Rådsmøde retlige og indre anliggender 13.-14/6 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 760)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse - integrationsdelen) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 13.-14. juni 2002 – vedlægges Integrationsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 29. maj 2002
INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-135
INM0132
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002
Dagsordenspunkt 47): Forhandlingsmandat vedr. Schweiz’ deltagelse i Schengen og Dublin/Eurodac-regelsættet *
1. Baggrund *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet og Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Folketingets Retsudvalg og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 48): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Slovenien *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Nærhedsprincippet *
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 49): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Cypern *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Nærhedsprincippet *
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 50): Tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel ad søvejen *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 51): Bekæmpelse af illegal indvandring m.v. *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 52): Operation med henblik på kontrol og risikovurdering for ulovlig indvandring gennem EU lufthavne (operation RIO II) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 53): Kommissionens meddelelse om retningslinier for en integreret styring af de ydre grænser KOM (2002) 233 *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 54): Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublin II") KOM (2001) 447 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 55): Forslag til ajourføring af ordliste over tekniske termer i ægte og falske dokumenter *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 56): Kommissionens Grønbog om en Fællesskabspolitik for Tilbagesendelse af personer med Ulovligt Ophold KOM (2002) 175 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 57): Forslag til Rådets beslutning om tilpasning af del VIII i de fælles konsulære instrukser *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 58): Retningslinjer for indførelsen af et fælles system for udveksling af visumoplysninger *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 59): Forslag til Rådets beslutning om ændring af del VI i de fælles konsulære instrukser *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 60): Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Danmark om Danmarks tilknytning til Dublin-regelsættet, herunder Eurodac-forordningen *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 61): Forslag til rådsbeslutning om revision af del II i Den Fælles Håndbog EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5 *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 62): Forslag til rådskonklusioner om etablering af et program til forbedring af samarbejdet inden for Den Europæiske Union vedrørende beskyttelse af befolkningerne imod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Gældende dansk ret *
4. Høring *
5. Europa- Parlamentet *
6. Nærhedsprincippet *
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 47): Forhandlingsmandat vedr. Schweiz’ deltagelse i Schengen og Dublin/Eurodac-regelsættet
Nyt notat.
- Baggrund
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet og Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Folketingets Retsudvalg og for Folketingets Europaudvalg
I opfølgning af de syv sektoraftaler, der blev indgået mellem EU og Schweiz i 1999, og som forventes at træde i kraft den 1. juni 2002, er der mellem EU og Schweiz enighed om at udbygge samarbejdet til at gælde en række andre områder.
Kommissionen fremsatte den 10. april 2002 forslag til forhandlingsmandater vedr. bl.a. schweizisk deltagelse i henholdsvis Schengen-samarbejde og Dublin/Eurodac-regelsættet.
Herefter bemyndiger Rådet ved beslutning Kommissionen til at forhandle en aftale om associering af Schweiz i de dele af Schengen-reglerne, der hører under Traktatens søjle 1 (TEF) og formandskabet til at forhandle schweizisk deltagelse i de dele af Schengen-reglerne, der hører under søjle 3 (TEU). Formandskabet bistås under forhandlingerne af Kommissionen.
Endvidere bemyndiger Rådet og medlemslandenes repræsentanter forsamlet i Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz om Schweiz’ deltagelse i Eurodac-forordningen samt i Dublin-regelsættet (den kommende Dublin II-forordning).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV, TEF og ifølge Protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Dette gælder tillige afgørelser om Fællesskabets indgåelse af aftaler med tredjelande.
Danmark vil herefter ikke deltage i vedtagelse af forhandlingsmandaterne f.s.v.a. schweizisk deltagelse i Schengen-reglerne i søjle 1 under TEF-traktaten samt Eurodac-forordningen.
Forhandlingsmandaterne forventes forelagt Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og medlemsstaternes repræsentanter forsamlet i Rådet samt Det Blandede Udvalg med Norge og Island den 13.-14. juni 2002 til godkendelse, idet endelig vedtagelse af forhandlingsmandatet forventes at ske på det efterfølgende rådsmøde (generelle anliggender) den 17. juni 2002.
Der lægges i forhandlingsmandaterne op til en associering af Schweiz i Schengen på samme måde, som Island og Norge blev det. Mandatet dækker således både Schengen-reglerne i søjle I og i søjle III, og det er det samlede acqius, som Schweiz skal overtage. Forslag til forhandling af aftale mellem Fællesskabet og Schweiz om Dublin/Eurodac følger samme princip som Schengen-associeringsaftalen. Schw eiz vil dog først kunne deltage i Dublin-regelsættet, når den kommende forordning (Dublin II) er vedtaget, hvilket forventes at ske under dansk formandskab
Forhandlingerne med Schweiz om indgåelse af en associeringsaftale til Schengen og Eurodac/Dublin-forordningen vil blive forhandlet samtidigt med det mål, at aftalerne indgås samtidigt.
Endvidere forventes Rådet og Kommissionen i en erklæring at tilkendegive, at Schengen-aftalens form først endelig afgøres, når forhandlingerne er tilendebragt. Først på dette tidspunkt vil der være klarhed over aftalens præcise indhold, hvilket vil være afgørende for om aftalen skal være en klassisk blandet aftale mellem Fællesskabet og medlemslandene på den ene side og Schweiz på den anden side eller skal indgås som en aftale mellem Fællesskabet og Unionen på den ene side og Schweiz på den anden side
I begge forslag til forhandlingsmandater inviteres Norge og Island til at deltage i forhandlingerne med Schweiz.
Endelig fremgår det af begge forslag til forhandlingsmandater, at der skal tages højde for Danmarks særlige stilling i relation til retsakter, der vedtages med hjemmel i afsnit IV, TEF, jf. Protokollen om Danmarks Stilling.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet den 27. maj 2002 samt i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 28. maj 2002.
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Forslaget skønnes i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om mandat til at indlede forhandlinger med et tredjeland.
Vedtagelse af forhandlingsmandat skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Folketingets Retsudvalg og for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 48): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Slovenien
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg
Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender.
Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. maj 1998.
Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender. Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.
Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
Der er udarbejdet landerapporter fra ekspertgruppen vedrørende samtlige kandidatlande, og disse landerapporter er taget til efterretning af Rådet. Ekspertgruppen foretager nu en revision af samtlige rapporter, og Rådet har indtil videre taget reviderede rapporter om Polen, Estland, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002 eller på et rådsmøde umiddelbart derefter forventes en revideret rapport om ansøgerlandet Slovenien forelagt med henblik på, at Rådet tager rapporten til efterretning.
Rapporterne indeholder information om og status på kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder: grænsekontrol, asyl, migration, politi- og toldsamarbejdet og retligt samarbejde samt menneskerettigheder og korruption.
Rapporten vedrørende Slovenien er en revideret rapport i forhold til den tidligere rapport, som Rådet tog til efterretning den 29. maj 2000. Revisionen af rapporten er et led i den løbende vurdering af, hvor langt kandidatlandene er kommet i deres tilpasning til EU-regelsættet på området for retlige og indre anliggender.
Af konklusionerne i rapporten fremgår blandt andet, at det slovenske grænsesikkerhedssystem har undergået store forbedringer. Imidlertid er landet stadig hårdt ramt af ulovlig indvandring. Manglende overvågning af grænsen til Kroatien er et stort problem. Endvidere er der mangel på specialuddannede grænsepolitifolk, og rapporten peger på behovet for en forbedret organisationsstruktur i forbindelse med en forøget grænsepoli tistyrke.
Visumpolitikken er tilpasset EU-retten. Der er stadig behov for tekniske forbedringer af udlændingelovgivningen for så vidt angår familiesammenføring og arbejdstilladelser. Asyllovgivningen er i overensstemmelse med gældende fællesskabsret. Genevekonventionen fortolkes tilsyneladende på en noget speciel måde og anerkendelsesprocenten for asylansøgere er urealistisk lille, hvilket vækker bekymring i relation til, at Slovenien s andsynligvis vil blive en vigtig ’ansvarlig stat’ i Dublinkonventionens forstand. Hasteprocedurer og ’åbenlyst grundløs’-procedurer er gennemført i lovgivningen, men ikke i praksis. Endelig arbejdes på en løsning angående de resterende bosniere, som enten ikke vil eller ikke kan repatrieres, og som for nogles vedkommende har opholdt sig i Slovenien i syv år under ringe vilkår, blandt andet med hensyn til beskæftigelse.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000, den 28. september 2000, den 9. november 2000, den 15. – 16. marts 2001, den 28. – 29. maj 2001, den 21-22. februar 2002. Forud for rådsmødet den 25.-26. april 2002 blev Fol or Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 49): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Cypern
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg
Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender.
Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. maj 1998.
Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender. Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.
Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
Der er udarbejdet landerapporter fra ekspertgruppen vedrørende samtlige kandidatlande, og disse landerapporter er taget til efterretning af Rådet. Ekspertgruppen foretager nu en revision af samtlige rapporter, og Rådet har indtil videre taget reviderede rapporter om Polen, Estland, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002 eller på et rådsmøde umiddelbart derefter forventes en revideret rapport om ansøgerlandet Cypern forelagt med henblik på, at Rådet tager rapporten til efterretning.
Rapporterne indeholder information om og status på kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder: grænsekontrol, asyl, migration, politi- og toldsamarbejdet og retligt samarbejde samt menneskerettigheder og korruption.
Rapporten vedrørende Cypern er en revideret rapport i forhold til den tidligere rapport, som Rådet tog til efterretning den 29. maj 2000. Revisionen af rapporten er et led i den løbende vurdering af, hvor langt kandidatlandene er kommet i deres tilpasning til EU-regelsættet på området for retlige og indre anliggender.
Af konklusionerne i rapporten fremgår blandt andet, at retsgrundlaget for grænseforvaltning og de retshåndhævende myndigheders arbejde på dette område stort set er på plads, men at en forbedret praktisk implementering af reglerne er ønskelig. Cypern er endnu ikke fuldt ud i stand til at kontrollere sine søgrænser.
Visumpolitikken er endnu ikke fuldt ud tilpasset til gældende EU-ret. Spørgsmål om familiesammenføring, midlertidige tilladelser og personer, der har status som fastboende udlændinge, er ikke helt på plads. Visum udstedes almindeligvis ved grænsen. Antallet af udsendelser er relativt højt, men ikke tilstrækkeligt. Transportvirksomheders ansvar er fastslået formelt, men den praktiske gennemførelse er udsat til tiltr&aeli g;delsen. Der er vedtaget en ny asyllovgivning, som dog endnu ikke er trådt i kraft, og på visse områder er udlændingelovgivningen stadig ikke i overensstemmelse med gældende EU-ret. Man er derfor stadig afhængig af UNHCR, hvad angår asylproceduren. Der har været meldinger om et stort antal nylige tilfælde af refoulement.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000, den 28. september 2000, den 9. november 2000, den 15. – 16. marts 2001, den 28. – 29. maj 2001, den 21-22. februar 2002. Forud for rådsmødet den 25.-26. april 2002 blev Fol or Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 50): Tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel ad søvejen
Nyt notat.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
Rådet (generelle anliggender) vedtog den 15. april 2002 konklusioner vedrørende ulovlig indvandring.
På sit møde den 25. - 26. april 2002 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) yderligere konklusioner om ulovlig indvandring og menneskehandel ad søvejen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) forventes Rådet at drøfte, hvorledes der kan følges op på ovennævnte rådskonklusioner.
Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at Rådet vil vedtage yderligere konklusioner vedrørende den praktiske implementering af de ovenfor nævnte rådskonklusioner og eventuelt nye tiltag.
Konklusioner har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retlig bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i gennemførelsen af rådskonklusionerne, vil det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender finde anvendelse.
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende sagen.
Henset til den grænseoverskridende karakter af problemerne vedrørende ulovlig indvandring synes det mest hensigtsmæssigt, at forhandlinger og drøftelser sker i Den Europæiske Unions regi, hvorfor en drøftelse vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Sagen ses ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. - 26. april 2002.
Dagsordenspunkt 51): Bekæmpelse af illegal indvandring m.v.
Nyt notat
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Rådet (generelle anliggender) har den 15. april 2002 vedtaget et sæt konklusioner om ulovlig indvandring, og disse konklusioner er fulgt op af yderligere konklusioner om ulovlig indvandring og menneskehandel ad søvejen, som Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) vedtog på sit møde den 25. - 26. april 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. - 14. juni 2002 forventes en overordnet, politisk drøftelse af, hvorledes Den Europæiske Union kan forbedre bekæmpelsen af ulovlig indvandring, herunder misbrug af adgangen til at søge asyl.
Drøftelsen i Rådet forventes at indgå som led i forberedelsen af drøftelserne om samme emne på Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22. juni 2002.
Det kan ikke udelukkes, at Rådet vil vedtage yderligere konklusioner om bekæmpelse af ulovlig indvandring og misbrug af retten til at søge asyl.
Konklusionerne forventes ikke at have form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund forventes konklusionerne ikke at være omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) understreger i konklusionerne fra den 25. - 26. april 2002 nødvendigheden af, at der sker en integreret tilgang til problemerne vedrørende ulovlig indvandring og menneskehandel.
Rådets drøftelse den 13. - 14. juni 2002 forventes blandt andet at berøre spørgsmålet om inddragelse af oprindelses- og transitlande i bekæmpelsen af ulovlig indvandring, herunder hvilke forholdsregler Den Europæiske Union kan tage over for tredjelande, der ikke er villige til at samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Endvidere forventes Rådet at drøfte mulighederne for en hurtigere og mere målrettet realisering af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 vedrørende skabelsen af en fælles asyl- og migrationspolitik i Den Europæiske Union som led i bekæmpelsen af ulovlig indvandring og misbrug af retten til at søge asyl.
Eventuelle rådskonklusioner forventes at omhandle spørgsmål vedrørende bekæmpelsen af ulovlig indvandring og misbrug af retten til at søge asyl, herunder en understregning af vigtigheden af at skabe en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende sagen.
Det vurderes, at bekæmpelse af ulovlig indvandring og misbrug af retten til at søge asyl mest hensigtsmæssigt sker inden for rammerne af Den Europæiske Union, hvorfor drøftelser i Rådet om disse spørgsmål må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 52): Operation med henblik på kontrol og risikovurdering for ulovlig indvandring gennem EU lufthavne (operation RIO II)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Under rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. – 26. april 2002 orienterede formandskabet om en operation med henblik på kontrol og risikovurdering for ulovlig indvandring gennem EU lufthavne, der blev gennemført den 2. – 4. april 2002 (operation RIO).
Som opfølgning på denne operation gennemførtes der i perioden 24. april – 22. maj 2002 en identisk, men længerevarende operation under navnet RIO II.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002 vil orientere om forløbet af operation RIO II.
I lighed med den første operation RIO var formålet med operation RIO II at vurdere omfang og metoder for ulovlig indvandring gennem EU lufthavne. Under operationen søgte hold af analytikere fra Europol og forskellige medlemslande at spore personer, der forsøger at indrejse eller udrejse ulovligt. Desuden søgtes der efter falske og forfalskede rejsedokumenter samt menneskesmugling. Operationen var planlagt i et samarbejd e mellem formandskabet og Europol og varede cirka en måned i en række EU lufthavne. Endvidere var operation RIO II udvidet til også at omfatte lufthavne i Letland, Norge, Polen og Ungarn.
De deltagende lufthavne har hver uge fremsendt en aktivitetsrapport til Europol, ligesom lufthavnene efter operationens udløb har fremsendt deres bidrag til den endelige rapport til Europol. Europol vil herefter udarbejde en rapport med de konklusioner, operationen måtte føre til. Rapporten vil desuden indeholde forslag til yderligere tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring gennem EU lufthavne.
Medlemslandene havde på embedsmandsniveau udpeget en national lufthavn, hvor operationen kunne foretages. Medlemslandene havde desuden lejlighed til at sende forbindelsesofficerer til særlige risikolufthavne med henblik på skærpet kontrol.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 9. april 2002 og den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. – 26. april 2002.
Dagsordenspunkt 53): Kommissionens meddelelse om retningslinier for en integreret styring af de ydre grænser KOM (2002) 233
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Den 7. maj 2002 vedtog Kommissionen en meddelelse om retningslinjer for en integreret styring af de ydre grænser.
Meddelelsen er udarbejdet, efter at Det Europæiske Råd i Laeken anmodede Rådet og Kommissionen om at fastlægge mekanismer for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for de ydre grænser og undersøge, hvordan der kan oprettes en mekanisme eller fælles tjenester til kontrol af de ydre grænser. Meddelelsen skal i et vist omfang læses i sammenhæng med det igangværende italienske gennemførlighedsstudie vedrørende et fælles europæisk grænsekorps, der vil blive præsenteret på en ministerkonference i Rom den 29. – 30. maj 2002, og et projekt under Oisin (fælles program for udveksling og uddannelse af samt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder) ledet af Finland, Østrig og Belgien vedrørende politi og grænsekontrol, der forventes færdigbehandlet i løbet af sommeren.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. - 14. juni 2002 forventes Kommissionen og formandskabet at orientere om henholdsvis indholdet af meddelelsen og mødet i Rom. Det forventes endvidere, at der herefter vil være en overordnet drøftelse om grænsekontrol.
Kommissionens meddelelse om en integreret styring af Den Europæiske Unions ydre grænser indeholder en gennemgang af de juridiske og institutionelle rammer for kontrollen af de ydre grænser samt forslag til tiltag til forbedring af grænsekontrollen.
Gennemførlighedsstudiet om oprettelsen af et europæisk grænsepoliti indeholder blandt andet en oversigt over dels det retlige grundlag for oprettelsen af et europæisk grænsepoliti, dels mulige modeller for et videregående samarbejde om kontrollen af Den Europæiske Unions ydre grænser.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
Henset til den fælles karakter af problemerne vedrørende kontrol af de ydre grænser synes det mest hensigtsmæssigt, at forhandlinger og drøftelser sker i Den Europæiske Unions regi, hvorfor en drøftelse vedrørende en integreret styring af de ydre grænser vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-princippet.
Sagen skønnes ikke på nuværende tidspunkt at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Såfremt der efterfølgende måtte blive fremsat konkrete forslag herom med hjemmel i Traktaten om Oprettelsen af det Europæiske Fællesskab, afsnit IV, vil de være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 54): Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublin II") KOM (2001) 447 endelig*
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg
Kommissionen har den 26. juli 2001 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublin II").
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra a).
Formålet med forordningen er at skabe et fællesskabsretligt instrument til afløsning af Dublin-konventionen fra 1990 (ikrafttrådt 1. september 1997), der er en mellemstatslig retsakt indgået mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union, og i den forbindelse tillige at revidere Dublin-konventionens bestemmelser i lyset af medlemsstaternes praktiske erfaringer med anvendelsen af dette instrument.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af udkastet til forordning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. - 14. juni 2002 forventes Rådet at nå til politisk enighed om hele eller dele af forslaget til forordning.
Forordningens bestemmelser er opdelt i syv kapitler.
Artikel 1 - 2 omhandler formål og definitioner. I artikel 1 beskrives således, at formålet med forordningen er at fastsætte kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, mens de forskellige begreber og udtryk, der anvendes i forordningen defineres i artikel 2.
Artikel 3 - 4 indeholder de almindelige principper for anvendelsen af forordningen.
Hovedprincippet er, at ansøgningen om asyl kun skal behandles af én medlemsstat, som identificeres ud fra objektive kriterier.
Den ansvarlige medlemsstat skal behandle ansøgningen efter sin nationale lovgivning.
En medlemsstat kan dog selvstændigt ud fra politiske, humanitære eller praktiske overvejelser beslutte at behandle en asylansøgning, selvom den ikke er ansvarlig efter forordningens kriterier.
Artikel 5 fastslår, at kriterierne, efter hvilke en medlemsstat ifalder ansvar i artikel 6 - 15, anvendes i prioriteret rækkefølge. Fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, da asylansøgeren for første gang indgav en ansøgning i en medlemsstat.
Artikel 6 fastslår, at er asylansøgeren en uledsaget mindreårig, er den medlemsstat, hvor et medlem af hans familie, der kan tage ansvaret for ham, opholder sig lovligt, ansvarlig, hvis det er i overensstemmelse med barnets tarv.
Artikel 7 fastslår, at en medlemsstat er ansvarlig, hvis et medlem af asylansøgerens familie opholder sig lovligt dér som anerkendt flygtning efter FN's Flygtningekonvention, og asylansøgeren og det pågældende familiemedlem ønsker det.
Artikel 8 omhandler ansvarsfastsættelsen i den situation, hvor asylansøgeren har familiemedlemmer i en anden medlemsstat, der ligeledes har indgivet ansøgninger om asyl, som den pågældende medlemsstat ikke har taget stilling til endnu.
Artikel 9 fastlægger hvilken medlemsstat, der er ansvarlig, såfremt der er udstedt visum eller opholdstilladelse til asylansøgeren.
Artikel 10 fastslår, at har asylansøgeren ulovligt overskredet grænsen til en med-lemsstat ad land- sø- eller luftvejen fra en ikke-medlemsstat, og kan den ulovlige grænseoverskridelse påvises, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Medlemsstatens ansvar ophører dog, såfremt det kan påvises, at asylansøgeren har opholdt sig i mindst seks måneder forud for indgivel sen af sin asylansøgning i den medlemsstat, hvor han har indgivet en ansøgning om asyl. Sidstnævnte medlemsstat bliver da ansvarlig for behandlingen af asylsagen.
Artikel 11 omhandler ansvaret for visumfritagne tredjelandsstatsborgeres asylansøgninger og spørgsmålet om ansøgninger om asyl, der indgives under transit i en lufthavn.
Efter artikel 12 ifalder en medlemsstat ansvaret for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en anden medlemsstat, hvis det kan bevises, at ansøgeren i mindst to måneder har opholdt sig ulovligt på den ansvarlige medlemsstats område og medlemsstaten har været bekendt med og tolereret dette.
Efter artikel 13 ifalder en medlemsstat ansvar, hvis det kan bevises, at en asylansøger i mere end seks måneder har opholdt sig ulovligt på dens område.
Artikel 14 fastslår princippet om, at såfremt det ikke kan afgøres på baggrund af kriterierne i forordningen, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, anses den første medlemsstat, som ansøgningen er indgivet til, for ansvarlig.
Artikel 15 indeholder kriterier for fastsættelse af den ansvarlige medlemsstat i tilfælde, hvor flere medlemmer af den samme familie har indgivet ansøgninger om asyl på forskellige tidspunkter i samme medlemsstat.
Artikel 16 indeholder den såkaldte humanitære klausul, der gør det muligt for medlemsstaterne af humanitære grunde, navnlig af familiemæssige eller kulturelle grunde, at behandle en ansøgning om asyl, selvom den ikke er ansvarlig efter forordningen.
Reglerne vedrørende fremsættelse af anmodning om overtagelse og tilbagetagelse af asylansøgere samt fristerne for gennemførelse heraf er fastlagt i artikel 17 - 21, mens administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne er reguleret i artikel 22 - 24. Endelig indeholder artikel 25 - 31 bestemmelser, der vedrører overgangen fra anvendelsen af Dublin-konventionen til anvendelsen af forordningen, samt afsluttende bestemmelser.
Forslaget til forordning er i alt væsentligt opbygget efter samme systematik og med samme indhold som Dublin-konventionen (1990), som forordningen skal træde i stedet for.
På en række punkter indeholder forslaget til forordning imidlertid nyskabelser i forhold til Dublin-konventionen, navnlig i relation til opretholdelsen af familiens enhed i præasylfasen, ansvaret for behandlingen af asylansøgninger indgivet af mindreårige, statuering af ansvar i forbindelse med tolereret ulovligt ophold, kortere sagsbehandlingsfrister, adgang til domstolsprøvelse og administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigh eder.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Forslaget til forordning er sendt i høring hos Europa-Parlamentet, der den 20. marts 2002 har afgivet bemærkninger hertil.
Europa-Parlamentet kan overordnet støtte Kommissionens forslag til Rådets forordning.
Formålet med forordningen er at fastsætte fælles kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Dette mål kan ikke nås gennem national regulering i de enkelte medlemsstater, hvorfor det synes mest hensigtsmæssigt at gennemføre regler herom på fællesskabsplan.
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændring af udlændingelovens bestemmelser om anvendelsen af Dublin-konventionen.
Gennemførelsen i dansk ret af tilsvarende regler skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 55): Forslag til ajourføring af ordliste over tekniske termer i ægte og falske dokumenter
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
På baggrund af den tekniske udvikling er det nødvendigt at ajourføre ordlisten over tekniske termer, så den suppleres med nye produkter, der styrker allerede eksisterende sikkerhedsforanstaltninger. Ajourføringen sker endvidere som led i det transatlantiske samarbejde om bekæmpelse af internationale netværk, der producerer falske eller forfalskede identitetsdokumenter. Ordlisten blev sidst revideret i 1998.
På denne baggrund er der indsamlet bidrag fra medlemsstaterne til ajourføring af ordlisten over disse tekniske termer til brug for vurderingen af ægte og falske dokumenter. Der er tale om et praktisk redskab til bekæmpelse af dokumentforfalskning.
Ordlisten har ikke karakter af en retsakt, og den skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan ordlisten ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002 eller på et vilkårligt efterfølgende rådsmøde forventes det, at formandskabet forelægger den ajourførte ordliste med henblik på, at Rådet godkender ajourføringen som et a)-punkt.
Ordlisten indeholder en række termer, som anvendes i forbindelse med vurdering af, hvorvidt et dokument er ægte eller falsk, herunder typer af identitets- og rejsedokumenter, materialetyper, trykketyper, specifikationer relateret til fotos, myndigheders anmærkninger, stempelaftryk, serienumre, laminat, andre sikkerhedskendetegn, udtryk til brug for beskrivelse af udskiftning af sider, samt udtryk til brug for beskrivelse af ukorrekt brug af ægte dokumenter. Hvert tekniske specifikation er forsynet med en forkortelse eller en talkode.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Ajourføring af ordlisten skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 56): Kommissionens Grønbog om en Fællesskabspolitik for Tilbagesendelse af personer med Ulovligt Ophold KOM (2002) 175 endelig
- Indledning
- Indhold
På sit møde i Laeken den 14. og 15. december 2001 anmodede Det Europæiske Råd Rådet om at udarbejde en handlingsplan på grundlag af Kommissionens meddelelse af 15. november 2001 om en fælles politik mod ulovlig indvandring, jf. punkt 40 i konklusionerne fra mødet. Den 28. februar 2002 vedtog Rådet således en samlet plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU. Denne pl an indeholder blandt andet en sektion om udsendelses- og tilbagetagelsespolitik, hvoraf det fremgår, at der er behov for at finde en løsning på spørgsmålene om transit og tilbagetagelse, identifikation af illegale indvandrere, udstedelse af rejsedokumenter med henblik på tilbagesendelse og fælles standarder for tilbagesendelsesprocedurer.
I Kommissionens meddelelse om en fælles politik mod ulovlig indvandring, KOM (2001) 672 endelig, bebudede Kommissionen, at den ville udsende en grønbog, idet den henviste til behovet for fælles standarder og fælles foranstaltninger for så vidt angår hjemsendelse.
Grønbogen har ikke karakter af en retsakt og har ikke retligt bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i gennemførelsen af Grønbogens anbefalinger, vil det danske forbehold finde anvendelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) forventes Kommissionen at præsentere Grønbogen.
Grønbogen bygger på de elementer, der er fremhævet i Rådets handlingsplan, og gennemgår forskellige emner, der har relation til hjemsendelse af tredjelandsstatsborgere.
Grønbogen er udformet som diskussionsoplæg uden deciderede konkrete forslag til tiltag på udsendelsesområdet. Grønbogen fokuserer på såvel tvangsmæssig som frivillig udsendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.
Det fremgår, at hovedformålet med grønbogen er at indhente reaktioner fra interesserede parter og at lancere en bred debat blandt alle involverede parter. Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Regionsudvalget, kandidatlandene, partnere i tredjelande, internationale statslige organisationer, ikke-statslige organisationer, akademiske kredse og andre interesserede organisationer og privatpersoner fra civilsamfundet opfordres sålede s i grønbogen til at bidrage til en debat om udsendelse og tilbagetagelse.
Der lægges i grønbogen op til en diskussion af forskellige tiltag, herunder:
- etablering af fælles standarder i medlemsstaterne for udvisning, frihedsberøvelse og udsendelse
- udarbejdelse af klare juridiske rammer for medlemsstaternes indbyrdes forpligtelser til at tilbagetage tredjelandsstatsborgere
- etablering af fælles rammer for transit internt i EU i forbindelse med udsendelser
- indgåelse af transitaftaler med tredjelande
- forbedring af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne ved udsendelser
- udformning af et selvstændigt europæisk program for frivillig såvel som tvangsmæssig udsendelse/tilbagevenden med finansiel støtte til etablering i hjemlandet for personer, der udrejser frivilligt
- drøftelse af hvad Fællesskabet kan tilbyde til gengæld for indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande
- drøftelse af alternative repatrieringsmuligheder, herunder med tredjelande, der eventuelt vil være villige til at modtage tredjelandsstatsborgere i et begrænset tidsrum eller mere permanent.
Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at indsende bemærkninger til indholdet af grønbogen senest den 31. juli 2002. Kommissionen har endvidere oplyst, at den vil indkalde alle involverede parter til en mundtlig høring inden den 31. juli 2002.
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres over Kommissionens Grønbog.
Kommissionens Grønbog har ikke karakter af en retsakt, men er et diskussionsoplæg vedrørende en debat om Fællesskabets udsendelses- og tilbagetagelsespolitik.
Henset til at et øget samarbejde mellem medlemsstaterne på udsendelses- og tilbagetagelsesområdet findes hensigtsmæssigt med henblik på at forbedre mulighederne for at føre en effektiv udsendelsespolitik i relation til personer med ulovligt ophold i medlemsstaterne, vurderes Kommissionens Grønbog at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionens Grønbog har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 57): Forslag til Rådets beslutning om tilpasning af del VIII i de fælles konsulære instrukser*
Forslaget til Rådets beslutning om tilpasning af del VIII i de fælles konsulære instrukser er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger. Rådsforordningen er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afs nit IV, artikel 62, nr. 2) og 3).
Forslaget til rådsbeslutning skal vedtages af Rådet med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002 eller på et vilkårligt efterfølgende rådsmøde forventes forslaget til beslutning vedtaget som et a)-punkt.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Formålet med forslaget er at fastlægge vilkårene for de diplomatiske og konsulære repræsentationers samarbejde med rejsebureauerne om behandling af vi-sumansøgninger. Medlemsstaterne samarbejder på visse destinationer med rejsebureauer, rejsearrangører samt særlige administrative kontorer om indgivelse af visumansøgninger. Forslaget indeholder retningslinier for samarbejdet mellem sådanne kontorer og de diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Retningslinierne har til formål at sikre, at behandlingen af visumansøgninger, der formidles af sådanne rejsebureauer med videre, bliver så ensartet som muligt for at begrænse risikoen for visumshopping og omgåelse af lovgivningen. Der foreslås en række retningslinier for, hvilke krav der bør stilles til de pågældende foretagender, herunder deres kreditværdighed, pålidelighed, vedtægter og relationer til andre instanser. Herudover opstilles retningslinier for samarbejdet mellem de forskellige medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer i samme by med henblik på at harmonisere det lokale samarbejde med rejsebureauerne.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
En tilpasning til de fælles konsulære instrukser, som er et fælles arbejdsinstrument, kan kun gøres af medlemsstaterne i fællesskab.
Forslaget til beslutning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En eventuel tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 58): Retningslinjer for indførelsen af et fælles system for udveksling af visumoplysninger
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Det Europæiske Råd i Laeken anmodede i punkt 42 i konklusionerne Rådet og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre et fælles visumidentifikationssystem.
Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) vedtog den 28. februar 2002 den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU. Denne plans foranstaltninger og aktioner for så vidt angår visumpolitik omfatter i punkt 34-40 blandt andet udviklingen af et europæisk visumidentifikationssystem.
I de fremlagte retningslinjer for indførelsen af et fælles system for udveksling af visumoplysninger henvises ikke til hjemmelsbestemmelser i traktaterne.
Retningslinjerne har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan retningslinjerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i gennemførelsen af resultatet af retningslinjerne, vil det danske forbehold finde anvendelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002 eller på et vilkårligt efterfølgende rådsmøde forventes det, at Rådet vil fastlægge retningslinier for Kommissionens undersøgelse af mulighederne for indførelse af et fælles system for udveksling af visumoplysninger.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Formålet med retningslinjerne er at definere behov og mål for et fælles system for udveksling af visumoplysninger samt at vurdere de eksisterende muligheder, der allerede findes via Schengeninformationssystemet (SIS) og Vision (kommunikationssystem vedrørende visse visumoplysninger).
Retningslinjer for indførelse af et fælles system for udveksling af visumoplysninger er udarbejdet med henblik på at give Kommissionen et udgangspunkt for dens nærmere undersøgelser af, hvad der er muligt i forhold til oprettelse af en fælles visumdatabase, en såkaldt feasibility-undersøgelse.
Retningslinjerne indeholder blandt andet angivelse af de oplysninger, man ønsker medtaget i visumdatabasen, herunder udstedte visa, afslag på visum, visum-ansøgningsformularen, forelagt dokumentation samt eventuelt digitale fotos og andre biometriske data.
Herudover indeholder retningslinjerne til Kommissionen oplysninger om den ønskede struktur og placering af visuminformationssystemet, oplysninger om, hvem der bør have adgang til at indlæse og ajourføre data, samt hvem der alene bør have adgang til at søge oplysninger.
Endelig har man i retningslinjerne taget stilling til, hvor længe man ønsker at kunne opbevare oplysningerne i databasen samt til spørgsmålet om kommunikation mellem de nationale databaser og den centrale database.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Sagens behandling på fællesskabsniveau er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Retningslinjerne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 59): Forslag til Rådets beslutning om ændring af del VI i de fælles konsulære instrukser*
Nyt notat.
Forslag til Rådets beslutning om ændring af del VI i de fælles konsulære instrukser er fremsat med henblik på at tilpasse de fælles konsulære instrukser til gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002 om fastlæggelse af yderligere tekniske specifikationer for visumstickeren samt Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om et ensartet udformet ark til påføring af visum.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger. Rådsforordningen er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2) og 3).
Forslaget til rådsbeslutning skal vedtages af Rådet med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. juni 2002eller på et vilkårligt efterfølgende rådsmøde forventes forslaget til beslutning vedtaget som et a)-punkt.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Forslaget til beslutning indeholder de nærmere ændringer af teksten i de fælles konsulære instrukser, der er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af Rådets forordninger (EF) nr. 333/2002 og nr. 334/2002, begge af 18. februar 2002.
Tekstændringerne vedrører tekniske og praktiske oplysninger til den visumudstedende myndighed i forbindelse med dennes udstedelse af visa, herunder krav til optagelse af fotografi af ansøgeren.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Vedtagelse af en ændring af de fælles konsulære instrukser, som er et fælles arbejdsinstrument, kan kun gøres af medlemsstaterne i fællesskab.
Forslaget til beslutning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En eventuel tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Nyt notat
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Danmark har anmodet Fællesskabet om på mellemstatsligt grundlag at blive tilknyttet en række retsakter, der er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
På asyl- og indvandringsområdet har Danmark indtil videre anmodet om på mellemstatsligt grundlag at blive tilknyttet Eurodac-forordningen og en aftale mellem Fællesskabet og Norge og Island om Dublin-regelsættet.
På det civilretlige område har Danmark indtil videre anmodet om på mellemstatsligt grundlag at blive tilknyttet konkursforordningen, Bruxelles II-forordningen, forkyndelsesforordningen, og Bruxelles I-forordningen.
Kommissionen traf den 30. april 2002 afgørelse om at imødekomme Danmarks ønsker på fire af de seks områder. Kommissionen finder, at der kan indgås såkaldte parallelaftaler med Danmark vedrørende Bruxelles I og forkyndelsesforordningen, og at Danmark bør tilknyttes Dublin-regelsættet og dermed Eurodac-forordningen på mellemstatsligt grundlag.
Kommissionen forventes på baggrund af denne afgørelse inden kort tid at anmode Rådet om forhandlingsmandater vedrørende de fire retsområder. Disse mandater skal vedtages af Rådet, inden forhandlingerne om selve aftalen om dansk tilknytning kan påbegyndes, og inden selve aftalen om dansk tilknytning kan vedtages af Rådet.
Der forventes således, at Kommissionen inden kort tid fremlægger et udkast til forhandlingsmandat vedrørende dansk tilknytning til Dublin-regelsættet.
For så vidt angår Kommissionens udkast til forhandlingsmandater vedrørende indgåelse af parallelaftaler med Danmark om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I henvises til kommenteret dagsorden herom fra Justitsministeriet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om Danmarks tilknytning til Dublin-regelsættet, herunder Eurodac, forventes vedtaget på Rådets møde den 13. – 14. juni 2002 eller på et efterfølgende vilkårligt rådsmøde.
Kommissionens udkast til forhandlingsmandat om Dublin-regelsættet foreligger endnu ikke. Forslaget forventes fremsat inden udgangen af det spanske formandskab den 30. juni 2002.
Danmark deltog som følge af forbeholdet ikke i Rådets vedtagelse af Eurodac-forordningen den 11. december 2000. Danmark tilkendegav i forbindelse med et rådsmødet for retlige og indre anliggender den 2. december 1999, at Danmark ønsker at blive tilknyttet Eurodac på mellemstatligt grundlag. Den operative iværksættelse af Eurodac forventes at finde sted i første halvår af 2003.
Danmark deltog som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge. Denne aftale blev vedtaget på rådsmøde for retlige og indre anliggender den 15. marts 2001 og trådte i kraft den 1. april 2001. Aftalen regulerer Norges og Islands deltagelse i Dublin-konventionen, den kommende Dublin-forordning og Eurodac-forordningen. Det bemærkes, at Danmark deltager i Dublin-konventionen.
Danmark vil som følge af forbeholdet ikke deltage i Rådets kommende beslutning om vedtagelse af Dublin-forordningen, der overfører principperne i Dublin-konventionen til fællesskabsret. Der kan herved henvises til dagsordenspunkt 55.
Det forventes, at Kommissionen vil lægge op til, at en dansk tilknytning til Dublin-regelsættet skal ske gennem en protokol til aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island.
Det fremgår således af artikel 12 i aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island om Dublin-regelsættet, at Danmark kan anmode om at deltage i aftalen, og at betingelserne fastlægges af Fællesskabet og Norge og Island med Danmarks samtykke.
Danmark tilkendegav den 16. februar 2001, at Danmark ønsker at deltage i aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island. Danmark deltager som nævnt i Dublin-konventionen, og det danske ønske om en mellemstatlig aftale på dette punkt vedrører derfor indtil videre kun de særlige ordninger vedrørende Norge og Islands tilknytning. Dette skal ske med henblik på, at der ligeledes etableres et retsforhold mellem Danmark og Norge og Danmar k og Island. Indtil dette retsforhold er etableret, foreligger der alene et retsforhold mellem Fællesskabet og Norge og Island vedrørende Dublin-regelsættet. Dette er baggrunden for, at Dublin-konventionen i dag ikke gælder mellem Danmark og Norge og Danmark og Island.
For så vidt angår indholdet af forhandlingsmandatet til Kommissionen forventes det på baggrund af tilkendegivelser fra Kommissionen, at mandatet vil angive, at Danmark skal undergive sig samme forpligtelser, som påhviler de medlemslande, der er bundet af den pågældende fællesskabsretsakt, herunder navnlig i forhold til EF-domstolens kompetence og i forhold til forhandlinger med tredjelande.
Fra dansk side er man ikke bekendt med, hvorvidt forhandlingsmandatet vil være generelt udformet eller vil indeholde mere detaljerede forhandlingsdirektiver.
For så vidt angår det forventede indhold kan der henvises til Udenrigsministeriets, Integrationsministeriets og Justitsministeriets fælles notat af 31. maj 2001 om status i overvejelserne om indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører en udbygning af Schengen-reglerne. Notatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og F olketingets Retsudvalg den 31. maj 2001.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj 2002.
Det forventes, at forslaget om Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen vedrørende dansk tilknytning til Eurodac-forordningen og aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island om Dublin-regelsættet skal behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300. Europa-Parlamentet vil derfor ikke blive hørt over forslaget.
Sagen skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der alene vil kunne indgåes en aftale om dansk tilknytning til Dublin-regelsættet i forhold til Fællesskabet, hvis Kommissionen gives et mandat til at forhandle på Fællesskabets vegne.
Kommissionens forhandlingsmandat vedrørende Dublin-regelsættet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen af mandatet.
For så vidt angår de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser i forhold til danske tilknytning til den kommende Dublin-forordning henvises til dagsordenspunkt 55.
Folketingets Europaudvalg er senest orienteret om status i overvejelserne om indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører en udbygning af Schengen-reglerne, ved et fælles notat fra Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet og Justitsministeriet, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. ma j 2001. Notatet blev ligeledes fremsendt til Folketingets Retsudvalg.
Danmarks anmodninger om på mellemstatsligt grundlag at blive tilknyttet de to fællesskabsretsakter på asylområdet er afgivet efter forudgående forelæggelse for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 2. – 3. december 1999 for så vidt angår Eurodac-forordningen og forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 30. november – 1. december 2000 for så ring;r aftalen mellem Fællesskabet og Norge og Island om Dublin-regelsættet.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere orienteret om spørgsmålet om udkast til forhandlingsmandater til Kommissionen herom.
Dagsordenspunkt 61): Forslag til rådsbeslutning om revision af del II i Den Fælles Håndbog EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5*
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets beslutning om revision af del II i Den Fælles Håndbog er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning, der har hjemmel i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske F& aelig;llesskab, særlig artikel 62, stk. 2, litra a) og b), og artikel 67, stk. 1. Beslutningen skal vedtages ved enstemmighed af Rådet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13. – 14. maj 2002 forventes forslaget fremsat med henblik på vedtagelse.
Forslaget indeholder en række ændringer af den Fælles Håndbogs del II. Der er således blandt andet foretaget visse ændringer af reglerne for grænsepolitiets indrejsekontrol. Ændringerne er foretaget for at bringe håndbogen i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne om retten til fri bevægelighed for EU-statsborgere, EØS-statsborgere, schweiziske statsborgere samt de nævnte personers familiemedlemmer.
Endvidere ophæves tre punkter om nationale visa og om visumfri mindreårige.
Endelig er der foretaget en omnummerering af visse dele i forbindelse med den ovennævnte sletning.
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Den ensartede udformning af den fælles håndbog skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til Rådets beslutning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til rådsafgørelsen på mellemstatsligt grundlag skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 62): Forslag til rådskonklusioner om etablering af et program til forbedring af samarbejdet inden for Den Europæiske Union vedrørende beskyttelse af befolkningerne imod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
Det spanske formandskab fremsendte den 7. februar 2002 et forslag til resolution om etablering af et program til forbedring af samarbejdet inden for Den Europæiske Union vedrørende beskyttelse af befolkningerne imod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler. Resolutionsforslaget er siden hen blevet ændret til et forslag til rådskonklusioner.
Som baggrund for forslaget henvises til Det Europæiske Råds konklusioner i Gent den 19. oktober 2001 og Laeken den 14.-15. december 2001, hvori Rådet og Kommissionen anmodes om at udarbejde et program til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til truslerne om brug af biologiske og kemiske midler.
Programmets sigte er ifølge konklusionerne fra det Europæiske Råd at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til risikovurdering, alarm og intervention, oplagring af materiel samt inden for forskning. Programmet forventes bl.a. at omfatte detektion og identifikation af smitsomme sygdomme og giftige stoffer, forebyggelse og behandling af kemiske eller biologiske angreb.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 13.-14. juni 2002 med henblik på vedtagelse som et a-punkt.
Formålet med forslaget er at igangsætte udarbejdelsen af et fælles program mellem medlemsstaterne og Kommissionen på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at forbedre samarbejdet inden for Den Europæiske Union om beskyttelse af befolkningen mod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler.
Programmet skal ifølge forslaget bygge på følgende grundlæggende principper:
- Civilbeskyttelse tager grundlæggende sigte på konsekvensstyring med henblik på at begrænse følgerne af spredningen af biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler.
- Ansvaret for at beskytte befolkning, ejendom og miljø mod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler hører under medlemsstaternes kompetence.
- Foranstaltningernes effektivitet øges gennem indførelse af redskaber til koordination og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
- Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet står til rådighed i en katastrofesituation (fællesskabsordningen).
I forslaget opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at fastlægge de handlinger, der er nødvendige for at gennemføre nedennævnte henstillinger:
- Medlemsstaternes og Kommissionens eksperter vil inden for rammerne af fællesskabsordningen og EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse behandle flere forskellige former for biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler og den mest hensigtsmæssige reaktion herpå.
- Kommissionen opfordres til at udarbejde et særligt uddannelsesmodul og -strategi og til fortsat at gennemføre fælles beredskabsøvelser for medlemsstaternes indsatshold samt til at gennemføre en årlig øvelse på fællesskabsplan.
- Kommissionen opfordres til at sikre implementeringen af forskningsrelaterede civilbeskyttelsesaktiviteter i det næste Rammeprogram for forskning og udvikling.
- Kontakter og samarbejde mellem de eksisterende netværk og ressourcer på nationalt plan og på fællesskabsplan bør styrkes på alle relevante områder (civilbeskyttelse, civil krisestyring, energi, miljø, fødevaresikkerhed, sundhed, nuklear sikkerhed, politi, forskning og dyresundhed) bl.a. ved anvendelse af fællesskabsordningen.
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at indføje rådskonklusionerne i et bredere program, der også omhandler andre sektorer end det biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare område og som angiver sammenhængen i forhold til de eksisterende forskellige programmer og planer på områder, såsom sundhed, forskning og miljø mv.
- Gældende dansk ret
- Høring
- Europa- Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg
I medfør af beredskabsloven er indenrigs- og sundhedsministeren øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab, herunder atomberedskabet og det kemiske beredskab.
Indenrigs- og sundhedsministeren er endvidere i medfør af sygesikringsloven og sygehusloven ressortansvarlig for sundhedsberedskabet.
Forslaget har været sendt i høring hos Beredskabsstyrelsen, Beredskabs-Forbundet, Beredskab Storkøbenhavn, Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Røde Kors, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Falck Redningskorps A/S, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Brandvæsen, Milj& oslash;styrelsen, Politidirektøren i København, Rigspolitichefen, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, der har udtalt sig positivt om forslaget.
Forslaget har ikke været i høring i EU-specialudvalget på beredskabsområdet, der er blevet oprettet efter, at forslaget har været i høring.
Forslaget har ikke været i høring hos Europa-Parlamentet.
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har således til formål at forbedre beskyttelsen af befolkningen inden for Den Europæiske Union imod biologiske, kemiske, radiologiske og nukleare trusler, hvilket bedst sikres ved samarbejde på fællesskabsplan.
Forslaget skønnes ikke at kræve lovændring. Forslaget skønnes endvidere ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da det er en hensigtserklæring om at igangsætte udarbejdelsen af et program.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg.