Kopi EPU: Talepapir til samrådsspørgsmål (M) vedrørende regeringens EU-formandskabprioriteringer

I forlængelse af samrådet dags dato om regeringens EU-formandskabs-prioriteringer fremsendes hermed talenotits vedrørende spørgsmål M (Alm. del – bilag 256) i 70 eksemplarer.

Med venlig hilsen

Bendt Bendtsen

• Som det er udvalget bekendt, er det en omfattende proces at udarbejde et samlet formandskabsprogram.
• Regeringen arbejder aktivt på det, men er ikke færdig endnu. Så snart det ligger klart, vil Folketinget blive orienteret om indholdet.
• Jeg vil dog gerne redegøre for, hvor vi står netop nu på de områder, der vedrører Energiudvalget og høre jeres bemærkninger hertil.
• Det er klart, at vi vil være forpligtet til at give prioritet til de allerede fastlagte opgaver, som også i vid udstrækning afspejler de områder, den danske regering prioriterer.
• Emnerne er allerede meget omfattende, og derfor er det nu et spørgsmål om at prioritere mellem de allerede kendte opgaver snarere end at finde nye emner.

• Som I allerede er bekendt med, vil den store sag under det danske formandskab være at få afsluttet forhandlingerne med de bedst forberedte kandidatlande. Der vil dog også være fokus på andre sager og hvor vi som formandskab skal finde løsninger til gavn for hele EU. Regeringen vil generelt gennemføre et slankt, effektivt og resultatorienteret formandskab, hvor vi koncentrerer os om de mange opgaver, vi skal have løst.

• Jeg vil indledningsvis henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 76 af 3. april i år, som blev fremsendt til udvalget den 17. april.
• Som det fremgår af besvarelsen, er Regeringens hovedprioriteringer for EU-formandskabet på energiområdet i høj grad bestemt af de beslutninger, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts i år.
• Opfølgningen på disse beslutninger står meget centralt i EU-arbejdet, og energiprioriteringerne har derfor også en central plads i regeringens formandskabsprogram.
• Planlægningen af et formandskab er imidlertid en meget dynamisk proces, hvor det er nødvendigt at være fleksibel og hele tiden kunne tilpasse sig ændrede vilkår.
• I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at de resultater, vi vil kunne opnå, i høj grad afhænger af, hvor langt sagerne når at blive behandlet under det nuværende spanske formandskab, og hvor hurtigt Europa-Parlamentet kan behandle dem.

• I Barcelona blev man enig om en køreplan for en række sager, der knytter sig til liberaliseringen af el- og gasmarkederne. Under det danske formandskab bliver det en hovedopgave inden for mit ministerområde at føre denne køreplan ud i livet og sikre en række vigtige beslutninger inden udgangen af året.
• Regeringen vil derfor arbejde hårdt på, at der vedtages en række ændringer af el- og gasdirektiverne, som lægger op til yderligere liberalisering. Ændringerne betyder
• at der bliver frit leverandørvalg fra 2004 for alle forbrugere bortset fra husholdningerne,
• selskabsmæssig adskillelse mellem de konkurrenceudsatte dele af el- og gassektorerne og netmonopolerne,
• at alle landene skal indføre reguleret tredjepartsadgang til nettene, og
• at man skal oprette effektive tilsynsmyndigheder i alle medlemslande.
• Regeringen vil også lægge vægt på at forberede, at der senest inden Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2003 kan træffes beslutning om et endeligt tidspunkt for husholdningernes fulde markedsadgang snarest efter 2004.
• Regeringen vil også arbejde for at få vedtaget en forordning om grænseoverskridende eludveksling og håndtering af flaskehalse.
• Det er nødvendigt at udbygge transmissionskapaciteten mellem en række af landene, hvis det indre energimarked skal fungere. Dette var der også enighed om i Barcelona, og som led i opfølgningen på Barcelona-mødet vil regeringen også lægge stor vægt på at få vedtaget nye retningslinjer for støtteordningen transeuropæiske energinet.

• Ud over de sager, som følger op på Barcelona-topmødet, vil der være andre vigtige sager på bordet under vores formandskab.
• For det første er der en række initiativer, der kan fremme energiforsyningssikkerheden. EU-landene bliver mere og mere afhængig af import af energi fra tredjelande. Ifølge Kommissionens Grønbog om energiforsyningssikkerheden fra sidste år skønnes det at importandelen vil stige fra 50% i dag til 70% i 2030 for EU som helhed.
• Initiativerne til fremme af forsyningssikkerheden omfatter en øget indsats for energieffektivisering, herunder ikke mindst et kommende direktivforslag fra Kommissionen om kraftvarme, som det danske formandskab vil søge at fremme mest muligt. Vort eget potentiale for kraftvarme er stort set udnyttet. En forstærket indsats for at fremme kraftvarme vil derfor ikke have stor betydning i Danmark. Men i andre EU-lande og i ansøgerlandene er der imidlertid et lovende po tentiale, som kan skabe nye markedsmuligheder for danske virksomheder med kompetencer på kraftvarmeområdet.
• På samme måde kan direktivet om bygningers energimæssige ydeevne på én gang bidrage til EU’s forsyningssikkerhed, fordi der er et stort potentiale for bygningsforbedringer i andre medlemslande, og samtidig skabe markedsmuligheder for danske virksomheder inden for energieffektivisering. Regeringen vil derfor lægge vægt på den endelige vedtagelse af dette direktiv.
• Initiativerne vedrørende forsyningssikkerhed omfatter også et øget energisamarbejde mellem EU og Rusland. Rusland er med sine store energireserver en vigtig partner for det energi-importerende EU. Regeringen vil søge at lægge forholdene bedst muligt til rette for at EU-Rusland energisamarbejdet kan udvikles under det danske formandskab.
• For det andet vil det danske formandskab arbejde for at fremme vedtagelsen af et nyt energirammeprogram, kaldet "Intelligent Energi for Europa". De eksisterende programmer under det nuværende energi-rammeprogram udløber ved udgangen af 2002. Det drejer sig navnlig om programmerne SAVE (om energieffektivitet), ALTENER (om vedvarende energi), SYNERGY (om internationalt energisamarbejde). Kommissionen har netop besluttet at fremlægge et forslag til videreførelse o g delvis omdefinering af de eksisterende programmer. Forslaget til nyt energirammeprogram har stor bevågenhed i en række medlemslande, i Kommissionen samt i Europa-Parlamentet. Det kan også blive et godt udstillingsvindue for at promovere danske erfaringer på energiområdet i en international sammenhæng.
• Jeg vil afslutningsvis på ny understrege, at Regeringens ønsker til konkrete resultater på energiområdet under det danske formandskab kan ændre sig de kommende måneder. Meget afhænger af, hvor langt det nuværende spanske formandskab når med de enkelte "energi-sager".