Hjælpemenu

Hovedmenu

Åbningsskrivelse vedr. manglende gennemførelse af 9 direktiver

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 667)
diverse
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. maj 2002

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Fødevareministeriet samt Beskæftigelsesministeriet vedrørende Danmarks modtagelse af en åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende manglende gennemførelse af ni direktiver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2. maj 2002

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Trafikministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

 

Notat til Europaudvalget

Danmark har modtaget en åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende manglende gennemførelse af ni direktiver.

Kommissionens direktiv 2000/37/EF af 5. juni 2000 om ændring af kapitel VIa, lægemiddelovervågning, i Rådets direktiv 81/851/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærlægemidler og Kommissionens direktiv 2000/38/EF af 5. juni 2000 om ændring af kapitel Va, lægemiddelovervågning, i Rådets direktiv 75/319/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om l&aeli g;gemidler

Fristen for gennemførelsen af direktiverne i dansk ret var den 5. december 2001.

Da Kommissionen imidlertid først denne dag offentliggjorde de retningslinjer for indsamling af bivirkninger mv., som er nævnt i direktiverne, har Kommissionen ladet forstå, at den ikke vil reagere mod mindre forsinkelser i gennemførelsen.

Gennemførelsen af direktiverne i dansk ret kræver, at der i lægemiddelloven tilvejebringes hjemmel til at pålægge indehavere af markedsføringstilladelser til lægemidler og Lægemiddelstyrelsen en udvidet indberetningspligt om bivirkninger. Når denne hjemmel er tilvejebragt, vil direktiverne blive gennemført i form af en ny bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler.

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Bivirkningsovervågning m.v.) – lovforslag nr. L 158 - er fremsat den 14. marts 2002. Loven forventes at træde i kraft den 6. juni 2002.

Udkast til bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler har været i høring, og bekendtgørelsen ventes at træde i kraft omkring den 1. juli 2002.

Kommissionen vil blive underrettet, så snart bekendtgørelsen træder i kraft.

Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet

Fristen for gennemførelsen i dansk ret var den 31. december 2001.

Direktivet er gennemført ved følgende foranstaltninger:

For så vidt angår arbejdsmiljølovens område er direktivet gennemført ved Arbejdstilsynets vejledning C.01 om grænseværdier for stoffer og materialer, udsendt oktober 2000. Kommissionen modtog underretning herom den 11. marts 2002.

For så vidt angår søfartsområdet er direktivet gennemført dels ved bekendtgørelse nr. 290 af 25. april 2001 om forbyggende foranstaltninger ved udsættelse for stoffer og materialer om bord i skibe, der trådte i kraft den 5. maj 2001, dels ved teknisk forskrift A nr. 2 af 26. august 1996 om arbejdets udførelse om bord i skibe, som ændret ved teknisk forskrift A nr. 1 af 23. juni 2000, der trådte i kraft den 1. september 2000. Forskrifterne ikraftsætter Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer. Kommissionen modtog underretning herom den 4. april 2002.

Direktivet er endelig gennemført ved bekendtgørelse nr. 1029 af 12. december 2001 om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 31. december 2001. Kommissionen modtog underretning herom den 18. januar 2002.

Kommissionens direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften.

Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 31. december 2001.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved Lov nr. 1088 af 19/12/2001 om ændring af momsloven (ændringer af regler om fiskalrepræsentanten).

Loven trådte i kraft d. 1. januar 2002. Kommissionen modtog underretning herom den 5. februar 2002.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/70/EF af 16. november 2000 om ændring af Rådets direktiv 93/42/EØF for så vidt angår medicinsk udstyr, som indeholder stabile produkter af humant blod eller plasma

Fristen for gennemførsel af direktivet i dansk ret var den 13. december 2001.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 105 af 27. februar 2002 om medicinsk udstyr.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. marts 2002. Kommissionen modtog underretning herom den 22. marts 2002.

Kommissionens direktiv 2000/72/EF af 22. november 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/31/EØF om støtteben på tohjulede motordrevne køretøjer

Fristen for gennemførsel af direktivet i dansk ret var den 31. december 2001.

Direktivet er forhåndsgennemført i medfør af § 44 a i bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v. med senere ændringer.

Kommissionen modtog underretning herom ved brev af 4. december 2001.

Kommissionens direktiv 2000/73/EF af 22. november 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/92/EØF om montering af lygter og lyssignaler på to- og trehjulede motordrevne køretøjer og Kommissionens direktiv 2000/74/EF af 22. november 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/29/EØF om identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer p&ari ng; to- og trehjulede motordrevne køretøjer

Fristen for gennemførsel af direktiverne i dansk ret var den 31. december 2001.

Direktiverne er forhåndsgennemført i medfør af § 44 a i bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v. med senere ændringer.

Kommissionen modtog underretning herom den 21. februar 2002.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/77/EF af 14. december 2000 om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet

Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 29. december 2001.

Da direktivet ikke stiller krav til privatpersoner, men alene til de danske myndigheder, nødvendiggør direktivets bestemmelser ikke ændringer i gældende dansk lovgivning.

Direktivet betragtes således som gennemført ved, at kontrolmyndigheden, som i Danmark er Plantedirektoratet, anvender fremgangsmåden beskrevet i DI-150/01 af 27. december 2001 om Rapid Alert-systemet. Kommissionen modtog underretning herom den 16. januar 2002.

Regeringen har besvaret Kommissionen i overensstemmelse med ovennævnte.