Rådsmøde udenrigsministre 13/5 02 Samlenotat

9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik:

10. Militær kapacitet (forsvarsministre)
10. Krisestyring (udenrigsministre og forsvarsministre) (side 9)
10. Det vestlige Balkan (side 10)
10. Iran (side 11)
10. Angola (side 12)
10. Suspension af amerikanske koncessioner (stål) (side 13)
10. Samarbejdsråd med Mexico den 13. maj 2002 (side 14)
10. Eventuelt




 

1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat.

Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.

Formandskabets initiativ vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.

2. (Evt.) Udvidelsen

Nyt notat

På rådsmødet vil der eventuelt ske en drøftelse af status for udvidelsesforhandlingerne. Skulle en sådan drøftelse finde sted, forventes opmærksomheden at rette sig mod forhandlingerne om landbrugskapitlet.

Medio april præsenterede Kommissionen sine forslag til fælles holdninger på landbrugskapitlet, der med enkelte tekniske justeringer er i overensstemmelse med Kommissionens udspil til de overordnede rammer for forhandlingerne om de budgettunge kapitler, som blev fremlagt den 30. januar 2002.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.

3. (Evt.) Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet

Nyt notat.

Der forventes en gennemgang af Europa-Parlamentet og Rådets arbejde med en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet, ligesom Rådet ventes at understrege vigtigheden af videre fremdrift i sagen.

Med Amsterdam-traktaten blev det bl.a. på dansk foranledning bestemt, at Europa-Parlamentet skulle have en statut. Statutten skal fastsætte vilkår for aflønning, beskatning og refusion af rejser og andre omkostninger for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Ifølge Amsterdam-traktaten fastsætter Parlamentet statutten efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer beslutning med enstemmighed. Med Nice-traktaten ændres R&ari ng;dets beslutningsprocedure dog, idet statutten på alle områder med undtagelse af skatteområdet herefter alene kræver godkendelse med kvalificeret flertal af Rådet. På skatteområdet fastholdes enstemmighed.

Efter fremsættelsen af Europa-Parlamentets oprindelige forslag i 1998 har sagen været behandlet i Europa-Parlamentet og Rådet i flere omfange. Senest er Europa-Parlamentets udvalg om retlige anliggender og det indre marked fremkommet med en udtalelse, der skal præsenteres for Europa-Parlamentets formandskonference den 8. maj 2002. Herefter må Europa-Parlamentet forventes at fremlægge et konsolideret forslag for R&arin g;det.

 

Det forventes, at vedtagelse af statutforslaget vil kræve ændring af gældende dansk lovgivning, herunder lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt skattelovgivningen.

Udkastet til statut vedrører de grundlæggende vilkår for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og nærheds- og proportionalitetsprincippet har på den baggrund ikke betydning for sagen.

Europa-Parlamentets udkast til statut er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999. Grundnotat vedrørende udkastet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. februar 1999. Rådets forslag til statut er tilgået Folketingets Europaudvalg den 3. maj 1999.

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26. april 1999. Formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaines tekstforslag til en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet af den 9. november 2000 blev oversendt til udvalget den 16. november 2000. Udvalget har modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 4. december 2000. Senest har udvalget modtaget aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Sevilla: Forberedelse af Johannesburg-topmødet

Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002. Blandt hovedemnerne for mødet i Sevilla ventes at være udvidelsen, reform af rådets arbejdsmetoder, samt EU’s forberedelse til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september. Mht. udvidelsen ventes Kommissionen på mødet i Sevilla at underrette om gennemførelsen af handlingsplane styrkelse af den administrative kapacitet.

Blandt de øvrige emner for mødet i Sevilla ventes der at være en redegørelse for forløbet af drøftelserne i Konventet aflagt af formanden for konventet Giscard d’Estaing. Herudover ventes en redegørelse fra formandskabet vedr. status for ratificeringen af Nice-traktaten. Endvidere ventes fremlagt en række rapporter som opfølgning af konklusionerne fra mødet i Barcelona i marts 2002 vedr. Lissabon-processen.

Sædvanen tro må det antages, at en række andre emner, herunder aktuelle udenrigspolitiske sager, i løbet af den kommende tid vil indgå i emnekredsen for Det Europæiske Råds møde.

Rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj ventes at begrænse sig til at drøfte det dagsordenspunkt i Sevilla, der drejer sig om forberedelserne af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september.

Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling – World Summit on Sustainable Development – finder sted i Johannesburg 26. august - 4. september 2002 under dansk EU-formandskab. Topmødet skal i sit fokus sikre en balance mellem økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Det Europæiske Råd i Göteborg, hvis tema var EU’s interne strategi for bæredygtig udvikling, mundede ud i formandskabskonklusioner, hvori E ringschefer tilkendegav, at man i Johannesburg ville søge at opnå en "Global Deal" om bæredygtig udvikling, og at man ville bestræbe sig på at leve op til FN’s målsætning om udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI så snart som muligt. Sidstnævnte fulgte Det Europæiske Råd i Barcelona op på forud for konferencen om udviklingsfinansiering i Monterrey i marts med beslutningen om, at der kollektivt skal opnås et EU msnit på 0,39 pct. i 2006.

For så vidt angår Johannesburg-topmødet besluttede Det Europæiske Råd i Barcelona, at Det Europæiske Råd på mødet i juni i Sevilla på grundlag af Kommissionens meddelelse med titlen "Mod et Globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" og konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) den 4. marts 2002 skal fastlægge EU’s generelle holdning med henblik på topmødet i Johannesbu m opfølgning herpå er der fastlagt en køreplan for forberedelsen i relevante rådsformationer frem til DER Sevilla.

Forberedelsen vil således være på dagsordenen i Rådet (udenrigsministre) den 13. maj og den 17. juni 2002, ligesom sagen vil blive behandlet af Rådet (udviklingsministre) den 30. maj 2002.

Mødet i Rådet (udenrigsministre) den 13. maj 2002 finder sted knap to uger inden det fjerde og sidste internationale forberedende møde (PrepCom IV) på Bali 24. maj – 7. juni 2002 (ministerniveau). Det forventes derfor på baggrund af tilkendegivelser fra formandskabet, at Rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002 vil skulle udstikke politiske retningslinjer for EU’s deltagelse i PrepCom IV. Men det ligger endnu ikke klart hvilke retningslinjer vil få.

De generelle prioriteter i EU’s forberedelse til Johannesburg – som udstukket af Rådet (miljø) den 4. marts 2002 og som der fortsat arbejdes med i forberedelsen af rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002 – er:

10. Fattigdomsbekæmpelse og fremme af social udvikling og sundhed
10. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre
10. Globalisering og handel for bæredygtig udvikling
10. Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
10. Styrkelse af regeringsførelsen for bæredygtig udvikling på alle niveauer

Forberedelserne af Det Europæiske Råd i Sevilla vurderes at foregå i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for rådsmøde (miljø) den 8. marts 2001, rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001, rådsmøde (udvikling) den 8. november 2002, rådsmøde (udenrigsministre) .-19. februar 2002, rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, rådsmøde (udenrigsministre den 11.-12. marts 2002, samt Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002.

Forberedelse af DER i Sevilla har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Kommissionens årlige politiske strategi 2003

Nyt notat.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (udenrigsministre) 11.-12. marts 2002 den årlige politik strategi for 2003. Strategien udgør første fase i en planlægnings- og programmeringscyklus, som Kommissionen har fastlagt for bedre at kunne målrette politiske prioriteter og sikre en optimal anvendelse af EU’s midler. Efter den årlige politikstrategis vedtagelse af Kommissionen den 27. febr 02 har Kommissionen indledt en interinstitutionel dialog med Rådet og Europa-Parlamentet som Kommissionen ventes at følge op på i en statusrapport til september.

Rådet (udenrigsministre) pålagde på dets møde den 11.-12. marts 2002 Coreper at "fortsætte dialogen med Kommissionen om de forskellige aspekter af den årlige politikstrategi 2003 mhp. en kommende drøftelse i maj 2002". Rådsmødet (udenrigsministre) ventes på dets møde den 13. maj at følge op på den indledende drøftelse som Rådet havde i marts måned vedr. Kommissionens overordnede prioriteringer som de fremgår af politikstrategien for 2003. Endvidere ventes Rådet at drøfte den videre procedure for behandlingen af den Årlige Politikstrategi.

Den væsentligste politiske prioritet for 2003 er ifølge politikstrategien gennemførelsen af udvidelsen. Desuden har Kommissionen to sideordnede politiske prioriteter, der fungerer som forudsætninger for en vellykket udvidelse. Den ene af disse prioriteter er sikkerhed og stabilitet, der ifølge Kommissionen udspringer af det udvidede Europas nye kontinentale ansvar. Den anden prioritet er en bæredygtig og vidtfavnende (åben) økonomi, der fortsat vil repræsentere det socioøkonomiske grundlag, på hvilket det udvidede Europa vil blive bygget. Inden for hver af de tre hovedprioriteter fremkommer Kommissionen med en række "nøgleinitiativer for 2003", som den lægger vægt på bliver iværksat.

Vedr. udvidelsen skal de fremtidige medlemsstater forberedes på fuldt ud at påtage sig det ansvar, som tiltrædelsen medfører. Der skal sikres fuld overensstemmelse med Kommissionens forpligtelser mht. fælleskabslovgivningen- og politikkerne samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at modtage nye medlemsstater. Endvidere skal der gennemføres en nytænkning af fællesskabspolitikkerne, så de kvalitativt afspejler udvidelsen s store omfang. Udmøntningen af disse målsætninger skal ske via en række initiativer, heriblandt overvågning af underskrivelsen og ratificeringen af tiltrædelsestraktaterne, styrkelse af de fremtidige medlemsstaters administrative og retlige kapacitet samt forberedelse af anvendelsen af fællesskabslovgivningen og –programmerne og den åbne koordinationsmetode i de nye medlemsstater.

Mht. målet om en bæredygtig og vidtfavnende (åben) økonomi ønsker Kommissionen at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-strategien, at bibeholde stabilitetsorienterede, makroøkonomiske politikker samt at fremme bæredygtig udvikling og social og økonomisk samhørighed. De af Kommissionen foreslåede nøgleinitiativer omfatter gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser, forbedring af konkurrencevil kårene, realisering af informationssamfundet for alle, fremme af det vidensbaserede samfund, samt styrkelse af den åbne koordinationsmetode.

Fsva. stabilitet og sikkerhed omfatter målsætningerne at gøre betydelige fremskridt mht. oprettelse af et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, at arbejde for fred og stabilitet ved det udvidede EU’s eksterne grænser, at reagere effektivt på kriser, når freden er truet, samt at udvikle kontakt og forståelse mellem folkeslag og kulturer i Europa og andre dele af verden. Nøgleinitiativerne til opn&ar se af disse målsætninger inkluderer bl.a. forslag til lovgivningsforanstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme, styrkelse af håndhævelsen af direktiverne om hvidvaskning af penge, at fremme udviklingen af et integreret europæiske grænsekontrolsystem, at udvikle associerings- og stabiliseringsprocessen på Balkan samt fremme samarbejdet med Rusland og SNG-landene.

Kommissionen har i politikstrategien og ved præsentationen af den årlige politikstrategi endvidere rejst spørgsmålet om den overordnede betalingssituation for 2003. Kommissionen har anført, at der skulle udstikkes retningslinier for bedre udnyttelse af ressourcerne. Endvidere har Kommissionen ønsket en drøftelse af fleksibilitetsinstrumentet, særligt ved finansiering af eksterne relationer, i Rådet (udenrigsministre).

Fremlæggelsen og drøftelsen af Kommissionen årlige politikstrategi vurderes at være i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincipperne. Herudover vil det være op til en konkret vurdering i de enkelte tilfælde om den senere udmøntning af Kommissionens initiativer i forslag til retsakter m.v. er i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen i forbindelse med rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002.

6. Effektiviteten af Unionens eksterne aktioner: Opfølgning på rådsmødet den 11. marts 2002

Nyt notat.

På mødet i Rådet (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002 blev der afholdt en orienterende debat om effektiviteten af EU’s eksterne relationer, og på mødet i Rådet (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002 blev de eksterne aspekter ved strategien for bæredygtig udvikling drøftet.

Det blev på rådsmødet den 18.-19. februar 2002 besluttet, at man på rådsmødet den 13.-14. maj 2002 ville gøre status for rådsgruppernes arbejde med de forskellige aspekter relateret til en styrkelse af effektiviteten i Unionens eksterne relationer. Navnlig fleksibiliteten i finansieringen af de eksterne relationer, styrket tværsøjle-koordination og informationsudveksling i forholdet til tredjelande samt EU’s udviklingspolitiske indsats tes i den forbindelse drøftet. Drøftelserne forventes at munde ud i rådskonklusioner vedrørende det videre arbejde, herunder under dansk formandskab.

For så vidt angår arbejdet med effektivisering af Fællesskabets udviklingspolitiske indsatser har Kommissionen udarbejdet et foreløbigt arbejdspapir om kvaliteten af udviklingsbistanden, herunder generel budgetstøtte.

Kommissionens arbejdspapir inddrager mange væsentlige betragtninger for en øget sikring af kvaliteten i bistanden, herunder bl.a.:

10. Bistandens effektivitet i udviklingslande, der følger fattigdomsorienterede politikker.
10. Betydningen af udviklingslandenes ejerskab til udviklingsstrategier, herunder forankring af donorernes landestrategipapirer i de nationalt udarbejdede fattigdomsbekæmpelsesstrategier (bl.a. Poverty Reduction Strategy Papers).
10. Vigtigheden af øget donorkoordinationen, herunder tilstræbelse af ensartede procedurer for bistandsadministration blandt donorerne med henblik på at mindske den administrative byrde hos udviklingslandene.
10. Effekten af makroøkonomisk støtte, subsidiært sektorbudgetstøtte til lande, der fører en hensigtsmæssig politik.
10. Betydningen af en sektortilgang i bistanden til udviklingslande, som ikke kan modtage budgetstøtte.
10. Betydningen af støtte til institutionel kapacitetsopbygning og god forvaltning af offentlige finansielle midler.
10. Udarbejdelse af relevante resultatorienterede indikatorer, der kan måle bistandens effektivitet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om effektiviteten af EU’s eksterne relationer forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002.

7. Udkast til mandat til forhandlingerne med AVS-landene

Nyt notat.

Der forudses en første drøftelse i Rådet af Kommissionens forslag til EU’s mandat til forhandlingerne med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler.

I henhold til Cotonou-aftalen mellem de 77 udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet - AVS-landene – og EU skal der i september 2002 indledes forhandlinger mellem AVS-landene og EU om regionale økonomiske partnerskabsaftaler. Forhandlingerne forventes indledt på et AVS-EU ministermøde den 27. september 2002. Formålet med de regionale økonomiske partnerskabsaftaler er i henhold til Cotonou aftalen at bidrage til en gnidningsløs og gradvis integration a landene i verdensøkonomien under hensyntagen til deres politiske valg og udviklingsprioriteter for derved at fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til udryddelse af fattigdom i AVS-landene. De regionale aftaler skal ifølge Cotonou aftalen træde i kraft senest den 1. januar 2008. I perioden indtil da skal der udover forhandlingerne om de regionale aftaler arbejdes for at opbygge AVS-landenes kapacitet bl.a. med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen og deltagelse i WTO f orhandlinger. Kommissionen har fremlagt forslag til EU’s mandat for forhandlingerne med AVS-landene. I forslaget indgår bl.a., at der skal etableres forbedret markedsadgang for AVS-landenes varer i EU. Det nærmere omfang af markedsadgangen skal fastsættes under forhandlingerne. Udgangspunktet foreslås at være, at der skal bygges på de eksisterende markedsadgangsmuligheder samt, at de skal forbedres. I forhandlingerne skal der bygges på AVS-landenes eksisterend onale integrationsbestræbelser. Der skal endvidere forhandles om gradvis afskaffelse af restriktioner på handel med tjenesteydelser. Det skal finde sted i overensstemmelse med WTO/GATS reglerne om tjenesteydelser og under hensyntagen til de særlige forhold i de enkelte AVS-lande.

Der er fællesskabskompetence for generelle handelsspørgsmål. Kommissionens forslag giver for så vidt angår nærheds- og proportionalitetesprincippet ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen, men Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om forhandlingerne med AVS-landene om Cotonou-aftalen forud for mødet i udvalget den 15. maj 1998 og senest forud for mødet i Rådet (udenrigsministre) den 24.-25. januar 2000.

8. Mellemøsten

Nyt notat.

På baggrund af den seneste, dramatiske udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen.

Israelske styrker har trukket sig ud af en række byer på Vestbredden, men samtidig deployeret sine styrker omkring byerne. Israel trængte tidligt mandag den 29. april 2002 ind i Hebron, der sammen med Jeriko hidtil var uberørt af israelske angreb.

Israel og den palæstinensiske ledelse har accepteret et amerikansk forslag, der skal afslutte belejringen af Arafats hovedkvarter. Ifølge planen skal seks eftersøgte palæstinensere sættes under bevogtning af amerikanske og britiske vagter. De seks palæstinensere, der befinder sig sammen med Arafat i det belejrede hovedkvarter i Ramallah, er af en palæstinensisk militærdomstol blevet idømt fra et til 18 års fængsel for mordet på de n israelske turistminister, Rehavam Zeevi.

Den 19. april vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1405 om en fact-finding mission til Jenin for at afklare, om der har fundet krigsforbrydelser sted. Missionen vil bestå af den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari (formand), tidligere flygtningehøjkommissær Sadako Ogata, Japan og den tidligere chef for Internationale Røde Kors (ICRC) Cornelio Sommaruga, Schweiz. Som rådgiver vedrørende international humanitær folkeret delta ger chefen for Udenrigsministeriets Menneskerettighedsenhed, ambassadør Tyge Lehmann. Israel har foreløbig nægtet indrejse til missionen. Israel finder, at missionens mandat er for vidtgående.

Tyskland har fremlagt et forslag til en israelsk-palæstinensisk fredsskitse. Skitsen, der søger at integrere elementer fra tidligere initiativer (Mitchell, Tenet, Peres-Abu Ala, saudiske initiativ), indeholder bl.a. følgende elementer: adskillelse af parterne, proklamation af en palæstinensisk stat, gensidig anerkendelse, internationale garantier og forhandlinger om en omfattende fredsaftale. Samtidig har den israelske premierminister Ariel Sharon forelagt den am erikanske udenrigsminister Powell et forslag om afholdelse af en ny regional Mellemøst-konference (Madrid 2).

Den humanitære situation for den palæstinensiske befolkning er som følge af den israelske hærs fremfærd alvorlig. Ifølge Røde Kors/ Røde Halvmåne og UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge) respekterer Israel ikke retten til humanitær adgang.

Mellemøst-kvartetten, der består af repræsentanter fra USA, EU, Rusland og FN arbejder på at bringe situationen under kontrol. Mellemøst-kvartetten forventes at ville mødes den 2. maj 2002 i Washington.

Eftersom spørgsmålet om fredsprocessen i Mellemøsten drejer sig om EU’s fælles udenrigspolitik har overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i denne forbindelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002.

9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik:

10. Militær kapacitet (forsvarsministre)
10. Krisestyring (udenrigsministre og forsvarsministre)