Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udviklingsministre 30/5 02 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 705)
udviklingsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

16. maj 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (udviklingsministre) den 30. maj 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET S.FIN. j.nr. 400.E.2-0-0

Sydgruppen Den 16. maj 2002

 

 

 

Møde i Rådet (udviklingsministre)

den 30. maj 2002.

 

 

Aktuelt notat

 

Indholdsfortegnelse:

1. Forberedelse af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling *

2. Demokrati og god regeringsførelse *

3. Iværksættelse af Fællesskabets udviklingspolitik *

4. Vedtagelse af konklusioner/resolutioner om: *

a. Informations- og kommunikationsteknologier i udviklingsbistanden. *

b. Sundhed og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande *

c. Uddannelse og fattigdomsbekæmpelse *

d. Forvaltning af vandressourcer *

e. Lande i konflikt *

f. Verdensfødevaretopmødet - fem år senere. *

5. Beslutninger om *

a. Forslag til forordning om bistand til fattigdomsrelaterede sygdomme (hiv/aids, malaria og tuberkulose) i udviklingslande *

b. Forslag til forordning om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande *

c. Forlængelse af konventionen om fødevarehjælp *

 

 

1. Forberedelse af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling

KOM (2002) 82 endelig

Nyt notat

Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling – World Summit on Sustainable Development – finder sted i Johannesburg 26. august - 4. september 2002 under dansk EU-formandskab. Der er lagt op til et møde på stats- og regeringschefsniveau. Topmødet skal i sit fokus sikre en balance mellem økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Forberedelsen af Johannesburg-topmødet er forsinket, og det er endnu helt uklart, hvo vil være nået i den internationale proces, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli d.å.

Det Europæiske Råd i Barcelona besluttede, at Det Europæiske Råd på mødet i juni i Sevilla på grundlag af Kommissionens meddelelse med titlen "Mod et Globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" og konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) den 4. marts 2002 skal fastlægge EU’s generelle holdning med henblik på topmødet i Johannesburg. Som opfølgning herpå er der fastlagt en k& ;replan for forberedelsen i relevante rådsformationer frem til DER Sevilla, hvori indgår drøftelser i Rådet (udenrigsministre) den 13. maj og den 17. juni 2002 og i Rådet (udviklingsministre) den 30. maj 2002. Ministrene vil vedtage konklusioner vedrørende Rådets positioner og prioriteter for handling i forhold til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling og Kommissionens meddelelse om den eksterne dimension af EU's strategi om Bæredygtig Udvikli ng.

 

Mødet i Rådet (udviklingsministre) den 30. maj 2002 finder sted under det fjerde og sidste internationale forberedende møde (PrepCom IV) på Bali 24. maj – 7. juni 2002 (ministerniveau), og konklusioner fra Rådsmødet vil således udgøre et væsentligt bidrag til definering af EU's overordnede positioner i forberedelsen af Topmødet. På PrepCom IV vil der skulle forhandles såvel udkast til politisk sluterkl& ring som udkast til handlingsplan. Efter det noget kaotiske forløb af PrepCom III foreligger ingen af disse udkast på nuværende tidspunkt. Det foreligger heller ikke afklaret, hvilke emner dokumenterne vil skulle fokusere på. Formanden, indoneseren Emil Salim, forventes at fremlægge et nyt udkast til handlingsplan inden mødet. Udkast til politisk erklæring har formanden – efter konsultationer med EU-Troikaen i Bruxelles den 25. april 2002 og med formandskabe drid den 29. april 2002 – anmodet EU om at bidrage til. Formandens ambition er at færdigforhandle begge dokumenter på Bali. EU-Troikaen meddelte formanden, at man må gå ud fra, at stats- og regeringscheferne vil forbeholde sig at sætte et endeligt fingeraftryk på erklæringen.

De overordnede prioriteter i EU’s forberedelse til Johannesburg – som udstukket i rådskonklusioner (miljø) den 4. marts 2002 og som vil indgå i konklusioner til Rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002 - er

  1. Fattigdomsbekæmpelse og fremme af social udvikling og sundhed
  2. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
  3. Globalisering og handel for bæredygtig udvikling
  4. Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
  5. Styrkelse af regeringsførelsen for bæredygtig udvikling på alle niveauer

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for Rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001, Rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, Rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001, Rådsmøde (udvikling) den 8. november 2001, Rådsmøde (generelle anliggender) den 18.- bruar 2002, Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, Rådsmøde (generelle anliggender) den 11.-12. marts 2002, Rådsmøde (generelle anliggender) den 13. maj 2002 samt Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, og Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002.

 

2. Demokrati og god regeringsførelse

Nyt notat.

Punktet vedrørende demokrati og god regeringsførelse er sat på dagsordenen for rådsmødet på initiativ af det spanske formandskab. Formandskabet har imidlertid ikke for indeværende fremlagt noget nærmere om punktets indhold, men blot oplyst, at man arbejder med et mindre skriftligt oplæg.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

 

3. Iværksættelse af Fællesskabets udviklingspolitik

Nyt notat

På baggrund af evalueringerne af Fællesskabsbistanden til Asien og Latin Amerika (ALA), Afrika, Stillehavet og Vestindien (AVS) og Middelhavslandene (MED) samt den humanitære bistand anmodede Rådet (udviklingsministre) i maj 1999 Kommissionen om blandt andet at forelægge en årlig handlingsplan for fællesskabsbistanden. Den første årlige handlingsplan blev fremlagt inden mødet i Rådet (udviklingsministre) den 31. maj 2001.

På grundlag heraf vedtog Rådet (udviklingsministre) retningslinier for indholdet i Kommissionens fremtidige handlingsplaner. Handlingsplanen skal:

  • være fremadrettet,
  • operationalisere Fællesskabets udviklingspolitik,
  • indeholde de nødvendige tiltag for at omsætte Fællesskabets udviklingspolitik til handling i alle samarbejdslandene, samt inkludere en opfølgning på konklusionerne i evalueringen fra 1999,
  • klart informere om det forventede resultat, forventet færdiggørelse og aktuelle fremskridt på området,
  • opdateres med inddragelse af de relevante rådsafgørelser.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt en opdateret handlingsplan for 2002.

Der forventes endvidere en drøftelse af fremskridtene i effektiviseringen og reformen af Fællesskabsbistanden. Det er endnu uvist, hvorvidt drøftelserne vil tage udgangspunkt i et oplæg.

Der er fællesskabskompetence for Fællesskabsbistanden. Spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet er således ikke relevant i denne sammenhæng.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

 

4. Vedtagelse af konklusioner/resolutioner om:

a. Informations- og kommunikationsteknologier i udviklingsbistanden.

KOM (2001) 770 endelig.

Nyt notat.

Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) som et værktøj i udviklingsbistanden kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse. For at sikre at IKT anvendes bedst muligt i udviklingssamarbejdet er der udarbejdet rådskonklusioner vedrørende IKTs rolle i Fællesskabets udviklingspolitik, som fastlægger de overordnede linier for Fællesskabets støtte til IKT i udviklingslandene. Det understreges i konklusionerne, at anv endelsen af IKT er et værktøj og ikke et mål i sig selv, og at anvendelsen skal ske i overensstemmelse med Fællesskabets udviklingspolitik inden for de fastlagte nøgleområder og tværgående temaer. Der skal tilstræbes en systematisk tilgang til brug af IKT i fællesskabets projekter og programmer. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til løbende at koordinere deres aktiviteter samt koordinere med andre internationale initiativer p&arin g; området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

 

b. Sundhed og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande

Nyt notat

Rådsresolutionen skal bekræfte Fællesskabets forpligtelse til også på sundhedsområdet at intensivere sin indsats mod fattigdom. Hovedformålet med Fællesskabets udviklingspolitik er at bidrage til reduktion af fattigdommen i verden. I en fælles råds- og kommissionserklæring af 10. november 2000 understreges dels fattigdommens mange aspekter dels at fremme af lige adgang til sociale goder, som f.eks. sundhed og uddannelse, er en vital del af fattigdomsbekæmpelse. Samme erklæring understreger også betydningen af en omfattende og sammenhængende indsats til bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Fællesskabets handlingsprogram for en intensiveret indsats mod hiv/aids, malaria og tuberkulose operationaliserer denne politik.

I resolutionsforslaget slås det fast, at sundhed er en nøglefaktor til økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, og at dårligt helbred både er en årsag til og et resultat af fattigdom. Den bekræfter millennium-udviklingsmålene, som det internationale samfund skal nå, og som inkluderer reduceret børnedødelighed, forbedret modersundhed og bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Resolutionen under streger også vigtigheden af at sikre reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder for kvinder og mænd i udviklingslande, således som der var enighed om dem på den internationale konference om befolkning og udvikling i Kairo 1994.

I forslaget til resolutionen understreges det, at det er væsentligt at forbedre sundheden især blandt de fattigste, og at der skal være klar fokus på kvinder og børn. Når det gælder hiv/aids-epidemien henvises til UNGASS-deklarationen fra juni 2001.

I resolutionsforslaget understreges behovet for fortsat at støtte de langsigtede bestræbelser på at styrke de nationale, bæredygtige sundhedssystemer og ligeledes understreger behovet for kapacitetsopbygning både i den offentlige og den private sektor. Det slås fast, at det er vigtigt at lægge hovedvægten på sundhedsinvesteringer på landeniveau, men der gives desuden EU en rolle både på regionalt og globalt niveau.

Det understreger betydningen af Doha-deklarationen om TRIPs og offentlig sundhed, og støtter Kommissionens konstruktive deltagelse i at opnå enighed om dens udformning, som bekræfter, at TRIPs-aftalen bør anvendes og fortolkes på en måde, der støtter beskyttelsen af offentlig sundhed og fremmer adgang til medicin for alle.

I resolutionsforslaget hilses Kommissionens intention om øget samarbejde med medlemsstater og en række internationale organisationer, institutioner og initiativer velkommen. Specifikt nævnes: WHO, UNAIDS, UNFPA, UNICEF, Verdensbanken, Den Globale Fond til Bekæmpelse af HIV/AIDS, Tuberkulose og Malaria, GAVI (Global Alliance for Vaccines and Immunisation), STOP TB, Roll Back Malaria og IAVI (International Vaccines and Immunisation).

I forslaget til resolutionen opfordres Fællesskabet og medlemsstaterne til at tale med én stærk stemme på landeniveau og i internationale fora. Den opfordrer kommissionen til at arbejde mere strategisk med udvalgte partnerne i det civile samfund og i den private sektor.

For at opnå de internationalt aftalte udviklingsmål vil EU støtte de udviklingslande, som selv har sat mål for deres investeringer i sundhed. Der henvises til EU-landenes erklæring i Monterrey-deklarationen, om at EU-medlemslandene samlet set forpligter sig til at øge deres bistandsvolumen væsentligt. Heraf skal en væsentlig del skal gå til social udvikling, især for at sikre bedre sundhed og uddannelse.

Resolutionsforslaget siger også, at Fællesskabet og medlemslandene i stigende grad skal kanalisere bistandsmidler gennem SWAPs (Sector Wide Approaches) for dermed at støtte nationale strategier til fattigdomsreduktion, og den erkender afslutningsvis, at sundhedssystemerne og den støtte, der gives til sundhed, skal moniteres bedre og at kapacitet hertil skal udvikles.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Vedtagelse af en rådsresolution om Fællesskabsbistanden skønnes ikke at være relevant i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

 

c. Uddannelse og fattigdomsbekæmpelse

KOM (2002) 116

Nyt notat

Punktet vedrører vedtagelsen af et udkast til rådsresolution om uddannelse og træning inden for rammerne af fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Resolutionen tager afsæt i en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa Parlamentet, COM(2002) 116 af 6. marts 2002, om uddannelse og træning.

Udkast til resolution baserer sig på målene fra FN’s årtusindetopmøde (MDG) om bl.a. en sikring af universel grundskoleuddannelse til alle og lige adgang til skoleuddannelse for både drenge og piger senest i år 2015 samt målene fra Verdenstopmødet om Uddannelse for Alle (EFA), som blev afholdt i Dakar i april 2000.

De vigtigste punkter er:

  1. at Medlemsstaterne og Kommissionen lægger vægt på, at det primære ansvar for opnåelse af Uddannelse for Alle i 2015 ligger hos de nationale regeringer i forlængelse af den internationale handlingsplan fra Dakar, der opfordrer alle stater til at formulere nationale strategier herfor;
  2. at Medlemsstaterne og Kommissionen bekræfter enigheden fra Dakar handlingsplanen om, at ingen lande med en realistisk national strategi for Uddannelse for Alle bør mangle de finansielle ressourcer hertil;
  3. at Medlemsstaterne og Kommissionen forpligter sig til at støtte lande i opnåelsen af Uddannelse for alle, herunder særligt lande, der risikerer ikke at kunne nå målet.
  4. at Medlemsstaterne og Kommissionen forpligter sig til at anvende en betydelig del af den forventede øgede bistandsvolumen i forlængelse af Barcelona-topmødet og Monterrey-konferencen til de sociale sektorer uddannelse og sundhed.

I relation til den brede konsensus om Uddannelse for Alle på Dakar-topmødet i 2000 anses det for hensigtsmæssigt, at både Medlemsstaterne og Kommissionen indgår en fælles forpligtelse i opfølgningen af Dakar (nærhedsprincippet).

Overvejelser om proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

d. Forvaltning af vandressourcer

KOM (2002) 132 endelig

Nyt notat

Fællesskabets udviklingspolitiks principielle mål er at nedbringe fattigdommen. Det indgår heri, at adgang til og bæredygtig forvaltning af vandressourcer skal være en vigtig del af Fælleskabets bistand.

Kommissionen udsendte den 12. marts en meddelelse om "Vandressourceforvaltning i udviklingslandene. Strategi og prioriteter" som har til formål at fastsætte retningslinier for Fællesskabets støtte hertil. Støtten skal bidrage til at opfylde de vigtigste udviklingsmål, der er fastlagt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab – fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig økonomisk og social udvikling sam klingslandenes integration i verdensøkonomien.

Meddelelsen skitserer endvidere grundlaget for EU’s initiativ om et strategisk partnerskab med udviklingslandene om adgang til sikkert drikkevand og bæredygtig vandressourceforvaltning, som vil blive lanceret på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg fra den 26. august til den 4. september 2002.

EU-initiativet til Verdenstopmødet vil som hovedelementer indeholde:

  1. støtte til opfyldelse af målet om inden 2015 at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand fra FN’s Millenium-generalforsamling. Hertil føjes et nyt mål om inden 2015 at halvere antallet af mennesker der ikke har adgang til rimelig sanitet
  2. støtte til kapacitetsopbygning og institutionel udvikling
  3. stille ekspertise om bæredygtig forvaltning og distribution af vand til rådighed, baseret på erfaringerne med implementering af EU’s vandrammedirektiv
  4. støtte til regionalt og subregionalt samarbejde
  5. aktiv involvering af alle interesserede parter, herunder kvinder
  6. mere effektive finansieringsmekanismer.

Under dette dagsordenspunkt ventes vedtaget en resolution, der udmønter retningslinierne for Fællesskabets støtte til vandsektoren og for EU-initiativet til Verdenstopmødet.

En vedtagelse af resolutionen og EU-initiativet skønnes ikke i sig selv relevant i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

e. Lande i konflikt

Nyt notat.

Formandskabet har ikke for indeværende fremlagt nærmere om punktets indhold, men der skulle efter det oplyste være tale om en opfølgning på den procedurerådskonklusion vedr. AVS lande præget af krise og konflikt som Rådet (udviklingsministre) vedtog på sit møde den 8. november 2001. Procedurerådskonklusionen fastslog, at der skulle arbejdes videre med at operationalisere retningslinierne i Cotonou-aftalens art. 11, der om handler håndtering af krise og konflikter i AVS-lande. I tillæg til procedurerådskonklusion fremlagde det daværende belgiske formandskab et sæt formandskabskonklusioner, der identificerede fire områder som særligt vigtige for realiseringen af Cotonou-aftalens bestemmelser: En styrket politisk dialog, en styrket indsats for kapacitetsopbygning hos samarbejdspartnerne, en mere landespecifik indsats samt en hurtigere og mere fleksibel indsats. Det m å være forventningen, at denne linie vil blive genfundet i oplægget til det kommende rådsmøde (udviklingsministre).

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om dette punkt.

 

f. Verdensfødevaretopmødet - fem år senere.

Nyt notat

Fra italiensk side har man fremlagt et udkast til en rådserklæring om World Food Summit: Five years later (WFS+5), som afholdes i Rom den 10.-13. juni 2002.

Formålet med erklæringen er at skabe opmærksomhed om og opbakning til topmødet og samtidig bekræfte EU’s støtte til, at WFS+5 kædes sammen med målene fra FN’s Årtusinde Topmøde, Monterrey konferencen om finansiering af udvikling og det kommende topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Erklæringen understreger også, at Rådet støtter en bred tilgang til bekæmpels om og sult. Den støtter samtidig, at udvikling i landområderne og af landbrugssektoren gives øget politisk opmærksomhed og tildeles tilstrækkelige midler.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det anerkendes, at Italien som vært for WFS+5 har en væsentlig interesse i at skabe opmærksomhed om og opbakning til topmødet i EU-kredsen, og at en Rådserklæring er et nærliggende redskab til at sikre dette.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

5. Beslutninger om

a. Forslag til forordning om bistand til fattigdomsrelaterede sygdomme (hiv/aids, malaria og tuberkulose) i udviklingslande

KOM (2002) 109 endelig

Nyt Notat

Kommissionens forslag til forordning skal erstatte Rådets forordning (EF) nr. 550/97. Formålet er at gøre det muligt at gennemføre Fællesskabets omfattende handlingsprogram til bekæmpelse af de tre store smitsomme sygdomme hiv/aids, malaria og tuberkulose inden for rammerne af Fællesskabets overordnede politik om fattigdomsbekæmpelse, godkendt af Rådet (udenrigsministre) den 14. maj 2001.

Handlingsprogrammet fastlægger rammerne for en bred og sammenhængende, meget ambitiøs indsats inden for tre kerneområder: 1. Intensivering af Fællesskabets nuværende aktiviteter for at styrke sundhedssystemer i udviklingslandene, 2. øget adgang til økonomisk overkommelige medicinalprodukter og 3. øget forskning og udvikling af vacciner, microbicider og ny behandlingsformer. For at opnå den størst mulige samlede effekt vil man samtidig sætte ind på alle tre områder.

Ifølge handlingsprogrammet vil Fællesskabets bl.a. arbejde for et differentieret prissystem (tiered pricing system), som indebærer forskellige medicinpriser på forskellige markeder. I forordningsforslaget anføres det, at EU - hvor det er hensigtsmæssigt - vil yde teknisk bistand til udviklingslandene inden for rammerne af TRIPs (Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights) i henhold til Doha-erklæringen om TRIPs og offentlig sundhed. I denne erklæring bekræftes, at TRIPs-aftalen bør anvendes og fortolkes på en måde, der støtter beskyttelsen af offentlig sundhed og fremmer adgangen til medicin for alle.

Sammenlignet med den tidligere forordning, er der tale om en forøgelse af den finansielle ramme, som også indeholder bidrag til Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Beløbet afholdes indenfor rammerne af EU-budgettets kapitel 4.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Alle aktiviteter, der er omfattet af forordningen, er en del af Fællesskabets overordnede politik inden for udviklingssamarbejdet for fattigdomsbekæmpelse og fremme af sundhed. Spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet er således ikke relevant i denne forbindelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

 

b. Forslag til forordning om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i udviklingslande

Nyt Notat

KOM (2002) 120 endelig

Kommissionens forslag til forordning skal træde i stedet for Rådets forordning (EF) nr. 1484/97, som udløber den 31. december 2002. Formålet med forslaget er at gennemføre handlingsplanen for den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994, som stadig har gyldighed, men som behøver en øget og en hurtigere indsats ikke mindst, når den ses i forbindelse med millenium-udviklingsmålene for børned&o slash;delighed og modersundhed.

 

Siden ICPD i Kairo er der globalt set gjort fremskridt med hensyn til at sikre reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder for kvinder og mænd i udviklingslandene. Men der er behov for en øget assistance især til dem, der lever i verdens fattigste lande. Derfor vedtog Rådet overnævnte forordning om støtte til befolkningspolitik og programmer i udviklingslandene i 1997.

Formålet med den ny forordning er således at følge op på Kairo-handlingsplanen ved at give alle par og enkeltpersoner den grundlæggende ret til og mulighed for fuldt ud at beskytte deres reproduktive og seksuelle sundhed (der tænkes her især på usikre aborter og anden sundhedsskadelig praksis), at give alle lige adgang til pleje, ydelser og produkter, at begrænse dødelighed og sygdom for kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel (uforholdsmæssigt mange, især unge kvinder dør i udviklingslandene), at gøre det muligt frit at beslutte antallet af børn og intervallet mellem fødslerne og give den fornødne information, uddannelse og midler hertil.

Forordningsforslaget afspejler dels den betydning, som EU tillægger bedre reproduktiv sundhed dels EU’s forpligtelse til at nå millenium-udviklingsmålene for reproduktiv sundhed inden 2015 og den nyligt vedtagne EU-politik om udvidet samarbejde mellem EU og andre donorer og udviklingsinstitutioner som FN og Verdensbanken.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Alle aktiviteter, der er omfattet af forordningen, er en del af Fællesskabets overordnede politik inden for udviklingssamarbejdet for fattigdomsbekæmpelse og fremme af sundhed.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

 

c. Forlængelse af konventionen om fødevarehjælp

Nyt notat

Fællesskabets tiltrædelse af den eksisterende Konvention om Fødevarehjælp blev vedtaget af Rådet i juni 1999. Danmark ratificerede ligeledes konventionen i juli 1999. Konventionen løber frem til 30. juni 2002.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til rådsbeslutning om forlængelse af Fællesskabets tilslutning til Konventionen om Fødevarehjælp.

Konventionen om Fødevarehjælp udgør sammen med Konventionen om Kornhandel den Internationale Kornaftale. Konventionen om Fødevarehjælp af 1999 er en udbygning af Fødevarehjælpskonventionen fra 1995 med større vægt på bistand til udbygning af fødevaresikkerheden i modtagerlandene og med større vægt på gavebistand frem for lån.

I henhold til artikel XXV(b) i Konventionen om Fødevarehjælp åbnes der mulighed for at Fødevarekomiteen kan forlænge konventionen i op til to år, under forudsætning af at Konventionen om Kornhandel stadig er i kraft. Den nuværende Konvention om Kornhandel forventes at løbe frem til juni 2003.

Idet der er tale om forlængelse af Fællesskabets tilslutning til Konventionen om Fødevarehjælp, vurderes spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke at være relevant i denne forbindelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.