Rådsmøde fiskeriministre 11/6 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 759)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (fiskeriministre) den 11. juni 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor Den 30. maj 2002 LFM 2103 |
Folketingets Europaudvalg
|
Aktuelt Notat
Rådsmøde (fiskeri) den 11. juni 2002
Forslag til
- Rådets forordning om fastsættelse for 2002 af fiskerimulighederne for dybhavsbestande
- Politisk enighed
- Rådets forordning om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande
KOM (2001) 764
KOM (2002) 108
- Generel orientering side *
Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande
KOM (2001) 724
- Orienterende debat side *
Reform af den fælles fiskeripolitik
KOM dok foreligger ikke
- Præsentation ved Kommissionen side *
Meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik ("køreplan")
KOM (2002) 181
- Præsentation ved Kommissionen side *
Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
KOM (2002) 185
- Præsentation ved Kommissionen side *
Forslag til Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM (2002) 187
- Præsentation ved Kommissionen side *
Forslag til Rådets Forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
KOM (2002) 190
- Præsentation ved Kommissionen side *
Meddelelse om en handlingsplan til integration af miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik
KOM (2002) 186
- Præsentation ved Kommissionen side *
Kommissionens meddelelse til Rådet og Parlamentet om en EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri
KOM (2002) 180
- Præsentation ved Kommissionen side *
Ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri
KOM dok foreligger ikke
- Vedtagelse af rådskonklusioner side *
Forslag til
- Rådets forordning om fastsættelse for 2002 af fiskerimulighederne for dybhavsbestande
- Politisk enighed
- Rådets forordning om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande
KOM (2001) 764
KOM (2002) 108
- Generel orientering
Revideret udgave af aktuelt notat af 6. december 2001 forud for rådsmøde (fiskeri) den 17.-18. december 2001
FASTSÆTTELSE AF TAC/KVOTER FOR DYBHAVSARTER FOR 2002
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 764 endelig udg. af 10. december 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2002 af fiskerimuligheder for dybhavsarter. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8 (4) i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til Rådets forordning om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande, KOM (2002) 108 af 1. marts 2002.
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC og kvoter for en række dybhavsarter. Forslaget omfatter flere arter af betydning for Danmark, bl.a. guldlaks, brosme, skolæst, byrkelange og lange i Nordsøen og Skagerrak. De danske fangster i Nordsøen er bifangster, mens fangsterne af skolæst og guldlaks i Skagerrak tages i et direkte fiskeri.
I nedenstående tabel er vist TAC og kvoter for de arter/områder, som har interesse for Danmark.
|
TAC |
DK kvote |
DK kvote, % | |
|
Dybhavshajer, ICES XII |
1.158 |
10 |
0,9 |
|
Guldlaks, ICES I, II |
100 |
10 |
10,0 |
|
Guldlaks, ICES III, IV (Nordsøen/Skagerrak/Kattegat) |
1.566 |
1.388 |
88,6 |
|
Guldlaks, ICES VIII, IX, X, XII, XIV |
100 |
10 |
10,0 |
|
Berycider, ICES I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII |
175 |
10 |
5,7 |
|
Berycider, ICES X, XII |
350 |
10 |
2,9 |
|
Brosme, ICES III (Skagerrak/Kattegat) |
20 |
10 |
50,0 |
|
Brosme, ICES IV (Nordsøen) |
318 |
91 |
28,6 |
|
Skolæst, ICES I, II, IV, Va |
20 |
2 |
10,0 |
|
Skolæst, ICES III (Skagerrak/Kattegat) |
1.099 |
1.050 |
96,2 |
|
Orange savbug, ICES I, II, III, IV, V, VIII, IX, X, XI, XII, XIV |
258 |
10 |
3,9 |
|
Byrkelange, ICES I, II, IV, V, XIV |
128 |
10 |
7,8 |
|
Byrkelange, ICES III (Skagerrak/Kattegat) |
20 |
10 |
50,0 |
|
Lange, ICES III (Skagerrak/Kattegat) |
126 |
76 |
60,3 |
|
Lange, ICES IV (Nordsøen) |
4.257 |
462 |
10,9 |
|
Lange, ICES V |
54 |
10 |
18,5 |
|
Lange, ICES VI, VII, VIII |
10.271 |
10 |
0,1 |
|
Spidstandet blankesten, ICES I, II, III, IV, V, XII, XIV |
100 |
10 |
10,0 |
|
Middelhavsskælbrosme, ICES I, II, III, IV |
100 |
10 |
10,0 |
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget nævnte Danmarks Fiskeriforening, at der var fejl i forslagets beregningsgrundlag og manglende konsistens i metoden for tildeling af minikvoter.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. december 2001 jfr. aktuelt notat af 6. december 2001.
Nyt notat
ADGANGSKRAV OG SÆRLIGE BETINGELSER FOR FISKERI EFTER DYBHAVSARTER
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 108 af 1. marts 2002 fremsendt forslag til Rådets forordning om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2002 af fiskerimuligheder for dybhavsarter, KOM (2001) 764 af 10. december 2001.
Formålet med forslaget er at indføre foranstaltninger til forvaltning af fiskeriindsatsen for dybhavsarter med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene og indsamle data til videnskabelig evaluering.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne indfører særlige fiskeritilladelser til fiskefartøjer, der fisker efter dybhavsarter, med henblik på at regulere fiskeriindsatsen.
Begrænsning af fiskeriindsatsen skal ske på baggrund af en beregning af den samlede maskineffekt og den samlede kapacitet for de af medlemsstaternes fiskefartøjer, der i et af årene 1998, 1999 eller 2000 landede over 10 tons dybhavsarter, eller over 100 tons lange og brosme. Dybhavsfiskeritilladelser må kun udstedes til fartøjer, hvis disse fartøjers samlede maskineffekt og/eller samlede kapacitet ikke overskrider den samlede beregnede maskinef fekt og/eller samlede beregnede kapacitet i et af årene 1998, 1999 eller 2000.
Særlige havne skal udpeges som landingssteder for dybhavsarter, hvis der skal landes mængder over en fastsat grænse. Skipper skal desuden straks søge til disse særligt udpegede havne, hvis systemet til satellitsporing har tekniske fejl eller funktionssvigt.
Endelig skal der foregå en dataindsamling om dybhavsarter foretaget af særligt udvalgte videnskabelige observatører, som skal være med på udvalgte ture på de fartøjer, der har fået fiskeritilladelse efter dybhavsarter. De indsamlede data sendes af Kommissionen videre til relevante videnskabelige organer
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
I §5-udvalget fandt Danmarks Fiskeriforening og SID, at forslaget til regulering af fiskeriindsatsen virkede bureaukratisk, og at anvendelsen af kapacitet som referencemål begunstigede de medlemslande, som ikke havde overholdt flådeprogrammerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande
KOM (2001) 724
- Orienterende debat
- opstilling af biologiske mål for genopretning af de berørte bestande,
- en metode til fastsættelse af TAC´er for disse bestande,
- en reduktion af fiskeriindsatsen - især for fartøjer med fangst af torsk og/eller kulmule,
- nye kontrolregler,
- ændrede regler for støtte,
- en justering af markedsordningen og
- mulighed for midlertidige områdelukninger.
- satellitpligt for alle fartøjer over 15 m fra 30. juni 2003,
- meldepligt ved visse farvandsskift for fartøjer over 10 m,
- meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg torsk eller 250 kg kulmule,
- krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg torsk eller 500 kg kulmule,
- krav om at torsk og kulmule holdes adskilt fra den øvrige fangst,
- mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt
- krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.
Revideret udgave af grundnotat af 25. januar 2002 med tilføjelse af høringssvar
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2001) 724 endelig udg. af 11. december 2001 fremsat forslag til Rådets forordning om tekniske foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestande. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. december 2001.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I november 2000 erklærede ICES, at torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland samt den nordlige kulmulebestand var i alvorlig fare for at bryde sammen. I december 2000 besluttede Rådet derfor, at EU måtte udarbejde en genopretningsplan for disse bestande.
I februar, juni og oktober 2001 traf Kommissionen efter en nødprocedure en række hasteforanstaltninger til begrænsning af fiskeriet efter disse arter, herunder blev et område i Nordsøen lukket for fiskeri fra 14. februar – 31. april 2001. Der blev desuden vedtaget en række ændrede tekniske regler med henblik på større selektivitet i de fleste fiskerier i Nordsøen.
Det foreliggende forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for de nævnte bestande samt torsk i Kattegat og Det Irske Hav.
Forslaget indeholder følgende elementer:
Opstilling af biologiske mål for genopretning af de berørte bestande
Målet for genopretningsplanen er at genskabe bestandene af gydemodne fisk til følgende niveauer:
Torsk i Kattegat 10.500 tons
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal 150.000 tons
Torsk vest for Skotland 22.000 tons
Torsk i Det Irske Hav 10.000 tons
Kulmule 165.000 tons
Målet anses først for nået, når bestanden vurderes at have opnået den ønskede størrelse i to på hinanden følgende år.
En metode til fastsættelse af TAC´er for de berørte bestande
Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 15% for kulmule og 30% for torsk. Der indføres en grænse for årlige udsving i fangstmængden på 50%, idet fiskeridødeligheden dog ikke må overstige 0,60 for torsk i Kattegat og ves t for Skotland, 0,65 for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal, 0,72 i Det Irske Hav og 0,20 for kulmule.
Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af torsk og/eller kulmule
På grundlag af et gennemsnit af indsatsen fra 1998-2000 fastsættes årligt et loft over fiskeriindsatsen for de berørte fartøjer beregnet i kW-dage.
Til brug for beregningen opstilles fartøjslister med oplysninger om bl.a. motorkraft, landinger af torsk eller kulmule og antal havdage i referenceperioden. Der udarbejdes lister for henholdsvis fartøjer, der lander arter omfattet af genopretningsplanen og fartøjer, der lander tobis og/eller sperling. Ved beregningen differentieres mellem fartøjer med årlige landinger på henholdsvis over eller under 100 tons, idet der tilsigtes en lempelse for fart& oslash;jer med årlige landinger under 100 tons.
For fiskerier af tobis og/eller sperling uden registrerede torske- eller kulmulelandinger fastsættes indsatsreduktionen til 5%.
Der etableres mulighed for omfordeling af kW-dage mellem fartøjerne, dog ikke fra fartøjer, der lander tobis/sperling, til fartøjer, der lander torsk/kulmule eller omvendt.
Der gives desuden mulighed for udveksling af kW-dage mellem medlemsstaterne.
Nye kontrolregler
Der foreslås et forbud mod landing af arter omfattet af genopretningsplanen fra fartøjer, der ikke er opført på den ovenfor nævnte fartøjsliste med undtagelse af usorterede fangster taget med redskaber med mindre end 32 mm (industrifiskeri).
Derudover foreslås:
Ændrede regler for støtte
For de fartøjer, der fremover bliver registreret på ovennævnte fartøjslister, indeholder forslaget en række fravigelser fra reglerne i strukturforordningen.
Muligheden for, at fartøjer under 12 m (ej trawlere) kan erstattes, selv om de er taget ud af flåden med offentlig støtte, fjernes.
Desuden forhøjes støttesatserne til ophugning med 20%, og moderniseringsstøtten ophæves, bortset fra modernisering med henblik på øget sikkerhed.
Herudover er fartøjerne automatisk godkendt til oplægningsstøtte i et år efter vedtagelsen, og de lofter, der ellers gælder for oplægningsstøtte (1 mio. EUR/4% af rammen), bortfalder.
Det præciseres, at oplægningsstøtten til et fartøj standser fra det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ophugningsstøtte.
En justering af markedsordningen
Producentorganisationerne pålægges at opstille fangstplaner for de berørte arter, uanset hvor betydelig en del af medlemmernes landinger, de udgør.
Mulighed for midlertidige områdelukninger
Konstateres fiskeri af store mængder ungfisk i et bestemt område under et medlemslands jurisdiktion, kan det pågældende land anmode Kommissionen om midlertidig lukning af nærmere bestemte fiskerier i det pågældende område i op til 60 dage. Området kan højst udgøre 4.000 kvadratsømil.
Anmodningen skal ledsages af en række nærmere bestemte faktuelle oplysninger, og der er mulighed for undtagelser. En beslutning om lukning kan omstødes, hvis der fremkommer nye oplysninger.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der kan dog forventes ekstra omkostninger til udbygning af det nationale overvågningscenter, herunder ekstra personaleomkostninger til drift og opfølgning, hvis forslagets kontrolbestemmelser gennemføres fuldt ud. Omfanget af udgifterne vil desuden afhænge af størrelsen af en eventuel EU-medfinansiering.
Høring
I §5-udvalget har Danmarks Fiskeriforening kritiseret forslagets sammenblanding af to forvaltningsinstrumenter: TAC/kvoteregulering og indsatsstyring, idet det vil forringe erhvervets muligheder for at udnytte kvoterne. I stedet bør ophugning anvendes til at fjerne overskydende kapacitet. Foreningen er desuden af den opfattelse, at de allerede eksisterende foranstaltninger (torskeplanens fase I og II) har medført større discard. Endeli g mener foreningen ikke, at Kommissionen seriøst tager erhvervet med på råd. Herudover henviste Danmarks Fiskeriforening til fremsendte skriftlige bemærkninger af hvilke det bl.a. fremgår, at man først bør afvente virkningerne af fase I og II, før fase III implementeres, og at eventuelle yderligere foranstaltninger ikke bør træde i kraft uden den fornødne indkøringsperiode.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. december 2001 jfr. aktuelt notat af 6. december 2001.
Reform af den fælles fiskeripolitik
- Præsentation ved Kommissionen
- Præsentation ved Kommissionen
Nyt notat
Baggrund og indhold
Kommissionen forventes at fremlægge de første af en række forslag og meddelelser, der skal indgå i reformen af den fælles fiskeripolitik. Det drejer sig om a) "køreplan/roadmap", b) forslag til ny grundforordning, c) forslag til ændring af strukturforordningen, d) forslag til ekstraordinær ophugning af fiskerfartøjer, e) meddelelse om miljøintegration og f) meddelelse om bekæmp else af ulovligt fiskeri.
Der følger nedenfor notater om forslagene og meddelelserne.
I hovedtræk indeholder forslagene bl.a. følgende elementer:
Forvaltning:
Generelt lægges mere vægt på sikring af bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.
Der ventes øget anvendelse af flerårige forvaltningsplaner, som skal sikre den nødvendige genopbygning af en række truede bestande og skabe større stabilitet i fangstmulighederne. Et vigtigt element i planerne skal være styring af og begrænsning af fiskeriindsatsen (f.eks. gennem ordninger som begrænser det enkelte fartøjs fiskedage).
De flerårige forvaltningsplaner skal vedtages i Rådet, mens den årlige kvotefastsættelse overlades til en forvaltningskomité. Herved vil kompetence blive overdraget fra Rådet til Kommissionen.
Flådepolitik:
Flådepolitikken indbygges i grundforordningen. Der fastsættes lofter for det enkelte lands maksimale flådestørrelse. Disse lofter reduceres i takt med, at der gennemføres ophugningsordninger med offentlig støtte. Der fastsættes regler for tilgang/afgang til flåden, som kræver at der tages mindst lige så stor kapacitet ud uden støtte, som der sættes ind.
Der sikres informationsudveksling om flådepolitikken i de enkelte lande, som sikrer en kritisk vurdering af indsatsen.
Der indføres skærpede sanktioner med mulighed for at reducere fangstmulighederne, hvis medlemslandene ikke overholder lofterne.
Støtten til nybygning af fartøjer fjernes helt. Støtten til modernisering af fartøjer foreslås begrænset til investeringer, som ikke fører til øget fangstkapacitet (kvalitet, arbejdsforhold, sikkerhed m.v.)
Støtten til udflagning af fartøjer til 3. lande fjernes.
Der foreslås etablering af en særlig ordning til støtte til ophugning af fartøjer, som fisker arter, som er omfattet af genopbygningsplaner. Satsen forhøjes med 20% i forhold til de generelle ophugningssatser.
Kommissionen har skønnet, at der skal afsættes 272 mill. EUR som supplement til eksisterende midler til denne ordning.
Adgang til ressourcer:
I EU-farvande er der i princippet lige adgang til de forskellige farvande. Dog foreslås en videreførelse af de særlige ordninger om adgang til kystnære områder (12-sømileordningen). Den relative stabilitet videreføres, d.v.s fordelingen af fangstmulighederne i forhold til det historiske fiskerimønster. Kommissionen lægger dog op til, at fordelingen skal justeres ved en ny beregningsmetode. Dette vil ikke umiddelbart kunne give fangstmængder til lande, som ikke hidtil har haft det, men kunne føre til forskydninger indbyrdes mellem lande, som allerede har en andel.
Spaniens og Portugals adgangsbegrænsninger til Nordsøen ophæves den 1. januar 2003 som følge af deres tiltrædelsestraktater. Herefter vil de få adgang til at fiske på arter, som ikke er regulerede i dag i f.eks Nordsøen. Der vil være tale om marginale arter af begrænset økonomisk interesse, som normalt ikke vil kunne fiskes uden væsentlige bifangster af regulerede arter.
Kontrol og håndhævelse:
Der lægges generelt op til en væsentlig styrket indsats på kontrolområdet.
F.eks. i form af en væsentlig udvidelse af satellitovervågning, m.h.p at kunne kontrollere bl.a. begrænsninger af fartøjernes dage til søs.
Herudover større harmonsiering af kontrollen og sanktionsniveauerne i medlemslandene, så det sikres, at der opnås en forebyggende effekt.
Der ventes også øget kompetence til Kommissionen på kontrolområdet og bedre samarbejde mellem Kommissionen og landenes kontrolmyndigheder.
Beslutningstagning:
Beslutninger og rekommendationer truffet i internationale regionale fiskeriorganisationer foreslås som noget nyt at skulle gennemføres uden Rådets deltagelse, efter at Rådet har fastsat overordnede retningslinier herfor.
Der etableres regionale rådgivende råd med repræsentanter for erhvervet, forbrugere, miljøorganisationer, biologer m.v., som skal rådgive Kommissionen om forbedret fiskeriforvaltning. Tanken er at opnå bedre tilpasning af beslutningerne til særlige regionale forhold og sikre en større forståelse for og opbakning til de beslutninger som træffes.
Høring
I §5-udvalget bemærkede Danmarks Fiskeriforening på baggrund af en første drøftelse af forslagene, at referenceloftet for den fremtidige flådepolitik på grundlag af FUP IV ikke var acceptabelt, og at målene fra FUP I ville være mere rimelige i forhold til de medlemslande, der har overholdt flådeprogrammerne. Foreningen lagde vægt på at fastholde den relative stabilitet, som det eneste anve ndelige fordelingsprincip. Med hensyn til forslaget om oprettelsen af regionale rådgivende råd fandt Danmarks Fiskeriforening, at det kun ville have en værdi, hvis Kommissionen også lyttede til dem. Foreningen kunne gå ind for afskaffelsen af struktur- og flådestøtte, men det krævede, at der var ens vilkår for samtlige medlemslande, og at de konkurrenceforvridende nationale fradrags- og tilskudsordninger blev afskaffet. For så vidt angår for slaget til særlig ophugning fandt foreningen, at det begunstigede de lande, der ikke havde fulgt målene for kapacitetsreduktion, med ordningens ekstra høje tilskudssatser.
Meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik ("køreplan")
KOM (2002) 181
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 181 endelig udg. af 28. maj 2002 fremlagt en meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik ("køreplan").
Formål og indhold
Meddelelsen indledes med en kort beskrivelse af en række af problemerne i fiskeripolitikken samt en redegørelse for Kommissionens grønbog om den fremtidige fiskeripolitik og den ledsagende offentlige debat.
Dernæst beskrives målsætningerne for en ny fælles fiskeripolitik, hvorefter der er en gennemgang af de mere detaljerede indsatsområder og de tiltag, der opfattes nødvendige for en velfungerende fremtidig fiskeripolitik.
Afslutningsvis angives en oversigt med tidsplan over de kommissionsdokumenter i form af forslag, meddelelser og handlingsplaner, som Kommissionen forventes at offentliggøre frem til udgangen af 2002.
Listen omfatter følgende dokumenter opdelt efter emnegruppe, forventet vedtagelse og tidspunkt for offentliggørelse:
|
Rammeforordning: | |
|
Forslag til ny grundforordning – vedtages inden 1. jan. 2003 |
maj 2002 |
|
Strukturelle, økonomiske og sociale foranstaltninger: | |
|
Forslag til nødforanstaltninger til ophugning af fartøjer – vedtages inden 1. januar 2003 |
maj 2002 |
|
Forslag til strukturforanstaltninger – vedt. inden 1. jan. 2003 |
maj 2002 |
|
Meddelelse om sociale, økonomiske og regionale konsekvenser af omstrukturering af EU´s fiskerierhverv |
ultimo 2002 |
|
Evaluering af retningslinier for statsstøtte |
2003 |
|
Rapport om økonomisk forvaltning af EU´s fiskeri |
2003 |
|
Bevaringspolitik | |
|
Handlingsplan om miljøintegration i den fælles fiskeripolitik |
maj 2002 |
|
Handlingsplan om forbedring af den videnskabelige rådgivning i fiskeriforvaltningen |
ultimo 2002 |
|
Handlingsplan om discard |
ultimo 2002 |
|
Handlingsplan om fiskeriforvaltning i Middelhavet |
ultimo 2002 |
|
Adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri; udarbejdes i samarbejde med Den Rådgivende Komité |
ultimo 2002 |
|
Internationale forhold | |
|
Handlingsplan om standsning af illegalt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri |
maj 2002 |
|
Ramme for fiskeripartnerskaber, nationalt og internationalt |
ultimo 2002 |
|
Handlingsplan om forbedring af bestandsvurderinger i tredjelandsfarvande |
ultimo 2002 |
|
Kontrol og håndhævelse: | |
|
Handlingsplan for kontrolsamarbejde |
ultimo 2002 |
|
Meddelelse om oprettelse af fælles kontrolstruktur |
ultimo 2002 |
|
Andet | |
|
Udviklingsstrategi for akvakultur |
ultimo 2002 |
|
Meddelelse om åbenhed, målopfyldelse og efterlevelse |
ultimo 2002 |
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Meddelelsen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.
Forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik
KOM (2002) 185
- Præsentation ved Kommissionen
- Præsentation ved Kommissionen
- Afskaffelse af tilskud til etablering af blandede selskaber. Der er tale om en støtte som ydes i forbindelse med udflagning af EU fartøjer til selskaber som etableres i 3.lande med deltagelse af partnere både fra EU og det pågældende 3. land. Formålet med støtten har været at reducere kapaciteten i EU’s fiskerflåder og samtidig forøge forsyningerne af fisk til EU’s marked<
- Støtten til ophugning bevares uændret. Muligheden for at anvende støtten til at overføre fartøjer til andre formål end fiskeri eller til eksport af fartøjer ud af EU afskaffes
- Al støtte til bygning af nye fiskerfartøjer bortfalder
- Støtte til modernisering af fiskerfartøjer bevares, men må ikke vedrøre fartøjets kapacitet udtrykt i tonnage eller motorkraft
- Støtten til kystfiskeriet, som nu omfatter alle fartøjer under 12 m, ændres så fartøjer med slæberedskaber udelukkes, og der stilles krav om at denne støtte ikke må forøge fiskeriindsatsen..
- Loftet for socioøkonomisk støtte til omstilling nedsættes for fiskere, der optager aktiviteter uden for fiskeriet fra 50.000 euro til 20.000 euro. Hvis der er tale om et uddannelsesprojekt er loftet uændret. Der stilles krav om, at projektet reducerer fiskeriindsatsen.
- Støtten til oplægning af fiskerfartøjer ændres, så de tilladte perioder forlænges fra 2 til 3 på hinanden følgende måneder. Den samlede periode i tiden 2000-2006 er uændret 6 måneder. Hvis det pågældende fiskeri er omfattet af en flerårig forvaltningsplan som fastlagt i den nye grundforordning foreslås det, at perioden skal kunne forlænges til 1 år. Når et fiskeri er omfattet af en flerårig forvaltningsplan, foreslås det endvidere at der skal kunne ses væk fra de nuværende lofter for den samlede oplægningsstøtte (på 1 mill. euro eller 4% af et medlemslands støtteramme), men kun under forudsætning af, at der også gennemføres en ophugningsordning. Denne ophugningsordning skal reducere fiskeriindsatsen lige så meget, som det er formålet med forvaltningsplanen.
- Notifikationsproceduren vedrørende medlemslandenes gennemførelse af ordningerne forenkles.
- Præsentation ved Kommissionen
- Præsentation ved Kommissionen
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 185 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget udgør grundlaget for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget skal afløse den tidligere grundforordning (Rådets forordning nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur) samt Rådets forordning nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en fælles strukturpolitik i fiskerisektoren.
I forhold til den eksisterende grundforordning er forslaget bygget væsentligt anderledes op, og flere væsentlige politikområder har fået en mere fremtrædende placering. Det gælder bl.a. emnerne kapacitetspolitik, kontrolpolitik og beslutningstagning. Samtidig er den nuværende grundforordnings hovedafsnit om adgang til farvande og ressourcer splittet op i to selvstændige kapitler, og især bestemmelserne om ressourceudnyttelsen er blevet væsentligt omskrevne.
Forslaget er opdelt i følgende kapitler:
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Bilag I: Historiske rettigheder inden for 12-sømilegrænsen
Bilag II: Shetlandskassen
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kapitel I er en videreførelse af de eksisterende indledende bestemmelser – om end i omskrevet og udbygget form.
Den fælles fiskeripolitik udvides på to punkter. For det første til også at omfatte ferske vande (living aquatic resources), da bestemmelsen i den eksisterende artikel 2 om alene at beskæftige sig med marine ressourcer er faldet bort. For det andet inkluderes EU-borgere udøvende fiskeri, hvad enten det er inden for eller uden for fællesskabets område (art. 1).
Der lægges fremover større vægt på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, indførelse af en økosystembaseret tankegang og anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvorimod hensynet til erhvervet nedtones (art. 2, stk. 1).
Der formuleres principper for god forvaltning ("good governance"), herunder krav om inddragelse af interessentgrupper og kohærens med andre EU-politikker (art. 2, stk. 2).
Listen med definitioner er udbygget (art. 3).
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Forudsætningen om at Rådet – efter rådgivning fra den videnskabelige komité (SCFA, tidl. STECF) - fastsætter de nærmere regler for adgang til farvande og ressourcer og udnyttelse af ressourcer, bevares (art. 4).
Anvendelsen af flerårige forvaltningsplaner forudsættes udbygget, og reglerne præciseres, så de især tager sigte på bestande, for hvilke der skønnes behov for en genopbygningsplan (art. 5).
Vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner skal ske i Rådet, hvorefter kompetencen – som noget nyt – overdrages til forvaltningskomitéen, for så vidt angår følgende års forvaltning. For bestande, der ikke omfattes af flerårige forvaltningsplaner videreføres den eksisterende ordning med TAC/kvote-fastsættelse (art. 6).
Kommissionens hidtidige hjemmel til nødforanstaltninger ændres, så Kommissionens suveræne beslutning fremover kan have varighed i op til et år mod tidligere 6 måneder. Desuden gives Kommissionen fremover en frist på 15 arbejdsdage i stedet for 10 til at træffe afgørelse om nødforanstaltninger efter anmodning fra en medlemsstat. Kun sidstnævnte beslutning vil kunne indbringes for Rådet i modsætning til tidlige re, hvor begge typer beslutninger kunne forelægges Rådet (art. 7).
Medlemslandenes mulighed for ensidigt at gennemføre nødforanstaltninger (hidtil fastlagt i de tekniske bevaringsforanstaltninger) præciseres og gives virkning i op til tre måneder efter behørig underretning af andre berørte medlemslande, Kommissionen og evt. et regionalt råd. Kommissionen kan dog modsætte sig nødforanstaltningerne, og Kommissionens beslutning kan indbringes for Rådet (art. 8).
Herudover får medlemslandene mulighed for at indføre særlige bevaringsfremmende foranstaltninger inden for 12-sømilegrænsen, hvis der ikke i forvejen er sket fællesskabsregulering, dog ikke uden inddragelse af Kommissionen, et evt. rådgivende råd og andre medlemslande, hvis sidstnævnte måtte blive berørt af foranstaltningerne (art. 9).
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Den nuværende flådepolitik fastsætter mål for medlemslandenes fiskerikapacitet eller samlede fiskeriindsats. Denne ordning, som er fastlagt i de såkaldte flerårige udviklingsprogrammer (FUP), udløber med udgangen af 2002. Mål og principper for fiskerflådernes udvikling efter 2002 skal indgå i revisionen af fiskeripolitikken og som noget nyt tildeles kapacitet et selvstændigt kapitel med det mål at skabe balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder (art. 10).
Kommissionens forslag indebærer at medlemslandene fremover pålægges at tilpasse kapaciteten til fiskerimulighederne. Der etableres en informationsudvekslingsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen og medlemsstaterne indbyrdes. Nærmere retningslinjer for denne proces fastlægges efterfølgende af Kommissionen i forvaltningsprocedure.
Der indføres et loft for kapaciteten svarende til de nuværende FUP-programmål (art. 11). Disse referenceniveauer reduceres løbende med den kapacitet, der udgår med støtte (art. 10, stk. 3 og 4). Endvidere etableres en ordning for tilgang og afgang af kapacitet, som skal forhindre en forøgelse af kapaciteten (art. 12).
Det foreslås, at manglende overholdelse af kapacitetslofterne skal kunne medføre, at det pågældende medlemsland mister tilskudsmulighederne til fiskerisektoren og at det skal kunne fratages fiskerimuligheder.
Forslagene til ny flådepolitik skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen samtidig foreslår at ændre strukturforordningen for fiskeri så tilskud til nye fiskerfartøjer afskaffes og mulighederne for at yde støtte til modernisering af eksisterende fartøjer indskrænkes. Støtten til ophugning af fartøjer bevares, men suppleres med en ny ordning med forhøjet ophugningsstøtte til fartøjer, som er omfatte t af genopbygningsplaner.
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Den (nye) hovedregel om adgang til ressourcer er i overensstemmelse med Traktatens principper om lige adgang til erhvervsudøvelse formuleret således, at alle fællesskabsfartøjer får lige adgang til fællesskabets ressourcer, dog under respekt af 12-sømileregimet (som således videreføres uændret) og forslagets kapitel II om bevaring og bæredygtighed (art. 17).
Shetlandskassen videreføres uændret i 2 år (art. 18), idet der inden udgangen af 2004 skal træffes afgørelse om kassens fortsatte eksistens. Ligeledes vil alle andre adgangsbestemmelser med undtagelse af 12-sømileregimet blive gjort til genstand for en revurdering med henblik på eventuelle ændringer også inden udgangen af 2004 (art. 19).
Fordeling af eksisterende fiskerimuligheder skal som hidtil foregå efter princippet om relativ stabilitet Kommissionen lægger dog op til, at fordelingen skal justeres ved en ny beregningsmetode (art. 20).
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kontrolpolitikken får i forslaget en væsentlig mere fremtrædende placering end i den eksisterende grundforordning, og indholdsmæssigt sker der omfattende udvidelser.
Som betingelse for adgang til farvande og ressourcer stilles blandt andet krav om fiskerilicens, montering af fartøjsovervågningssystemer (satellitudstyr) og rapporteringspligt i nærmere defineret omfang (art. 22, stk. 1). Også distributionsleddet stilles over for en række detaljerede krav, der giver mulighed for at følge fangsternes vej til forbrugerne (art. 22, stk. 2).
Gennemførelsen af disse krav og eventuelle undtagelser skal foregå i forvaltningskomitéprocedure (art. 22, stk. 3).
Som noget nyt fordeles ansvarsområderne inden for kontrolpolitikken mellem medlemslandene og Kommissionen, og der stilles blandt andet krav om en enstrenget kontrolstruktur i medlemslandene (art. 23, stk. 3).
Tab af ressourcer på grund af overtrædelser af reglerne kan medføre sanktioner i form af kvotereduktioner eller en beregnet værdi heraf (art. 23, stk. 4).
Herudover stilles krav til retsforfølgning og sanktionering af overtrædelser i et omfang, der fratager fiskeren en ulovligt erhvervet gevinst samt virker forebyggende mod tilsvarende overtrædelser fremover (art. 25). Rådet bemyndiges til at fastsætte sanktionsstørrelser ved alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikken som defineret i forordning nr. 1447/1999 (art. 25, stk. 5).
Kommissionen forpligtes til at overvåge medlemslandenes kontrolindsats samt tage initiativ til forholdsregler, der skal sikre medlemslandenes opfyldelse af deres kontrolforpligtelser, herunder i yderste konsekvens give påbud om standsning af relevante fiskerier (art. 26). Kommissionen bemyndiges til at foretage kontrol af tredjelandsfartøjers fiskeriaktiviteter i EU-farvand, hvor fællesskabsretten giver mulighed herfor (art. 26, stk. 5).
Kommissionen bemyndiges desuden til at foretage inspektion og kontrol i meget vidt omfang, herunder på fartøjer, i forarbejdningsvirksomheder og i distributionskæden (art 27).
Endvidere forudsættes tæt samarbejde mellem Kommissionen og den nationale kontrol samt mellem flere medlemslandes kontrolmyndigheder, herunder udveksling af kontrollører. Kommissionen forventer herudover at kunne deltage aktivt i kontrolaktiviteter med egne inspektører (art. 28).
Detaljerede bestemmelser for hele kontrolkapitlet forudsættes gennemført i forvaltningskomitéprocedure.
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Komitéen for fiskeri og akvakultur vil fremover skulle behandle forslag dels i forvaltningskomitéprocedure, dels i forskriftskomitéprocedure (art. 31).
Blandt andet vil implementering af internationale regionale fiskeriaftaler skulle ske i forskriftskomitéprocedure (art. 30). Fordelingen af EU-rådighedsmængder, der følger af internationale aftaler, foreslås også fastsat i forskriftskomitéprocedure, efter at Rådet har vedtaget de overordnede rammer herfor.
Der etableres regionale rådgivende råd, der skal rådgive Kommissionen om lokale og regionale fiskeriforhold. Rådene skal bestå af repræsentanter fra fiskerierhvervet, forbrugerorganisationer, miljøorganisationer, videnskabelige eksperter m.fl. og skal inddrages, når Kommissionen planlægger at fremsætte forslag i henhold til Traktatens art. 37, der har særlig lokal eller regional interesse. Rådene får derudover mulighed for af egen drift at tage sager op over for Kommissionen samt komme med anbefalinger og opfordringer til Kommissionen (art. 32).
Ministerrådet nedsætter rådene, der skal dække havområder omfattet af to eller flere medlemslandes jurisdiktion (art. 33).
STECF fortsætter under navnet "den videnskabelige komité for fiskeri og akvakultur", SCFA (art. 34).
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Ophævelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Der indsættes en klausul om revision af forslaget inden udgangen af 2008 (art. 36).
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der kan forventes øgede udgifter til kontrolindsats, især til fartøjsovervågning, hvis forslaget gennemføres i sin nuværende udformning
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Forslag til Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
KOM (2002) 187
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 187 endelig udg. af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning ændring af Rådets forordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Kommissionen har i forslag til ny grundforordning forslået at FUP programmerne for fiskerflådernes kapacitet afskaffes. Nærværende forslag indeholder en række konsekvensændringer i forordning 2792/93 i forbindelse hermed af bestemmelser med reference til FUP ordningen samt af bestemmelser med reference til den nuværende grundforordning, forordning nr. 3760/93.
Derudover foreslås følgende ændringer:
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§ 5 udvalget har endnu ikke udtalt sig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets Forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer
KOM (2002) 190
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 190 endelig udg. af 28. maj 2002 stillet forslag til Rådets forordning om en hasteforanstaltning til ophugning af fiskerfartøjer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Forslaget går ud på at der indføres en særlig ophugningsordning som supplement til den ordning, som findes i forordning 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet.
Ordningen forbeholdes for fartøjer, hvis fiskeriindsats skal reduceres med mindst 25% som led i en flerårig forvaltningsplan som fastlagt i Kommissionens forslag til ny grundforordning.
Støtten fastsættes med samme maksimum som den almindelige ophugningsstøtte, men forøget med 20%.
Forslaget fastlægger en procedure hvorefter medlemslandene årligt kan ansøge om EU midler til ordningen. Ved tildelingen af midler tages der hensyn til de midler, der i forvejen er afsat til tilpasning af fiskeriindsats i medlemslandenes strukturprogrammer for fiskeriet 2000-2006.
Ifølge et bilag til forslaget skønnes det, at der skal anvendes i alt 272 mio. euro i perioden 2003-2007
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§ 5 udvalget har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Meddelelse om en handlingsplan til integration af miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik
KOM (2002) 186
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 186 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsendt meddelelse om en handlingsplan til integration af miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
I meddelelsen, der er en opfølgning på Rådets konklusioner fra mødet i april 2001, peger Kommissionen på en række konkrete tiltag, der skal medvirke til at integrere miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik.
Følgende principper bør være vejledende for miljøintegrationen:
- forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader ved kilden samt princippet om, at forureneren betaler (Traktatens art. 174),
- økosystemorienteret forvaltning baseret på videnskabelig rådgivning, og
- kohærens mellem forvaltningen internt i EU og i internationale sammenhænge.
I den forbindelse bør forvaltningen prioritere følgende:
- reduktion af fiskeritrykket inden for rammerne af flerårige forvaltningsplaner, særligt med henblik på bevarelsen af bestandene, herunder ikke-kommercielle arter og habitater,
- forbedring af fangstmetoder med henblik på at undgå discard og utilsigtede bifangster, og
- afvikling af støtteforanstaltninger til fornyelse og modernisering af flåden med undtagelse af sikkerheds- eller kvalitetsfremmende tiltag, der ikke forøger kapaciteten.
Hertil kommer behovet for foranstaltninger vedrørende blandt andet:
- biodiversiteten, herunder flerårige forvaltningsplaner for sårbare bestande og identifikation af habitatområder, der helt eller delvis kan friholdes for fiskeri,
- koblingen mellem strukturpolitikken og miljøintegrationen,
- forbedring af det videnskabelige grundlag,
- integration af miljøbeskyttelseshensyn i akvakultursektoren,
- gennemførelse af en strategi for bæredygtigt fiskeri uden for EU-farvande, og
- medlemslandenes gennemførelse og efterlevelse af fugle- og habitatdirektiverne.
Af hensyn til at forstærke miljøintegrationen fremhæves behovet for følgende indsats:
- styrke forskningen inden for 6. rammeprogram for forskning,
- udvikling af forvaltningsinstrumenter til beskyttelse af ikke-kommercielle arter og habitater,
- konsekvensvurdering af Traktatens art. 174,
- øge dataindsamlingen vedrørende sammenhængen mellem på den ene side fiskeri og akvakultur og på den anden side miljø,
- forstærkning af arbejdet med en integreret kystzoneforvaltning,
- forbedre den generelle oplysning om iværksatte initiativer og opnåede resultater,
- anvendelse af handelsmekanismer, der kan fremme miljøintegrationen,
- anvendelse af mærkning til fremme af miljøvenlige fiskerier, og
- henlede relevante myndigheders opmærksomhed på aktiviteter ikke omfattet af den fælles fiskeripolitik med skadelig indvirkning på det marine miljø.
Med henblik på vurdering af konkrete resultater og evt. justering af handlingsplanen skal der udarbejdes et sæt indikatorer, således at Kommissionen inden udgangen af 2005 kan udarbejde en rapport om den fælles fiskeripolitiks konkrete miljøpåvirkninger.
Enhver beslutning, der vedrører miljøintegration i den fælles fiskeripolitik forudsættes at skulle inddrage relevante interessenter på så tidligt et stadie som muligt.
Meddelelsen er forsynet med et bilag, der redegør for den forventede tidshorisont for de nævnte tiltags iværksættelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens meddelelse til Rådet og Parlamentet om en EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ureguleret fiskeri
KOM (2002) 180
- Præsentation ved Kommissionen
- Vedtagelse af rådskonklusioner
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 180 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsendt meddelelse til Rådet og Parlamentet om en EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ureguleret fiskeri (Illegal, Unreported and Unregulated fishing - "IUU-fiskeri").
Formål og indhold
Kommissionen vil arbejde for, at planen forelægges FAO’s fiskerikomite (COFI) i 2003.
FAO har allerede vedtaget en handlingsplan om IUU-fiskeri i juni 2001, og EU’s plan skal gennemføre og supplere FAO-planen med nye tiltag og initiativer i EU’s interne fiskeripolitik, i de regionale fiskeriorganisationer og i internationale, multilaterale organisationer. I den forbindelse vil EU være opmærksom på de særlige behov, som udviklingslandene har.
Planen søges tilrettelagt således, at fiskere og andre interesserede anerkender tiltagene, og at de regler, der kommer til at gælde, anvendes og opfattes som rimelige. I den forbindelse skal der fokuseres på de problemer, som fiskeri under bekvemmelighedsflag medfører, fordi IUU-fiskeri er en stor trussel mod fiskeriet globalt.
Tiltag internt i EU
Der lægges op til ændringer i
kontrolforordningen, så redere og førere af fiskerfartøjer skal gøres ansvarlige
for at deltage i IUU-fiskeri. EU-licenser skal ikke kunne bruges på fartøjer,
der har været med i IUU-fiskeri. Nye regler på markedsområdet skal forbyde
handel med fiskeprodukter fra IUU-fiskeri. Kontrolforordningen skal ændres, så
IUU-fartøjer og operatører, der har haft med IUU-fiskeri at gø re bliver noteret
på en liste. En informationskampagne skal oplyse alle interesserede om de
negative følger af IUU-fiskeri og om EU’s tiltag mod IUU-fiskeri.
Tiltag i regionale
fiskeriorganisationer
Rammeplaner for kontrol og inspektion skal
effektiviseres. De regionale fiskeriorganisationer skal regulere arter, der kan
komme under pres. IUU-fiskeriaktiviteter skal identificeres, informationer om
IUU-fartøjer skal udveksles og flere oplysninger om fartøjer skal indsamles for
at understøtte forvaltningen i de regionale fiskeriorganisationer. Planerne skal
gøres ens i flere områder for at forhindre, at fiskeriet flytter sig fra et
reguleret område til et uregul eret område. EU skal arbejde for, at de regionale
fiskeriorganisationer etablerer procedurer for indsamling af flere data om
fangstmængder, handel, landinger, prøveudtagninger i anløbshavn, og oprindelse
skal indsamles og bruges som grundlag for at reagere over for flagstaten.
Certificerings- og dokumentationssystemerne skal forbedres og der skal og
udarbejdes et udkast, der kan drøftes på et ekspertmøde i FAO.
Tiltag på internationalt niveau
EU skal i lighed
med USA, Canada, Japan og Norge deltage i et FAO-flåderegister, når FAO’s
flagstatsaftale om flagstaternes ansvar for deres fartøjer er trådt i kraft. For
at muliggøre hurtige beslutninger om et fartøj, som mistænkes for at overtræde
flagstatens regler, bør EU og dets medlemsstater bidrage til et netværks- og
overvågningsagentur i overensstemmelse med FN-aftalen om vandrende fisk. EU bør
tage initiativ ti nternational konference om en aftale om kriterier for, hvornår
der er en reel forbindelse mellem en stat og et fartøj i overensstemmelse med
Havretskonventionen. EU bør endvidere tage initiativ til en international
konference om en aftale, der definerer rettigheder og ansvar hos havnestater,
der giver fiskerfartøjer adgang til havnefaciliteter.
Endelig skal EU yde teknisk og finansiel bistand til udviklingslande, så de kan overvåge og kontrollere fiskeriaktiviteter.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri
KOM dok foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
Det spanske formandskab har fremlagt udkast til Rådets konklusioner vedrørende EU-handlingsplan for at standse ulovligt, ikke-rapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).
Formål og indhold
Formandskabets udkast til rådskonklusioner tager dels udgangspunkt i den handlingsplan om IUU-fiskeri FAO har vedtaget i juni 2001 og dels i den handlingsplan for IUU-fiskeri, Kommissionen har fremlagt for Rådet og Parlamentet i forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik.
Udkastet støtter Kommissionens arbejde med forberedelse af en handlingsplan og fremhæver bl.a. betydningen af:
- Samarbejde mellem skibsregistre
- Muligheden for handelssanktioner overfor lande, der ikke samarbejder med regionale fiskeriorganisationer omkring bekæmpelsen af IUU-fiskeri.
- Produktion af fangstdokumentation og statistisk materiale for de arter, hvor det findes nødvendigt.
Kommissionen forventes at ville arbejde for, at EU’s handlingsplan forelægges FAO’s Fiskerikomite (COFI) i 2003. Kommissionen forventes at lægge op til at gennemføre og supplere FAO-planen fra juni 2001 med nye tiltag og initiativer både i den interne fiskeripolitik i EU og i internationale regionale fiskeriorganisationer. I det spanske udkast til rådskonklusioner og den forventede handlingsplan fra EU, er der en s&ae mærksomhed omkring nødvendigheden af at inddrage de regionale fiskeriorganisationer samt nødvendigheden af at være opmærksom på de særlige behov, som udviklingslandene har.
Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Spanien har taget initiativ til at afholde en konference om IUU-fiskeri i Spanien til november.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Konsekvenser
Udkastet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Høring
I §5-udvalget fandt Danmarks Fiskeriforening, at handlingsplanen også bør omfatte kontrol med landinger og transit i internationale havne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.