Rådsmøde økofin 7/5-02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 651)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 265
(Løbenr. 12587)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 7. maj 2002 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
|
24. april 2002 |
Samlet aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende rådsmødet (økonomi og finans) den 7. maj 2002
Dagsorden:
- De overordnede økonomisk-politiske retningslinier side 2
- Finansielle direktiver
- (Evt.) Energibeskatning side 10
- EU’s budget for 2003 side 14
- (Evt.) Finansforordningen side 16
- Rentebeskatning (nyt punkt) side 18
- Direktiv om markedsmisbrug side 4
- Direktiv om finansielle konglomerater side 7
- forhandlinger med tredjelande
- drøftelser med de afhængige og associerede territorier
7. Statistik over erhvervsstrukturer side 19
(a-punkt)
8. Ikke-finansielle kvartalsregnskaber side 24
(a-punkt)
9. Afgift på diesel side 26
(a-punkt)
|
|
Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002
Nyt notat
Baggrund
Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det centrale element i samordningen af den økonomiske politik i EU.
Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Barcelona hovedlinjerne for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002, på baggrund af et oplæg fra ECOFIN med hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 (det såkaldte "key issues paper").
I lyset af drøftelsen på Det Europæiske Råd i Barcelona, samt bidrag fra andre rådssammensætninger, har Kommissionen udarbejdet et forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002.
På ECOFIN den 7. maj 2002 ventes der en første – generel - drøftelse af Kommissionens forslag.
På baggrund af denne drøftelse og Kommissionens forslag, udarbejder EU’s Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), med bidrag fra EU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC), et udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 som efter drøftelse på ECOFIN i juni forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002. ECOFIN vedtager retningslinjerne efter drøftelsen i Det Europ&a aring;d.
Indhold
Kommissionens udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer henvender sig til alle medlemslandene. Inden for denne generelle ramme retter de landespecifikke retningslinjer anbefalinger til de enkelte medlemslandes offentlige finanser, arbejdsmarked samt produktmarkeder og overgangen til videnbaseret økonomi.
Generelle anbefalinger
For så vidt angår den økonomiske udvikling forudser Kommissionen et økonomisk opsving, og at væksten i sidste halvdel af 2002 og første halvår 2003 (dvs. den periode retningslinjerne dækker) vil være tæt på den potentielle vækstrate. På baggrund af den økonomiske udvikling skitserer Kommissionen kort hovedudfordringerne for EU, som er at:
- sikre og styrke det makroøkonomiske rammer
- sikre flere og bedre jobs, øge arbejdsstyrken og tackle langsigtede ledighed
- styrke betingelser for høj produktivitetsvækst
- fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling
Med henblik herpå opstiller Kommissionen generelle anbefalinger til medlemsstaterne om, at
- sikre en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik,
- fremme kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser,
- sikre mere dynamiske arbejdsmarkeder,
- skabe nyt liv i strukturreformerne på produktmarkederne
- fremme effektiviteten og integrationen af de finansielle markeder i EU
- tilskynde iværksættere,
- fremme overgangen til en videnbaseret økonomi
- fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling
Landespecifikke anbefalinger til Danmark
Kommissionen anbefaler, at Danmark vedrørende de offentlige finanser overholder målsætningen om en gennemsnitlig årlig realvækst i de offentlige udgifter på 1 pct., og derved imødegår den forventede stigning i 2002 på 1,3 pct. med en tilsvarende lavere vækst i de offentlige udgifter i 2003 på 0,7 pct., samt sikre at skattestoppet gennemføres på alle niveauer, muligvis gennem bindende tilsagn fra ko mmuner og amter i forbindelse med aftaler vedr. budgettet for 2003.
For så vidt angår arbejdsmarkedet anbefaler Kommissionen , at Danmark sikrer at arbejde kan betale sig, ved at fortsætte reformerne af overførselsindkomstsystemerne, samt yderligere at mindske skatten på arbejde, især for lav- og mellemindkomster.
Kommissionen anbefaler vedrørende produktmarkederne, at Danmark især styrker indsatsen med henblik på at gennemføre konkurrence i sektorer hvor konkurrencen er manglende, at øge konkurrenceelementet i udbuddet af offentlige tjenesteydelser ved styrket inddragelse af den private sektor samt øget konkurrence mellem offentlige udbydere. Endvidere anbefaler Kommissionen, at Danmark fuldender den fri adgang til gas- og elektricitetsmarkeder, og si krer fair adgang til disse netværk.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer fastlægges i overensstemmelse med artikel 99, stk. 2 i traktaten. Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for de økonomiske politikker e r det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU, der derfor må gennemføres på fællesskabsplan.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere underrettet om Kommissionens forslag til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget information vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 i forbindelse med orienteringen vedr. "key issues paper" forud for ECOFIN den 5. marts 2002, og om den orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 forud for ECOFIN den 12. februar 2002.
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) – KOM (2001) 281 final
1. Baggrund og formål
Forslaget, der er fremsat den 30. maj 2001, har til formål at indføre fælles regler for bekæmpelse af misbrug af intern viden og manipulation af værdipapirmarkederne i EU. Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan og skal være gennemført senest i 2003.
Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU gør, at det eksisterende direktiv på området (89/592/EØF) om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel ikke længere er tilstrækkeligt. Anvendelsesområdet i forslaget er derfor udvidet til foruden misbrug af intern viden, også at omfatte anden form for misbrug af værdipapirmarkedet, som fx kursmanipulation.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF. Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-Parlamentet. Det nuværende direktiv 89/592/EØF om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel vil blive ophævet med vedtagelsen af direktivforslaget.
Som følge af begivenhederne i New York den 11. september 2001 har direktivforslaget fået høj prioritet, jf. rådskonklusionerne fra rådsmødet (ECOFIN/RIA) den 16. oktober 2001. Terrorisme omfattes af forslaget bl.a. ved, at viden om terrorhandlinger, der kan være kurspåvirkende, betragtes som intern viden.
Europa-Parlamentet har den 14. marts 2002 vedtaget en række ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag. En del af disse forslag blev drøftet i rådsarbejdsgruppen i efteråret og er allerede indarbejdet i den direktivtekst, der blev opnået politisk enighed om på ECOFIN-rådsmødet den 13. december 2001.
I den kompromistekst, der nu er fremlagt af det spanske formandskab, er mange af disse øvrige ændringsforslag blevet imødekommet.
2. Forslagets indhold
Forslaget lægger op til en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til 1989-direktivet, herunder
- ændring af begrebet "værdipapirer" til "finansielle instrumenter" for at kunne tage højde for udviklingen af nye produkter (art. 1)
- nedlæggelse af et generelt forbud mod kursmanipulation (art. 5)
- udpegning af én kompetent administrativ myndighed, der skal sikre overholdelse af direktivet (art. 11)
- specifikt nævnte beføjelser, der tillægges den kompetente myndighed (art. 12) hvilket bl.a. omfatter - under hensyn til overensstemmelse med national lovgivning - mulighed for at suspendere handel med omfattede finansielle instrumenter og mulighed for at anmode om fastfrysning af aktiver.
- indførelse af administrative sanktioner gøres obligatorisk (art. 14)
- udvidet samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder på grund af det stigende antal grænseoverskridende aktiviteter (art. 16).
Direktivforslaget indeholder en hjemmel til at anvende den særlige beslutningsprocedure, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Lamfalussy-rapport. Direktivet indeholder således en delegationsbestemmelse (art. 17), hvorefter direktivet via denne beslutningsprocedure skal suppleres med vedtagelse af tekniske gennemførelsesregler. Det drejer sig f.eks. om tilpasning og afk laring af definitioner og undtagelser for at sikre, at de anvendes på ensartet måde og er forenelige med den tekniske udvikling på finansmarkederne.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Kommissionen anfører, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at hindre markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulation, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5.
4. Gældende ret
Direktivforslagets område er reguleret i kapitel 10 (§§ 34-39) om misbrug af intern viden og kursmanipulation og i straffebestemmelsen § 94 i lov om værdipapirhandel m.v. Mens direktivforslaget som noget nyt på fællesskabsplan indfører bestemmelser om forbud mod kursmanipulation, er dette område allerede reguleret i dansk ret.
Alle der misbruger intern viden eller udøver kursmanipulation er omfattet af bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v.
5. Høring
I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 30. maj 2001 af forslaget til direktivet KOM (2001) 281 endelig COD 2001/0118 blev dette sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Den Danske Fondsmæglerforening, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Finansrådet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Danmarks Nationalbank, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Danmarks Rederiforening, Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, Amtsrådsforeningen, Håndværksrådet, Andelskasseforeningen, Foren ingen af Firmapensionskasser, Københavns Fondsbørs A/S, Foreningen af JAK-Andelskasser, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Det Danske Handelskammer, Lokale Pengeinstitutter, Regionale Pengeinstitutter, Erhvervsministeriet, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Aktionærforening, Justitsministeriet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund og Foreningen af Europæiske Økonomiske Journalis ter.
Høringen af de ovennævnte parter viste, at direktivforslaget generelt støttes af alle parter, således at der er en positiv indstilling overfor en fælles regulering af reglerne indenfor direktivforslagets anvendelsesområde. Det blev bl.a. bemærket, at bestemmelserne i artikel 12 og artikel 14 kunne give problemer i forhold til gældende dansk ret. Disse problemer er blevet løst under forhandlingerne.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om værdipapirhandel m.v. Det forventes ikke, at gennemførelsen af forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet har til formål at sikre markedsintegriteten på EU´s finansmarkeder, herunder de grænseoverskridende aktiviteter. Det må derfor forventes, at forslaget vil styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 26. juni 2001 og ved aktuelt notat af 5. december 2001 forud for ECOFIN-rådsmøde den 13. december 2001.
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 93/6 EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12EF - KOM(2001)213 endelig.
1. Baggrund og formål
De gældende finansielle direktiver regulerer tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber, kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt tilsynet med virksomheder, der indgår i en gruppe, som driver henholdsvis kreditinstitut-, fondsmægler- eller forsikringsvirksomhed, dvs. grupper, som driver ensartet finansiel virksomhed.
Udviklingen på de finansielle markeder har ført til oprettelsen af grupper, som driver virksomhed på tværs af de enkelte finansielle sektorer (i direktivforslaget kaldes sådanne tværgående grupper for finansielle konglomerater). Finansielle konglomerater omfattes ikke af den gældende EU-regulering.
Direktivforslaget foreslår samtidig den harmonisering af branchedirektiverne, som anses for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning, som er at indføre et supplerende tilsyn med finansielle konglomerater. Endvidere har direktivforslaget til formål at hindre, at der drives finansiel virksomhed, som falder uden for den gældende EU-regulering.
Direktivforslaget tager udgangspunkt i anbefalinger fra en tværgående arbejdsgruppe, the Mixed Technical Group (MTG), som nedsattes i 1999 af the Banking Advisory Committee, the Insurance Committee og High Level Committee of Securities Supervisors.
Direktivforslaget er fremsat den 24. april 2001 og indgår som led i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser.
Den Europæiske Central Bank og Det Økonomiske og Sociale udvalg har afgivet udtalelse om forslaget henholdsvis den 13. september og 2. oktober 2001. Europa-Parlamentet har godkendt en rapport om forslaget den 24. marts 2002, hvori foreslås 37 ændringer. Det spanske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag som også medtager de fleste af de ændringsforslag som Europa-Parlamentet har foreslået.
2. Forslagets indhold
Direktivforslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens art. 47, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal (fælles beslutningstagen).
Forslaget bygger videre på de branchedirektiver, som er nævnt i overskriften og foretager samtidig den harmonisering af disse, som anses for nødvendig for at opnå direktivforslagets målsætning.
Direktivforslaget indeholder en definition af, hvad der forstås ved et finansielt konglomerat. Anvendelsesområdet for direktivet vil være finansielle konglomerater, som driver betydende virksomhed såvel inden for forsikringssektoren, som for bank- og værdipapirsektoren.
Direktivet indeholder nærmere bestemmelser om
- beregningen af et supplerende kapitalkrav for konglomeratet,
- risikokoncentration, (d.v.s regler om overvågning af tabsmuligheder indenfor virksomheder i et finansielt konglomerat).
- koncerninterne transaktioner, (d.v.s. regler om at transaktioner mellem virksomheder indenfor koncerner eller indenfor andre grupper af virksomheder, mellem hvilke der består en særlig forbindelse skal ske på samme vilkår som hvis der var tale om en transaktion med en uafhængig modpart).
- udpegning af en tilsynskoordinator, (d.v.s. den koordinator som skal varetage det suppelerende tilsyn med det finansielle konglomerat).
- regler for konglomerater, hvis moderselskab befinder sig uden for Fællesskabet, herunder adgang til at forlange at der etableres et underliggende holdingselskab i Fællesskabet, og
- nedsættelse af et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med at præcisere og tilpasse, bl.a. definitioner og kapitaldækningskrav (Udvalget skal fungere i overensstemmelse med komitologiafgørelsen 1999/468/EF).
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Da et af hovedformålene med forslaget er at fastsætte fælles regler for et supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, kan dette ifølge forslagets konsekvensanalyse ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene, hvorfor et EU-initiativ er nødvendigt. Det fremgår af konsekvensanalysen, at direktivet begrænser sig til det nødvendige minimum.
4. Gældende ret
Direktivet indfører som noget nyt på fællesskabsplan bestemmelser om kapitalkrav, risikokoncentration, koncerninterne transaktioner i et finansielt konglomerat samt mulighed for at en tilsynsmyndighed kan kræve finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under et EU-holdingselskab.
Disse områder er allerede reguleret i dansk ret. De danske regler om indberetning af kreditinstitutters og fondsmæglerselskabers store engagementer skal dog udvides til at gælde alle former for risiko-koncentration i finansielle virksomheder.
Ændringerne i branchedirektiverne medfører bl.a., at kapitalberegningen i finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af konglomeratdirektivet, skal tage højde for visse tværsektorelle (dvs. kapitalandele i den anden sektor) kapitalandele ved kapitalberegningen.
5. Høring
I forbindelse med EU-Kommissionens fremsættelse den 24. april 2001 af forslaget til direktiv (2001)213 endelig COD 2001/0095 blev dette sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansforbundet, Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, København Fondsbørs, Værdipapircentralen, Dansk Arbejdsgiverforeni ng, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, FTF, Håndsværksrådet, LO, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Fødevaremi
nisteriet, Landbrugsrådet, Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Hjemmestyre.
De modtagne høringssvar giver udtryk for en generel positiv holdning til direktivforslaget, idet der i nogle høringssvar peges på, at udviklingen i de fleste lande i retning af dannelse af finansielle konglomerater skaber behov for ensartet regulering af finansielle konglomerater og koncerner. Enkelte høringssvar omtaler konkrete forhold der bør afklares. Disse forhold er i det væsentlige tilgodeset med det spanske kompromisforslag.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Den danske lovgivning om finansiel virksomhed indeholder allerede en række af de regler, som indgår i direktivforslaget.
Der må forventes at skulle indsættes en hjemmel i lovgivningen til, at Finanstilsynet kan forlange opgørelse af risikokoncentration indberettet som led i overvågningen af et finansielt konglomerats risikoprofil og kapitalberedskab.
Direktivets implementering kan herudover gøre det nødvendigt at foretage mindre ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed eller lov om fondsmæglerselskaber, f.eks. i forbindelse med beregningen af en finansiel virksomheds kapitalkrav og i forbindelse med beregningen af et finansielt konglomerats kapitalkrav.
Direktivet vil indebære et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser i takt med etableringen af internationale konglomerater. Dette kan medføre en mindre stigning i Finanstilsynets udgifter, som afholdes af de regulerede finansielle virksomheder, men som indgår i Finansloven og derfor har statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget fastlægger regler for supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på baggrund af disses grænseoverskridende karakter. Dette medvirker til at beskytte kunderne og den finansielle stabilitet, hvilket i sidste instans kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret ved grundnotat af 4. juli 2001, supplerende notat med oplysninger om høringen over direktivforslaget af 22. august 2001 samt ved aktuelt notat af 4. december 2001 forud for ECOFIN-rådsmøde den 7. december 2001.
Dagsordenspunkt 3: Energibeskatning
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag til Direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter (KOM(97) 30). Direktivet skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det forslag til Direktiv om indførelse af en fælles CO2/energiafgift, som Kommissionen fremlagde i 1992, men som efterfølgende ikke nød fremme i Rådet. Direktivforslaget skal vedtages med enstemmighed.
Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolieprodukter. Direktivforslaget omfatter derimod i princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil udover mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, gas og elektricitet. Kommissionen foreslår endvidere, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik fjernes, så der bliver mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bi lateral basis også udenrigsfart.
Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe en fællesskabsramme for beskatning af energiprodukter, der gør det muligt at omstrukturere de nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne for beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitikken, uden samtidig at skade det indre marked.
Kommissionens direktivforslag er siden dets fremsættelse stødt på principiel modstand fra visse medlemsstaters side og en række tekniske indvendinger fra de fleste medlemsstaters side. Disse forhindringer har betydet, at der ikke kunne skabes enighed om direktivforslaget, herunder et vidtrækkende kompromisforslag som blev stillet af det tyske formandskab i første halvår 1999.
I første halvår 2001 genoptog det svenske formandskab arbejdet med Kommissionens direktivforslag. I forsøg på at skabe enighed valgte formandskabet at begrænse diskussionen til udelukkende at omhandle strukturen for et kommende energibeskatningsdirektiv. De fremtidige satser for de forskellige energiprodukter skulle således ikke diskuteres i første omgang.
Det svenske formandskab indstillede en fremskridtsrapport, herunder forslag til konklusioner, til godkendelse i Rådet (ECOFIN) den 5. juni 2001. Visse landes fortsatte principielle modstand mod direktivforslaget betød dog, at der ikke kunne opnås enighed om formandskabets konklusioner.
Det belgiske formandskab videreførte i andet halvår af 2001 det svenske formandskabs arbejde. Formandskabet indstillede et udkast til en rapport, med dertil hørende konklusioner, til godkendelse i Rådet (ECOFIN) den 13. december 2001. Ved mødet i Rådet (ECOFIN) den 13. december 2001 opnåedes der ikke enighed om formandskabets udkast til Rådets rapport og konklusioner. Spørgsmålet om Kommissionens energibeskatningsdirek tiv blev ikke diskuteret ved mødet i DER i Laeken den 14.-15. december 2001.
Det spanske formandskab har fortsat arbejdet med Kommissionens direktivforslag om energibeskatning. Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag. Målet er at opnå politisk enighed om kompromisforslaget, for derefter at overlade det til det danske formandskab at færdiggøre arbejdet med vedtagelsen af det endelige direktiv.
I DER’s konklusioner fra Barcelona den 15. og 16. marts 2002 henstilles det til Rådet, at det sideløbende når til enighed om åbning af energimarkederne og om vedtagelse af direktivet om energibeskatning senest i december 2002, idet der tages hensyn til vejgodstransportvirksomhedernes behov.
Formandskabet har meddelt, at man vil fremsætte et revideret kompromisforslag for ECOFIN den 7. maj.
Formandskabets kompromisforslag indeholder i dets nuværende form nogle bud på udformningen af direktivets obligatoriske undtagelser og regler for medlemsstaternes anvendelse af afgiftsdifferentieringer og virksomhedsreduktioner. Særligt vigtigt er her hvilke sektorer, der eventuelt skal være obligatorisk fritaget og hvilke sektorer, der eventuelt kan fritages. Forslaget indeholder endvidere følgende nye minimumssatser.
Der forslås forhøjelser i de nuværende minimumssatser for mineralolie på 15-25%. Højest for motorbrændstof. De vejledende satser for 2002 i Kommissionens oprindelige forslag var 15-30 pct. højere end de nu foreslåede.
De lande, som ved vedtagelsen af det eksisterende mineraloliedirektiv ikke anvendte en punktafgift på fyringsgasolie, kan i dag anvende en nulsats, på betingelse af, at der opkræves en kontrolafgift på 5 euro pr. 1.000 l. Denne kontrolafgift foreslås hævet til 10 euro.
For elektricitet foreslås det, at der skal fastsættes en minimumsafgift på 0,5 euro pr. MWh (0,3725 øre pr. kWh) for erhvervene og 1 euro pr. MWh (0,745 øre pr. kWh) for husholdningerne. Den vejledende sats for 2002 i Kommissionens oprindelige forslag var 3 euro pr. MWh.
For naturgas foreslås det, at der skal fastsættes en minimumsafgift på 0,15 euro pr. GJ (4,425 øre pr. Nm3) for erhvervene og 0,30 euro (8,851 øre Nm3 ) for husholdninger. Den vejledende sats for 2002 i Kommissionens oprindelige forslag var mindst 0,7 euro pr. GJ.
Med henblik på at fremme en aftale opererer kompromisforslaget med en nul-sats for kul og med indførelse af en overgangsperiode på fire år for de medlemsstater, som vil have særlige problemer med at implementere de nye minimumssatser. I det seneste udkast til kompromis gives Grækenland en ti års overgangsperiode for indførelse af de nye minimumssatser for motorbrændstof og elektricitet og Irland gives lov til at bevare dets nuvæ ;rende ikke-beskatning af elektricitet i fire år. For naturgas opereres der endelig med en overgangsperiode på ti år, for de medlemsstater hvor andelen af naturgas har udgjort mindre end 15 procent af det samlede forbrug i 2000. I Kommissionens oprindelige forslag var minimumsatsen for kul 0,7 euro pr. GJ, og overgangsordningen for naturgas gjaldt kun andele under 10 pct..
Kompromisforslaget giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at undtage husholdninger og velgørende organisationer fra beskatning af elektricitet, gas og brændsel til opvarmning.
Kompromisforslaget indeholder endelig nogle særlige bestemmelser for anvendelsen af dieselolie til transportformål. Medlemsstater som ligger under de nye minimumssatser for dieselolie gives lov til at indføre en afgiftsdifferentiering på 4-5% til fordel for deres nationale vejgodstransportindustri. Italien, som ikke vil være omfattet af denne mulighed, gives lov til at videreføre en eksisterende midlertidig særordning til fordel for vejgodstrans portindustrien. Til sidst gives medlemsstater, som indfører en vejbenyttelsesafgift for lastvogne lov til at reducere afgiften for dieselolie med et tilsvarende beløb. De særlige bestemmelser for anvendelsen af dieselolie skal fungere indtil der opnås enighed i Rådet om et direktivforslag om harmonisering af dieselolie til erhvervsformål, som Kommissionen forventer at fremlægge til juni 2002.
2. Gældende dansk ret
Efter de gældende danske regler på området er der energi- og CO2-afgifter på husholdningers og virksomheders energiforbrug. Hertil kommer, at virksomheder, der indgår aftaler om gennemførelse af energibesparelser kan opnå en såkaldt aftalerabat på 22 pct. af CO2-afgiften på visse dele af energiforbruget.
Den gældende danske lovgivning fremgår af følgende love: Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., Lov om afgift af elektricitet, Lov om afgift af naturgas og bygas, Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og Lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
3. Høring
Kommissionens forslag om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter blev udsendt til høring den 11. juni 2001.
Ud af de 54 modtagere, har 18 svaret. Ud af disse har 7 modtagere meddelt, at man ikke havde bemærkninger til Kommissionens forslag og 11 modtagere har fremsendt bemærkninger til Kommissionens direktivforslag.
Der viser sig en kritisk holdning hos transport og skibsfartsorganisationerne, herunder fiskeri. Disse er især bekymret for en mulig stigning i mineralolieafgiften og for en ophævelse af det nuværende mineraloliedirektivs obligatoriske fritagelser for skibstrafik. Også den Danske Skatteborgerforening forholder sig kritisk til Kommissionens forslag. DONG og Advokatrådet forholder sig lettere kritisk til forslaget, herunder til nogle punkter af en mere teknisk karakter.
Kommissionens forslag modtages positivt af miljøorganisationerne, der dog finder, at forslaget ikke går vidt nok. Miljøorganisationerne ønsker bl.a., at der tages yderligere skridt hen imod realiseringen af grønne skattereformer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler miljøorganisationernes ønske om at fremme grønne skattereformer til fordel for både miljø og beskæftigelse.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtages direktivet i dets nuværende form vil det kræve ændringer i den danske afgiftslovgivning. Dette vil skulle ske i form af dels en indførelse af obligatoriske undtagelser for anvendelser af elektricitet, kul og naturgas som ikke anvendes til opvarmningsformål eller som motorbrændstof, og dels forhøjelse af afgiftsbelastningen for en del af virksomhederne omfattet af bilaget til kuldioxidafgiftsloven med tung proces og tung proces med a ftale.
Forslaget som det ser ud nu vurderes samlet set at føre til en stigning i afgiftsbelastningen for virksomheder omfattet af bilaget til kuldioxidafgiftsloven, med deraf følgende provenugevinst. Forslaget vil føre til følgende afgiftsforhøjelser:
|
Elektricitet øre/kWh |
Naturgas øre/Nm3 |
Fyringsgasolie øre/ l |
Svær brændselsolie øre /kg | |
|
Nuværende minimumssats |
0 |
0 |
3,725 |
9,685 |
|
Ny minimumssats (Erhverv) |
0,3725 |
4,4 |
7,45 |
11,175 |
|
Gældende danske CO2-afgiftssatser: | ||||
|
Standardsats |
10,0 |
22,0 |
27,0 |
32,0 |
|
Let proces |
9,0 |
19,8 |
24,3 |
28,8 |
|
Let proces med aftale |
6,8 |
14,96 |
18,36 |
21,76 |
|
Tung proces |
2,5 |
5,5 |
6,75 |
11,0 |
|
Stigning for tung proces |
0 |
0 |
0,70 |
0,175 |
|
Tung proces med aftale |
0,3 |
0,66 |
5,00 |
Ikke muligt |
|
Stigning for tung proces med aftale |
0,0725 |
3,74 |
2,45 |
- |
|
1: For elforbrug som overstiger 15 mio. kWh årligt. Anm.: Der er anvendt en valutakurs på 7,45 kr. pr. euro. | ||||
I overensstemmelse med skattestoppet, skal en eventuel provenugevinst anvendes til en tilsvarende reduktion af beskatningen på et andet område. En del af provenugevinsten fra de højere afgiftssatser vil dog eventuelt kunne blive modvirket af et provenutab som følge af en obligatorisk fritagelse af anvendelser på områder, hvor energiforbruget i dag beskattes. Det vil imidlertid i et vist omfang være forskellige virksomheder, der opnår henho ldsvis lettelser og forhøjelser af afgiftsbetalingen, hvorfor forslaget vil have fordelingsmæssige konsekvenser for erhvervene.
Det bør endelig bemærkes, at et nyt energibeskatningsdirektiv først kan forventes at træde i kraft med virkning fra 2004.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En EU-ramme for beskatning af energiprodukter vil forbedre landenes muligheder for at omstrukturere deres nationale skatte- og afgiftssystemer med henblik på at opfylde beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiske målsætninger samtidig med at det indre markeds funktion forbedres. En fælles harmoniseret og udvidet minimumsbeskatning på energiområdet vil endvidere kunne tilskynde til energibesparelser og dermed til opfyldelsen a f målsætningerne indenfor miljø- transport- og energipolitikken på en omkostningseffektiv måde. Det foreliggende kompromisforslag vil kunne medføre en lettelse for danske virksomheders konkurrencevilkår.
6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I sin begrundelse for forslaget fremfører Kommissionen, at det nuværende system til energibeskatning ikke giver medlemsstaterne tilstrækkeligt politisk spillerum. Direktivet vil give medlemsstaterne mulighed for at gøre større brug af beskatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering af nationale afgiftssystemer til fordel for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reglerne om det indre marked. Di rektivet vil give medlemsstaterne en forbedret ramme for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Energibeskatning har senest været forelagt Europaudvalget den 5. december 2001 forund for mødet i Rådet (ECOFIN) den 13. december 2002.
Grundnotat blev oversendt den 16. april 1997. Supplerende grundnotat blev oversendt den 18. december 2001.
Dagsordenspunkt 4: EU’s budget for 2003
1. Baggrund
Kommissionen vil give en præsentation af sit forslag om EU's budget for 2003. Rådets første egentlige behandling (1. læsning) af budgettet finder sted den 19. juli.
2. Indhold
Budgetlæsningen tager udgangspunkt i de lofter (såkaldte finansielle perspektiver), som blev fastsat ved Dagsorden 2000-aftalen på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999 for årene 2000-2006. De samlede rammer for 2003 udgør 102,1 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 102,8 mia. euro i betalingsbevillinger (eksklusiv udvidelsesrammen), jf. tabel 1.
Tabel 1. De finansielle perspektiver for EU's udgifter
|
Mia. euro - 2003-priser |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
|
Forpligtelser1: |
||||
|
1. Landbrug |
47.4 |
46,3 |
45,4 |
45,1 |
|
2. Strukturfonde |
34,0 |
33,7 |
33,4 |
32,6 |
|
3. Interne politikker |
6.8 |
6,9 |
7,0 |
7,2 |
|
4. Eksterne politikker |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
|
5. Administration |
5.2 |
5,3 |
5,4 |
5,5 |
|
6. Reserver |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
|
7. Førtiltrædelsesstøtte |
3.4 |
3,4 |
3,4 |
3,4 |
|
8. Udvidelse |
9,8 |
12,6 |
15,4 |
18,2 |
|
I alt (ex. udvidelse) |
102.1 |
101,0 |
100,0 |
99,2 |
|
I alt (inc. udvidelse) |
111,9 |
113,6 |
115,5 |
117,4 |
|
Betalinger1: I alt (ex. udvidelse) |
102.8 |
99,6 |
97,7 |
97,1 |
|
I alt (inc. udvidelse) |
110,0 |
109,2 |
110,0 |
112,5 |
|
Andel af BNI (inc. udvidelse) |
1,18 pct. |
1,14 pct. |
1,12 pct. |
1,12 pct. |
|
Loftet for EU's egne indtægter ift. BNI |
1,27 pct. |
1,27 pct. |
1,27 pct. |
1,27 pct. |
1) Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.
ECOFIN-rådet havde på mødet den 5. marts 2002 en indledende drøftelse af EU's budget for 2003, hvor Kommissionen samtidig præsenterede sin årlige rapport om Kommissionens politiske prioriteringer for det kommende år.
Kommissionen anfører 3 hovedprioritetsområder for 2003:
- Udvidelse
- Stabilitet og sikkerhed
- En bæredygtig og vidtfavnende økonomi
Det fremgår af denne rapport, at for så vidt angår strukturfonde og førtiltrædelsesstøtte forventes budgettet at svare til de finansielle overslag, mens Kommissionens foreløbige skøn viser et mindreforbrug på landbrugsområdet på ca. 1,8 mia. euro.
Angående udgiftskategori 5. Administrative udgifter, anfører Kommissionen, at en overskridelse af de finansielle perspektiver synes nødvendig. Dette begrundes med, at Dagsorden 2000-aftalen ikke tog højde for, at der ville være administrative omkostninger i forbindelse med udvidelsen, før den fandt sted. Overskridelsen vurderes at blive i størrelsesordenen 60-70 mio. euro for EU's institutioner tilsammen. Kommissionen forventes at foresl&arin g; overskridelsen finansieret via fleksibilitetsinstrumentet, der giver mulighed for at anvende 200 mio. euro til klart definerede udgifter, der ikke kan finansieres inden for de finansielle perspektiver.
Endelig forventes Kommissionen at fremlægge et budget for udgiftskategori 3. Interne politikker, og udgiftskategori 4. Eksterne politikker, med små margener op til udgiftsloftet. For udgiftskategori 4 anfører Kommissionen, at udgiftsloftet er presset, bl.a. som følge af bistand til Afghanistan. Kommissionen har på den baggrund foreslået indført et superfleksibilitetsinstrument, der giver mulighed for at anvende midler ud over de finansielle per spektiver til eksterne politikker.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Debatten vedrører EU's eget budget for 2003 og bør således foretages på fællesskabsniveau.
4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Den indledende drøftelse af EU's budget for 2003 har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt notat om den orienterende debat om EU's budget for 2003 forud for ECOFIN-rådsmødet den 5. marts 2002.
Dagsordenspunkt 5: Finansforordningen vedrørende EU’s budget
- Baggrund og indhold
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
- Høring
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådet skal tage stilling til det senest foreliggende forslag til revision af EU’s finansforordning. Det spanske formandskab forventer, at Rådet vedtager udkast til en fælles holdning til den foreslåede retsakt, selv om der til det sidste har været ret betydelige forbehold på nogle af forslagene.
Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget regulerer alle aspekter ved EU’s budget, hvilket i hovedsagen vil sige følgende: Budgetforslagets præsentation og vedtagelse, tilvejebringelse af indtægter og afholdelse af udgifter, de finansielle aktørers ansvar og opgaver, regnskabsaflæggelse samt budgetkontrol og revision (internt og eksternt).
Den gældende finansforordning blev i hovedsagen vedtaget for snart 25 år siden. De forhold, der dengang lå til grund for vedtagelsen, har ændret sig meget som følge af bl.a. de forskellige udvidelser af Fællesskabet, indførelsen af de finansielle overslag som ramme om budgettet samt institutionelle ændringer. Kommissionen har derfor siden slutningen af 1990’erne overvejet en mere omfattende ændring af finansforordningen.
Med den nuværende Kommissions tiltrædelse i september 1999 blev vilkårene for en omarbejdelse af Finansforordningen ændret betydeligt, idet sagen nu blev sammenkædet med Kommissionens interne administrative reformarbejde. En ændring af Finansforordningen er således en forudsætning for bl.a. gennemførelsen af den del af reformplanen, der angår en mere decentral tilrettelæggelse af Kommissionens egen økonomiforvaltning.
På denne baggrund fremlagde Kommissionen i oktober 2000 sit forslag til ny finansforordning vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Forslaget falder i tre dele: Del I vedrører fælles bestemmelser om budgettets opstilling og gennemførelse, indgåelse af offentlige aftaler, opstilling og aflæggelse af regnskaber samt ekstern kontrol og decharge. Del II angår særlige bestemmelser om landbrugs- og strukturf ondene, foranstaltninger udadtil samt visse af Fællesskabets institutioner, mens del III omhandler overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.
Det ventes, at Rådet vedtager udkast til en fælles holdning til den foreslåede retsakt.
Forslaget til ny finansforordning fastsætter de grundlæggende regler for EU’s finansielle forvaltning, hvorfor nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke skønnes at have betydning for sagen.
En vedtagelse af forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Forslaget har ved årsskiftet 2000/2001 været i høring hos Rigsrevisionen, der generelt finder, at forslaget er godt og kan indgå som et betydningsfuldt led i de administrative reformer i Kommissionen. Derudover er det Rigsrevisionens opfattelse, at finansforordningen kan blive kortere og klarere og sikre en mere konsekvent anvendelse af traktaternes finansretlige grundprincipper, hvis Revisionsrettens henstillinger følges.
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 17. maj 2001.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 1. juni 2001, jf. aktuelt notat af 21. maj 2001, forud for ECOFIN-mødet den 5. juni 2001.
Dagsordenspunkt 6: Rentebeskatningsdirektivet
- Forhandlinger med vigtige 3-lande om deres forhold til direktivet og
- Drøftelse om relevante tilknyttede områders forhold til direktivet
1. Baggrund og indhold
EU-landene aftalte i december 1997 en skattepakke med direktivforslag om rentebeskatning, adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, og direktivforslag om erhvervsmæssige rente/royalties. De tre dele skal gennemføres samlet.
Skattepakken skal efter DER i Feira vedtages, når der er opnået tilstrækkelige aftaler med vigtige 3.-lande og relevante tilknyttede områder, og senest inden udgangen af 2002.
EU-landene er ikke enige om rentebeskatningsdirektivet og adfærdskodeksen.
Rentebeskatningsdirektivet skal sikre ens beskatning af personer i samme land og samme økonomiske situation, uanset i hvilket EU-land de placerer deres opsparing.
Efter det nuværende forslag, som er baseret på Feira, skal beskatningen af renter fra andre lande sikres ved udveksling af information. Østrig, Luxembourg og Belgien skal have en overgangsordning i 7 år, hvor de opkræver kildeskat og overfører en del af provenuet til rentemodtagers bopælsland.
Vedtagelsen af rentebeskatningsdirektivet afhænger af, at EU får tilstrækkelige aftaler med vigtige 3.-lande (USA, Schweiz m.fl.) om anvendelse af "tilsvarende" foranstaltninger og med tilknyttede områder (Kanaløerne, Isle of Man og områder i Caribien) om anvendelse af samme foranstaltninger.
ECOFIN skal derfor drøfte forhandlingerne med 3.-lande og tilknyttede områder.
2. Nærheds- og proportionalitet
Sagen er ikke bedømt i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. En aftale med 3.-landene kan bedst indgås på fællesskabsplan, idet det bør sikres, at alle EU-lande indgår samme aftaler med 3.-lande for at undgå ulige vilkår for EU-landene.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Hvis EU indgår en aftale med 3.-lande om udveksling af oplysninger, skal de ændringer af skattekontrolloven, der er omtalt i grundnotatet af 8. november 2001, også medføre, at skattemyndighederne sender oplysninger til disse 3.-lande, ligesom skattemyndighederne modtager oplysninger fra 3.-lande til brug ved dansk beskatning.
Der forudses ingen statsfinansielle virkninger.
4. Tidligere forelæggelse
Rentebeskatningsdirektivet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest den 1. marts 2002 forud for ECOFIN den 5. marts.
Forventede a-punkter
- Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer (7397/02)
1. Baggrund og indhold
Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har den 25. januar 2001 fremsat et forslag til ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer.
Beslutningsprocedure: Fælles beslutningstagen (co-decision).
Europa-parlamentet har behandlet forslaget og med nogle ændringer (se afsnit 2.1 og 2.2) vedtaget forslaget på sit møde den 13. juni 2001.
Derudover har forslaget været behandlet på fire møder i Rådets arbejdsgruppe, Ecofin statistics.
Forslaget vedrører tre områder:
- Et sektorspecifikt bilag til forordningen for kreditinstitutter
- Et sektorspecifikt bilag til forordningen for pensionskasser
- Tilføjelse af to nye miljøvariable til forordningens bilag om statistik for industrivirksomheder.
Kreditinstitutter
1.1 Kreditinstitutter.1 KreditinstitutterDe oplysninger, der kræves efter forslaget, svarer i vidt omfang til de oplysninger, kreditinstitutterne skal give i deres årsregnskaber efter direktivet om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber (86/635/EØF), som er implementeret i Danmark i form af de regnskabsregler, der gælder for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som kreditinstitutterne årligt indberetter til Finanstilsynet.
Første obligatoriske indberetning til Eurostat bliver med referenceåret 2001. Der gælder en overgangsperiode på 3 år, inden for hvilken medlemslandene i henhold til artikel 11 i selve forordningen kan tillades at fravige indberetningskravene, hvis de nødvendiggør væsentlige ændringer i det nationale system.
Kravene til statistiske oplysninger kan opdeles i 4 grupper: Regnskabsoplysninger, strukturelle oplysninger, produktoplysninger og oplysninger om internationalisering.
Europaparlamentets ændringer til det oprindelige forslag indebar en række sproglige ændringer, ophævelse af frivilligheden ved indberetning af visse variable om internationalisering og opdeling af visse strukturelle variable på køn.
Pensionskasser
1.2 Pensionskasser.2 PensionskasserDe eneste virksomheder i Danmark, der er omfattet af forslaget om pensionskasser er firmapensionskasserne. Tværgående pensionskasser er omfattet af den særskilte statistik om forsikringsselskaber, der er omhandlet i forordningens bilag 5.
Indberetningen til Eurostat af pensionskassestatistik vil blive foretaget af Finanstilsynet på basis af de regnskabsindberetninger, som firmapensionskasserne foretager til Finanstilsynet. De fleste data vil kunne indberettes til Eurostat på grundlag af de allerede foreliggende regnskabsoplysninger fra firmapensionskasserne.
Europaparlamentets ændringer til det oprindelige forslag indebar ophævelse af frivillighed ved visse strukturelle variable om pensionsordninger, obligationer og investeringer, yderligere opdeling af data om internationalisering på medlemmernes nationalitet og køn, udeladelse af to variable om internationalisering og opdeling af visse strukturelle variable på køn. Ca. 50 pensionskasser skal afgive oplysninger om pensionsvariablene.
Første obligatoriske indberetning til Eurostat bliver med referenceåret 2001. Der gælder en overgangsperiode på 3 år, inden for hvilken medlemslandene i henhold til artikel 11 i selve forordningen kan tillades at fravige indberetningskravene, hvis de nødvendiggør væsentlige ændringer i det nationale system.
Tilføjelse af nye miljøvariable
De foreslåede nye miljøvariable er hhv. investeringer i integrerede teknologier samt samlede driftsudgifter til miljøbeskyttelse. Hensigten er, at tilvejebringe sammenlignelige og harmoniserede statistikker. Dog er de enkelte medlemslande ansvarlige for tilvejebringelse af data. Forslaget har til hensigt at harmonisere medlemsstaternes dækning, definitioner og nomenklaturer. Det er derimod ikke hensigten at harmonisere medlemsstaternes indsamlingsmetoder.
Baggrund og indhold
Forslaget indebærer at:
- Oplysninger om de to nye miljøvariable indsamles fra industrivirksomheder.
Desuden gælder, at:
- Oplysninger om de to nye miljøvariable opdeles i følgende miljøbeskyttelseskategorier: beskyttelse af luft og klima, spildevandshåndtering, affaldshåndtering og anden miljøbeskyttelse.
- Første indberetning til Eurostat bliver med referenceår 2001. I den gældende forordning er der mulighed for en overgangsperiode på fire år. I det foreliggende forslag er det foreslået, at overgangsperioden kan forlænges med yderligere fire år for indberetning af de to nye miljøvariable.
Kommissionens begrundelse
For nuværende indsamles alene miljøøkonomiske data fra industrien omkring investeringer i såkaldt end-of-pipe udstyr. Endvidere er formålet med Kommissionens forslag med hensyn til de to nye miljøvariable, at tilvejebringe oplysninger om udgifter til miljøbeskyttelse med henblik på at vurdere omkostninger ved at overholde miljøbestemmelser.
Europa-parlamentets behandling
Vedr. miljøvariablene har Europa-parlamentet kun foretaget sproglige ændringer.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I Kommissionens begrundelse for forslaget anføres, at der er behov for erhvervsstrukturstatistikker over kreditinstitutter, pensionskasser og andre finansielle tjenester til evaluering af det indre finansielle marked, til støtte for makroøkonomiske statistikker og til observering af stabiliteten i EU's finansielle system. Vedr. miljøvariablene anføres, at data om udgifter til miljøbeskyttelse er uundværlige, når man skal vurdere om kostningerne ved at overholde miljøbestemmelserne.
3. Gældende dansk lovgivning på området
2. Gældende danske regler.. Gældende danske regler.Finanstilsynet har den fornødne hjemmel til at kræve oplysninger fra kreditinstitutter og firmapensionskasser. Forslaget nødvendiggør derfor ikke lovændringer.
Pengeinstitutters indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via Bank og Sparekasseloven § 6 C, stk. 2, § 7 f, stk. 3, § 37, stk. 1, 2, 4 og 5, 4. pkt., § 37 a, stk. 8, samt § 54, stk. 6.
Realkreditinstitutters indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via realkreditloven § 75, stk. 4, § 89, stk. 2, samt § 100, stk. 1 og 2.
Pensionskassernes indberetninger af regnskabsdata og statistiske data er reguleret via lov om tilsyn med firmapensionskasser § 41, stk. 2, § 42 samt § 71, stk. 5.
Via ovenstående lovgivning fastsættes indberetningerne fra kreditinstitutter i bekendtgørelser og fra firmapensionskasser i indberetningsskemaer. Indsamling af de nye data kræver henholdsvis en ændring af bekendtgørelserne og en ændring af indberetningsskemaerne. Der skal endvidere indhentes oplysninger fra udenlandske filialer i Danmark.
Miljøvariablene er dækket af Danmarks Statistiks hjemmel til at indhente oplysninger fra industrivirksomheder, jf. Lov om Danmarks Statistik, lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.
4. Høring
3. Høring. HøringFølgende parter er blevet hørt vedr. de sektorspecifikke bilag til forordningen:
Foreningen af Firmapensionskasser, Forsikring & Pension, Finansrådet, Lokale pengeinstitutter, Regionale Bankers Forening, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk samt Realkreditrådet.
Ingen af de hørte parter havde bemærkninger til selve forslaget.
Foreningen af Firmapensionskasser bemærkede dog: "at de værdsætter meget, at Finanstilsynet i arbejdsgruppen har lagt vægt på, at statistikindberetningerne til Eurostat skal kunne foretages uden væsentlig udvidelse af de eksisterende regnskabsindberetningskrav for firmapensionskasser".
Den del af forslaget der vedrører miljøvariablene har været i høring i følgende organisationer og ministerier: Handelskammeret; Dansk Industri; Danske Entrepenører; Det Danske Handelskammer; Dansk Handel og Service; Håndværksrådet; Dansk Arbejdsgiverforening; Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service; Dansk Transport og Logistik; Byggeriets Arbejdsgivere; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; CO-Industri; Land sorganisationen Danmark; WWF Verdensnaturfonden; Danmarks Naturfredningsforening; Det Økonomiske Råd; Naturrådet; Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut; Kommunernes Landsforening;
Amtsrådsforeningen; Turismens fællesråd; Færdselsstyrelsen; Udenrigsministeriet; By- og Boligministeriet; Arbejdsministeriet; Finansministeriet; Indenrigsministeriet; Erhvervsministeriet; Miljø- og energiministeriet; Skatteministeriet.
Høringen har ikke givet anledning til nogen kommentarer. Efterfølgende har Håndværksrådet og Dansk Industri gjort gældende, at virksomhedernes indberetningsbyrde ikke vil stå i rimeligt forhold til oplysningernes forventede værdi.
5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedr. kreditinstitutter og pensionskasser
4. Statsfinansielle konsekvenser. Statsfinansielle konsekvenserForslaget medfører nye indberetninger fra både kreditinstitutter og firmapensionskasser. Forpligtelsen til at indsamle, bearbejde og videresende oplysningerne til Eurostat vil komme til at hvile på Finanstilsynet. De nye krav indarbejdes i regnskabsbekendtgørelserne for kreditinstitutter og i indberetningsskemaerne for firmapensionskasser. Dette gøres i forbindelse med førstko mmende ændring af bekendtgørelserne i anden sammenhæng.
Regnskabs- og strukturelle oplysninger kan Finanstilsynet tilvejebringe uden yderligere indberetninger fra kreditinstitutterne. Produktoplysningerne opgøres på en form, der ikke er forenelig med de oplysninger, Finanstilsynet har på nuværende tidspunkt, men levering af produktoplysninger er indtil videre frivillig. Finanstilsynet er med virkning for regnskabsåret 2001 begyndt at opkræve følgende oplysninger: Geografisk opdelte strukturelle oplys ninger om filialer og datterselskaber (kode 11 41 1 og 11 51 0) samt geografisk opdeling af renteindtægter (kode 45 11 0) og af balancesum i alt (kode 45 22 0). Desuden vil Finanstilsynet indhente regnskabsoplysninger fra filialer i Danmark med hovedsæde i andre EU-lande.
Vedr. miljøvariablene
Baseret på erfaringer fra Sverige og Holland, der indsamler sådanne oplysninger, skal alle store firmaer (med 100 eller flere beskæftigede) samt en stikprøve af mindre firmaer bidrage med oplysninger. Det anslås, at ca. 1.250 industrifirmaer skal afgive oplysninger om miljøvariablene. Oplysninger om investeringer i integrerede teknologier skal indsamles hvert år. Oplysninger om samlede driftsudgifter til miljøbeskyttelse skal indsamle s hvert tredje år.
Danmarks Statistik vil have ansvaret for at indsamle, bearbejde og videresende de statistiske oplysninger til Eurostat. Da de ønskede oplysninger ikke p.t. er tilgængelige fra administrative datakilder, vil Danmarks Statistik skulle indhente oplysningerne direkte fra virksomhederne.
Der er ingen lovgivningsmæssige eller umiddelbare statsfinansielle konsekvenser ved den del af forslaget, der vedrører miljøvariablene. Men vedtages forslaget, vil det påføre Danmarks Statistik nye ressourcekrav, da data til at opgøre miljøudgifter svarende til dem, der efterspørges i forslaget, ikke indsamles for nuværende. Vurderet på baggrund af erfaringer fra de lande, der indsamler disse data, vil det skønsm&ael ig;ssigt indebære en årlig udgift på ca. 1,4 mill. kr. at forestå den fornødne indsamling og bearbejdning, som vil belaste Økonomi- og Erhvervsministeriets budget. Ressourceforbruget skønnes at blive noget nær det dobbelte i en opstarts- og indkøringsperiode, som på baggrund af de svenske erfaringer til være på 1-2 år.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes via tilvejebringelse af en mere detaljeret og sammenlignelig statistik at give bedre information om kreditinstitutter og pensionskasser inden for EU, herunder information om
export og import af finansielle tjenesteydelser over grænserne, hvilket vurderes at være til nytte for udviklingen af den finansielle sektor.
De data, der efterspørges om pensionsvariablene, ligger typisk uden for hvad virksomheder allerede producerer af økonomiske opgørelser til eget brug. Tilvejebringelsen af data i de enkelte pensionskasser vil derfor være forbundet med en ekstra arbejdsindsats. Den herved øgede svarbyrde vil blive pålagt ca. 50 firmaer.
De data, der efterspørges om miljøvariablene, ligger typisk uden for hvad virksomheder allerede producerer af økonomiske opgørelser til eget brug. Tilvejebringelsen af data i de enkelte industrivirksomheder vil derfor være forbundet med en ekstra arbejdsindsats, der skønnes mindst at svare til svarbyrden forbundet den eksisterende regnskabsstatistik. Den herved øgede svarbyrde vil skønsmæssigt blive pålagt ca. 1.250 firmae r.
7. Forelæggelse i Folketinget
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 19. april 2002.
- Kommissionens forslag, KOM(2001)100 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service
Forslaget er fremsat den 21. februar 2001, jf. Kommisionens forslag til forordning: KOM(2001)100 endelig og fremsendt til Rådet 27. februar 2001.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Det kan vedtages i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen.
:
I den Monetære Komité’s rapport om statistikkrav i ØMU, som blev godkendt af ØKOFIN-Rådet den 18. januar 1999, der udgør en referenceramme for bl.a. en række initiativer til EU-retsakter vedr. kortfristede statistikker, understregedes bl.a. behovet for fælles og harmoniserede kortfristede statistikker over medlemsstaternes offentlige finanser. I forlængelse heraf har kommissionen tidligere vedtage orordning om korttidsindikatorer for de offentlige finanser, som omfatter skatter og sociale ydelser (Kommissionens forordning (EF) Nr. 264/2000 af 3. februar 2000).
Europa-Parlamentet har på sin plenarforsamling tirsdag d. 3. juli 2001 truffet beslutning om at godkende Kommissionens forslag.
Forslagets formål er at specificere indholdet af kvartalsvise ikke-finansielle regnskaber for offentlig forvaltning og sevice inden for rammerne af det Europæiske Nationalregnskabssystem, ENS 95. Dette er i det foreliggende forslag til forordning sikret ved reference til en liste over transaktioner, der definerer totale offentlige indtægter og udgifter ud fra nationalregnskabets kategorier (Kommissionens forordning (EF) Nr.1500/20 00 af 10. juli 2000). Forslaget dækker de komponenter af offentlige indtægter og udgifter, der ikke allerede er dækket af den nævnte forordning om korttidsindikatorer.
Forslaget indebærer indberetning af kvartalsvise ikke-finansielle regnskaber for offentlig forvaltning og service inden 3 måneder efter kvartalets udgang. Første indberetning til Kommissionen (Eurostat) skal efter forslaget finde sted senest 30. juni 2002.
I perioden 2002-2005 er "bedste kvartalsvise estimater" tilladt. Fra juni 2005 skal data være i fuld overensstemmelse med ENS 95.
Datatransmissionen i juni 2002 dækker perioden fra 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2002.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke af Kommissionen givet begrundelser for fremsættelse af forslaget i henhold til de to principper, men forslaget er i tråd med ØKOFIN-Rådets beslutninger vedr. fællesskabets behov for korttidsstatistikker.
3. Gældende dansk lovgivning
Forslaget har ingen virkning for gældende dansk ret.
4. Høring
De vigtigste danske brugere af statistikken er løbende blevet orienteret i det Rådgivende Udvalg for Økonomisk Statistik.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.
7. Forelæggelse i Folketinget
Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat om sagen dateret 13. juni 2001.
- Forslag til Rådets beslutning om støtte efter Traktatens art. 88, stk. 2, til fordel for vejgodstransportsektoren i Italien, Frankrig og Nederlandene gennem en differentieret punktafgiftssats for diesel, der anvendes i erhvervskøretøjer
Aktuelt notat oversendes separat.