Hjælpemenu

Hovedmenu

Beskyttelse af personoplysninger i forsikringsøjemed

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 795)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 675 (Løbenr. 16272)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. juni 2002

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat vedrørende henstilling med henblik på Rådets afgørelse om medlemsstaternes stemmeafgivning på Det Europæiske Fællesskabs vegne i de kompetente instanser i Europarådet for vedtagelsen af udkastet til anbefaling om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed, og for godkendelsen af, at begrundelsen offentliggøres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

N O T A T

 

Vedrørende: Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om medlemsstaternes stemmeafgivning på Det Europæiske Fællesskabs vegne i de kompetente instanser i Europarådet for vedtagelsen af udkastet til anbefaling om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed, og for godkendelsen af, at begrundelsen offentliggøres.

  1. Baggrund.
  2. Efter henstilling fra Kommissionen bemyndigede Rådet for Den Europæiske Union ved afgørelse af 6. juli 1998 Kommissionen til på vegne af Det Europæiske Fællesskab og inden for dets beføjelser at føre forhandlinger i de kompetente instanser i Europarådet om anbefalingen om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed.

    Rådets afgørelse indeholdt forhandlingsdirektiver. Formålet med disse var at sikre, at Europarådets anbefaling var forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46 EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

    Forhandlingerne fandt sted i Projektgruppen om Databeskyttelse (CJ-PD) under Europarådet. Anbefalingen og begrundelsen (dvs. den forklarende rapport) tager højde for Fællesskabets holdninger, der blev fremlagt af Kommissionen som følge af koordinatsmøderne i Rådet for Den Europæiske Union. Delegationerne fra medlemsstaterne stemte derfor for disse tekster på mødet i Projektgruppen om Databeskyttelse (CJ-PD) den 9.-13. oktober 2000, hvor de i øvrigt blev vedtaget enstemmigt.

    Udvalget for Juridisk Samarbejde (CD-CJ) under Europarådet vedtog på sit møde den 31. maj 2001 udkastet til anbefaling og begrundelsen enstemmigt.

    Anbefalingen går ud på, at der gennem den fornødne lovgivning og praksis søges gennemført regler om beskyttelse af persondata, som indsamles og behandles til forsikringsformål.

    Grundlaget for anbefalingen er den europæiske konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (COE 108), som Danmark har ratificeret. Konventionen indeholder bl.a. en artikel, som fastsætter, at personlige oplysninger, som må anses for følsomme, ikke bør behandles elektronisk, medmindre national gældende lovgivning yder fornøden beskyttelse. Blandt sær lige typer af oplysninger nævnes personoplysninger vedrørende race, politisk overbevisning, religiøs eller anden trosbekendelse, såvel som personoplysninger om helbred og seksuelle forhold. Det samme gælder personoplysninger vedrørende straffedomme.

    Da elektronisk behandling af personoplysninger bliver mere og mere udbredt inden for forsikringsbranchen til flere og flere formål, ikke alene til indgåelse af forsikringskontrakter, men også til at fremme rationel administration og til bekæmpelse af forsikringssvindel, har hensigten med anbefalingen været på den ene side at sikre, at personoplysninger har den fornødne kvalitet og er tilgængelige for den forsikrede, på den anden side at tage hensyn til forsikringsselskabernes berettigede interesse i at kunne drive forsvarlig forsikringsvirksomhed, herunder også tilgodese selskabernes behov for i et vist omfang at behandle følsomme oplysninger.

    Anbefalingen indeholder således en del bestemmelser, der indebærer en videregående sikring af følsomme oplysninger, idet det som udgangspunkt bør være forbudt at behandle sådanne oplysninger, medmindre de anvendes til særligt specificerede forsikringsformål, til selskabernes egne markedsføringsformål eller til videregivelse til andre formål under nærmere angivne betingelser. Som et gennemgående princi p kræves der et udtrykkeligt samtykke for at kunne behandle følsomme oplysninger. Oplysningerne kan dog behandles uden samtykke under nærmere angivne betingelser.

    Anbefalingen opstiller i øvrigt principper om respekten for privatlivets fred, de overordnede betingelser for indsamling og behandling af personoplysninger, bl.a. krav om relevans og tilstrækkelighed, at oplysningerne i princippet bør indsamles hos personen selv, og at de skal være indsamlet til et lovligt formål, så som til brug for opfyldelse af en aftale. Herudover er der til beskyttelse af den registrerede angivet principper for information af d en pågældende, både i de tilfælde, hvor oplysningerne er indsamlet hos personen selv, eller hvis de er indsamlet andetsteds.

    Der stilles særlige betingelser til et samtykkes form og indhold, ligesom der er en særlig bestemmelse om den registreredes indsigtsret samt adgangen til at få foretaget rettelser eller sletning af urigtige oplysninger.

    Et særligt kapitel indeholder bestemmelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger den dataansvarlige skal træffe ved behandlingen af personoplysninger indsamlet til forsikringsformål.

     

    Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at der findes uafhængige institutioner, som fører tilsyn med gennemførelsen af reglerne.

    Udkastet til anbefaling og begrundelsen vil inden længe blive sendt til Europarådets Ministerkomite, der vil behandle disse. Komiteen er blevet opfordret til at vedtage udkastet til anbefaling og til at godkende, at begrundelsen offentliggøres.

  3. Indhold.
  4. Kommissionen henstiller til Rådet at beslutte, at medlemsstaterne på Det Europæiske Fællesskabs vegne enstemmigt stemmer for vedtagelsen af udkastet til anbefaling om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed, og for godkendelsen af, at begrundelsen offentliggøres.

  5. Subsidiaritetsprincippet.
  6. Forslaget ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

  7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
  8. Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    På baggrund af dette har forslaget ikke været sendt til høring.

  9. Tidligere forelæggelser.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Retsudvalg.