Rådsmøde udviklingsministre 30/5 02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 792)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (udviklingsministre) den 30. maj 2002.
Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Udenrigsudvalg.
UDENRIGSMINISTERIET S.FIN. j.nr. 400.E.2-0-0
Sydgruppen Den 3. juni 2002
Rådsmøde (udviklingsministre)
den 30. maj 2002.
1. Forberedelse af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.
Der opnåedes enighed om retningslinierne for EU’s deltagelse i forhandlingerne under det fjerde forberedende møde (Prep Com IV) på Bali med henblik på forberedelse af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Der var enighed om sammenhængen mellem de tre store konferencer i henholdsvis Doha (WTO), Monterrey (Finansiering af Udvikling) og Johannesburg (Bæredygtig udvikling). Resultaterne herfra skull irke til at opfylde FN’s årtusindemål for udviklingsindsatsen. Der var endvidere enighed om nødvendigheden af at sikre, at EU skulle være synlig både under forhandlingerne på Bali og i Johannesburg. Der var erkendelse af, at der blev stillet store forventninger til EU’s indsats forud for og under Verdenstopmødet. Der blev opnået enighed om fastlæggelse af prioritetsområder for EU’s indsatser, herunder indenfor sektorerne vand, samt om at sluterklæringen fra Verdenstopmødet burde være målrettet og fyndig.
2. Demokrati og god regeringsførelse.
Rådet havde en drøftelse om mulighederne for at fremme demokrati og god regeringsførelse i udviklingslande. Det blev bl.a. fremhævet, at korruption var en betydelig hindring for udvikling og at medlemslandene måtte medvirke til at forhindre, at deres egne virksomheder udnyttede korruptionsmulighederne samt at mange udviklingslande havde behov for en langsigtet indsats med henblik på institutionsopbygning. Den vestli ge verdens retsstatsprincipper bød på sikkerhed. Det var et af de elementer, der var attraktivt for migranter fra udviklingslandene. Udvikling af demokrati og god regeringsførelse i udviklingslandene ville kunne medvirke til at fjerne en væsentlig årsag til migration. Rådet støttede, at Kommissionen arbejdede videre med dette område som en prioritet.
3. Iværksættelse af Fællesskabets udviklingspolitik.
Kommissionen orienterede om bistandsbudgettet for 2002 og om fællesskabsbistandens stigende betydning for fattigdomsbekæmpelse. Det blev understreget, at det var tidskrævende at gennemføre reformer af bistandspolitikken. Decentraliseringen var en stor ændring i Kommissionens arbejdsform. Fælles finansiering af sektorprogrammer var et effektivt instrument til udbygning af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemslan dene.
4. Vedtagelse af konklusioner/resolutioner om:
a. Informations- og kommunikationsteknologier i udviklingsbistanden.
Punktet blev vedtaget uden debat.
b. Sundhed og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande.
Punktet blev vedtaget uden debat.
c. Uddannelse og fattigdomsbekæmpelse.
Punktet blev vedtaget uden debat.
d. Forvaltning af vandressourcer.
Punktet blev vedtaget uden debat.
Punktet blev vedtaget uden debat.
f. Verdensfødevaretopmødet - fem år senere.
Punktet blev vedtaget uden debat.
Punktet blev taget af dagsordenen.
Punktet blev taget af dagsordenen.
c. Forlængelse af konventionen om fødevarehjælp.
Punktet blev taget af dagsordenen.
6. Vedtagelse af ny fælles holdning om Nigeria.
Punktet blev taget af dagsordenen og vedtaget uden drøftelse på mødet i Rådet (landbrugsministre) den 27. maj 2002.
Fra dansk side blev ønsket om at drøfte afbinding under det danske formandskab begrundet. Der henvistes til, at afbinding var et vigtigt spørgsmål, men også en teknisk kompliceret sag med vide bistandspolitiske implikationer. Der var behov for at drøfte spørgsmålet grundigt igennem, så der kunne opnås enighed om, hvordan afbinding af EU landenes bilaterale bistand bedst kunne gennemf&osl ash;res. Det var afgørende, at der blev tale om en reel afbinding af bistanden og formålet måtte være, at udviklingslandene blev stillet bedre. I en situation hvor alt for få EU medlemslande opfyldte FN’s 0,7% målsætning var det afgørende, at ændringer i reglerne resulterede i en rimelig byrdefordeling.