Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 10.-11/6 Tillæg til samlenotat bilag

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 763)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

31. maj 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11. juni 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 4.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT

Udenrigsministeriet

Sydgruppen

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

400.Y.3-5.a

CC:

Bilag:

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

31. maj 2002

Emne:

Bidrag til det samlede aktuelle notat for rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11. juni 2002: Dagsordenspunkt 4: Revision af HLWG’s mandat

Revision af Højniveauarbejdsgruppen vedr. asyl og migration (HLWGs) mandat

Nyt notat.

Det forventes, at revision af mandatet for Arbejdsgruppen på Højt Niveau om Asyl og Indvandring, High Level Working Group on Asylum and Migration (HLWG) vil blive sat på dagsordenen som et a-punkt. HLWG blev nedsat på hollandsk initiativ af Rådet (udenrigsministre) i december 1998 med henblik på at arbejde med fælles horisontale landeorienterede politikker over for udvalgte lande, hvorfra flest asylansøgere og indvandrere indrejser i EU. I 1999 præsenterede HLWG handlingsplaner for Afghanistan, Irak, Marokko, Somalia, Sri Lanka og Albanien for Rådet (udenrigsministre) og fik på denne baggrund mandat til at overvåge gennemførelsen af disse handlingsplaner, som indeholder konkrete forslag til tiltag på det udenrigspolitiske område, inden for udvikling samt humanitær og økonomisk bistand samt på migrationsområdet. Siden 2001 har HLWG desuden som et pilotprojekt administreret en budgetlinie. Midlerne herfra er gået til en række projekter i de seks lande, som har betydning for migration. Der er nu i EU-kredsen bred enighed om at revidere HLWGs mandat. Forslaget herom affødtes oprindeligt af et stærkt italiensk ønske om at øge EU's indsats inden for ’migration-management’ generelt. Den 15. april 2002 vedtog Rådet (udenrigsministre) konklusioner om illegal indvandring, hvor det blev understreget at EU skulle gøre brug af et tilgang til illegal indvandring, hvilket indebar at alle instrumenter inden for de eksterne relationer kunne tages i brug. Kommissionen foreslog som reaktion herpå bl.a., at der blev set nærmere på HLWGs mandat. Efter grundige drøftelser i HLWG har det spanske formandskab udarbejdet et forslag, der bl.a. indebærer, at HLWG fremover vil kunne arbejde mere fleksibelt. Gruppen vil - ud over at arbejde med de seks lande, som der er udarbejdet handlingsplaner for – ogs&ari nne arbejde med øvrige lande og regioner, hvilket er i overensstemmelse med danske prioriteter. Desuden er den tværsøjlemæssige karakter af gruppens arbejde og HLWGs katalytiske rolle blevet understreget bl.a. på baggrund af danske input, og der er bl.a. lagt op til at HLWG skal se nærmere på relationerne mellem migration og øvrige områder, f.eks. udvikling.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.