Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde uddannelse/ungdom 30/5 02 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 713)
undervisningsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

17. maj 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelses- og ungdomsministre) den 30. maj 2002 – vedlægges Undervisningsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktuelt notat til møde i Rådet (uddannelse/ungdom) den 30. maj 2002

  1. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Barcelona
    1. debat

      2. (side 3)

      2. Forslag til Rådets resolution om livslang læring

    2. vedtagelse

      3. (side 4)

      3. Europa-Parlamentets og Rådets beslutningsforslag om at gøre 2004 til Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension

    3. status for arbejdet samt generel orientering

      4. (side 7)

      4. Rådets beslutningsforslag, som ændrer beslutning 1999/311/CE, om vedtagelse af 3. fase af Tempus III (2000-2006) for så vidt angår videregående uddannelser (højere læreanstalter)

    4. politisk enighed

      5. (side 9)

      5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 253/2000/CE, om etablering af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates

    5. præsentation ved Kommissionen samt status for arbejdet

      6. (side 12)

      6. Resultaterne fra topmødet mellem stats- og regeringschefer fra medlemslandene i Unionen og de Latinamerikanske lande

    6. information fra formandskabet

    (side 14)

  2. Forslag til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
    1. vedtagelse

      2. (side 15)

      8. Unges deltagelse (prioriteret tema i Hvidbogen)

    2. debat

      3. (side 17)

      9. Iværksættelse af Ungdomsprogrammet

    3. information fra Kommissionen

(side 18)

  1. Formandskabets information om aktiviteterne i løbet af 1. halvår af 2002

(side 19)

 

 

1. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Barcelona

- debat

A. Baggrund og indhold

Rådet og Kommissionen blev på Rådsmødet den 14. februar 2002 enige om en handlingsplan for gennemførelsen af rapporten om de konkrete fremtidige målsætninger. Handlingsplanen blev fremsendt til Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002.

Det spanske formandskab har udarbejdet en formandskabsnote indeholdende fire spørgsmål, som formandskabet foreslår som grundlag for debatten. De fire spørgsmål er:

  1. Hvilke midler skal anvendes med henblik på at give erhvervsuddannelserne deres berettigede status, samt fremme gennemsigtighed og anerkendelse af eksamensbeviser, der imødekommer samfundets reelle behov i forhold til beskæftigelsesegnethed?
  2. Hvilke beslutninger bør medlemsstaterne vedtage inden for deres kompetenceområde for at fremme borgernes kendskab til fremmedsprog og introducere den europæiske dimension i deres uddannelsessystemer?
  3. Hvilke organisatoriske midler, og som skal anvendes i videst muligt omfang i forhold til kandidatlandene, skal anvendes i forhold til at gennemføre og evaluere hver målsætning i handlingsprogrammet for opfølgning af målsætninger for uddannelsessystemerne?
  4. Hvordan kan man garantere kvaliteten af de europæiske uddannelsessystemer i en vidensbaseret økonomi i lyset af stadig stigende internationalisering inden for uddannelsessystemerne?

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en debat, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Debatten vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

D. Høring

På EU-specialudvalgsmødet den 15. maj 2002 fandt Danmarks Lærerforening ovenstående 4 spørgsmål meget brede i forhold til målsætningsrapportens konkrete og handlingsorienterede formuleringer. DA gav udtryk for, at spørgsmålene snarere lægger op til en ny debat oven på Barcelona-mødet.

 

E. Forhandlingssituationen

Punktet skal ikke forhandles.

 

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

2. Forslag til Rådets resolution om livslang læring

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Det spanske formandskab har fremlagt et forslag til resolution om livslang læring.

Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen på sit møde den 21. november 2001 vedtog en meddelelse om realisering af et europæisk rum for livslang læring. Forud for denne vedtog Kommissionen den 30. oktober 2000 et memorandum om livslang læring.

Under behandlingen af sidstnævnte blev der gennemført nationale høringer om memorandummet i alle medlemsstater i foråret 2001. Ved iværksættelsen af de nationale høringer oplyste Kommissionen, at resultaterne herfra skulle udgøre grundlaget for meddelelsen, hvilket også er sket.

Rådet (uddannelse/ungdom) havde på sit møde den 14. februar 2002 en debat om Kommissionens meddelelse, hvori man udtrykte sin tilfredshed med denne.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde i Barcelona i marts 2002 om, at der blev vedtaget en resolution om livslang læring inden Det Europæiske Råds møde i Sevilla.

I forslaget til resolution om livslang læring konstaterer formandskabet, at adgang til livslang læring ikke er en realitet for mange borgere i Europa.

Desuden bemærkes, at livslang læring dækker perioden fra førskolealderen til efter pensionsalderen og omfatter hele spektret af formel, uformel og ikke-formel læring. Livslang læring skal forstås som al læringsaktivitet, hvis mål er at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt, civilt, socialt og/eller arbejdsrelateret perspektiv. Princippet for denne kontekst er individet som subjekt for læring, hvor foku s er rettet mod lige muligheder og kvalitet i læring.

I udkastet anføres følgende prioriteter:

  1. Livslang læring skal tilbydes til alle uafhængigt af alder, herunder særlige aktiviteter rettet mod de dårligst stillede, dem som ikke deltager i uddannelse, samt borgere som rejser fra sted til sted. Aktiviteterne skal styrke den sociale integration.
  2. Bedre muligheder for at opdatere grundlæggende færdigheder, herunder nye færdigheder inden for IT, sprog, teknologisk kultur samt iværksætter- og sociale færdigheder.
  3. Rekruttering, uddannelse og efteruddannelse af lærere for udvikling af livslang læring.
  4. Anerkendelse af formelle kvalifikationer såvel som uformelle og ikke-formelle på tværs af lande og uddannelsessystemer gennem øget gennemsigtighed og bedre kvalitetssikring.
  5. Adgang til målgrupperelateret information og vejledning om livslang læring
  6. Opmuntre til repræsentation fra relevante sektorer, især ungdomssektoren, i eksisterende og fremtidige netværk, som arbejder på dette område.

    7. Medlemslandene opfordres i udkastet til at:

  7. Udvikle og implementere deltaljerede sammenhængende strategier, som bygger på Kommissionens meddelelse om realisering af et vidensbaseret rum for livslang læring og involverer alle relevante parter i processen, specielt de sociale parter, det civile samfund samt lokale og regionale myndigheder.
  8. I sammenhæng med den europæiske beskæftigelsesstrategi at:
    1. sætte mål for øgede investeringer i menneskelige ressourcer – inklusiv livslang læring – samt anvende eksisterende ressourcer bedst muligt,
    2. stimulere til privat investering i livslang læring,
    3. overveje en mere målrettet brug af EU midler.
  9. Udbrede læring på arbejdspladsen i samarbejde med det etablerede uddannelsessystem og de sociale partnere
  10. Forbedre uddannelse af lærere, som er involveret i livslang læring, så de kan opnå de nødvendige uddannelsesmæssige færdigheder knyttet til videnssamfundet, herunder fremme af deltagelse i sprogindlæring, adgang til IT og øget deltagelse i naturvidenskab/teknik.
  11. Opstille effektive mål for validering af effekten af læring, hvilket er afgørende for at kunne bygge bro mellem formel, uformel og ikke-formel læring.
  12. Opstille målgruppespecifik information, rådgivning og vejledning, herunder tilvejebringelse af passende redskaber for information om uddannelse og jobmuligheder.
  13. At udarbejde strategier, som kan bruges til at identificere og øge deltagelsen af grupper, der er udelukket fra videnssamfundet som følge af et lavt niveau af grundlæggende færdigheder.
  14. At forbedre aktiv deltagelse i livslang læring, specielt blandt unge.

    15. Kommissionen opfordres i udkastet til at:

  15. Koordinere handlingerne, som tages på baggrund af Kommissionens meddelelse om realisering af et europæisk rum for livslang læring gennem arbejdsprogrammet for opfølgningen på målsætningsrapporten, andre af Unionens uddannelsesinstrumenter og den europæiske beskæftigelsesstrategi.
  16. Stimulere til kvalitet og udveksling af god praksis for at skabe effektiv ydelse i alle sektorer involveret i læring, herunder gennem opstilling af en europæisk database for god praksis inden for livslang læring.
  17. Fremme, gennem tæt samarbejde med Rådet og medlemsstaterne, øget samarbejde baseret på transparens og kvalitetssikring for at udvikle en ramme for anerkendelse af kvalifikationer, som bygger på Bologna processen og fremme et tilsvarende samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Samarbejdet skal inkludere de sociale parter og andre interessenter.
  18. Fremme målgruppespecifikke informations- og vejledningsinitiativer, som fremmer viden om læring og arbejdsmuligheder i Europa.
  19. Fremme deltagelsen af kandidatlande i udvikling af strategier for livslang læring.
  20. Udbygge samarbejdet med internationale organisationer, fx Europarådet, OECD og Unesco om udvikling af politikker og konkrete handlinger for livslang læring.
  21. Forberede, i samarbejde med medlemsstaterne, en statusrapport om opfølgningen på Kommissionens meddelelse om realisering af et europæisk område for livslang læring og denne resolution før Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

Afslutningsvist opfordres der i udkastet til, at Kommissionen og medlemslandene, gennem samarbejde med alle nøgleaktører - og inden for traktatens rammer, kommer med konkrete forslag til implementering af indholdet af resolutionen.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et initiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet, jf. henvisningen til traktatens rammer.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

 

D Høring

På mødet i EU-specialudvalget den 15. maj 2002 gav DA udtryk for, at man i papiret om livslang læring havde megen fokus på ungdommen i forhold til den voksne befolkning. De Samvirkende Invalideorganisationer så gerne en tydeligere kobling til de handicappede. LO fandt det forkert, at øget mobilitet og transparens ikke blev diskuteret i papiret. Kommunernes Landsforening fandt det naturligt at satse på ungdommen.

E. Forhandlingssituationen

Under forhandlingerne har Danmark i vid udstrækning støttet formandskabets bestræbelser på at gennemføre forslaget. Det må forventes, at der kan opnås enighed om forslaget.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension 2004

- status for arbejdet samt generel orientering

 

A. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen har den 16. oktober 2001 vedtaget et forslag til etablering af det europæiske år for idrættens pædagogiske dimension i 2004.

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til artikel 149 om uddannelse i TEF, hvorefter beslutning træffes efter proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Rådets Juridiske Tjeneste har i en udtalelse den 19. april 2002 om hjemmel og subsidiaritet (dok 8169/02) konkluderet, at:

  1. forslaget med rette kan baseres på bestemmelserne i artikel 149 i TEF
  2. forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Baggrunden for forslaget er bl.a., at Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 efterlyste passende handling i forhold til sportens uddannelsesmæssige værdier. I Erklæring nr. 29 om sport til Amsterdamtraktaten blev sport defineret som fremmende for udviklingen af individers personlighed. På Rådsmødet (Ungdom) i december 1999 blev det understreget, at sportsaktiviteter kan have en undervisningsværdi, som bidrager til at styrke det civ ile samfund. Samtidig blev Kommissionen bedt om at tage de nødvendige initiativer til at udnytte sports uddannelsesmæssige potentiale.

Europa-Parlamentet har ligeledes opfordret Kommissionen til at forestå organiseringen af året.

I forslaget er målet for et europæisk år for idrættens pædagogiske dimension følgende:

  1. At gøre uddannelses- og sportsinstitutioner opmærksomme på behovet for samarbejde om uddannelse gennem sport set i lyset af den store interesse unge har for alle slags sportsgrene.
  2. At bruge de værdier, som læres gennem sport, til at udvikle viden og kompetencer. Især unge kan udnytte fysisk dygtighed og kompetencer opnået gennem idræt til personlige præstationer og sociale færdigheder inden for gruppearbejde, solidaritet og tolerance i en multi-kulturel ramme.
  3. At gøre opmærksom på den positive virkning, som frivillige aktiviteter har på ikke-formel uddannelse, især for unge.
  4. At gøre opmærksom på de uddannelsesmæssige værdier af elevers/studerendes mobilitet og udveksling; specielt i et multi-kulturelt miljø og gennem organisering af kulturelle og sportslige kontakter som en del af uddannelsesinstitutionernes aktiviteter.
  5. At fremme udveksling af god praksis for den rolle som idræt kan spille inden for uddannelsessystemet for at fremme social optagelse af ugunstigt stillede grupper.
  6. At skabe en bedre balance mellem intellektuelle og fysiske aktiviteter i skolelivet gennem opfordring til idræt, som en del af skolens aktiviteter.
  7. At overveje de problemer, som er relateret til uddannelse af unge sportsmænd og kvinder, som deltager i konkurrenceidræt.

På europæisk niveau lægges der op til følgende aktiviteter:

  1. Møder og begivenheder:
    1. Bl.a. åbningskonference og aktiviteter i forbindelse med store sportsbegivenheder, f.eks. olympiske lege i Athen.
  2. Informations- og oplysningskampagner:
    1. Bl.a. logo og slogans, informationskampagner, konkurrencer, beskrivelse af god praksis.

På nationalt niveau forestiller man sig følgende former for aktiviteter, som kan medfinansieres af EU med op til 50% af de samlede omkostninger:

  1. Begivenheder tilknyttet målsætningerne for året, inklusiv en begivenhed for at markere begyndelsen af året.
  2. Informationskampagner for at sprede god praksis
  3. Organiseringen af priser eller konkurrencer, som gør opmærksom på fordelene ved uddannelse gennem sport.
  4. Undersøgelser, andre end dem på europæisk niveau

Herudover kan relevante projekter, som ikke får medfinansiering fra EU, benytte logo og andet materiale udarbejdet af Kommissionen.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen i forslaget, at dette er i overensstemmelse med disse principper, da målene for de foreslåede aktioner ikke i tilstrækkeligt omfang kan nås ved, at medlemsstaterne handler på egen hånd, idet de nødvendige aktiviteter inkluderer multilaterale partnerskaber, transnational udveksling af information og spredning af god praksis over hele Fæ ;llesskabet. Forslaget til afgørelsen går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

På mødet i EU-specialudvalget den 15. maj 2002 bifaldt De Samvirkende Invalideorganisationer et Idrættens År og fremhævede særligt punktet om at fremme social inddragelse af ugunstigt stillede grupper.

E. Forhandlingssituationen

Europa-Parlamentets Udvalg for kultur, ungdom, uddannelse, medier og sport har vedtaget en betænkning med 40 ændringsforslag. Under ledelse af det spanske formandskab gennemføres der nu forhandlinger om mulighederne for et kompromis mellem Parlamentet og Rådet, således at der kan opnås enighed under første læsning, hvorved sagen kan afsluttes under det spanske formandskab.

Under forhandlingerne har de enkelte delegationer udvist villighed til kompromis i forhold til Parlamentets ønsker. Der er på denne baggrund gode muligheder for at afslutte forhandlingerne under det spanske for-mandskab.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

4. Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/311/EF om vedtagelse af tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (Tempus III (2000 – 2006)

- politisk enighed

 

A. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen vedtog den 11. februar 2002 et forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/311/EF om vedtagelse af tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (Tempus III (2000 – 2006)).

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til artikel 308 om bemyndigelse af særlige retsakter i TEF

EU's politik i Middelhavsområdet foregår inden for rammerne af det Euro-Middelhavspartnerskab mellem EU og dets partnere i Middelhavsområdet, der blev indledt ved Barcelona-erklæringen i 1995. Barcelona-erklæringen, der blev vedtaget på konferencen, udstikker retningslinjerne for udvikling af menneskelige ressourcer og fremme af forståelse mellem kulturer og udvekslinger mellem civilsamfundene. Sidstnævnte er et af de vigtigste mål i e rklæringen.

Erklæringen lægger særlig vægt på betydningen af almen og erhvervsfaglig uddannelse og afspejler parternes aftale om at styrke og/eller indføre de redskaber, der er nødvendige for at fremme udvekslinger mellem bl.a. universiteter og forskningsmiljøer.

I 1992 iværksatte Kommissionen Med-Campus-programmet for Middelhavslandene. Programmet ophørte i 1997 og efterlod et tomrum med hensyn til universitetssamarbejdet.

Der findes pt. ingen aftaler om samarbejde om videregående uddannelser som led i partnerskabet mellem Fællesskabet og Middelhavslandene. Forslaget forsøger at rette op på denne mangel ved at udvide Tempus-programmet til at omfatte Middelhavslandene (Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Israel, Jordan, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien og Libanon) for på denne måde at opfylde et af hovedformålene i Barcelona-erklæringen, nemlig at :

Udvikle menneskelige ressourcer, fremme forståelsen mellem kulturer og bringe befolkningerne i EU og Middelhavsregionen tættere på hinanden og udvikle frie og fremgangsrige civilsamfund (partnerskab på det sociale, kulturelle og menneskelige område).

Tempus III kan med ganske få ændringer udvides til at omfatte Middelhavspartnerne og vil dermed være egnet til at dække behovet for samarbejde inden for de videregående uddannelser i Middelhavsområdet.

 

Hovedmålene med Tempus-programmet er:

  1. at fremme udviklingen af de videregående uddannelser, imødekomme de socioøkonomiske og kulturelle behov i de støtteberettigede lande bedre og at fremme forståelsen og knytte tættere bånd mellem kulturer og skabe frie og fremgangsrige civilsamfund.

Tempus-Meda-udvidelsen kræver ikke en radikal revision af Tempus III-afgørelsen. Ud over ændringer af rent teknisk karakter foreslår Kommis-sionen imidlertid to indholdsmæssige ændringer:

i) Tilføjelse af følgende nye mål i artikel 5 (Mål): a) "at fremme forståelsen og knytte tættere bånd mellem kulturer og skabe frie og fremgangsrige civilsamfund". Denne tilføjelse tydeliggør et mål, som allerede er underforstået i Tempus-afgørelsen, og lader dermed et af de vigtige politiske mål i Barcelona-erklæringen få direkte udtryk i teksten.

ii) I bilaget under "Individuelle stipendier" tilføjes ordene "forskere" og "forskning" i henholdsvis første afsnit og tredje led. Disse tilføjelser tager højde for ph.d.-studier og forskningsarbejde og knytter an til Fællesskabets forskningsprogrammer.

Kommissionen foreslår også at forlænge Tempus III-programmets varighed med seks måneder til den 31. december 2006 uden tilpasning af de finansielle tildelinger. Denne nye varighed vil svare til varigheden af de aktuelle finansielle overslag og til Fællesskabets øvrige uddannelsesprogrammer. Tempus MEDA finansieres over Meda-programmets aktuelle tildelinger.

Tempus-programmet forbliver i det store og hele uændret i sin udvidede form.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet har Kommissionen ikke oplyst, hvorvidt dette er i overensstemmelse med disse principper.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

E. Forhandlingssituationen

Samtlige delegationer har kunnet tilslutte sig forslaget om en ændring af afgørelsen vedrørende Tempus III, hvorfor det forventes, at der kan opnås politisk enighed på Rådsmødet.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 253/2000/EF om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates.

- præsentation ved Kommissionen og redegørelse for arbejdet

 

A. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionen har den 29. april 2002 vedtaget et forslag om ændring af afgørelsen vedrørende anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse Sokrates.

Programmet har fire mål:

  1. at styrke den europæiske dimension, at lette adgang på tværs af grænserne til de uddannelsesmæssige ressourcer og at fremme lige muligheder på uddannelsesområdet,
  2. at øge og forbedre kendskabet til sprogene i Den Europæiske Union,
  3. at fremme samarbejde og mobilitet på uddannelsesområdet,
  4. at fremme nyskabelser i forbindelse med udviklingen af undervisningsmetoder og –materialer.

Sokrates-programmet yder et væsentligt bidrag til at knytte EU og borgerne sammen gennem uddannelse. Ved tidligt at inddrage kandidatlandene i programmet, har det haft en positiv effekt for inddragelsen af disse lande i det europæiske samarbejde. Endvidere er programmet et vigtigt middel i bestræbelserne på at opfylde det strategiske mål, som Det Europæiske Råd opstillede i marts 2000, nemlig "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

Programmets aktiviteter falder hovedsageligt i to hovedkategorier:

  1. Enkeltpersoners mobilitet – tilskud til de ekstraudgifter, der er forbundet med at studere eller undervise i et partnerland.
  2. Projekter med deltagelse af et tværnationalt partnerskab, normalt bestående af mindst tre institutioner i tre forskellige deltagerlande, som samarbejder om et bestemt mål, såsom udvikling af et fælles undervisningsprogram.

Der er to grundlæggende typer af aktioner i programmet, nemlig "centrale", der er forankret i eller ved Kommissionen, og "decentrale", der er forankret i medlemslandene.

Individuelle mobilitetsstipendier administreres alle decentralt, mens projekter administreres enten centralt eller decentralt. Den decentrale projekttype er langt den mest almindelige; den findes under to af aktionerne i Sokrates: Comenius 1 (skolepartnerskaber) og Grundtvig 2 (læringspartnerskaber).

Det økonomiske tilskud fra programmet til disse aktiviteter udgør mellem 2.750 euro (Comenius skoleprojekter) og 8.700 euro (Grundtvig 2 projekter).

For denne type projekter gælder det ifølge de kontraktlige betingelser for gennemførelsen af projekterne, at der ikke kan ydes tilskud til personaleudgifter, men at Fællesskabsstøtten kan dække op til 100% af de direkte projektomkostninger. Eftersom aktiviteter kun kan gennemføres ved deltagelse af personalet i de deltagende institutioner, vil der altid være tale om samfinansiering., og støtten kan ikke nå op på 100% a f de samlede omkostninger (dvs. direkte og indirekte omkostninger tilsammen).

Ifølge afgørelsen om iværksættelse af anden fase af Sokrates kan projekttilskud imidlertid ikke overstige mere end 75% af de samlede projektomkostninger. Det bemærkes, at en lignende tærskel ikke var gældende i programmets første fase.

Opgørelser viser, at personaleomkostningerne til gennemførelsen af disse projekter klart overstiger 25% af de samlede projektomkostninger.

Den nuværende regel betyder imidlertid, at de deltagende institutioner skal kunne redegøre for udgifterne til personaleforbruget ved den praktiske gennemførelse af projekterne og udarbejdelsen af rapporterne og gemme dokumentation for disse udgifter af hensyn til en eventuel revi-sion.

De deltagende institutioner er almindeligvis meget små, f.eks. skoler og gymnasier, med begrænsede ressourcer til administration og med ringe eller slet ingen erfaring med international projektadministration. Den nuværende regel er derfor en bureaukratisk belastning.

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at det specifikke krav om, at støttemodtagerne skal dokumentere, at de selv har finansieret mindst 25% af de samlede projektomkostninger fjernes. Ændringen indebærer, at støttemodtagerne kan fortsætte med at ansøge og rapportere alene på grundlag af de direkte omkostninger uden tillige at gøre rede for, i hvilket omfang deres personale bidrager til gennemførelsen af projektet.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen i forslaget, at dette ikke er i uoverensstemmelse med disse principper.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

E. Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er ikke startet endnu.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

6. Resultatet af topmødet mellem stats- og regeringscheferne fra medlemslandene i Unionen og de Latinamerikanske lande.

- information fra formandskabet

 

A. Baggrund og indhold

Under det spanske formandskab vil der blive afholdt et topmøde (tid/sted) mellem stats- og regeringscheferne fra EU og de Latinamerikanske lande.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om en orientering fra formandskabet, hvorfor der ikke er redegjort for disse principper.

Efter dansk opfattelse er orienteringen i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Orienteringen vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

D Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Udkast til Rådets resolution om det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Europa-Kommissionens hvidbog om det fremtidige europæiske samarbejde om ungdomsspørgsmål blev vedtaget af Kommissionen i november 2001.

Der peges i hvidbogen på fem store udfordringer for EU og medlemslandene på ungdomsområdet i de kommende år:

  1. Den demografiske udvikling
  2. De unges ændrede livsmønster
  3. Beskæftigelse og deltagelse
  4. Europæisk integration
  5. Globalisering

Der gives i hvidbogen udtryk for, at det europæiske projekt behøver unges tilslutning, engagement og entusiasme, når den skal møde disse udfordringer. På den baggrund finder Kommissionen, at fremtidens udfordringer stiller nye krav til EU-samarbejdet på ungdomsområdet.

Hvidbogen foreslår to hovedaspekter for et nyt samarbejde på ungdomsområdet: for det første anvendelsen af den åbne koordinationsproces som fremtidig samarbejdsprocedure på det ungdomspolitiske område. Den åbne koordinationsproces betyder, at Rådet kan vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne til at udbrede god praksis og opnå større konvergens.

I forbindelse med den åbne koordinationsproces foreslås fire prioriterede indsatsområder:

  1. deltagelse
  2. frivilligt arbejde
  3. information af unge
  4. forskning i unge

Det andet hovedaspekt, som Kommissionen foreslår, er en slags mainstreaming af ungdomsdimensionen i andre politiske initiativer. Det vil sige, at man ønsker at arbejde for, at der i forbindelse med alle politiske initiativer medtænkes, hvilke implikationer det pågældende initiativ vil have for unge.

 

På Rådsmødet (uddannelse/ungdom) den 14. februar 2002 blev Rådet enig om at gå videre med arbejdet med at opstille en ramme for samarbejdet på ungdomsområdet med henblik på vedtagelse heraf på Rådsmødet den 30. maj 2002.

Det spanske formandskab har foreslået, at Rådet (uddannelse/ungdom) vedtager en resolution vedrørende rammen for det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Det foreslås heri, at Rådet på grundlag af hvidbogen:

  1. understreger, at den åbne koordinationsproces skal iværksættes på en fleksibel måde, som er tilpasset ungdomsområdet og under hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer og nærheds- og proportionalitetsprincippet.
  2. bekræfter og uddyber de fire prioriterede temaer for den åbne koordinationsproces: deltagelse, information af unge, frivilligt arbejde og forskning i unge.
  3. opfordrer både Kommissionen og medlemslandene til at arbejde aktivt med mainstreaming af ungdom.
  4. foreslår en tidsplan, som betyder, at Kommissionen som det første i juni 2002 præsenterer et samlet spørgeskema om prioriteterne deltagelse og information, som skal besvares af medlemslandene i december 2002. Herefter udarbejdes en synteserapport, som skal danne grundlag for forslag om fælles målsætninger, som så skal forhandles fra medio 2003.
  5. inviterer medlemsstaterne til at tage de midler i anvendelse, som de selv vurderer er nødvendige for at nå de fælles målsætninger og for en tilstrækkelig national opfølgning.
  6. opfordrer til, at der både på nationalt og EU niveau er sammenhæng i de initiativer, der iværksættes målrettet ungdom.

 

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er resolutionen i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hverken Kommissionens hvidbog eller formandskabets udkast til rådsresolution vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

D. Høring

Hvidbogen har været til høring i EU-specialudvalget samt i relevante ministerier. Der er alene indkommet svar fra Dansk Ungdoms Fællesråd, som i særlig grad peger på unges deltagelse generelt og i relation til den videre udformning af det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

 

E. Forhandlingssituationen

De foreløbige drøftelser i Rådets Ungdomsgruppe tyder på, at der er generel opbakning til det spanske formandskabs forslag.

 

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår hvidbogsprocessen blev den behandlet af Rådet (Uddannelse/Ungdom) den 28. maj 2001, den 29. november 2001, samt

den 14. februar 2002.

I forbindelse med rådsmødet blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2001, den 15. november 2001 og den 31. januar 2002.

Sagen blev forelagt på Europaudvalgets møde den 23. maj 2001. Sagen blev endvidere behandlet i et særligt møde i Statsministeriet den 23. november 2001 med repræsentanter for Folketingets partier som følge af, at Folketinget endnu ikke havde konstitueret sig efter valget den 20. november 2001. Sagen blev senest behandlet på Europaudvalgets møde den 8. februar 2002.

 

8. Unges deltagelse

- debat

A. Baggrund og indhold

Når det spanske formandskab har ønsket at sætte dette punkt på dagsordenen, skyldes det, at det er en af prioriteterne i Europa-Kommissionens hvidbog: "Et ny afsæt for europæisk ungdom", jf. punkt 7, i forbindelse med iværksættelse af den åbne koordinationsmetode.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen spørgsmål fra formandskabet til styring af diskussionen.

I forbindelse med det opfølgende arbejde på hvidbogen har Danmark tidligere givet udtryk for følgende holdninger i forbindelse med deltagelsesaspektet:

  1. deltagelse er og har altid været et centralt tema i dansk ungdomspolitik.
  2. man støtter i vidt omfang frivilligt arbejde og de organisationer, der står for det.
  3. man støtter, at frivilligt arbejde er et væsentlig element i unges udviklingsproces og finder, at det naturligt tæller med på unges CV.
  4. man støtter unges inddragelse i det videre arbejde med iværksættelse af hvidbogen.
  5. deltagelse anses for et nøgleord under det danske EU-formandskab på ungdomsområdet.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en debat, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Debatten vil ikke have lovgivningsmæssige eller få statsfinansielle konsekvenser.

 

D. Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

 

E. Forhandlingssituationen

Punktet skal ikke forhandles.

 

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

9. Iværksættelse af Ungdomsprogrammet

A. Baggrund og indhold

Efter forslag fra Europa-Komissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedtog Rådet den 13. april 2000 at iværksætte et fællesskabshandlingsprogram for ungdomsanliggender.

Programmet er vedtaget for en syvårig periode fra 1. januar 2000 til 31. december 2006 med en finansieringsramme på 520 mio. euro (3,9 mia. kr.).

Programmet har til formål at sætte unge i stand til at erhverve kvalifikationer og færdigheder samt til at gøre dem til ansvarlige samfundsborgere. Dette skal blandt andet ske ved at lade de unge deltage i tværnationale, almennyttige aktiviteter og tværnationale udvekslinger inden for Fællesskabet eller med tredjelande.

Programmet omfatter følgende hovedområder:

  1. Europæisk volontørtjeneste.
  2. Ungdom for Europa.
  3. Nye muligheder for unge.

 

1. Europæisk volontørtjeneste.

Fællesskabet kan yde støtte til projekter om volontørtjeneste for unge mellem 18 og 25 år. Volontørtjenesten har en varighed fra 3 uger til et år og kan både finde sted inden for Fællesskabet og i tredjelande.

2. Ungdom for Europa.

Fællesskabet kan yde støtte til udvekslingsaktiviteter af mindst én uges varighed for unge, der gennemføres på grundlag af et fælles projekt inden for Fællesskabet mellem grupper af unge, der er mellem 15 og 25 år. Der kan også ydes støtte til udvekslingsaktiviteter for grupper af unge inden for Fællesskabet og grupper af unge i tredjelande.

3. Nye muligheder for unge.

Fællesskabet kan yde støtte til projekter, hvor unge deltager aktivt i kreative initiativer samt initiativer, hvor der fokuseres på unges solidaritet på lokalt, regionalt og europæisk plan.

Ud over de forannævnte hovedområder kan der ydes støtte til samarbejde inden for ungdomsområdet, videreuddannelse af undervisere, ungdomsoplysning og undersøgelser på ungdomsområdet.

 

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en Kommissionsmeddelelse, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet

 

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke umiddelbart få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

D. Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

 

E. Forhandlingssituationen

Punktet skal ikke forhandles

 

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

10. Information fra formandskabet om aktiviteterne i løbet af første halvår af 2002

 

A. Baggrund og indhold

Formandskabet agter at give Rådet en samlet orientering om de beslutninger og aktiviteter, der er gennemført i første halvår af 2002.

Det må forventes, at vægten vil ligge på de beslutninger, der er truffet på Rådsmøderne.

På uddannelsesområdet vil primært vedtagelsen af handlingsprogrammet for gennemførelsen af målsætningsrapporten samt den forventede vedtagelse af resolutionen om livslang læring blive nævnt. Desuden vil placeringen af uddannelsesområdet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla sandsynligvis blive nævnt.

På ungdomsområdet vil vedtagelse af rådskonklusionerne om Kommissionens hvidbog om ungdomspolitik samt den forventede vedtagelse af resolutionen om det fremtidige samarbejde på ungdomsområdet blive nævnt.

B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en orientering, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Orienteringen vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

D. Høring

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 15. maj 2002 havde medlemmerne ingen bemærkninger til punktet.

 

E. Forhandlingssituationen

Punktet skal ikke forhandles.

 

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.