Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedrørende europæisk netværk med hensyn til beskyttelse af personer

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 641)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

25. april 2002

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges forslag til rådsafgørelse samt Justitsministeriets grundnotat vedrørende oprettelse af et europæiske netværk til beskyttelse af fremtrædende personer.

Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

 

 

 

Forslaget findes ikke i elektronisk form

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G R U N D N O T A T

vedrørende

oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer.

  • Baggrund.

Efter artikel 29 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal Rådet fremme samarbejdet om bekæmpelse af blandt andet terrorisme og organiseret kriminalitet gennem et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes politimyndigheder.

Efter TEU artikel 30, stk. 1, litra a, skal Rådet fremme det operative politisamarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger.

En handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder afsnit VI i TEU, blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. – 12. december 1998.

Handlingsplanens pkt. 48 fastslår, at man inden 5 år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal fremme de generelle tiltag og det operative samarbejde mellem de kompetente myndigheder, herunder politi og andre særlige retshåndhævende myndigheder, vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 blev der opnået enighed om en række politiske prioriteter og retningslinjer for gennemførelsen af Wien-handlingsplanen. I konklusionernes pkt. 42 er det fremhævet, at der i højere grad bør udveksles oplysninger om bedste praksis vedrørende forebyggelse af kriminalitet mellem medlemslandene.

På den baggrund har det spanske formandskab fremsat forslag til en rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel 34, stk. 2, litra c).

  • Indhold.

Forslaget indebærer, at der oprettes et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer. Netværket består af kontaktpunkter for de nationale polititjenester med ansvar for beskyttelsen af fremtrædende personer, som udpeges af hver medlemsstat.

Ifølge forslagets artikel 2 kan også kandidatlandene, Kommissionen og Europol udpege kontaktpunkter med henblik på deltagelse i netværket.

Netværket vil have til opgave at forestå udvekslingen af oplysninger, medarbejdere og erfaringer i forbindelse med beskyttelsen af fremtrædende personer, fastlæggelsen af fælles kriterier for udvælgelse og uddannelse af personale, oprettelsen af en database navnlig over overfald på og attentater mod fremtrædende personer, samt en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende love og bestemmelser i de enkelte medlemsstater.

 

Efter artikel 4 vil netværket skulle udarbejde retningslinjer for, hvordan sikkerhedspersonale udfører deres arbejde på en anden medlemsstats område, udarbejde en ensartet formular til brug for udveksling af oplysninger, undersøge mulighederne for fælles operationelle metoder til forebyggelse af overfald og attentater samt udarbejde fælles protokoller om kortegekørsel.

Netværket ledes af den nationale myndighed med ansvar for beskyttelse af fremtrædende personer i den medlemsstat, der varetager formandskabet i Rådet, på grundlag af et årligt budget, der vedtages af Rådet.

Netværket bistås af Generalsekretariatet for Rådet.

  • Gældende dansk ret.

Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne, jf. retsplejelovens § 108, stk. 1. Politiet løser sine opgaver i overensstemmelse med relevante regler i dansk lovgivning m.v., herunder retsplejeloven.

De politimæssige foranstaltninger varetages af politimesteren (politidirektøren) i den relevante politikreds.

Endelig varetager Rigspolitichefen en række sikkerhedsopgaver af præventiv, koordinerende og operativ karakter. Rigspolitichefen indgår i den forbindelse i et tæt samarbejde med politikredsene og andre landes nationale myndigheder.

  • Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil indebære, at Danmark skal bidrage til netværkets budget efter en nærmere fordelingsnøgle på grundlag af medlemslandenes bruttonationalindkomst. Udgifterne forventes at kunne afholdes af Rigspolitichefen inden for de bevillingsmæssige rammer.

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

  • Høring.

Forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af fremtrædende personer er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsy net, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.