Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde telekommunikationsministre 17.-18/6 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 789)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

6. juni 2002

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport- og telekommunikationsministre – telekommunikationsdelen) den 17.-18. juni 2002 – vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Teledelen

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatter:

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA)
    - Forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltning med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (IDA).

- KOM(2001) 507 endelig

- Politisk enighed s. 3

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af bilag 1 til beslutning nr. 1336/97/EF om et sæt retningslinier for transeuropæiske telenet

- KOM(2001) 742

- Vedtagelse / Politisk enighed s. 7

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net

- KOM(2002) 152

- Generel orientering s. 10

4. Rådets konklusioner vedrørende overgangen til den nye internetprotokol, IPv6

- Vedtagelse s. 13

5. eEurope handlingsplan 2005

- Orienterende drøftelse s. 16

6. International forvaltning af Internettet og omorganisering af ICANN

- Information ved Kommissionen / orienterende drøftelse s. 19

7. (Eventuelt) Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlige informationer

- Præsentation ved Kommissionen s. 23

8. Meddelelse fra Kommissionen vedrørende barrierer for udrulning af tredje generations mobilkommunikation (3G)

- Præsentation ved Kommissionen s. 26

  1. Opfølgning på konklusionerne fra Barcelona om en analyse af åbne platforme for digitalt tv og 3. generations mobilkommunikation samt en analyse af de nationale identifikations- og autentifikationssystemer

    2. - Information ved Kommissionen s. 27

  2. Udkast til Kommissionens direktiv om konkurrence på markederne for elektronisk kommunikationstjenester

    3. - Information ved Kommissionen s. 28

  3. Status for samtlige forslag i "telepakken"

    4. - Information ved Kommissionen s. 30

  4. Diverse
  1. Status for processen med privatisering af Eutelsat

- Information ved Kommissionen s. 33

  1. A-punkt

Sjette Rammeprogrammer for forskning (EF og EURATOM) 2002-2006

  1. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002-2006

    2. - KOM(2001) 500 endelig og KOM(2001) 822 endelig

    - Vedtagelse af fælles holdning s. 35

  2. Ændret forslag til Rådets forordning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter gældende under gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram 2002-2006

- KOM(2001) 725 endelig og KOM(2001) 823 endelig

- Vedtagelse af fælles holdning s. 38

 

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Kommissionens meddelelse om evaluering af IDA II samt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA)

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltning med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (IDA).
- KOM(2001) 507 endelig

Resumé: IDA programmet har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og Fællesskabets institutioner.

De foreliggende forslag indeholder ændringer til det eksisterende program, således at der bl.a. åbnes mulighed for, at ikke EU-medlemsstater kan deltage i programmet, at der skabes finansielt grundlag for en fortsættelse af programmet, samt at anvendelsesområdet for programmet udvides, bl.a. til at omfatte e-government og aktiviteter under eEurope handlingsplanen..

Baggrund og indhold

Kommissionen godkendte den 14. september 2001 meddelelsen om IDA II-programmet. Meddelelsen indeholder dels en evaluering af de seneste års udvikling af IDA II programmet og dels forslag til ændringer i det syv-årige IDA II program, der blev besluttet i 1999.

Forslagene er baseret på Traktatens artikel 156 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

IDA programmet (Interchange of Data between Administrations) har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og med - samt imellem - Fællesskabets institutioner.

Det overordnede mål er at gennemføre aktiviteter, der kan sikre effektiv administration og effektivt administrativt samarbejde omkring realiseringen og den videre udbygning af det indre marked. Dette er udmøntet dels i en række sektorspecifikke projekter og dels gennem en række fælles projekter, der har haft til formål at etablere fælles tjenester, som sektorprojekterne kan drage nytte af.

IDA programmet gennemføres af Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik, der har det overordnede budgetansvar og har ansvar for de fælles projekter. Sektorprojekterne gennemføres af Kommissionens relevante tjenestegrene i samarbejde med repræsentanter for de tilsvarende myndigheder i medlemslandene. Der gennemføres bl.a. projekter indenfor sundhedsområdet, landbrugs- og fiskeriområdet, det sociale område, miljøområd et, statistikområdet og arbejdsmarkedsområdet.

IDA II programmet er baseret på to retsakter:

  • Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA)
  • Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltning med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (IDA)

Det fremlagte forslag indholder ændringer til begge retsakter. Ændringerne er begrundet i følgende tre forhold:

  1. At skabe grundlag for at IDA programmet kan udvides til også at kunne omfatte Malta, Tyrkiet, ansøgerlandene samt andre ikke EU-medlemslande. Anvendelse af de fælles IDA faciliteter skal finansieres af landene selv og kræver en række betingelser opfyldt. Endvidere ønskes udvalgsproceduren tilpasset til den nuværende praksis for komiteer.
  2. Der skabes formelt grundlag for finansiering for perioden 2002 - 2004. Den samlede budgetramme i perioden 2002-2004 angives til 74,0 millioner Euro, idet de årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Tilsvarende var budgetrammen for IDA-II i perioden 1998-2000 angivet til 71,6 millioner Euro.
  3. Det ønskes, at IDA II programmet også kan omfatte nye initiativer, som bl.a. udspringer af eEurope handlingsplanen, samt etablering af tjenester til at understøtte samarbejde på det juridiske område samt samarbejde på uddannelses- og kulturområdet.

Kommissionen er ansvarlig for programmet, og TAC komiteen (Telematics between Administrations Committee) med repræsentanter fra alle medlemslande samarbejder med Kommissionen om programmets gennemførelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling varetager den danske repræsentation i TAC. Dette sker i samarbejde med en dansk baggrundsgruppe med repræsentanter for de ministerier, der deltager i sektorprojekter.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har udarbejdet en indstilling til 1. udtalelse om ændringsforslagene den 23. maj 2002. I indstillingen udtrykkes der støtte til ændringsforslagene.

Samtidig angives en række forslag til ændringer til Kommissionens oplæg, der stort set svarer til Rådets forslag til ændringer.

Disse forslag til ændringer omfatter dels en præcisering af teksten, dels krav til processen omkring planlægning og gennemførelse af sektorprojekter og dels en hensigt om at skabe større åbenhed om aktiviteter indenfor fællesskabet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det vurderes, at ændringerne er i overensstemmelse med princippet om nærheds- og proportionalitet, idet effektiviseringen af informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes administrationer og med Fællesskabets institutioner ikke i fuldt omfang kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Dansk høring

Ministeriet udsendte den 31. oktober 2001 meddelelsen i bred høring.

Der indkom høringssvar fra LO, Dansk Internet Forum (DIFO), Danske Dagblades Forening, HK, Butler Networks A/S, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Realkreditrådet, Advokatrådet og Det centrale Handicapråd.

Der var ingen bemærkninger fra Dansk Internet Forum (DIFO), Danske Dagblades Forening, HK, Butler Networks A/S, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Realkreditrådet, Advokatrådet og Det centrale Handicapråd.

Der var følgende bemærkning:

LO finder det generelt vigtigt, at aktionen indenfor IDA-programmet gavner borgeren, brugerne, men også erhvervslivet i Europa.

LO kan støtte, at IDA-programmet (Interchange of Data between Administrations) får tilvejebragt retsgrundlaget, så der kan ske en evaluering af projekterne under IDA.

LO kan samtidig støtte, at IDA-programmet udvides til også at omfatte kommende medlemslande af EU samt andre lande.

LO kan støtte, at IDA-programmet også kan omfatte nye aktiviteter i relation til handlingsplanen for eEurope.

LO er også tilfreds med, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling er repræsenteret i komiteen (Telematics between Administrations Commitee). Endelig er det vigtigt for LO, at det foreslåede katalog over allerede opnåede fælles tjenester udarbejdes hurtigst muligt.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken selve meddelelsen eller de to forslag til ændring af hhv. beslutning nr. 1719/1999/EF og afgørelse nr. 1720/1999/EF har lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser, idet den samlede bevilling på 74 millioner Euro forudsættes afholdt inden for rammerne af det eksisterende EU-budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved samlenotat af 3. oktober forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15. og 16. oktober 2001 og ved notat til udvalgets møde den 22. marts 2002 forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 25.og 26. marts 2002.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af bilag 1 til beslutning nr. 1336/97/EF om et sæt retningslinier for transeuropæiske telenet

  • KOM(2001) 742
  • Politisk enighed

Resumé: Ifølge beslutning nr. 1336/97/EF skal Kommissionen i lyset af den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer fremlægge et forslag til revision af beslutningens bilag 1, som fastlægger projekter af fælles interesse. Forslaget indebærer, at bilag 1 erstattes af et revideret bilag 1 til den aktuelle beslutning.

Baggrund og indhold

Forslaget om ændring af bilag 1 til beslutning nr. 1336/97/EF om et sæt retningslinier for transeuropæiske telenet blev godkendt af Kommissionen den 14. december 2001.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 156 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

TEN-Telecom startede i 1993 og er et fællesskabsprogram, der støtter transeuropæiske telenet og –tjenester. Der er etableret tilsvarende programmer inden for områderne transport og energi, og for de 3 områder (transport, tele og energi) gælder der fælles finansielle regler med vilkår og procedurer for tildeling af støtte fra Fællesskabet.

I 1997 blev den nuværende beslutning om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet vedtaget. Heraf fremgår, at Kommissionen hvert 3. år forelægger en beretning om gennemførelse af beslutningen samt foreslår passende forslag til revision af bilag 1.

Programmet lægger særligt vægt på målsætningen om et informationssamfund for alle ved at fremskynde indførelsen af offentlige tjenester for borgerne, især på områder, hvor Europa har et konkurrenceforspring. I overensstemmelse med retningslinjerne for programmet vil TEN-Telecom tilskynde til flere projekter vedrørende administration på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan med henblik på at tilv ejebringe tjenester af stor værdi for samfundet. Der vil blive ydet støtte til innovative systemer og tjenester, der bidrager til en mere effektiv offentlig administration på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder omstrukturering af de administrative processer med det formål at lette interoperabiliteten på europæisk plan.

Programmet vil få en klarere profil derved, at antallet af områder, der støttes, reduceres fra 18 til 7, og der indføres en målrettet informationsstrategi. Sidstnævnte indbærer, at programmet får et nyt kaldenavn, ‘e-TEN’, der i højere grad leder tanken hen på applikationer og tjenester og nedtoner tele-infrastrukturaspektet.

Det understreges i bilaget, at TEN-Telecom skal være markedsorienteret, og således tilskynde til indsendelse af forslag om implementering af innovative tjenester i offentlighedens interesse.

På Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002 forventes forslaget endeligt vedtaget.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om ændringsforslagene den 14. maj 2002 indeholdende en række mindre ændringsforslag. Parlamentets ændringsforslag svarer stort set til Rådets forslag til ændringsforslag, men sigter mod at præcisere bl.a.

  • hensynet til handicappede brugere
  • virkemåden for telenetværk og -services inden for sundhedsområdet
  • vilkårene for tiltag til fremme af passende miljø til gennemførelse af projekterne

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det vurderes, at ændringerne er i overensstemmelse med princippet om nærheds- og proportionalitet, da projekterne er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Forslaget til beslutning om ændring af bilag 1 til beslutning nr. 1336/97/EF har været drøftet i EU Specialudvalget (IT og Telekommunikation) forud for Rådsmødet 25.-26. marts 2002.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til ændring af bilag 1 til beslutning nr. 1336/97/EF har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på Rådsmødet (Transport og Telekommunikation) den 25.-26. marts 2002.

 

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net

  • KOM(2002) 152
  • Generel orientering

Resumé: Forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 276/1999/EF, har til formål at forlænge den eksisterende handlingsplan med to år. Handlingsplanens forlængelse bygger videre på første fases resultater, samtidig med at de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkningen af ny teknologi foretages. Programmet har 3 aktionslinier – hotlines, filtrering og oplysning.

Baggrund og indhold

Siden midten af 90’erne har der været en lang række initiativer i EU vedrørende ulovligt og skadeligt materiale på internettet. Den 17. februar 1997 vedtog Rådet en resolution, hvor medlemsstaterne påtager sig at fremme selvregulerende systemer for Internetindustrien, at tilskynde til, at der stilles filter- og klassificeringssystemer til rådighed for brugerne og at deltage i internationalt arbejde om emnet. Europa-Parl t har i en resolution af 24. april 1997 opfordret medlemslandene til at opstille visse fælles minimumsstandarder i deres straffelov, at styrke det fælles administrative samarbejde, at fastlægge bestemmelser for selvregulering og fastlægge fælles regler for ansvaret for indhold på Internet. Endelig vedtog Rådet den 25. januar 1999 beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net.

Beslutning nr. 276/1999/EF blev vedtaget for en periode på fire år, og udløber pr. 31. december 2002.

Kommissionen godkendte den 23. marts 2002 en meddelelse om mere sikkert internet og fremlagde forslag til beslutning om en ændring af beslutning nr. 276/1999/EF, hvis formål er en forlængelse af handlingsplanen med to år. Handlingsplanens forlængelse bygger videre på første fases resultater, samtidig med at der sker de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkninger af ny teknologi.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Programmets hovedformål er støtte af konkrete initiativer på eu-plan, men programmet skal også indirekte bidrage til en bedre regulering på området.

Programmet vil fremover fortsat være koncentreret om tre aktionslinier:

  1. at skabe sikrere rammer (etablering af et europæisk net af hotlines og tilskyndelse til selvregulering og udarbejdelse af adfærdskodeks)
  2. at udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer
  3. at tilskynde til oplysningsaktiviteter

Programmet vil fremover lægge vægt på følgende elementer:

  1. at understøtte behovet for samarbejde og erfaringsudveksling over grænser bl.a. gennem at promovere en række seminarer og workshops.
  2. at stimulere sammenhængen mellem de etablerede hotlines og oplysningsaktiviteter
  3. at sikre, at de finansielle midler målrettes mod færre og større projekter
  4. at maksimere den europæiske dimension i støttede projekter
  5. at integrere kandidatlandenes deltagelse

Der skabes formelt grundlag for finansiering for perioden 2003 - 2004. Den samlede budgetramme i perioden 2003 - 2004 angives til 13,3 mio. Euro. Tilsvarende var budgetrammen for handlingsplanens første fase 1999 - 2002 angivet til 25 mio. Euro.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet en mere sikker anvendelse af internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net ikke i fuldt omfang kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Europa Parlamentets udtalelse

Europa Parlamentet har ikke afgivet udtalelse til Kommissionens meddelelse.

Dansk høring

Kommissionens meddelelse og forslag til beslutning vil ikke blive sendt i bred høring, men blev drøftet i EU Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 4. juni 2002.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken meddelelsen eller beslutningen har lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Rådets konklusioner om overgangen til den nye internetprotokol IPv6

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resume: Kommissionen offentliggjorde den 21. februar 2002 meddelelsen "internettets næste generation - vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6".Der fokuseres på, at der i løbet af 2005 kan opstå mangel på IPv4 adresser, hvorfor både EU-medlemsstater og erhvervsliv opfordres til at støtte implementeringen af IPv6. På den baggrund fremkommer formandskabet med et udkast til rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 21. februar 2002 meddelelsen "internettets næste generation - vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6" og præsenterede meddelelsen ved et møde i Rådsarbejdsgrupppen - Informationssamfundets tjenester den 4. marts 2002.

EU’s vision om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi inden 2010 kan kun realiseres, hvis Unionen også spiller en ledende rolle i opgraderingen af Internettets muligheder. Det er i den forbindelse afgørende at fastholde og bygge videre på det teknologiske førerskab inden for trådløs- og mobil kommunikation og sørge for en effektiv overgang til Internettes næste generation på basis af d internetprotokol IPv6.

Den nuværende internetprotokol, IPv4, har været brugt i over tyve år, og der er betydelig risiko for, at der bliver knaphed på Ipv4-adresser på verdensplan i 2005.

Rådskonklusionerne består indholdsmæssigt af tre substantielle afsnit. Et afsnit med opfordringer til en række handlinger i medlemsstaterne og et andet afsnit med opfordringer til handling fra Kommissionens side og endeligt et tredje afsnit med invitation til handling fra den private sektor.

Afsnittet med opfordring til handling i medlemsstaterne indeholder følgende elementer:

- Opmærksomhedsskabende tiltag

- Støtte integration af forskningsnet med europæiske net ved overgang til IPv6

- Overvågning af udviklingen omkring IPv6

Afsnittet med opfordring til handling i Kommissionens regi indeholder følgende elementer:

- Fremme af samarbejdet med de internationale standardiseringsorganer

- Udarbejde rapport om europæiske IPv6 udviklingsmuligheder

- Fremme samarbejde og initiativer internationalt.

Derudover opfordres Kommissionen til at:

- vurdere de sociale påvirkninger for samfundet, for borgere og for virksomheder ved overgang til IPv6

- undersøge sikkerhedsforhold knyttet til IPv6.

Det tredje afsnit med invitation til handling fra den private sektor indeholder følgende elementer:

- Definere guidelines for integration af IPv6 i den eksisterende infrastruktur

- Aktivt engagement i træning og uddannelse om IPv6

- Give Kommissionen information om behov for IP adresser og status for IPv4.

Nærhed og proportionalitet

Formandskabets udkast til rådskonklusioner vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Europa Parlamentets udtalelse

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til Rådets konklusioner.

Dansk høring

Formandskabets udkast til rådskonklusioner er ikke sendt i høring, men blev drøftet i EU Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 4. juni 2002.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Informationssamfundet: Handlingsplanen eEurope2005.

- Orienterende debat.

Resumé: Det Europæiske Rådsmøde i Feira i 2000 godkendte handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle". Handlingsplanen udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet. Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. – 16. marts 2002 tilkendegav støtte til, at der udarbejdes en opfølgning på handlingsplanen, som skal løbe til 2005. Den nye handlingspl 5 forventes drøftet på Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002.

Baggrund og indhold

På Det Europæiske Rådsmøde i Feira 19.–20. juni 2000 tilsluttede stats- og regeringscheferne sig handlingsplanen "eEurope 2002 – et informationssamfund for alle" og henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af planen.

Handlingsplanen udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet, herunder identifikation af områder, hvor det er nødvendigt at vedtage EU-lovgivning, og hvor udviklingen af infrastruktur og tjenester skal styrkes. Initiativets formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle europæerne "på internettet" og sikre, at EU bevarer en global ko nceevne og dermed kan høste fordelene af informationssamfundets udvikling.

Handlingsplanen er alene politisk forpligtende og indeholder ingen selvstændig finansiel ramme. Alle initiativer i handlingsplanen skal realiseres inden udgangen af 2002.

Handlingsplanen er inddelt i tre centrale mål:

  1. Billigere, hurtigere og sikrere Internet
  2. Investering i mennesker og kvalifikationer
  3. Stimulering af brugen af Internet

På Det Europæiske Rådsmøde i Barcelona den 15. – 16. marts 2002 tilkendegav stats- og regeringscheferne støtte til, at der udarbejdes en opfølgning på handlingsplanen, som skal løbe til 2005. Kommissionen har den 28. maj 2002 godkendt et udkast til opfølgning, og denne handlingsplan skal godkendes på Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002.

Forslaget til handlingsplanen eEurope 2005 har som sit overordnede formål at fremme sikre tjenester, applikationer og indhold baseret på en bredbåndsinfrastruktur.

eEurope 2005 er inddelt i to grupper af tiltag, som gensidigt understøtter hinanden. På den ene side sigter handlingsplanen på at stimulere tjenester, applikationer og indhold både i relation til offentlige tjenester og e-business. På den anden side adresserer handlingsplanen den underliggende bredbåndsinfrastruktur og sikkerhedsspørgsmål.

Handlingsplanen er inddelt i fire centrale mål.

  1. udvikling af moderne offentlige online tjenester
  • digital forvaltning
  • e-læring tjenester
  • e-sundhed tjenester
  1. udvikling af et dynamisk e-business miljø
  2. udbredt anvendelse af bredbåndsadgang til konkurrencedygtige priser
  3. en sikker informationsinfrastruktur

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa Parlamentet har ikke forholdt sig til handlingsplanen eEurope 2005.

Nærhed og proportionalitet

eEurope er en del af Lissabon-processen og er baseret på den "åbne koordinationsmetode", hvor der fastsættes politisk forpligtende mål med specifikke tidsfrister. Der opstilles kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks for målopfyldelsen og etableres "best practice". Forslaget til handlingsplanen eEurope 2005 er i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende eEurope-initiativet.

Dansk høring

Handlingsplanen eEurope 2005 har ikke været sendt i høring.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen eEurope 2005 vurderes i sig selv ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Spørgsmålet om en eventuel forlængelse af eller opfølgning på eEurope-handlingsplanen har været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 25.-26 marts 2002.

Forslaget til den ny handlingsplan eEurope 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Internet administration

- Information ved Kommissionen

- Orienterende drøftelse

Resumé: ICANN’s præsident M. Stuart Lynn har i rapporten: "President’s Report: ICANN – The Case for Reform – 24 Februar 2002" fremlagt et forslag til ny struktur for ICANN. Formålet med forslaget er, iflg. M. Stuart Lynn at revidere ICANN’s overordnede formål (mission) og gøre organisationen mere effektiv gennem en kombinationsmodel, der omfatter både den private og den offentlige sektor, og som understøttes af ring;de fra den private og offentlige sektor.

Forslaget til ny struktur indeholder bl.a. forslag om en ændring af sammensætningen i bestyrelsen, oprettelse af tre policy-råd, ny form for finansiering af ICANN’s aktiviteter, oprettelse af en ombudsmand og de årlige møder i ICANN foreslås reduceret til to.

Baggrund

Udgangspunktet for den nuværende organisering af ICANN, som blev etableret for tre år siden, har været at opbygge en privat international organisation, etableret i USA, der på non profit basis kunne varetage domæneadministrationen. Denne model har – ifølge ICANN’s formand – imidlertid vist sig at indeholde nogle grundlæggende svagheder, som bl.a. betyder, at ICANN i dag er underfinansieret og har for meget fokus på pr

Formandens forslag, som blev offentliggjort den 24. februar 2002, er blevet forelagt GAC (Government Advisory Committee), som er det globale rådgivende udvalg med repræsentanter for regeringerne. Formålet med forslaget er, iflg. M. Stuart Lynn, at revidere ICANN’s overordnede formål (mission) og gøre organisationen mere effektiv gennem en kombinationsmodel, der omfatter både den private og den offentlige sektor, og som understøttes af e bred finansiering både fra den private og den offentlige sektor.

GAC vil behandle forslaget og forventes at komme med en indstilling til ICANN i løbet af sommeren 2002. Drøftelserne i GAC har taget udgangspunkt i en række spørgsmål, som GAC har opstillet, og som bl.a. omfatter følgende:

  • Fastlæggelse af ICANN’s mission (overordnede målsætning).
  • Diskussion af forslag i relation til ny finansiering af ICANN.
  • Drøftelse af muligheden for at regeringerne kan få kompetence til at gribe ind overfor ICANN, hvis målene ikke opfyldes.

Diskussionen mellem regeringerne er påbegyndt i foråret 2002 og forventes at ville fortsætte hen over sommeren/efteråret 2002. Tidsplanen ser ud som følger:

3-4. juni 2002: Australien.

24-26. juni 2002: Rumænien.

27-31. oktober 2002: Kina.

Parallelt med ovennævnte tidsplan vil der formentlig foregå drøftelser i den uformelle arbejdsgruppe (IIG) i Bruxelles.

Det spanske formandskab har sat spørgsmålet på dagsorden ved møder i rådsarbejdsgruppen (informationssamfundets tjenester) samt ved Rådsmødet (telekommunikation) den 17.-18. juni 2002 med henblik på information ved Kommissionen samt en orienterende drøftelse.

Indhold

Præsidentens forslag til ny struktur i ICANN omfatter følgende hovedpunkter:

  • Ny bestyrelse bestående af 15 personer. Herudover vil formanden for GAC rådgive bestyrelsen dog uden stemmeret.
  • Der vil blive oprettet tre policy råd - 1) Address and Numbering Policy Council, 2) Generic TLD Names Policy Council, 3) Geographic TLD Names Policy Council, samt to rådgivende kommitér – 1) GAC (Govermental Advisory Committee), 2) Technical Advisory Committee (RIRs, root name servere m.fl.).
  • Herudover udpeger bestyrelsen en "Security Committee" samt en "Root Name Server Operations Committee".
  • Der foreslås en række fora, hvor diverse spørgsmål kan drøftes.
  • Ny form for finansiering af ICANN: Hovedformålet er at udvide indtægtskilderne, således at alle aktører i ICANN (incl. regeringerne) skal betale til ICANN. Der foreslås, at finansiering f.eks. formaliseres i egentlige aftaler, hvor aktørerne betaler et årligt beløb til ICANN. Herudover foreslås det, at der skal være mulighed for frivillige indbetalinger.
  • For at opnå transparens og smidig processtyring, forslås det, at udpege en ombudsmand, samt en "manager of Public Participation". Der vil være en pligt for bestyrelsen til at lade aktører i ICANN kommentere på forslag til beslutninger af politisk karakter inden bestyrelsen træffer endelig beslutning. Referater fra møderne i bestyrelsen- samt styregrupperne i de rådgivende organer skal distribueres hu rtigt efter møderne.
  • I øvrigt forslås det at de årlige ICANN-møder reduceres til to gange årligt. Evt. suppleret af regionale ICANN-møder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i spørgsmålet om en omstrukturering af ICANN.

Nærhed og proportionalitet

ICANN er en privat international organisation, og de enkelte medlemsstater deltager på individuel basis i den rådgivende komite (GAC), og der er ikke fællesskabskompetence på området. En drøftelse af spørgsmålet om omstrukturering af ICANN i Rådet er i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berører en omstrukturering af ICANN, idet der er tale om en privat international organisation.

Dansk høring

Spørgsmålet om omstrukturering af ICANN har ikke været sendt i høring.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelse af omstrukturering af ICANN på Rådsmødet den 17.-18. juni 2002 skønnes ikke at få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelser

Spørgsmålet har tidligere været forelagt Europaudvalget forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 25.-26. marts 2002.

 

Ad dagsordenens punkt 7

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Forslag til Rådets og Europa Parlamentets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlige information

- Præsentation ved Kommissionen

Resumé: Kommissionen forventes den 6. juni 2002 at godkende et direktivforslag, hvis formål forventes at være at forbedre de retlige vilkår for kommercielt udnyttelse af information i den offentlige sektor. Der forventes at blive tale om et minimumsharmoniseringsforslag. Forslaget vil sigte mod at sikre muligheden for kommerciel udnyttelse af den omfattende og potentielt meget værdifulde information, som er i den offentlige sektor, og som kan danne grundl ag for mange og nye værdiforøgende tjenester til gavn for samfundet.

Baggrund og indhold

Kommissionens fremkom den 20. januar 1999 med en grønbog om information i den offentlige sektor KOM(1998) 585, som blev fulgt op af Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2001 eEurope 2002: Et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information KOM(2001) 267, som havde til formål at fremlægge en række forslag til en forbedret kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor.

I forlængelse af de ovennævnte initiativer forventes Kommissionen at godkende et direktivforslag den 6. juni 2002, hvis formål forventes at være at forbedre de retlige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. Der forventes at blive tale om et minimumsharmoniseringsforslag.

Der er i den offentlige sektor en omfattende og potentielt meget værdifuld information, som kan danne grundlag for mange og nye værdiforøgende tjenester til gavn for samfundet.

Det forventes, at direktivforslaget vil indeholde:

  • Generelle bestemmelser herunder formål, definitioner, anvendelsesområde og generelle principper.
  • Betingelser for genanvendelse, herunder krav, frister, prisfastsættelsesprincipper og gennemsigtighed og ikke-diskriminerende vilkår
  • Konkurrenceforhold, herunder forbud mod konkurrenceforvridende foranstaltninger og
  • Bestemmelser for ikrafttræden og implementering.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at forslaget vil være i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet, da der vil være behov for fælleseuropæiske tiltag for at sikre grænseoverskridende udnyttelsen af offentlig sektor information for private virksomheder med henblik på værdiforøgende tjenester og produkter, samt sikring mod konkurrenceforvridning på det europæiske marked og endvidere sikring af, at grundlaget f or genanvendelse af offentlige information sker i samme tempo i fællesskabet, så der ikke sker en fragmentering i medlemsstaterne. Disse mål kan ikke ske i fuldt omfang, såfremt de gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke modtaget forslaget.

Dansk høring

Der har ikke været gennemført dansk høring i sagen.

Gældende dansk ret

Kommerciel udnyttelse af offentlig sektor information er ikke underkastet selvstændig regulering. En række regler, herunder f.eks offentlighedsloven, fastsætter rammer for videregivelse og videresalg af informationer, der beror hos offentlige myndigheder.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en implementeringslovgivning, og det vil potentielt kunne få statsfinansielle konsekvenser i den udstrækning, at forslaget begrænser offentlige institutioners mulighed for frit at prisfastsætte adgangen til kommerciel genanvendelse af information.

Tidligere forelæggelser

Direktivforslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 8

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Meddelelse fra Kommissionen vedrørende barrierer for udrulning af tredje generations mobilkommunikation (3G)

- Præsentation ved Kommissionen

Baggrund og indhold

Af konklusionerne fra det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 fremgår det, at digitalt tv og tredjegenerations mobilkommunikation (3G) kommer til at spille en central rolle, hvis man vil sikre bred adgang til interaktive tjenester.

Det Europæiske Råd opfordrede på den baggrund Kommissionen til på Det Europæiske Råds møde i Sevilla at fremlægge en samlet analyse af de sidste hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af bl.a. 3G-mobilkommunikation.

Den kommende meddelelse fra Kommissionen forventes at ville indeholde følgende hovedpunkter:

  • Komparativ analyse af forholdene vedrørende 3G i de enkelte medlemsstater.
  • Vurdering af den fremtidige påvirkning af det europæiske marked og dets konkurrenceforhold ved introduktion af 3G.
  • Formulering af nogle politiske anbefalinger i lyset af meddelelsens konklusioner.

Ad dagsordenens punkt 9

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Opfølgning på konklusionerne fra Barcelona om en analyse af åbne platforme for digitalt tv og 3. generations mobilkommunikation samt en analyse af de nationale identifikations- og autentifikationssystemer

- Information ved Kommissionen

Baggrund og indhold

Af konklusionerne fra det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 fremgår det, at digitalt tv og tredjegenerations mobilkommunikation (3G) kommer til at spille en central rolle, hvis man vil sikre bred adgang til interaktive tjenester.

Det Europæiske Råd opfordrede på den baggrund Kommissionen til på Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. og 22. juni at fremlægge en samlet analyse af de sidste hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation, for fuld udbredelse af 3G-mobilkommunikation samt for udvikling af e-handel og digital forvaltning samt en a nalyse af den rolle, de nationale elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i denne forbindelse.

Indholdet af den kommende analyse er endnu ikke kendt.

Ad dagsordenens punkt 10

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Udkast til Kommissionens direktiv om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationstjenester

- Information ved Kommissionen

Resumé: Kommissionens direktivforslag konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én enkelt tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence på EU’s telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har ved udstedelse af direktivet 90/388/EF den 28. juni 1990 påbegyndt en liberalisering af teletjenester og telefonitjenester i EU. Direktivet er siden ændret 5 gange, hjemlen hertil er Traktatens artikel 86, stk. 3.

Udkast til Kommissionens direktiv forventes vedtaget af Kommissionen den første uge i juni 2002.

Direktivforslaget konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én efter Kommissionens opfattelse enkel og klar tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence på EU’s telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.

Direktivforslaget indeholder ikke nye substantielle bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne. Sprogbrugen i nogle af bestemmelserne er imidlertid præciseret med henblik på at lette deres parallelle anvendelse i Rådets harmoniseringsdirektiver.

Dansk høring

Udkast til Kommissionens direktiv vil blive forelagt EU Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 4. juni 2002, men derudover ikke blive sendt i høring. Udkastet har været forelagt EF Specialudvalget for IT og Telekommunikation, der ikke havde bemærkninger til forslaget, den 6. december 2000.

Udkast til Kommissionens direktiv var optrykt i EF Tidende den 27. marts 2001, hvilket er Kommissionens officielle høring af medlemsstaterne. Danmark havde ingen bemærkninger til udkastet og har ikke afgivet høringssvar.

Gældende lovgivning

Gældende dansk ret vil være omfattet af L418 Lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkast til Kommissionens direktiv vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelse af direktivet vil kræve en teknisk tilpasning af den danske lovgivning.

Tidligere forelæggelser

Sagen var omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 og har været nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 3. oktober 2000. Endvidere var sagen omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 7. december 2000 med henblik på orientering i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 forud for Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000.

 

Ad dagsordenens punkt 11

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Status for forslagene i "telepakken"

- Information ved Kommissionen

Resumé: "Telepakken" består af fem direktiver og en beslutning, som skal erstatte den gældende EU-regulering af teleområdet. Hele "telepakken" på nær direktivforslaget om databeskyttelse blev vedtaget endeligt den 7. marts 2002. Direktivforslaget om databeskyttelse forventes vedtaget endeligt i løbet af juni/juli 2002.

Baggrund og indhold

Forslagene til retsakter i telepakken blev godkendt af Kommissionen den 12. juli 2000. Retsakterne i "telepakken" er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelsen sker i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

"Telepakken" indeholder følgende direktiver:

Direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, som indeholder de fælles definitioner samt de generelle bestemmelser og overordnede politiske målsætninger, der gælder for hele området. De nye rammebestemmelser indeholder harmoniseringsmekanismer, der kan sikre sammenhængen i lovgivningstiltagene i hele EU. Et centralt element i forslaget er kravet om gennemførelse af markedsanalyser i medl terne. Disse skal danne baggrund for den konkrete anvendelse af EU-reglerne i medlemsstaterne.

Direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter giver de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination, regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber. De nationale tilsynsmyndigheder skal fremover løbende foretage markedsanalyser for at afgøre, om lovregler vedrørende de nævnte forpligtelser bør opretholdes, ændres eller ophæves. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver mere konkurrencepræget

Direktiv omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester begrænser medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser. Endvidere fastsætter forslaget de vilkår, der kan fastsættes i forskellige typer tilladelser og bestemmelser om procedurer for udstedelse af tilladelser samt om gebyrer og afgifter.

Direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder forslag til regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettighede forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse af faste kredsløb.

Beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab indeholder en koordinationsmekanisme med henblik på at sikre den nødvendige harmonisering samt en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politikker inden for områderne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling.

Forslaget til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor (databeskyttelse) erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at målsætningerne om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Direktiverne vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog, på nær direktivforslaget om databeskyttelse, sin 2. udtalelse om telepakken den 12. december 2001. Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om databeskyttelsesdirektivet den 13. november 2001 og forventes at vedtage 2. udtalelse den 30. maj 2002.

Høring

"Telepakken" blev sendt i bred høring den 17. juli 2000. Der henvises til samlenotater af 21. marts 2001, fremsendt den 22. marts 2001 samt samlenotat af 12. juni 2001, fremsendt den 15. juni 2001.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Telepakken har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelse af Telepakken i dansk ret vil kræve en ændring af den danske teleregulering.

Tidligere forelæggelser

Rammedirektivet har været forelagt Europaudvalget den 15. december 2000 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000. Notatet blev fremsendt den 8. december 2000.

Samtrafikdirektivet og Tilladelsesdirektivet har været forelagt Europaudvalget den 30. marts 2001 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001. Notat blev fremsendt 22. marts 2001.

Forsyningspligtdirektivet, Frekvensbeslutningen og direktivforslaget om databeskyttelse har været forelagt Europaudvalget den 22. juni 2001 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 27.-28. juni 2001. Notat blev fremsendt 15. juni 2001.

 

Ad dagsordenens punkt 12

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Status for processen med privatiseringen af Eutelsat

- Information ved Kommissionen

Baggrund

Den mellemstatslige organisation EUTELSAT blev etableret i 1982 med de deltagende stater som parter til EUTELSAT konventionen. De enkelte stater udpegede hver én televirksomhed som Signatar, typisk det tidligere nationale teleselskab, til at deltage i investering og drift af satellitsystemet til den driftsaftale, der er knyttet til konventionen. Det var kun signatarerne, der kunne få indflydelse i EUTELSAT, og signatarerne havde i mange år monopol på adgang til EU TELSAT’s rumsegment. Dette monopol blev afskaffet i 1999.

Efter flere års forhandlinger om en liberalisering af adgang til rumsegmentet, blev der den 2. juli 2001 gennemført en privatisering af den kommercielle drift af organisationen. Forhandlingerne blev støttet af EU Kommissionen.

Den mellemstatslige organisation hedder fortsat EUTELSAT og består nu af en Assembly of Parties (AP) med deltagelse af i alt 48 medlemsstater, der normalt mødes hvert andet år. Derudover er der en rådgivende komite, som består af seks medlemsstater, samt et permanent sekretariat med to fastansatte medarbejdere. Organisationens opgave er alene at føre tilsyn med Eutelsat s.a.

Driften af satellitsystemet varetages nu af et aktieselskab, Eutelsat s.a., der er etableret i Paris under fransk lovgivning. Signatarbegrebet er ophævet, og signatarerne er nu aktionærer. Deres investeringsandele i EUTELSAT er ombyttet med aktier i Eutelsat s.a., og der blev af forskellige årsager lagt begrænsninger på handel med disse aktier i en overgangsperiode frem til en børsintroduktion (IPO). Det var en af EU Kommissionens forudsætninger for en godkendelse af Eutelsat s.a., at en børsintroduktion bliver gennemført inden for et par år efter privatiseringen (forudsat markedssituationen ikke er ugunstig).

Eutelsat s.a. har bl.a. derfor, men også af rent forretningsmæssige årsager, påbegyndt forberedelserne til en børsintroduktion. I den sammenhæng hersker der blandt EUTELSAT’s medlemsstater forskellige opfattelser af behov og muligheder for at pålægge selskabet begrænsninger med hensyn til erhvervelsen af aktier. Fra fransk side blev der under privatiseringsforhandlingerne lagt betydelig vægt på at bevare Eutelsat s.a ropæiske identitet, og der er lagt visse begrænsninger på ikke-europæiske personers/selskabers aktiekøb; forudsætningen var i øvrigt, at selskaber med kontor i EU/Europa er europæiske. Eutelsat s.a.’s dominerende forretningsområde er TV-rundspredning direkte til slutbrugerne samt Internet, multimedia, etc. PSTN-trafik (offentlig koblet teletrafik), som det førnævnte tilsyn væsentligst vedrører, udgør under 1% af s ets samlede omsætning.

Privatiseringen den 2. juli 2001 blev gennemført på provisorisk basis indtil det tilstrækkelige antal medlemslandes ratificeringer af ændringerne til konventionen kunne opnås. Dette påregnes at ske inden længe, da kun fire lande mangler. Danmark har ratificeret ændringerne.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 13. A

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002 –2006

- KOM(2001) 500 endelig og KOM(2001) 822 endelig
- Vedtagelse af fælles holdning

Resumé: Kommissionens forslag til regler for deltagelse og udnyttelse af resultaterne i sjette rammeprogram for forskning indeholder retningslinier for aftaler om forskningens gennemførelse mellem det enkelte konsortium og Kommissionen. Der er lagt op til en række forenklinger, som vil begrænse det samlede bureaukrati, samtidig med at grundlaget for den nødvendige kontrol af midlernes anvendelse opretholdes.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 10. september 2001 forslag til deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram 2002 –2006. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. september. Kommissionen fremsatte den 10. januar 2002 et revideret forslag i lyset af indholdet af Rådets fælles ing til sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det reviderede forslag blev oversendt til Rådet og Europa-Parlamentet i slutningen af januar 2002. Rådets juridiske tjeneste har siden anbefalet, at retsakten ændres fra en "beslutning" til en "forordning", da en forordning passer bedre på den type reguleringer, der er tale om.

Rådet træffer afgørelse om forslaget til deltagelsesregler mv. i henhold til traktaten om oprettelsen af Det europæiske fællesskab, særlig artikel 167 og art. 172 (fælles beslutningstagen).

Forslaget har til formål at afpasse de bestemmelser, der gælder for deltagelsen i programmerne, så de er i overensstemmelse med de nye støtteformer samt at gøre regelsættet enklere og bidrage til mindre komplicerede administrative løsninger.

Forslaget indeholder indledningsvis definitioner på aktivitetstyper, kategorier af deltagere samt deres håndtering af viden og resultater, som gælder deltagelse i rammeprogrammet. I det reviderede forslag udgår afsnittet om de instrumenter, der anvendes ved forskningsprogrammernes gennemførelse, da disse er omtalt i den fælles holdning til rammeprogram.

Der findes bestemmelser om deltagelse i de såkaldte indirekte aktioner, som omfatter alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne ved Det Fælles Forskningscenter, der går under betegnelsen direkte aktioner. Der er en omtale af de generelle principper for at kunne være deltager, krav til antal deltagere og deres nationalitet, herunder om deltagere fra tredjelande og internationale organisationer.

Der er en omtale af kravene til deltagerne, hvorledes forslag skal indgives, og hvorledes evalueringen skal gennemføres. Der fastsættes desuden regler for udpegningen af eksperter til evaluering af indkomne ansøgninger, udformning af kontrakter og de indirekte aktioners gennemførelse. Endvidere findes en omtale af udmålingen af tilskud, herunder maksimumssatser for de enkelte virkemidler. Der er bestemmelser om konsortiernes sammensætning samt om til syn og revision af indgåede kontrakter.

Der findes en særskilt omtale af regler for formidling og nyttiggørelse af resultater fra den gennemførte forskning. Ejendomsretten til viden og beskyttelse af den viden, der opnås i forskningssamarbejdet, er præciseret. Endelig findes særlige artikler, som nærmere omtaler nyttiggørelse og formidling af viden, herunder principper for adgangsret til viden.

Der findes endvidere et særskilt bilag, der indeholder en konsekvensanalyse af forslagets betydning for små og mellemstore virksomheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men Parlamentets udvalg om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (ITRE) har den 28. maj 2002 stemt om en række ændringsforslag. Afstemning i plenum forventes at ske den 13. juni 2002. I betydeligt omfang er ITRE's ændringsforslag blevet indarbejdet i formandskabets kompromistekst.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen omtaler ikke i forslaget spørgsmålet om nærhed og proportionalitet, og spørgsmålet anses ikke for relevant i dette tilfælde, da der er tale om implementering af andre beslutninger, nemlig beslutninger om sjette rammeprogram og tilhørende særprogrammer.

Dansk høring

Forslaget har været sendt til høring i EF-specialudvalget for forskning og i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Følgende har fremsat deres synspunkter:

Forskningscenter Risø finder, at forslaget på en hensigtsmæssig måde lægger op til den nødvendige forenkling og lettere forståelse for ikke eksperter. Det fremhæves, at ikke mindst reglerne om ophavsret til resultater bliver klarere.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

Tidligere forelæggelse

Forslaget til deltagelsesregler og regler for formidling af forskningsresultater blev forelagt udvalget til orientering i forbindelse med Rådsmøde (forskning) den 11. marts 2002. Udvalget har modtaget samlenotat af 27. februar 2002 (FSKF0050).

Ad dagsordenens punkt 13. B

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6. juni 2002

Ændret forslag til Rådets forordning om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter gældende under gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs sjette rammeprogram 2002-2006
- KOM(2001) 725 endelig og KOM(2001) 823 endelig udgave

- Vedtagelse af fælles holdning

Resumé: Kommissionens forslag til regler for deltagelse og udnyttelse af resultaterne i sjette rammeprogram for forskning indeholder retningslinier for aftaler om forskningens gennemførelse mellem det enkelte konsortium og Kommissionen. Der er lagt op til en række forenklinger, som vil begrænse det samlede bureaukrati, samtidig med at grundlaget for den nødvendige kontrol af midlernes anvendelse opretholdes.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 6. december 2001 forslag til deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter, der gælder under gennemførelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram 2002 – 2006 (Euratom). Forslaget er oversendt til Rådet den 14. december 2001. Kommissionen fremsatte den 10. januar 2002 et revideret forslag i lyset af indholdet af Rådets fælles holdning til sjette rammeprogram for forskning og t gisk udvikling. Det reviderede forslag blev oversendt til Rådet i slutningen af januar 2002. Rådets juridiske tjeneste har siden anbefalet, at retsakten ændres fra en "beslutning" til en "forordning", da en forordning passer bedre på den type reguleringer, der er tale om.

Rådet træffer afgørelse om forslaget til deltagelsesregler i henhold til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Forslaget har til formål at tilpasse de bestemmelser, der gælder for deltagelse i forskningsprogrammerne, så de bliver i overensstemmelse med ideen og særtrækkene ved det nye rammeprogram samt at gøre regelsættet enklere.

Forslaget indeholder indledningsvis definitioner på aktivitetstyper, kategorier af deltagere samt deres håndtering af viden og resultater, som gælder deltagelse i rammeprogrammet. I det reviderede forslag udgår afsnittet om de instrumenter, der anvendes ved forskningsprogrammernes gennemførelse, da disse er omtalt i den fælles holdning til rammeprogram.

Der findes bestemmelser om deltagelse i de såkaldte indirekte aktioner, som omfatter alle aktiviteter bortset fra aktiviteterne ved Det Fælles Forskningscenter, der går under betegnelsen direkte aktioner. Der er en omtale af de generelle principper for at kunne være deltager, krav til antal deltagere og deres nationalitet, herunder om deltagere fra tredjelande og internationale organisationer.

Der er en omtale af kravene til deltagerne, hvorledes forslag skal indgives, og hvorledes evalueringen skal gennemføres. Der fastsættes desuden regler for udpegningen af eksperter til evaluering af indkomne ansøgninger, udformning af kontrakter og de indirekte aktioners gennemførelse. Endvidere findes en omtale af udmålingen af tilskud, herunder maksimumssatser for de enkelte virkemidler. Der er bestemmelser om konsortiernes sammensætning samt om til syn og revision af indgåede kontrakter.

I et særligt afsnit fastsættes bestemmelserne for at deltage inden for forskningstemaet om fusionsenergi. Samarbejdet er baseret på særlige procedurer, der omfatter associeringsaftaler med medlemslandene eller associerede lande og den europæiske aftale om fusionsforskning. Deltagelsen kan derudover baseres på særlig aftaler, herunder internationale aftaler.

Basissatsen nedsættes fra maksimalt 20 % af de løbende udgifter i 2003 til 17½ % i 2006. Derudover hæves støtten til særlige projekter fra 35% til 37½ %.

Fællesskabet kan oprette relevante retlige enheder, der kan styre deltagelse i og tilskud til særlige aftaler.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen omtaler ikke i forslaget spørgsmålet om nærhed og proportionalitet, og spørgsmålet anses ikke for relevant i dette tilfælde, da der er tale om implementering af andre beslutninger, nemlig beslutninger om sjette rammeprogram og tilhørende særprogrammer.

Dansk høring

Forslaget har alene været sendt til høring i EF-specialudvalget for forskning. De i udvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. I Kommissionens meddelelse er der ikke direkte forudset ny lovgivning på Fællesskabsplan.

Tidligere forelæggelse

Forslaget til deltagelsesregler og regler for formidling af forskningsresultater blev forelagt udvalget til orientering i forbindelse med Rådsmøde (forskning) den 11. marts 2002. Udvalget har modtaget samlenotat af 27. februar 2002 (FSKF0050).