer, som skal godkendes i EU. Fødevareindustrien finder det i den forbindelse rigtigt, at der tages udgangspunkt i de enkelte landes situation, så der bliver sat ind med bekæmpelse, der hvor problemerne er i de enkelte lande. Bekæmpelsen bør således baseres på risikoanalyser. Fødevareindustrien har noteret sig, at der ved bekæmpelse af zoonoser bør ske en offentligt medfinansiering og herunder tilskud på EU-plan, således at bekæmpelsesindsatsen i de enkelte lande kan foregå på forholdsvis ensartede økonomiske vilkår. Fødevareindustrien frygter imidlertid, at udgifterne til kontrol fortsat vil være uensartet i forskellige lande, og anfører i den forbindelse, at man i Danmark betaler for de faktiske kontroludgifter, hvilket kan være væsentlig højere beløb, end der betales i andre lande.
Forbrugerrådet mener overordnet set, at der på mange måder er tale om et ambitiøst og godt forslag, som kan medføre en forbedring af zoonosesituationen til fordel for forbrugerne i EU, hvis det gennemføres inden for en overskuelig fremtid.
Forslaget om systematisk indsamling af data og forslaget om inddragelse af resistensproblematikken samt at der lægges op til en øget åbenhed i form af offentliggørelse af data og rapporter mv. er positive tiltag og på mange måder en klar forbedring af det tidligere direktiv.
Forbrugerrådet finder imidlertid - i lyset af erfaringerne med den manglende implementering af det nuværende direktiv - at der er et stort behov for at tilføre direktivet sanktionsmuligheder over for lande, der ikke overholder de tidsfrister, direktivet måtte ende op med.
Forbrugerrådet finder endvidere, at det er beklageligt, at forslaget ikke tager højde for, at nogle lande i EU har implementeret det tidligere direktiv og dermed opnået væsentlige forbedringer. Forslaget giver således ingen "gulerod" i form af indrømmelser, særstatus eller handelsmæssig goodwill til disse lande. Det skaber en ulige konkurrence, som hverken gavner forbrugerne eller primærproducenterne. Problemet forstæ rkes af det meget lange tidsperspektiv, som direktivet har. Således kan der gå op til 10 år, før direktivets intentioner om forbedret fødevaresikkerhed kan forventes opnået. Det er uacceptabelt, og tidsfristerne må efter Forbrugerrådets mening skærpes.
Forbrugerrådet anfører, at forslaget ikke indeholder en konsekvent "jord til bord"-strategi, men sigter primært på primærproduktionen. De efterfølgende led kan inddrages, men det fremgår ikke, hvornår det bør ske. Forbrugerrådet er for så vidt enig i vigtigheden af at begrænse og bekæmpe zoonoser i primærproduktionen som den grundlæggende strategi, men der bør i både overv&a ring;gning og bekæmpelse lægges vægt på at inddrage hele "jord til bord"-kæden.
I modsætning til det tidligere direktiv stiller forslaget ingen krav til metoden, som skal bruges til forebyggelse / bekæmpelse af zoonoser. Der er dermed åbnet mulighed for at anvende "alternative" metoder som f.eks. vaccination. Vaccination kan forhindre udbrud af sygdom hos de fleste dyr, men da dyrene stadig kan være raske smittebærere, vil spredning af zoonoser stadig kunne forekomme og nå forbrugerne, hvorfor Forbrugerrådet finder metoden uhensigtsmæssig i denne sammenhæng. Men hvis vaccination alligevel anerkendes som metode, finder Forbrugerrådet, at der bør stilles krav om anvendelse af en metode, der kan differentiere mellem antistofferne hos dyrene, så man kan identificere de raske smittebærere som led i registrerings- og overvågningsarbejdet og træffe de relevante forholdsregler.
I sine mere specifikke kommentarer anfører Forbrugerrådet, at det er Forbrugerrådets holdning, at der også bør knyttes minimumskrav til overvågningen med henblik på at sikre en bedre dataindsamling, end tilfældet er i øjeblikket i mange lande. Det må formodes, at overvågningen, sammen med humandata om antal sygdomstilfælde, indgår i den risikovurdering, der skal medvirke til at prioritere, hvilke bekæmp elsesprogrammer der skal iværksættes. Det er derfor vigtigt, at der er valide data – som også er sammenlignelige landene imellem. Og at direktivets intentioner i den retning kan opnås.
Forbrugerrådet opfordrer til, at der hurtigst muligt tilvejebringes en status for, hvilke overvågningsprogrammer der allerede er eller planlægges iværksat i de enkelte medlemslande, og det bør også i direktivet præciseres, hvad Kommissionen agter at gøre i de tilfælde, et medlemsland ikke etablerer de fornødne overvågningssystemer samt tidsfrister for at etablere overvågningssystemer.
Endvidere finder Forbrugerrådet at der foruden registrering af fødevarebårne udbrud tillige bør ske en registrering (som minimum) af sporadisk forekommende sygdomstilfælde forårsaget af zoonoser.
Endelig finder Forbrugerrådet, at det i forordningen bør præciseres, hvem der har ansvar for at opstille de omtalte mål. Forbrugerrådet mener, at målene bør fastsættes ud fra en egentlig risikovurdering baseret på de enkelte landes relevante data, set i relation til befolkningens spise- og tilberedningsvaner mv. samt at målene kobles til en række mikrobiologiske kriterier, der sikrer et ensartet lavt niveau i fødev arer og dermed alle forbrugere uanset deres spisevaner.
De Samvirkende Købmænd har meddelt, at de ikke har kommentarer til forslagene.
Landbrugsraadet, der fremsætter sine bemærkninger på vegne af Det Danske Fjerkræråd, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug, mener, at formålene og hensigten i det foreslåede direktiv og forordning generelt er gode. Landbrugsraadet anfører dog, at forslagene generelt er for upræcist formuleret og gennemgående mangler anvisninger på, hv orledes målene skal nås samt anvisninger på handlemuligheder for Kommissionen til at sikre implementering i medlemslandene.
Landbrugsraadet foreslår, at Kommissionen opfordres til at fremlægge en klar beskrivelse af, hvorledes den vil sikre, at de nationale handlingsplaner bliver udarbejdet og implementeret med hensyn til bl.a. indhold og tidshorisont. Landbrugsraadet stiller sig endvidere tvivlende overfor, om en gennemførelse af forslagene på europæisk plan vil medføre samme beskyttelsesniveau som i Danmark, og man opfordrer på den baggrund til, at der fra dansk si de arbejdes for væsentlige opstramninger i de fremlagte forslag.
Til direktivforslaget om overvågning bemærker Landbrugsraadet, at det ikke er specificeret, hvilke dyrearter der skal indgå i overvågningen samt, at der mod Landbrugsraadets forventning mangler overvejelser om multiresistente bakterier. Landbrugsraadet mener, at der i direktivet bør være krav om overvågningssystemer for alle husdyrarter.
Til forslaget til forordning om bekæmpelse anfører Landbrugsraadet, at de foreslåede tidsfrister for opstilling af mål og udarbejdelse af bekæmpelsesplaner er alt for lange. I forhold til samhandel giver forslaget kun sikkerhed i forhold til dyr og rugeæg, og man mener, at der bør indarbejdes flere regler for samhandel for produkter. Reglerne for samhandel bør udarbejdes således, at der ikke bliver mulighed for nye tekniske handelsh indringer, ligesom kravene skal have en lødighed, som kan accepteres i WTO.
I det nye forslag gives der i forbindelse med bekæmpelse af Salmonella i fjerkræ mulighed for at benytte andre principper for dekontaminering end sanering. Landbrugsraadet finder, at det bør være muligt at signalere den valgte strategi til markedet, fx gennem en mærkningsordning.
I forbindelse med godkendelse af tredjelande er det princippet, at man alene baserer sig på oplysninger fra tredjelande. Landbrugsraadet mener ikke, at dette er tilstrækkeligt, og opfordrer til, at der indføres krav om stikprøvekontrol.
Endelig har Landbrugsraadet noteret, at Kommissionen erkender, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt vidensgrundlag til udarbejdelse af bekæmpelsesplaner for Campylobacter. Landbrugsraadet opfordrer til, at den nødvendige forskning og udredning iværksættes, således at denne viden fremskaffes.
Den Danske Dyrlægeforening har meddelt, at man ikke har kommentarer til forslagene.
Dyrenes Beskyttelse anfører, at man principielt er imod, at levende dyr transporteres over lange afstand, og tager derfor afstand fra en øget eksport af dyr som følge af forslaget. Foreningen udtrykker betænkelighed ved konsekvenserne af forslaget om, at al kød skal kunne spores tilbage til slagteriet og producenten, idet forslaget kan føre til, at slagtningerne centraliseres på få større enheder, hvilket kan betyde, at trans porttiden for dyrene øges med velfærdsproblemer for dyrene til følge. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at slagte al fjerkræ i en flok for at mindske risikoen for spredning af Salmonella, mener man, at det skal sikres, at dyrene aflives på en forsvarlig måde, der sikrer, at de ikke udsættes for unødig lidelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 19.-20. december 2001, jf. aktuelt notat 12. december 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. oktober 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 23. oktober 2001, jf. aktuelt notat af 12. oktober 2001. Der er fremsendt grundnotat om sa gen den 30. august 2001.
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne (I)
KOM dok. (2000) 438-I
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen fremsendte ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 forslag til en hygiejnepakke bestående af 5 enkeltforslag:
Forslag 1: Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne.
Forslag 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Forslag 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum.
Forslag 4: Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum og
Forslag 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.
Forslagene blev oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
På rådsmødet (landbrug) den 27. juni 2002 skal forslag 1 om fødevarehygiejne behandles. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Hygiejnepakken skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og de enkelte dele/forslag er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
Formål og indhold
Hygiejnepakken er som helhed udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).
Hygiejnepakken har til formål at opfylde 3 målsætninger:
- Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".
- Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
- Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Hygiejnepakken er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:
- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,
- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne, og
- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.
Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.
Forslag 1 om fødevarehygiejne (generelle hygiejnebestemmelser), gælder for alle fødevarevirksomheder, herunder primærproduktionen.
Det gældende direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på en række principper:
- ønsket om at beskytte menneskers sundhed,
- anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og egenkontrol efter HACCP-principperne til identificering, kontrol og overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder,
- vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med videnskabeligt anerkendte principper,
- udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis,
- de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen og
- virksomheders pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.
Det kan til orientering oplyses, at HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points) er et internationalt anerkendt system til at håndtere risici i fødevarevirksomheder. Systemet foreskriver en række logiske stadier, som fødevareproducenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de kritiske punkter, hvor styring er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.
Principperne i direktiv 93/43/EØF er stadig aktuelle og gældende for fødevareproduktion. Principperne er derfor inddraget i forslaget til generelle hygiejnebestemmelser. Samtidig udvides bestemmelsernes rækkevidde til også at gælde for animalske fødevarer.
Forslaget om fødevarehygiejne indeholder desuden en række centrale punkter, som skal føre til opfyldelse af forordningens overordnede målsætninger:
- Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger. Dette indebærer, at også primærproducenterne pålægges krav om egenkontrol.
- HACCP-principperne skal anvendes i alle led i distributionskæden efter primærproduktionen og sikre identifikation og styring af risici i fødevareproduktionen.
- Forslaget introducerer muligheden for at opstille fødevaresikkerhedsmål, som fødevareindustrien skal forpligtes til at opfylde. Det giver virksomheden en vis fleksibilitet til at fastlægge egne procedurer for at opnå dette mål.
- Der fastsættes bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser. Der introduceres krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos myndigheden. Alle fødevarevirksomheder tildeles et registreringsnummer, som skal følge varen til bestemmelsesstedet. Endvidere forpligtes virksomhedslederne til at have procedurer for tilbagetrækning af fødevarer fra markedet, hvis de udgør en fare for forbrugernes sundhed.
- Systemet med, at fødevarebrancher kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder), som det kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte retningslinier for anvendelsen af HACCP.
- Medlemsstaterne får mulighed for at anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre virksomheder, der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder og leverer til det lokale marked, og for virksomheder, som fremstiller traditionelle produkter. Medlemsstaterne skal som led i nærhedsprincippet sørge for en tilfredsstillende hygiejnestandard i disse virksomheder, således at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.
- Importvarer skal opfylde EU’s hygiejnenormer eller tilsvarende normer.
- Eksportvarer skal mindst opfylde de samme normer, som dem der gælder efter EU’s lovgivning, medmindre importlandet selv har fastsat andet.
- Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter forskriftskomitéprocedure, jævnfør artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen kan:
- give dispensation fra bilag I (vedrørende primærproduktionen) og II (vedrørende almindelige hygiejnebestemmelser for alle fødevarevirksomheder), hvis dispensationerne ikke er til hinder for at nå forordningens mål,
- vedtage foranstaltninger for at lette gennemførelsen af kravet om anvendelse af HACCP-systemet, især på små virksomheder,
- vedtage mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer og foretage ændringer heraf,
- fastsætte mål og præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af forordningen,
- fastsætte gennemførelsesbestemmelser for sporing af fødevarer eller fødevareingredienser,
- ophæve, tilpasse, supplere og ændre bilagene til forordningen, samt
- vedtage ændringer af henvisninger til internationale standarder, der findes i forordningen, fx Codex Alimentarius.
Opmærksomheden henledes på, at de generelle hygiejnebestemmelser giver mulighed for at fastsætte mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Kriterierne vil ifølge forslaget blive fastsat i forskriftkomitéprocedure. Når bestemmelserne om fremstilling og salg i EU af fødevarer med patogener (fx Salmonella, Listeria, Campylobacter) er fastlagt, vil området være fuldt harmoniseret, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Nye EU-retsakter og kommende forslag, som har betydning for de fremlagte forslag om hygiejne:
Der er siden fremsættelsen af forslaget i juli 2000 vedtaget nye EU-retsakter, og endvidere forventes der at blive fremsat og vedtaget nye EU-retsakter på fødevareområdet, som vil have betydning for det fremsatte hygiejneforslag.
- Kommissionen har med dokument KOM(2001) 749 endelig af 11. december 2001 oversendt en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om tilbagetrækning af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum (forslag 3). Det erstattes i sin helhed af et nyt forslag på et senere tidspunkt. Kommissionen er ved at udarbejde et sådant forslag, som forventes forelagt omkring 1. juli 2002. Det (for)ventede forslag om kontrol af animalske fødevarer spiller tæt sammen med forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer ( især spørgsmål om sundheds- og identifikationsmærkning og procedure for autorisation af virksomheder, der er omfattet af forslag 2), og der er lagt op til et tæt forbundet forhandlingsforløb under dansk formandskab.
- "EU-fødevareforordningens" vedtagelse har indvirkning på hygiejneforslaget på en række punkter. Det er enighed om, at "EU-fødevareforordningens" regler om sporbarhed og regler om tilbagetrækning fra markedet ved sundhedsfare er tilstrækkelig dækkende, og disse regler er derfor taget ud af hygiejneforslaget. Den Stående Komité for Levnedsmidler, Den Stående Veterinærkomité, Den St&arin g;ende Komité for Foderstoffer samt Den Stående Fytosanitære Komité er blevet sammenlagt til en Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. "EU-fødevareforordningens" artikel 58 og 62. En række af "EU-fødevareforordningens" definitioner vil også komme til at gælde for hygiejneforslaget. I hygiejneforslaget vil der blive lavet en generel henvisning til, at definitionerne i "EU-fødevare loven" også gælder.
- Forslag om en forordning om offentlig kontrol af foder og fødevarer. Der har været afholdt indledende arbejdsgruppemøder i Kommissionen, hvor de helt overordnede principper for den fremtidige kontrol er drøftet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fremsat forslag, men et sådan forventes fremsat omkring september 2002.
- Forslag om zoonoser, der skal afløse det eksisterende zoonosedirektiv. Kommissionen fremsatte ved KOM (2001) 452 af 1. august 2001 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevareb&a ring;rne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
- Diverse forslag om ændring af foderstoflovgivningen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på plenarsamlingen den 14. maj 2002 afgivet udtalelse (1. læsning) om forslag 1 om fødevarehygiejne. Europa-Parlamentet har således fremsat en række ændringsforslag. De væsentligste bemærkninger til forslag 1 vedrører, at Europa-Parlamentet ønsker, at der stilles krav til primærproducenterne om at lave HACCP-baseret egenkontrol. Hertil kommer, at Europa-Parlamentet ønsker at gøre mere brug af subsidiaritetsprincippet under henvisning til lejlighedsvis og mindre fødevareproduktion med lokal afsætning (f.eks. svampeplukkeren, der afsætter produkter til den lokale restaurant og lign.)
Gældende dansk ret
2 love og 25 bekendtgørelser:
Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)
Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr
Bek. nr. 626 af juli 1992 om ægprodukter
Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr
Bek. nr. 418 af 23 juni 1993 om produktion og transport af mælk
Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter
Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner
Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til transport
Bek. nr. 878 af 20 oktober 1994 om fersk fjerkrækød
Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engrosopbevarer mælk, mælkeprodukter m.v. eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.
Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning til levnedsmiddellovens § 34
Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder
Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land
Bek. nr. 155 af 27 februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer
Bek. nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægproduktion
Bek. nr. 852 af 11. september 2000 om hønseæg til konsum
Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød
Bek. nr. 723 af 25. juni 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer
Bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne
Bek. nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer
Bekendtgørelse nr. 33 af 21. januar 2002 om mikrobiologiske kriterier i fødevarer
Bek. nr. 94 af 21. februar 2002 om uddannelse i fødevarehygiejne
Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum
Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.
Bek. nr. 125 af 15. marts 2002 om fersk kød m.v.
Bek. nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol
Bek. nr. 27 af 18. januar 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
Konsekvenser
Vedtages forslagene som forordninger, vil det medføre, at en række danske bekendtgørelser skal ophæves eller ændres. En vedtagelse af forslagene vil ikke kræve lovændring.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da der i langt overvejende grad er tale om en sammenskrivning og forenkling af eksisterende forskrifter. Indførelse af egenkontrolsystemer i primærproduktionen kan medføre mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet landmanden som noget nyt løbende skal kontrollere kritiske punkter i sin egen produktion. Det er endnu uvist om indførelse af egenkontrol i prim&aeli g;rproduktionen vil kræve øget offentlig ressourceanvendelse.
Da forslaget i væsentlig grad er en sammenskrivning af eksisterende bestemmelser, vil en vedtagelse af forslaget ikke i sig selv ændre beskyttelsesniveauet. Det bemærkes dog, at det forhold, at der ikke altid vil være krav om, at mælk og mælkeprodukter skal varmebehandles, forudsætter, at virksomheder, der fremstiller mælkeprodukter fremover skal kunne leve op til kravene om egenkontrol i forhold til at fastlægge de kritiske kontrolp unkter for produktionen af mælkeprodukter baseret på ikke varmebehandlet mælk.
Hvad angår forslaget om, at medlemsstaterne kan anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre traditionelle virksomheders lokale afsætning i områder med særlige geografiske vanskeligheder må en vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet afvente en præcisering af kriterierne for den foreslåede fleksible anvendelse af hygiejnebestemmelserne.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder umiddelbart efter fremsættelsen af forslaget.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug).
Der er fra det Rådgivende Fødevareudvalg indkommet følgende høringssvar:
Økonomaforeningen kan tilslutte sig en sammenskrivning af reglerne og håber, at de danske regler om autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder ikke svækkes ved sammenskrivningen. Økonomaforeningen anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes direktiver i modsætning til forordninger og tilslutter sig, at der indføres samme hygiejnekrav til fødevarer, som fremstilles med henblik på udf&oslas h;rsel til tredjelande, som er gældende for fremstilling af fødevarer til EU. Økonomaforeningen støtter, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer, der gør det muligt at spore fødevaren tilbage til producenten. Endelig finder Økonomaforeningen, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og gør især opmærksom på, at små offentlige institutioner også bliver omfattet af bestemmelserne.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SID og Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF understreger, at fastsættelse af regler for hygiejne i fødevarevirksomheder kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for fødevarearbejdere. Arbejdstagere og repræsentanter for arbejdstagere på nationalt som på europæisk niveau bør derfor inddrages i udviklingen af de endelige regler. SID og NNF ser positivt p&ari ng; den større anvendelse af HACCP (hazard analysis of critical control points), som forslaget lægger op til. Det er dog en forudsætning, at der ved anvendelsen lægges vægt på uddannelse af alle i produktionsprocessen. SID og NNF kan støtte, at produktion til udførsel til tredjelande underlægges samme hygiejnekrav som produktion til salg i EU. SID og NNF kan støtte, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer og finder, at hygiejnebest emmelserne bør gælde for alle virksomheder og anser specielt, at lempeligere krav til virksomheder, der alene afsætter til det lokale marked vil føre til lavere fødevaresikkerhed og desuden virke konkurrenceforvridende. SID og NNF finder, at der bør foretages en samlet gennemgang af sammenhængen mellem hygiejne og arbejdsmiljø i fødevarevirksomheder, samt finder desuden, at alle forslag på hygiejneområdet bør ledsages af en offen tlig tilgængelig vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
Mejeriforeningen finder, at direktiver i modsætning til forordninger vil være mere gennemskuelige for virksomhederne. Mejeriforeningen finder principielt ikke, at EU skal stille krav til produkter, der eksporteres til 3. lande. Det bør være importlandes lovgivning, som skal følges. Mejeriforeningen støtter imidlertid, at der for hygiejne og sundhed opstilles grundregler og gør opmærksom på, at indførelse af sundhedsm&ael ig;rke vil indebære en ikke ubetydelig omkostning for erhvervet. Mejeriforeningen finder, at oplægget til fleksibilitet med traditionelle produktionsmetoder er svagt formuleret, og opfordrer til, at begrebet "traditionel" defineres nærmere. Til forslaget om særlige vilkår for små virksomheder finder Mejeriforeningen, at det må være en absolut forudsætning, at der opnås en fødevaresikkerhed svarende til den, der opnås ved at f ølge forordningens øvrige bestemmelser. Mejeriforeningen finder, at eventuelle lempelser begrænses til, at så få forbrugere som muligt vil blive berørt, såfremt skaden alligevel skulle ske. Detailsalg bør således alene ske fra egen forretning i direkte tilknytning til virksomheden til et velafgrænset lille geografisk område. Produktionen bør være størrelsesmæssigt begrænset. Hvad angår HACCP, finder M ejeriforeningen, at det er en forudsætning for et effektivt system, at den offentlige kontrol er fortrolig med HACCP-grundtanken, og at den offentlige kontrol i højere grad end i dag er en auditering af virksomhedens egenkontrol.
Danske Slagterier ser frem til en mere effektiv og målrettet lovgivning. Danske Slagterier finder, at forslagene kunne være mere ambitiøse og ser et stort behov for en modernisering af regelsættet med inddragelse af HACCP-princippet og internationalt anerkendte risikoanalyser. Danske Slagterier støtter, at mål for fødevaresikkerhed afløser detaljerede bestemmelser og finder, at forslaget om lempelse i kravene til visse mindre virksom heder kan være konkurrenceforvridende. Danske Slagterier finder det væsentligt, at alle fødevarer inden for samme fødevaregruppe lever op til samme hygiejnestandard uanset typen af virksomhed. Danske Slagterier finder, at bestemmelserne om kvalitet og mærkning bør overføres til andre direktivet og finder, at regelsættet bør vedtages som forordninger.
§2-udvalget (landbrug) er den 5. december 2001 blevet orienteret om status for behandlingen af forslagene. Det blev aftalt at følge tæt op på eventuelle ændringer i Kommissionens oprindelige forslag, der måtte opstå som følge af kommende forhandlinger.
I januar 2002 udsendte Fødevaredirektoratet til orientering om status konsoliderede versioner af det foreløbige udfald af de drøftelser, der har været i Rådsarbejdsgrupperne om forslaget om fødevarehygiejne (generelle hygiejneforordning) og forslaget om særlige bestemmelser for animalske fødevarer. Fødevaredirektoratet har endvidere løbende afholdt orienteringsmøder for brancheorganisationerne om forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 17. maj 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 21. maj 2002, jf. aktuelt notat af 8. maj 2002.
Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 (orientering) og den 17. november 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000 og den 20.– 21. november 2000, jf. aktuelt notat af 6. juli 2000 samt af den 6. november 2000. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 22. september 2000 i forbi med forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 16. marts 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug), jr. aktuelt notat af 8. marts 2001. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering ) den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug)., jf. aktuelt notat af 6. december 2001.
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (II)
KOM dok. (2000) 438 (II) endelig
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen fremsendte ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 forslag til en hygiejnepakke bestående af 5 enkeltforslag:
Forslag 1: Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne.
Forslag 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Forslag 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum.
Forslag 4: Forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum og
Forslag 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF.
Forslagene blev oversendt til Rådet den 14. juli 2000.
På rådsmødet (landbrug) den 27. juni 2002 behandles forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarerer, der er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Hygiejnepakken skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og de enkelte dele/forslag er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
Formål og indhold
Hygiejnepakken er som helhed udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).
Hygiejnepakken har til formål at opfylde 3 målsætninger:
- Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".
- Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelse af risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.
- Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.
Hygiejnepakken er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:
- fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,
- dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis overlapper direktiverne om fødevarehygiejne, og
- officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.
Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner (hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.
Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.
Forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, stiller supplerende krav til animalsk fødevareproduktion, som dermed både skal opfylde kravene i forslag 1 og i forslag 2.
Siden 1964 er der vedtaget 14 direktiver om hygiejne inden for det animalske område. Disse særlige bestemmelser har medvirket til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EU og gennemføre ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande. Imidlertid er det erkendt, at direktiverne er unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper hinanden, og i enkelte tilfælde endog er modstridende. Alle disse mangler har givet fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.
I forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalsk produktion er der sket en omarbejdning af de forskellige direktiver, og det er forsøgt at undgå gentagelser og overlapninger. Reglerne skal, som før nævnt, gælde som supplement til bestemmelserne i den generelle forordning om fødevarehygiejne.
Detailsalg
I detailleddet skal hygiejnen sikres ved hjælp af de
generelle hygiejnebestemmelser, der er indeholdt i forslaget om
fødevarehygiejne. Fastlæggelse af definitionen på detailhandel har afgørende
betydning for, om en virksomhed, der fremstiller animalske produkter, alene skal
opfylde reglerne i det generelle hygiejneforslag, eller om den også skal opfylde
kravene i forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Virksomheder, der katego riseres som detailvirksomheder, skal alene opfylde
kravene i det generelle hygiejneforslag. De særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer har også tidligere været anset for at være for detaljerede
til at kunne blive gennemført i detailleddet.
Definitioner
Med forslaget udformes definitionerne på animalske
produkter på en ensartet måde. Animalske produkter inddeles i uforarbejdede (rå)
produkter, fx kød, rå mælk, æg fisk og bløddyr, og forarbejdede produkter, fx
kødprodukter, ægprodukter og forarbejdet fisk.
For sammensatte produkter, dvs. produkter, der udover forarbejdede animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter, betyder forslaget, at hygiejnen skal sikres ved, at produkterne alene skal fremstilles i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i det generelle forslag om fødevarehygiejne, mens de forarbejdede animalske produkter, som indgår i de sammensatte produkter, skal overholde de supplerende bestemmelser i det animalske forslag.
Autorisation af virksomheder
Systemet med, at virksomheder, der
producerer og forarbejder animalske fødevarer, skal autoriseres af
myndighederne, forinden de må afsætte deres produkter, videreføres. Dog er der
undtagelse for mindre virksomheder, der kun distribuerer deres produkter på det
lokale marked, idet der her kun er registreringskrav, svarende til det der
gælder efter det generelle hygiejneforslag.
Mælk
Forslaget giver mulighed for at afsætte mælk og mælkeprodukter fremstillet af rå mælk under overholdelse af de fastsatte mikrobiologiske kriterier (som fastsættes i forskriftkomitéprocedure). Hvis virksomhederne foretager varmebehandling af produkterne, fastsættes specifikke krav til varmebehandlingen, f.eks. krav til pasteuriseringen af mælken.
Sundhedsmærkning
Det foreslås indtil videre at opretholde kravet
om, at animalske produkter forsynes med et sundhedsmærke. Sundhedsmærket er en
officiel anerkendelse af, at produkterne er fremstillet og kontrolleret på
virksomheder, som er i overensstemmelse med de foreskrevne
sundhedsbestemmelser.
Mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og
transporttemperaturer
Med forslaget videreføres de eksisterende
mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer. Det er dog
samtidig blevet besluttet at forelægge kriterierne og temperaturerne for de
relevante videnskabelige komitéer til vurdering. Kriterierne og temperaturerne
vil efter høring af den relevante videnskabelige komité kunne ændres efter
forskriftskomitéprocedure.
Mindre virksomheder
Forslaget giver mulighed for, at
medlemsstaterne kan tilpasse visse bestemmelser for at tilgodese virksomheder,
der ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har
forsyningsvanskeligheder eller leverer til det lokale marked, under forudsætning
af, at det er hygiejnisk forsvarligt.
Import
Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af
animalske produkter til konsum fra tredjelande.
Kvalitet og mærkning
Forslaget viderefører visse bestemmelser
vedrørende kvalitet og mærkning, der egentlig ikke anses at have direkte
hygiejnemæssig betydning. Kommissionen anfører, at det skal undersøges, hvordan
bestemmelserne kan indarbejdes i andre EU-bestemmelser.
Komitéprocedurer
Forslaget indeholder en række hjemler til, at
Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter forskriftskomitéprocedure
i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer.
Kommissionen kan i forskriftskomiteprocedure:
- ophæve, ændre, tilpasse eller supplere bestemmelserne i bilagene for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser for god praksis, virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger og eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og præstationsstandarder,
- vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse af bilagene,
- godkende stoffer, undtagen drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,
- fastsætte betingelser for transport af hele kroppe, halve kroppe og visse andre engros-udskæringer af kød, når disse transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i forordningen,
- ændre og ajourføre medlemsstaternes operationelle programmer med hensyn til Salmonella, som svarer til de tiltag, der er godkendt for Sverige og Finland,
- fastsætte betingelser for anvendelsen af mobile slagteenheder til andre arter af opdrættet vildt end rensdyr,
- fastsætte kriterier for klassificering af visse områder for høstning af levende toskallede bløddyr,
- godkende behandling af levende toskallede bløddyr, der stammer fra visse områder, og som ikke er blevet renset eller genudlagt,
- fastlægge registreringsdokument til identifikation af partier af levende toskallede bløddyr under transport fra produktionsområdet eller genudlægningsområdet,
- fastlægge mikrobiologiske kriterier eller retningslinier for levende toskallede bløddyr,
- fastsætte grænseværdier og analysemetoder for marine biotoksiner, hvis der er behov for det, samt metoder til undersøgelse for virus og virologiske normer,
- fastlægge kriterier for friskhed af fiskerivarer,
- give en medlemsstat tilladelse til at anvende anden metode end den i forordningen foreskrevne til at beregne, om kimtalsnormerne er overholdt, hvis produktionsniveauet varierer meget efter årstiden,
- fastlægge certifikat for import til EF af råvarer til fremstilling af gelatine til konsum,
- opstille og ajourføre lister over tredjelande, hvorfra import af animalske produkter er tilladt,
- vedtage særlige betingelser for import af produkter til specifikke formål.
Nye EU-retsakter og kommende forslag, som har betydning for de fremlagte forslag om hygiejne:
Der er siden fremsættelsen af forslaget i juli 2000 vedtaget nye EU-retsakter, og endvidere forventes der at blive fremsat og vedtaget nye EU-retsakter på fødevareområdet, som vil have betydning for det fremsatte hygiejneforslag.
- Kommissionen har med dokument KOM(2001) 749 endelig af 11. december 2001 oversendt en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om tilbagetrækning af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum (forslag 3). Det erstattes i sin helhed af et nyt forslag på et senere tidspunkt. Kommissionen er ved at udarbejde et sådant forslag, som forventes forelagt omkring 1. juli 2002. Det (for)ventede forslag om kontrol af animalske fødevarer spiller tæt sammen med forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer ( især spørgsmål om sundheds- og identifikationsmærkning og procedure for autorisation af virksomheder, der er omfattet af forslag 2), og der er lagt op til et tæt forbundet forhandlingsforløb under dansk formandskab.
- "EU-fødevareforordningens" vedtagelse har indvirkning på hygiejneforslaget på en række punkter. Det er enighed om, at "EU-fødevareforordningens" regler om sporbarhed og regler om tilbagetrækning fra markedet ved sundhedsfare er tilstrækkelig dækkende, og disse regler er derfor taget ud af hygiejneforslaget. Den Stående Komité for Levnedsmidler, Den Stående Veterinærkomité, Den Stående Komité ; for Foderstoffer samt Den Stående Fytosanitære Komité er blevet sammenlagt til en Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. "EU-fødevareforordningens" artikel 58 og 62. En række af "EU-fødevareforordningens" definitioner vil også komme til at gælde for hygiejneforslaget. I hygiejneforslaget vil der blive lavet en generel henvisning til, at definitionerne i "EU-fødevareloven" ogs&ari ng; gælder.
- Forslag om en forordning om offentlig kontrol af foder og fødevarer. Der har været afholdt indledende arbejdsgruppemøder i Kommissionen, hvor de helt overordnede principper for den fremtidige kontrol er drøftet. Der er på nuværende tidspunkt ikke fremsat forslag, men et sådan forventes fremsat omkring september 2002.
- Forslag om zoonoser, der skal afløse det eksisterende zoonosedirektiv. Kommissionen fremsatte ved KOM (2001) 452 af 1. august 2001 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF.
- Diverse forslag om ændring af foderstoflovgivningen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har på plenarsamlingen den 14. maj 2002 afgivet udtalelse (1. læsning) om forslag 2 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Europa-Parlamentet har således fremsat en række ændringsforslag, som p.t. gennemgås i arbejdsgrupperegi.
Gældende dansk ret
2 love og 25 bekendtgørelser:
Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)
Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr
Bek. nr. 626 af juli 1992 om ægprodukter
Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr
Bek. nr. 418 af 23 juni 1993 om produktion og transport af mælk
Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter
Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner
Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til transport
Bek. nr. 878 af 20 oktober 1994 om fersk fjerkrækød
Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engrosopbevarer mælk, mælkeprodukter m.v. eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.
Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning til levnedsmiddellovens § 34
Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder
Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land
Bek. nr. 155 af 27 februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer
Bek. nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægproduktion
Bek. nr. 852 af 11. september 2000 om hønseæg til konsum
Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød
Bek. nr. 723 af 25. juni 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer
Bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne
Bek. nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer
Bekendtgørelse nr. 33 af 21. januar 2002 om mikrobiologiske kriterier i fødevarer
Bek. nr. 94 af 21. februar 2002 om uddannelse i fødevarehygiejne
Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum
Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.
Bek. nr. 125 af 15. marts 2002 om fersk kød m.v.
Bek. nr. 74 af 6. februar 2001 om fjerkrækontrol
Bek. nr. 27 af 18. januar 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
Konsekvenser
Vedtages forslagene som forordninger, vil det medføre, at en række danske bekendtgørelser skal ophæves eller ændres. En vedtagelse af forslagene vil ikke kræve lovændring.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da der i langt overvejende grad er tale om en sammenskrivning og forenkling af eksisterende forskrifter. Indførelse af egenkontrolsystemer i primærproduktionen kan medføre mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet landmanden som noget nyt løbende skal kontrollere kritiske punkter i sin egen produktion. Det er endnu uvist om indførelse af egenkontrol i primærproduktionen vil kræve øget offentlig ressourceanvendelse.
Da forslaget i væsentlig grad er en sammenskrivning af eksisterende bestemmelser, vil en vedtagelse af forslaget ikke i sig selv ændre beskyttelsesniveauet. Det bemærkes dog, at det forhold, at der ikke altid vil være krav om, at mælk og mælkeprodukter skal varmebehandles, forudsætter, at virksomheder, der fremstiller mælkeprodukter fremover skal kunne leve op til kravene om egenkontrol i forhold til at fastlægge de kritiske kontrolpunkter for produ ktionen af mælkeprodukter baseret på ikke varmebehandlet mælk.
Hvad angår forslaget om, at medlemsstaterne kan anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre traditionelle virksomheders lokale afsætning i områder med særlige geografiske vanskeligheder må en vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet afvente en præcisering af kriterierne for den foreslåede fleksible anvendelse af hygiejnebestemmelserne.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder umiddelbart efter fremsættelsen af forslaget.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug).
Der er fra det Rådgivende Fødevareudvalg indkommet følgende høringssvar:
Økonomaforeningen kan tilslutte sig en sammenskrivning af reglerne og håber, at de danske regler om autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder ikke svækkes ved sammenskrivningen. Økonomaforeningen anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes direktiver i modsætning til forordninger og tilslutter sig, at der indføres samme hygiejnekrav til fødevarer, som fremstilles med henblik på udførsel til tredj elande, som er gældende for fremstilling af fødevarer til EU. Økonomaforeningen støtter, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer, der gør det muligt at spore fødevaren tilbage til producenten. Endelig finder Økonomaforeningen, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og gør især opmærksom på, at små offentlige institutioner også bliver omfattet af bestemmelserne.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SID og Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF understreger, at fastsættelse af regler for hygiejne i fødevarevirksomheder kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for fødevarearbejdere. Arbejdstagere og repræsentanter for arbejdstagere på nationalt som på europæisk niveau bør derfor inddrages i udviklingen af de endelige regler. SID og NNF ser positivt på den st&oslas h;rre anvendelse af HACCP (hazard analysis of critical control points), som forslaget lægger op til. Det er dog en forudsætning, at der ved anvendelsen lægges vægt på uddannelse af alle i produktionsprocessen. SID og NNF kan støtte, at produktion til udførsel til tredjelande underlægges samme hygiejnekrav som produktion til salg i EU. SID og NNF kan støtte, at alle virksomheder tildeles et autorisationsnummer og finder, at hygiejnebestemmelserne b&osl ash;r gælde for alle virksomheder og anser specielt, at lempeligere krav til virksomheder, der alene afsætter til det lokale marked vil føre til lavere fødevaresikkerhed og desuden virke konkurrenceforvridende. SID og NNF finder, at der bør foretages en samlet gennemgang af sammenhængen mellem hygiejne og arbejdsmiljø i fødevarevirksomheder, samt finder desuden, at alle forslag på hygiejneområdet bør ledsages af en offentlig tilgæ ngelig vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
Mejeriforeningen finder, at direktiver i modsætning til forordninger vil være mere gennemskuelige for virksomhederne. Mejeriforeningen finder principielt ikke, at EU skal stille krav til produkter, der eksporteres til 3. lande. Det bør være importlandes lovgivning, som skal følges. Mejeriforeningen støtter imidlertid, at der for hygiejne og sundhed opstilles grundregler og gør opmærksom på, at indførelse af sundhedsmærke vil indeb ære en ikke ubetydelig omkostning for erhvervet. Mejeriforeningen finder, at oplægget til fleksibilitet med traditionelle produktionsmetoder er svagt formuleret, og opfordrer til, at begrebet "traditionel" defineres nærmere. Til forslaget om særlige vilkår for små virksomheder finder Mejeriforeningen, at det må være en absolut forudsætning, at der opnås en fødevaresikkerhed svarende til den, der opnås ved at følge foro rdningens øvrige bestemmelser. Mejeriforeningen finder, at eventuelle lempelser begrænses til, at så få forbrugere som muligt vil blive berørt, såfremt skaden alligevel skulle ske. Detailsalg bør således alene ske fra egen forretning i direkte tilknytning til virksomheden til et velafgrænset lille geografisk område. Produktionen bør være størrelsesmæssigt begrænset. Hvad angår HACCP, finder Mejeriforeningen, at det er en forudsætning for et effektivt system, at den offentlige kontrol er fortrolig med HACCP-grundtanken, og at den offentlige kontrol i højere grad end i dag er en auditering af virksomhedens egenkontrol.
Danske Slagterier ser frem til en mere effektiv og målrettet lovgivning. Danske Slagterier finder, at forslagene kunne være mere ambitiøse og ser et stort behov for en modernisering af regelsættet med inddragelse af HACCP-princippet og internationalt anerkendte risikoanalyser. Danske Slagterier støtter, at mål for fødevaresikkerhed afløser detaljerede bestemmelser og finder, at forslaget om lempelse i kravene til visse mindre virksomheder kan v&aeli g;re konkurrenceforvridende. Danske Slagterier finder det væsentligt, at alle fødevarer inden for samme fødevaregruppe lever op til samme hygiejnestandard uanset typen af virksomhed. Danske Slagterier finder, at bestemmelserne om kvalitet og mærkning bør overføres til andre direktivet og finder, at regelsættet bør vedtages som forordninger.
§2-udvalget (landbrug) er den 5. december 2001 blevet orienteret om status for behandlingen af forslagene. Det blev aftalt at følge tæt op på eventuelle ændringer i Kommissionens oprindelige forslag, der måtte opstå som følge af kommende forhandlinger.
I januar 2002 udsendte Fødevaredirektoratet til orientering om status konsoliderede versioner af det foreløbige udfald af de drøftelser, der har været i Rådsarbejdsgrupperne om forslaget om fødevarehygiejne (generelle hygiejneforordning) og forslaget om særlige bestemmelser for animalske fødevarer. Fødevaredirektoratet har endvidere løbende afholdt orienteringsmøder for brancheorganisationerne om forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 17. maj 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 21. maj 2002, jf. aktuelt notat af 8. maj 2002.
Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 (orientering) og den 17. november 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000 og den 20.– 21. november 2000, jf. aktuelt notat af 6. juli 2000 samt af den 6. november 2000. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 22. september 2000 i forbi med forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 16. marts 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug), jr. aktuelt notat af 8. marts 2001. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering ) den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug)., jf. aktuelt notat af 6. december 2001.
10. Den Europæiske Unions veterinærmidler
KOM dok. foreligger ikke
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. april 2002. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Det spanske formandskab præsenterede på rådsmødet (landbrug) den 22. april 2002 et memorandum om "Den Europæiske Unions veterinærmidler". Formålet var at få en drøftelse af behovet for en fælles veterinærpolitik i lyset af de seneste års udvikling på dyresundhedsområdet og tendenserne inden for fødevaresikkerhed, som giver anledning til overvejelser over de fremtidige foranstaltninge r på de to områder samt om, hvordan de skal finansieres. Det spanske formandskab ønsker på det kommende rådsmøde (landbrug) den 27. juni 2002 at vedtage rådskonklusioner på baggrund af formandskabets memorandum om veterinærmidler.
Formål og indhold
I memorandumet påpeges betydningen af, at veterinærforanstaltningerne i EU er snævert forbundet med udviklingen dels af den fælles landbrugspolitik og dels af oprettelsen af Det Indre Marked. Rentabiliteten i landbrugsbedrifterne har været afhængige af effektiv sygdomsbekæmpelse og et åbent marked uden risiko for sygdomsspredning. Med afskaffelsen af den indre grænsekontrol blev der behov for et finansielt instrument kaldet "vete rinærmidlerne" til at sikre den fælles sundhedsstatus.
Hvidbogen om Fødevaresikkerhed nævnes som tredje fase i udviklingen hvormed der er sket et kvalitativt skift ved indførelse af "fra jord til bord" tankegangen med deraf følgende ansvar for primærproducenten (husdyrbrugeren) til at sikre fødevaresundhed og fødevaresikkerhed. Som eksempler nævnes fødevarekriserne omkring kogalskab og dioxin og epidemierne med mund- og klovesyge og svinepest. I Agenda 2000 hviler fæl lesskabsmodellen for husdyrbruget på ensund produktionsform,der tager hensyn til miljøet og indebærer produktionssystemer med højere sundhedsstandard og deraf følgende højere omkostninger.
Disse nye krav skaber iflg. memorandumet behov for programmer til overvågning og udryddelse af sygdomme i husdyrbestanden og fødevarekæden samt tilstrækkelig økonomi til gennemførelse heraf. Der stilles spørgsmål om, hvordan omkostningerne skal afholdes og af hvem, hvordan national støtte er forenelig med konkurrencereglerne, hvordan producentens indkomst sikres og hvordan forbrugernes sikkerhed garanteres.
Memorandumet beskriver veterinærfonden (og dens anvendelse), som er reguleret i Rådets beslutning 90/424 /EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet. I 1999 er udgifterne gjort til en obligatorisk udgift som en del af budgettet for EUGFL, Garantisektionen, med en fast årlig bevilling på 100 mio. EUR. De veterinære midler kan ifølge forordningen anvendes til finansiering af specifikke veterinærforans taltninger, programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og kontrolforanstaltninger på veterinærområdet. Dette omfatter som væsentligste foranstaltninger 60 % støtte til udgifter til nedslagning og destruktion ved mund- og klovesyge og 50 % støtte til en række andre alvorlige sygdomme som svinepest. Ved beslutning om vaccination ved en sygdom ydes 100 % refusion af udgiften til vaccine og 50 % refusion af udgiften til gennemførelse af vacc ination. Hertil kommer støtte til hasteforanstaltninger ved en række sygdomme, støtte til tekniske og videnskabelige foranstaltninger, til referencelaboratorier og til udvikling af samarbejdet mellem landenes veterinær- og kontrolmyndigheder.
Memorandumet vurderer om det finansielle instrument i form af veterinærmidlerne i fonden er velegnet til imødegåelse af kriser, som udbrud af dyresygdomme (mund- og klovesyge) og fødevarekriser (BSE), hvilke medfører meget store udgifter. Dette giver anledning til at overveje, om midlerne er tilstrækkelige, rigtigt prioriterede og bevilges med tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme hastende og uforudsigelige foranstaltninger. Som et eksempel nævnes, at det har været nødvendigt at dække udgifterne til BSE og test af kreaturer over 30 måneder fra midler til markedsforanstaltninger for oksekød.
Resultatet af gennemgangen af emnet er, at memorandumet fra formandskabet fremhæver nogle nye udfordringer og nye foranstaltninger, som der vil være behov for at tage højde for. Herunder fremhæves forbrugernes krav og holdninger til fødevarer og produktionsmetoder, internationale handelsparters krav til EU's sundhedssystem samt EU's udvidelse og nye ydre grænser, som kan betyde en øget risiko for indslæbning af sygdomme. Et andet nyt elem ent er behovet for at styrke tendensen til fællesskabsforanstaltninger, der forebygger skader i stedet for først at gribe ind, når skaden er sket. Denne tendens er i et vist omfang påbegyndt, men den efterlyses udbygget. Der er her især tænkt på kontrolforanstaltninger inden for fødevaresikkerhed. Som et sidste nyt element nævnes landbrugsforsikringsordninger inden for husdyrbrug som et alternativ til eksisterende finansieringsordninger i veterinæ ;rfonden. Formandskabet anfører, at det udfra et økonomisk synspunkt vil være mere effektivt for myndighederne at deltage i finansieringen af forsikringsordninger end efterfølgende at yde offentlig hjælp til husdyrbruget. Dette vil være en anledning til at vurdere risikohåndteringsstrukturer og -modeller.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.
Konsekvenser
Drøftelsen på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. En eventuel vedtagelse af rådskonklusioner har heller ikke umiddelbare konsekvenser.
Høring
Forslagene har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Danske Slagterier støtter en delt finansiering af udgifterne mellem medlemsstaterne og EU, hvorved medlemsstaterne skulle have en større interesse i at fremme den veterinære sikkerhed på nationalt plan. Umiddelbart bør det dog være forbrugerne, der betaler for fødevaresikkerhed, om end der må tages hensyn til konkurrencen med 3. lande. Prioriteringen af midlerne bør ske under hensyntagen til økonomiske overvejelser, herunder eventuelle konsekvenser ved handelsmæssige forhindringer ved sygdomsudbrud. Eventuelt burde der fokuseres mere på den ydre grænsekontrol. Udgifterne til veterinære foranstaltninger vil umiddelbart ikke kunne forudsiges. Danske Slagterier afviser dog umiddelbart landbrugsforsikringsordninger som værende for dyre. Endvidere ville landbrugsforsikringsordninger kunne påvirke motivationen til en forebyggende indsats i en negativ retning.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) anfører, at veterinærmidlerne ikke kun skal komme de medlemsstater til gode, der ikke har haft den nødvendige forebyggende indsats over for dyresygdomme. LDM finder, at der kun bør ydes støtte til udryddelse af sygdomme, der er et generelt problem i hele EU. BSE-bekæmpelsen nævnes dog som et eksempel, hvor EU ikke har dækket de økonomiske omkostninger på trods af, at der var iværksat fælles foranstaltninger. Efter LDM’s mening satte dette de danske kvægbrugere i en meget uheldig økonomisk situation. Endvidere understreger LDM, at det burde være forbrugerne, der betalte for fødevaresikkerheden. Endelig finder LDM, at det kun i et meget begrænset omfang vil være muligt at inddrage landbrugsforsikringsordninger som et supplement til den nuværende ordning for finansieringen af udgifterne på det veterin& re område.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Memorandummet har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Udkastet til rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om indførelse af et system til identifikation og registrering af får og geder
KOM dok. foreligger ikke
UDGÅET
12. (Evt.) Memorandum vedr. veterinærmedicin til mindre dyrearter.
KOM dok. foreligger ikke.
Nyt notat
Baggrund
På mødet den 27. juni 2002 i Rådet (landbrug) forventes det spanske formandskab at rejse spørgsmålet om manglen på veterinære lægemidler til mindre dyrearter, f.eks. fisk, får og geder.
Manglen på veterinære lægemidler skyldes en række faktorer bl.a. kravet om, at der til veterinære lægemidler til fødevareproducerende dyr skal være fastsat en MRL-værdi ( den maksimale restkoncentration af rester af veterinære lægemidler, der kan accepteres i levnedsmidler). Hertil kommer, at proceduren omkring registrering af lægemidler til husdyr er meget omkostningsfuld, og da markedet er begrænset, er medicinalindustriens interesse i at søge godkendelse af nye lægemidler til mindre dyrearter ikke særlig stor.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget endnu ikke foreligger.
Formål og indhold
Forslaget foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Konsekvenser
Forslaget foreligger ikke, og indholdet er derfor ikke bekendt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.