Rådsmøde transport- og telekommunikationsministre 25-26/3 02 Pressemeddelelse

Rådsmøde 2415 Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik , den 7. marts 2002 (alm. del – bilag 581)
SØTRANSPORT: Europæisk agentur for søfartssikkerhed; Vedtagelse af fælles holdning om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed. Teksten sendes til andenbehandling i Europa-Parlamentet

Intet

Bruxelles, den 29. maj 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Uden at foregribe Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling med hensyn til ajourføring af anden fase af programmet, der har fungeret siden 1999, og som har til formål at fremme etablering og anvendelse af transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA). Rådet pålagde formandskabet uformelt at videresende denne indstilling til Europa-Parlamentet med henblik på så vidt muligt a t nå til enighed mellem de lovgivende instanser ved førstebehandlingen.

Rådets indstilling omhandler to forslag, der har til formål at ændre:

Programmet har til formål at lette dataudveksling, navnlig for at støtte iværksættelse af fællesskabspolitikker.

Ændringerne drejer sig om:

Uden at foregribe Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en generel indstilling med hensyn til revision af de gældende retningslinjer fra 1997 for transeuropæiske telenet. Rådet pålagde formandskabet uformelt at videresende denne indstilling til Europa-Parlamentet med henblik på så vidt muligt at nå til enighed mellem de to lovgivende indstanser ved førstebehandlingen.

Ændringerne, der navnlig drejer sig om bilag I til beslutning 1336/97, tager hensyn til en særberetning fra Revisionsretten om iværksættelse af denne beslutning samt til en ekstern evaluering, de teknologiske fremskridt siden 1997 og den ekspertise, man har opnået med forvaltning af programmet. Ændringerne drejer sig bl.a. om projekternes transeuropæiske dimension, eEuropa-handlingsplanens strategiske prioriteter, reduktion af det antal områder, pr ojekterne dækker, udbygning af offentlige tjenester samt sammenkobling og interoperabilitet mellem nettene.

Rådet vedtog følgende resolution om e-Europa-handlingsplanen: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

henviser til e-Europa 2002- handlingsplanen, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira i juni 2000 for at give alle borgere del i de muligheder, informationssamfundet tilbyder,

tager følgende i betragtning:

(1) Kommissionen fokuserer i sin meddelelse af 25. september 2001 på et af de specifikke mål for e-Europa 2002-handlingsplanen, nemlig at forbedre webadgangen for de 37 millioner handicappede i Europa og det stigende antal ældre, for hvem det kan være umuligt at få adgang til de informationer og tjenester, som de nye medier tilbyder.

(2) World Wide Web Consortium's webadgangsinitiativ har udarbejdet en række retningslinjer, herunder retningslinjer for adgangen til webindhold¹ (i det følgende benævnt "retningslinjerne"), der de facto anvendes som en global standard ved udformningen af tilgængelige websteder.

(3) I ovennævnte meddelelse fra Kommissionen drages der bl.a. følgende konklusioner:

– de offentlige myndigheder bør løbende søge at forbedre adgangen til deres websider og undersøge nye og bedre måder at levere webindhold og -tjenester på, efterhånden som der udvikles nye teknologier og nye udgaver af retningslinjerne

– e-Europe-webstedet vil præsentere de fremskridt, der er sket i retning af vedtagelse og gennemførelse af retningslinjerne i EU's institutioner og i medlemsstaterne

– såvel EU's institutioner som medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at øge kendskabet til webadgang og sikre udbredelsen heraf samt træffe foranstaltninger inden for uddannelse og navnlig praktisk undervisning på dette område

– medlemsstaterne bør inden for rammerne af e-Europa-handlingsplanen opfordre ikke alene nationale, men også lokale og regionale offentlige websteder til at overholde retningslinjerne

– der bør iværksættes et større initiativ med henblik på at opnå generel adgang til både offentlige og private websteder i 2003, der er udnævnt til Det Europæiske Handicapår.

(4) Rådet (transport og telekommunikation) den 15. oktober 2001 noterede sig Kommissionens meddelelse.

(5) Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 8. oktober 2001 vedtog en resolution om inddragelse i informationssamfundet - udnyttelse af informationssamfundets muligheder for så vidt angår social inddragelse.

(6) Formandskabets konklusioner vedrørende resultaterne af den uformelle konference om de nye teknologier og de handicappede, der blev afholdt den 6. og 7. februar 2002 i Madrid, erindrer bl.a. om behovet for foranstaltninger til fremme af webadgang i Den Europæiske Union.

tager hensyn til følgende:

(1) Den Europæiske Unions målsætning som udtrykt i e-Europa 2002-handlingsplanen er at inddrage alle i informationssamfundet, navnlig handicappede og ældre.

(2) Den manglende adgang til de nye kommunikationsmedier er en afgørende barriere, der skal fjernes, hvis alle i større grad skal have mulighed for at deltage i informationssamfundet.

(3) Der er i en række medlemsstater eksempler på god praksis for så vidt angår undervisning af og støtte til personer med ansvar for websider, og for at øge kendskabet til retningslinjerne og deres formål hos beslutningstagere, informationsforvaltere og indholdsudbydere.

(4) På trods af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort med hensyn til det specifikke e-Europa-mål om vedtagelse af retningslinjerne, bør arbejdet med at gennemføre disse fortsætte for at nå det underliggende mål med e-Europa, nemlig at gøre alle offentlige websteder tilgængelige.

(5) Webadgang er i nogle lande i og uden for Den Europæiske Union en integrerende del af de offentlige informationspolitikker, og lovgivning eller andre politikinstrumenter kan i sådanne tilfælde være et værdifuldt incitament til at gøre webstederne tilgængelige.

(6) De teknologiske fremskridt gør det lettere at gennemføre retningslinjerne og at validere, at webstederne er i overensstemmelse med retningslinjerne,

og

1. UNDERSTREGER behovet for at øge indsatsen for hurtigere at sikre adgangen til webstederne og det tilbudte indhold

2. OPFORDRER medlemstaterne til at gennemføre specifikke foranstaltninger, hvortil der er afsat tilstrækkelige bevillinger, så det underliggende mål i e-Europa 2002-handlingsplanen om tilgængelige offentlige websteder kan nås på alle statslige niveauer

3. OPFORDRER Gruppen på Højt Plan vedrørende Informationssamfundets Beskæftigelsesmæssige og Sociale Aspekter (ESDIS) til at følge fremskridtene med hensyn til vedtagelse og gennemførelse af retningslinjerne, og til at udforme fælles metoder og tilvejebringe sammenlignelige data for at lette evalueringen af fremskridtene

4. TILSKYNDER medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til behovet for at gøre det digitale indhold tilgængeligt f.eks. ved i forbindelse med bevillinger til udformning af websteder at kræve, at de pågældende websteder overholder retningslinjerne

5. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til at deltage i Det Europæiske Handicapår 2003 og forbedre webadgangen, -kendskabet og -undervisningen og anmoder Kommissionen om i første halvår af 2004 at fremlægge en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort

6. OPFORDRER KRAFTIGT medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå i en løbende dialog med repræsentanter for handicap- og ældreorganisationerne, så der kan tages hensyn til deres mening om disse emner."

Rådet noterede sig oplysningerne fra formandskabet og Kommissionen om opfølgning og gennemførelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 for så vidt angår informationssamfundet og drøftede indholdet og prioriteterne i den nye handlingsplan e-Europa 2005.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona:

– opfordres medlemsstaterne til at sikre, at det nye regelsæt på telekommunikationsområdet er fuldt implementeret senest i maj 2003, og Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til hurtigt at vedtage det nye direktiv om databeskyttelse

– opfordres Kommissionen til at udarbejde en ny handlingsplan e-Europa 2005, der skal følge op på den nugældende handlingsplan og omfatte perioden 2002-2005 og fokusere på, at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes generelt, og at internetprotokollen IPv6 udvikles, samt fokusere på net- og datasikkerhed, digital forvaltning (eGovernment), e-læring (eLearning), e-sundhed (eHealth) og e-handel (eB s)

– opfordres medlemsstaterne til inden udgangen af 2003 at sikre, at der højst er 15 elever om hver internetopkoblet pc

– opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af åbne platforme (digitalt tv, 3G-mobilkommunikation og andre platforme), således at borgerne frit kan vælge adgang til informationssamfundets applikationer og tjenester, samt til at fortsætte deres bestræbelser på at indføre 3G-mobilkommunikation

– opfordres Kommissionen til på Det Europæiske Råd i Sevilla at forelægge en analyse af hindringerne for adgang til de nye tjenester og applikationer, for fuld udbredelse af 3G-mobilkommunikation samt for udvikling af e-handel og digital forvaltning.

Rådets drøftelser fokuserede på følgende fire aspekter: bredbåndsbaserede adgangsinfrastrukturer, en multiplatform-tilgang for at fremme en udvidet adgang, tilgængelige offentlige online-tjenester og digitalt indhold samt netsikkerhed og internetprotokollen IPv6.

Formanden bad Kommissionen at tage hensyn til de holdninger, delegationerne havde udtrykt, og indarbejde dem i det udkast til handlingsplan e-Europa 2005, der vil blive fremlagt på samlingen i Rådet (transport og telekommunikation) den 17. og 18. juni og derefter for Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni.

Rådet noterede sig oplysningerne fra Kommissionen om den seneste udvikling inden for international administration af internettet og forslagene til reform af The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), og havde en indledende drøftelse af den overordnede tilgang til dette spørgsmål. Rådet bad De Faste Repræsentanters Komité følge dette spørgsmål og om nødvendigt koordinere medlemsstaternes holdning.

ICANN er det organ, der har koordineret Domain Name System (DNS) siden 1998. Indtil da var administrationen af Internettet uformelt blevet varetaget af forskellige agenter, som den amerikanske regering havde ansat til at udføre visse tekniske funktioner. ICANN er en nonprofitorganisation, hvis aftaler med USA's handelsministerium fastlægger en række mål, der skal være opfyldt, så ICANN gradvis kan overtage den tekniske koordinering af DNS. Nationale regeringer deltage r i ICANN via Det Mellemstatslige Rådgivende Udvalg GAC, der rådgiver ICANN om spørgsmål af interesse for regeringerne ved hjælp af ikke-bindende henstillinger.

Det aftalememorandum mellem ICANN og USA's handelsministerium, som er grundlaget for de nuværende ordninger, udløber den 30. september 2002. ICANN's eksekutivdirektør offentliggjorde den 24. februar et forslag til større ændringer i bestyrelsens og støtteorganisationers struktur og til direkte regeringsdeltagelse i udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer og i den øgede finansiering af ICANN.

Det forventes, at der vil blive truffet afgørelse herom på de næste ICANN-møder hhv. i Bukarest i juni og i Shanghai i oktober. Spørgsmålet vil sandsynligvis også blive drøftet uden for ICANN's regi og er bl.a. sat på dagsordenen for den dialog mellem EU og USA om informationssamfundet, der er berammet til den 11. april.

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af forslaget om videreførelse i endnu to år af handlingsplanen 1999-2002 til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet og til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net (ændring af beslutning nr. 276/99/EF) og den dertil knyttede meddelelse.

Rådet blev orienteret om, hvor langt man er nået med drøftelserne om en række lovgivningsforslag og noterede sig delegationernes bemærkninger hertil. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med sagerne, så Rådet kan tage stilling til dem på samlingen den 17.-18. juni 2002.

Formålet med forslaget er at etablere fælles juridiske rammer til sikring af fri adgang til markedet for havnetjenester under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i havnesektoren. Under den første gennemgang af sagen blev der indkredset en række problemer, der først skal løses, herunder anvendelsesområdet (havnenes størrelse, offentlig eller privat status), de vertikalt integrerede havnes status, begrebet selvservic ering samt de beskæftigelsesmæssige aspekter.

(Marco Polo-programmet)

Formålet med forordningsforslaget er at indføre et finansieringsinstrument med sigte på at overflytte en del af vejgodstrafikken til nærskibsfart, indlandsskibsfart eller jernbanetransport eller en kombination af transportformer. Forordningen skal afløse Pact-programmet (pilotforanstaltninger vedrørende kombineret transport), der udløb i december 2001. Arbejdet skrider frem med hensyn til dette helt nye forslag, der blev modtaget meget positivt af delegatione rne.

Denne ændring af beslutning 1692/96/EF udgør den første etape af en proces for revision af de gældende retningslinjer. Revisionen vedrører en overgangsperiode indtil 2004, og den er baseret på retningslinjerne i Kommissionens hvidbog: "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg". Næste etape bliver at definere nye planer med en tidshorisont indtil 2020-2025 for at tage hensyn til udviklingen i EU's politiske prioriteter, ikke mindst på baggrund af udvidelsen.

Dette forslag til forordning tager sigte på at øge kompensationen i tilfælde af boardingafvisning, men især at reducere antallet af episoder, der giver ret til kompensation. De vigtigste spørgsmål, der skal behandles nærmere, vedrører det høje kompensationsniveau, forslagets konsekvenser for så vidt angår konkurrence med luftfartsselskaber fra tredjelande, risikoen for overlapning med pakkerejselovgivningen eller luftfartsselskaber nes frivillige tilsagn samt spørgsmålet om, hvorvidt charterflyvninger skal være omfattet.

Formålet med dette forordningsforslag er at foretage tekniske tilpasninger i forordning (EF) nr. 95/93, i afventen af en forestående gennemgribende revision af ordningen for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter. Rådets instanser har foretaget en indledende gennemgang af teksten og indkredset en række spørgsmål, der skal behandles nærmere.

Formålet med dette forordningsforslag er at fastlægge en retlig ramme for tildelingen af kontrakter om offentlig service inden for personbefordring for at forbedre situationen på dette område. Det tager sigte på at stimulere den kollektive trafiks effektivitet, tiltrækningskraft og kvalitet ved at anvende kontrolleret konkurrence og andre foranstaltninger. Kommissionen forelagde i februar 2002 et ændret forslag på baggrund af Europa-Parlamentets f&oslas h;rstebehandlingsudtalelse og under hensyn til de bemærkninger og udtalelser vedrørende det oprindelige forslag, som delegationerne havde fremsat under behandlingen i Rådets instanser.

Dette forslag tager sigte på at præcisere, forenkle og ajourføre forordning nr. 3820/85 herunder navnlig de køre- og hviletidsbestemmelser, som vejtransportchauffører skal overholde. Forslaget tager også sigte på at skabe et solidt teknisk grundlag for en effektiv og ensartet udnyttelse af den nye digitale fartskriver.

Rådet nåede til enighed om de to forslag til henholdsvis forordning og direktiv, der tager sigte på at forenkle udvalgsprocedurerne vedrørende sikkerhed til søs, forebygge forurening fra skibe, og fremskynde indarbejdelsen af de internationale regler på området i EF's lovgivning. Rådet vil på en kommende samling efter den endelige udformning af teksten uden drøftelse vedtage en fælles holdning og sende den til andenbehandling i Europa-Parlamentet som led i den fælles beslutningsprocedure.

Forslagene ændrer en række forordninger og direktiver med henblik på:

– at forenkle udvalgsprocedurerne ved at lade et enkelt udvalg, Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) træde i stedet for alle de forskellige udvalg, der er nedsat under EF's lovgivning om sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe. De opgaver, som de nuværende udvalg hidtil har taget sig af, vil blive centraliseret i USS.

– at sikre indarbejdelse af ændringer af internationale instrumenter i fællesskabslovgivningen, med forbehold af en beskyttelsesordning. Denne beskyttelsesordning bliver aktiveret på initiativ af Kommissionen, eller på anmodning af en medlemsstat, hvis en ændring af de internationale regler er uforenelig med fællesskabslovgivningen, eller hvis der er risiko for, at den nedsætter niveauet for sikkerhed til søs i Fællesskabet.

Rådet vedtog konklusionerne om iværksættelsen af Galileo-programmet for satellitbaseret radionavigation. Rådet nåede i sine konklusioner navnlig til politisk enighed om at frigøre 450 mio. EUR på EF-budgettet til finansiering af projektets udviklingsfase. Samtidig nåede Rådet til politisk enighed om udkastet til forordning om oprettelse af et fællesforetagende Galileo, med hjemsted i Bruxelles, som får til opgave at forv alte Galileo-programmets udviklingsfase. Efter den tekniske gennemgang af teksten vil forordningen blive formelt vedtaget, uden debat, på en kommende samling i Rådet.

Til de 450 mio. EUR, som Rådet har godkendt - og som skal frigøres efter budgetprocedurerne i forbindelse med de transeuropæiske net - kommer 100 mio. EUR, der allerede er afsat på EF-budgettet samt 550 mio. EUR, som Den Europæiske Rumorganisation har bevilget til finansieringen af Galileo-programmets udviklingsfase. Rådet besluttede endvidere at give private virksomheder mulighed for at deltage i finansieringen, men på visse nærme re betingelser og udelukkende efter den udbudsprocedure, som fællesforetagendet vil indlede.

Galileo - hvortil Det Europæiske Råd flere gange har givet en politisk impuls, senest på mødet i Barcelona - tager sigte på at oprette et europæisk satellitbaseret radionavigationsprogram, der sikrer ensartede tjenesteydelser, herunder også for de nordlige breddegrader, ved hjælp af MEO-satellitter. Programmet består af fire forskellige faser: planlægningsfasen, der afsluttedes ved udgangen af 2000; udviklingsfasen, der varer indtil 2005; etabl eringsfasen, der varer indtil 2007 og driftsfasen, der indledes i 2008.

Rådets konklusioner gengives her:

"Under henvisning til

1. tidligere konklusioner og resolutioner fra Det Europæiske Råd og fra relevante rådssamlinger vedrørende Galileo-programmet,

2. den kendsgerning, at finansieringen af udviklingsfasen allerede er dækket midlertidigt i finansieringsprogrammet vedrørende transeuropæiske net ("TEN") til et beløb på 550 mio. EUR, hvoraf Rådet allerede har godkendt anvendelse af 100 mio. EUR i 2001,

3. forslaget til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende Galileo, som blev forelagt af Kommissionen den 20. juni 2001,

4. Kommissionens årlige statusrapport om Galileo-programmet, som blev forelagt af Kommissionen den 5. december 2001,

5. det forhold, at den offentlige finansiering af programmets etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase udelukkende sker over EF-budgettet, uden at overskride de gældende budgetposter og uden at belaste de nationale budgetter,

er Rådet enigt om:

1. at iværksætte udviklingsfasen af Galileo-projektet og følgelig om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende Galileo, og det anmoder Kommissionen om straks at etablere fællesforetagendet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation, jf. forordningen,

2. at Galileo er et civilt program under civil kontrol,

3. under hensyntagen til de gældende bevillingsprocedurer i forbindelse med de transeuropæiske net, at frigøre 450 mio. EUR til finansiering af udviklingsfasen og tildelingen af disse midler til fællesforetagendet Galileo,

4. at medlemsstaterne ikke vil blive anmodet om at yde direkte finansielle bidrag fra deres egne nationale midler til Galileo-programmet; enhver yderligere offentlig finansiering af Galileo i en hvilken som helst af programmets faser bør ske ved udgiftsomlægning under de relevante lofter i de finansielle overslag, der gælder på det tidspunkt,

5. at Kommissionen i slutningen af 2003 skal underrette Rådet om resultaterne af den udbudsprocedure, der er indledt af fællesforetagendet. Rådet vil så træffe de nødvendige afgørelser om etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen, herunder om de fællesskabsmidler, der maksimalt skal stilles til rådighed for disse faser for at sikre en fortsat sund finansiel forvaltning af Galileo-programmet,

6. at følge det scenario med lavest mulige omkostninger, der er foreslået i visse nylige undersøgelser, for at holde den offentlige finansiering på det laveste niveau gennem programmets forskellige faser, og med hensyn til etablerings- og ibrugtagningsfasen at bestræbe sig på at sikre en omkostningsdeling med højst 1/3 til EF-budgettet og mindst 2/3 til den private sektor,

7. at anmode fællesforetagendet om, at det som en første retningslinje tager kravspecifikationen for Galileo som fastsat i Rådets resolution om Galileo af 5. april 2001 eller senere opstillet i overensstemmelse hermed,

8. at Galileo bør være interoperabelt med eksisterende satellitnavigationssystemer; det bør navnlig være interoperabelt med GPS og dettes senere systemer gennem en aftale mellem EU og USA, som bør forhandles snarest muligt,

9. at anmode medlemsstaterne og Kommissionen om at kontrollere, at alle deltagere i Galileo-programmet, der skal behandle klassificerede oplysninger, både fysiske og juridiske personer, underlægges bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i Rådets afgørelse af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (2001/264/EF),

10. i 2002 at nedsætte et sikkerhedsorgan, der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne,

11. at fællesforetagendet i nært samarbejde med alle berørte parter, herunder EOIG¹, skal udarbejde et detaljeret forslag om optimal integration af EGNOS i Galileo-programmet (omfattende de tekniske, operationelle, finansielle og institutionelle aspekter) og forelægge en handlingsplan til vedtagelse i Rådet snarest muligt og under alle omstændigheder ikke senere end slutningen af 2003."

Rådet vedtog nedenstående konklusioner om Euro-Middelhavs-samarbejdet på transportområdet. Konklusionerne udgør transportministrenes bidrag til en reaktivering af Barcelona-processen, der vil blive drøftet den 22.-23. april 2002 i Valencia af EU-medlemsstaternes udenrigsministre og af deres kolleger fra Middelhavspartnerlandene.

"RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

konklusionerne fra fjerde Euro-Middelhavs-udenrigsministerkonference den 16. november 2000 i Marseille, navnlig ministrenes understregning af betydningen af den faktiske gennemførelse af de eksisterende regionale programmer på de seks prioriterede områder for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde (herunder transport);

Rådets forordning (EF) nr. 2698/2000 af 27. november 2000 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet, især målsætningerne og gennemførelsesbestemmelserne for foranstaltningerne til støtte for det regionale, subregionale og grænseoverskridende samarbejde;

meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen: Udbygning af Euro-Middelhavs-samarbejdet inden for transport og energi fra marts 2001, hvori Europa-Kommissionen foreslår følgende fire områder for regionalt samarbejde på transportområdet: i) støtte til reformen af transportsektoren hos Middelhavspartnerne, ii) fastlæggelse og udvikling af et net for kombineret transport i Middelhavsområdet, iii) sø- og lufttransport og iv) det globale satellitnavigationssystem;

det regionale strategidokument for 2002-2006 og det regionale vejledende program for 2002-2004, som Europa-Kommissionen vedtog i december 2001, og hvis væsentligste målsætninger på transportområdet vedrører søfartssikkerhed, søfarts- og havneorganisation samt satellitnavigation;

meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, der blev vedtaget i februar 2002, med henblik på forberedelsen af mødet mellem Euro-Middelhavs-landenes udenrigsministre den 22. og 23. april 2002 i Valencia, og hvori Kommissionen på ny bekræfter betydningen af udbygningen af transportinfrastrukturer og tværforbindelser og ligeledes understreger nødvendigheden af to specifikke aktioner vedrørende søfartssikkerhed og luft trafik, især under den nuværende forskriftsmæssige og finansielle synsvinkel;

samtalerne under første og andet Euro-Middelhavs-transportforum (afholdt i henholdsvis marts 1999 og november 2000) og konklusionerne fra de fire arbejdsgrupper under dette forum om "søtransport", "satellitnavigation", "infrastrukturnet" og "forskning",

SER MED TILFREDSHED PÅ:

de betydelige fremskridt i Euro-Middelhavs-samarbejdet på transportområdet siden andet Euro-Middelhavs-transportforum i november 2000;

godkendelsen som led i den årlige Meda-fínansieringsplan for 2001 af det første Euromed-transportprojekt med en bevilling på 20. mio. EUR, der skal bidrage til reformen af reguleringen på transportområdet og medvirke til at fastlægge og fremme et regionalt infrastrukturnet;

det igangværende Meda-finansierede arbejde, der foregår inden for rammerne af Medstat-programmet - (et af delprogrammerne sigter specifikt på harmonisering og indsamling af statistiske oplysninger om transport i partnerlandene) - og PPMI-programmet (Private Participation in Mediterranean Infrastructure) - der fokuserer på behovet for en reform af transportsektoren i Middelhavspartnerlandene;

indførelsen som noget helt nyt i femte EF-rammeprogram for forskning i 2001 af en indkaldelse af transportrelaterede forslag af interesse for Euro-Middelhavs-samarbejdet som en integrerende del af særprogrammet "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle";

den indsats, der er gjort i gruppen af transportministre i det vestlige Middelhavsområde (GTMO) for at fremme Euro-Middelhavs-partnerskabet inden for transport i det vestlige Middelhavsområde;

den indsats, der er gjort som led i det ionisk-adriatiske initiativ for at fremme Euro-Middelhavs-partnerskabet i transportsektoren i den centrale og østlige del af Middelhavsområdet,

OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL:

at konsolidere Euro-Middelhavs-transportforummet som en effektiv ramme for drøftelse og fastlæggelse af prioriteter inden for det regionale samarbejde på transportområdet samt for evaluering af resultaterne;

snarest muligt at forelægge Middelhavspartnerne og Den Europæiske Unions medlemsstater konkrete resultater vedrørende Euro-Middelhavs-samarbejdet;

med henblik herpå at gøre alt, hvad der er muligt, for hurtigt at igangsætte Euromed-transportprojektet, der sigter mod sideløbende og komplementært at støtte reformen af transportsektoren i Middelhavspartnerlandene og fremme et Euro-Middelhavs-infrastrukturnettil støtte for multimodal transport og navnlig søtransport over korte afstande, der har en nord-syd-dimension (forbindelse med de transeuropæiske transportnet), men også en sy d-syd-dimension;