Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om lukning af Udenrigsministeriets bibliotek

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 711)
diverse
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

17. maj 2002

 

 

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 28. februar 2002 (Alm. del – bilag 387) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål 15.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udenrigsministeriet

Fællessekretariatet Den 16. maj 2002

 

 

Besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 15 af 28. februar 2002 (Alm. Del – bilag 387) til udenrigsministeren:

 

Europaudvalgets spørgsmål nr. 15:

Kan ministeren bekræfte, at regeringen nu lukker Udenrigsministeriets bibliotek? I bekræftende fald bedes regeringen oplyse, hvilke konsekvenser det har i forhold til betjeningen på EU- og udenrigsområdet.

 

Udenrigsministerens svar

Det kan bekræftes, at jeg har til hensigt at lukke Udenrigsministeriets bibliotek.

På EU- og udenrigsområdet betyder lukningen, at bibliotekets kunder vil være henvist til at benytte andre kilder for deres vidensindhentning, herunder offentlige biblioteker og Internet.

Udenrigsministeriets bibliotek er i dag ikke åbent for offentligheden. Lukningen vil derfor få begrænset betydning for de ganske få eksterne kunder, der betjenes. Typisk er der tale om 1-2 henvendelser om ugen.

Bibliotekets eksterne kunder betjenes hovedsageligt gennem det såkaldte MiniBib samarbejde, der er et samarbejde mellem 33 ministerial-, forvaltnings- og offentlige virksomhedsbiblioteker. Blandt de eksterne kunder er dog også institutioner uden for MiniBib samarbejdet, herunder Folketingets bibliotek, Center for Menneskerettigheder, Center for Udviklingsforskning og Danmarks Nationalbank. Betjeningen af de eksterne kunder omfatter for eksempel bogudlån, kopiering af tid sskriftartikler og besvarelse af telefoniske henvendelser.

 

For Udenrigsministeriets egne sagsbehandlere undersøges det, om der vil være mulighed for at indgå en aftale om en vis servicering af Det Administrative Bibliotek under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Herudover er det forventningen, at der vil kunne indgås en samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og dét samlede bibliotek, der forventes at blive resultatet af oprettelsen af det nye Center for Internationale Studier og Menneskerettigh eder. Et sådant samarbejde kunne for eksempel tage udgangspunkt i en overførsel af Udenrigsministeriets bogsamling til det nye center.