Tilladelse til markedsføring af salatrim som ny levnedsmiddelingrediens, SANCO/190/202 rev.2
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 806)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om tilladelse til markedsføring af salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel foods-forordningen), dokument SANCO/190/202 rev.2 (udateret).
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. juni 2002.
om tilladelse til markedsføring af salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel foods-forordningen).
SANCO/190/2002rev2 (udateret)
Forslaget, der er fremsendt fra Kommissionen den 27. maj 2002, forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. juni 2002.
Forslaget behandles i en III a-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen ud stede beslutningen.
Forslaget vedrører en ansøgning fra Danisco, tidligere Cultor Food Science, der blev indgivet den 28. juni 1999 til de engelske myndigheder om godkendelse af Salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture. Salatrim er beregnet til brug som fedterstatter i lavkalorieprodukter.
Der blev fremsat begrundet indsigelse mod en godkendelse af produktet fra flere medlemsstater; bl.a. på grund af mulige mave-tarm-problemer forbundet med indtagelse af salatrim. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) udtalte, at produktet ikke gav anledning til sundhedsmæssige bekymringer, men bemærkede dog at der var observeret mave-tarm-problemer ved store indtag på over 30 g pr. dag. SCF fandt, at salatrim kan accepteres anvendt som ingrediens , dog ikke i produkter, der har børn som målgruppe, idet der ikke er data til at vurdere effekten på mave-tarm-systemet ved børns indtagelse af produkter indeholdende salatrim, og da børn generelt ikke skal begrænse deres energiindtag. Kommissionen har herefter udarbejdet det foreliggende forslag til beslutning om tilladelse af produktet som levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture, der ikke har børn som målgruppe. Produktet skal overholde pro duktspecifikationen, som fremgår af et bilag til forslaget. Desuden fremgår det af forslaget, at når produktet anvendes som ingrediens, skal det anføres i ingredienslisten under betegnelsen "salatrim", og der skal være en erklæring om, at overforbrug kan medføre mave-tarm-problemer.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen anser det imidlertidig for betænkeligt at tillade brugen af ingredienser i almindelige fødevarer med en bred målgruppe, hvis de kan give problemer i form af mave-tarm-gener.
Endvidere vurderes det, at forslagets krav om advarselsmærkning ikke på tilstrækkelig vis formodes at kunne opveje de betænkeligheder, der er forbundet med markedsføringen af produktet, da det vil være vanskeligt for den enkelte forbruger at tage stilling til, hvornår der er tale om et overforbrug. Endelig kan det ikke udelukkes, at der skal anvendes mere Salatrim end fedt for at opnå den samme smagsoplevelse, hvorfor forbrugerne kan vildl edes til at tro, at der er tale om et sundere produkt, end tilfældet er.
På den baggrund agter Regeringen på det foreliggende grundlag at stemme imod forslaget især henset til betænkelighederne i form af risiko for mave-tarm-problemer hos både voksne og børn.
om tilladelse til markedsføring af salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel foods-forordningen).
SANCO/190/2002rev2 (udateret)
Resumé
Forslaget, der er sat på dagsordenen til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13. juni 2002, vedrører tilladelse til markedsføring af Salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture. Salatrim er beregnet til brug som fedterstatter i lavkalorieprodukter. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav en udtalelse den 13. december 2001, hv oraf det fremgik, at produktet ikke gav anledning til sundhedsmæssige bekymringer, men at der var observeret mave-tarm-problemer ved store indtag på over 30 g pr. dag. Man fandt, at Salatrim kan accepteres anvendt som ingrediens i de ovenfor nævnte levnedsmiddelgrupper, dog ikke i produkter der har børn som målgruppe, idet der ikke er data til at vurdere effekten på mave-tarm-systemet ved børns indtagelse af produkter indeholdende Salatrim, og da børn gener elt ikke skal begrænse deres energiindtag. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 27. maj 2002 fremsendt udkast til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97. Forslaget
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.
I henhold til artikel 7 i forordning 258/97 skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel. Afgørelsen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Forslaget behandles i en III a-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen ud stede beslutningen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort nærmere herfor, da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
Danisco, tidligere Cultor Food Science, indgav den 28. juni 1999 ansøgning til de engelske myndigheder om godkendelse af Salatrim som en ny levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture. Salatrim er beregnet til brug som fedterstatter i lavkalorieprodukter.
Kommissionen videresendte den positive første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 22. november 1999, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen.
Der blev inden fristens udløb fremsat begrundet indsigelse mod en godkendelse af produktet fra flere medlemsstater; bl.a. på grund af mulige mave-tarm-problemer forbundet med indtagelse af salatrim. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) blev herefter i overensstemmelse med forordningens artikel 11 anmodet om en udtalelse. SCF afgav en udtalelse dateret 13. december 2001, hvoraf det fremgik, at produktet ikke gav anledning til sundhedsmæssige bekymrin ger, men bemærkede dog, at der var observeret mave-tarm-problemer ved store indtag på over 30 g pr. dag. SCF fandt, at salatrim kan accepteres anvendt som ingrediens i de ovenfor nævnte levnedsmiddelgrupper, dog ikke i produkter der har børn som målgruppe, idet der ikke er data til at vurdere effekten på mave-tarm-systemet ved børns indtagelse af produkter indeholdende salatrim, og da børn generelt ikke skal begrænse deres energiindtag. På ; denne baggrund har Kommissionen udarbejdet det foreliggende forslag til beslutning om tilladelse af produktet som levnedsmiddelingrediens i bagværk og konfekture, der ikke har børn som målgruppe. Produktet skal overholde produktspecifikationen, som fremgår af et bilag til forslaget. Desuden fremgår det af forslaget, at når produktet anvendes som ingrediens, skal det anføres i ingredienslisten under betegnelsen "salatrim", og der skal være en erkl æring om, at overforbrug kan medføre mave-tarm-problemer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget kræver ikke implementering og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg:
Forbrugerrådet anfører i telefax af 3. juni 2002, at fødevareingredienser, som både har deciderede negative sundhedsmæssige bivirkninger samt mærknings-/og vildledningsmæssige konsekvenser ikke bør godkendes som almindelige fødevarer. Rådet har således påpeget, at der ikke er foretaget tilstrækkelige undersøgelser af, hvor lidt der skal til af stoffet, før det kan give anledning til mave-tarm-p roblemer hos børn. Dette finder rådet problematisk henset til den omstændighed, at der er tale om en almindelig fødevare, og at man i Danmark ikke har tradition for at adskille fødevarer i børne- og voksenprodukter, bortset fra produkter til spædbørn.
Med hensyn til mærkning af produktets bivirkninger i form af mave-tarm -problemer er det rådets opfattelse, at det er vanskeligt for den enkelte forbruger at vide, hvornår der foreligger et overforbrug. Rådet stiller sig endelig tvivlende overfor, om fedterstatteren reelt vil resultere i et lavere fedtforbrug. Rådet anfører i så henseende, at da salatrims massefylde er mindre end fedts, kan man forestille sig, at der skal anvendes mere salatrim f or at opnå samme smagsoplevelse som i tilsvarende bagværk med fedt. Der kan derfor efter rådets opfattelse opstå situationer, hvor forbrugeren vildledes til at tro, at der er tale om et sundere produkt, end tilfældet er.
Ernæringsrådet anfører i sin udtalelse af 3. juni 2002, at man finder det bekymrende at anvende salatrim af en række grunde. Det er således rådets opfattelse, at karakteren af mave- tarm-problemer ikke er tilstrækkeligt beskrevet, og at man derfor ikke kan anbefale, at levnedsmidler, som kan give problemer, tillades anvendt på det foreliggende grundlag.
Rådet påpeger endvidere i relation til mærkningspørgsmålet, at den enkelte forbruger ikke har mulighed for at vurdere, hvornår der er tale om et overforbrug. Rådet finder det endelig betænkeligt at tillade salatrim i produkter som bagværk og konfekture, som må betragtes som produkter, der typisk spises af hele familien. Det er således ifølge rådet vanskeligt at undtage børn fra målgruppen for s&ar ing;danne produkter.
Danisco anbefaler i fax af 3. juni 2002, at der gives tilladelse til anvendelse af salatrim som ny levnedsmiddelingrediens til anvendelse i bagværk og konfekture, idet man henholder sig til, at Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har udtalt, at salatrim ikke udgør nogen sundhedsrisiko for mennesker. Danisco finder, at kravet om mærkning bør frafaldes, idet man finder, at de mave-tarm-gener, der beskrives i udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit& eacute; for Levnedsmidler ikke berettiger hertil. Danisco henholder sig til, at de omtalte gener udelukkende er konstateret ved et meget højt dagligt forbrug på over 30 g, og at der kun er påvist symptomer på ubehag hos enkelte individer.
Danske Slagterier og Landbrugsrådet har begge i henholdsvis e-mail og fax af 3. juni 2002 meddelt, at man ingen bemærkninger har til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.