Svar på SOU spørgsmål om prioriteter under dansk formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 635)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 92 af 21. februar 2002 (Alm. del – bilag 243) fra Folketingets Socialudvalg.
Folketingets Socialudvalg
Dato:
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. februar 2002 følger hermed – i 70 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 92 (Alm. del – bilag 243).
"Ministeren bedes give udvalget en orientering om forberedelserne til det danske EU-formandskab på det sociale område, herunder hvilke sager ministeren agter at prioritere, hvilke møder og konferencer ministeren planlægger at afholde og hvordan ministeren agter at inddrage udvalget?"
Svar:
I forlængelse af mit svar på Socialudvalgets spørgsmål nr. 92 (Alm. del – bilag 243) afgivet den 22. marts skal jeg hermed som lovet give en mere uddybende redegørelse for forberedelsen af formandskabet på det sociale område.
Det er dog vigtigt at bemærke, at regeringen endnu ikke har fastlagt formandskabsprogrammet i detaljer. Det følgende er således en redegørelse for de forventede prioriteter inden for det sociale område under formandskabet.
Et af målene med det danske formandskab på Social- og ligestillingsministeriets område er at sætte fokus på elementer i videreførelsen af den proces, der blev påbegyndt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000, og derved at knytte an til centrale punkter på den europæiske dagsorden.
Det Europæiske Råd i Lissabon besluttede at sætte modernisering af de sociale beskyttelsessystemer på dagsordenen. I formandskabskonklusionerne fra dette topmøde hed det således: "Den europæiske sociale model og dens udviklede sociale beskyttelsessystemer skal understøtte overgangen til den vidensbaserede økonomi. Disse systemer skal dog som led i en aktiv velfærdsstat tilpasses for at sikre, at det kan betale sig at arbejde, for at sikre deres holdbarhed på langt sigt i lyset af befolkningens stigende gennemsnitsalder, for at fremme social inddragelse og ligestilling mellem mænd og kvinder og for at kunne levere kvalitetssundhedstjenester.",
Et vigtigt element var også Det Europæiske Råds beslutning om, at socialpolitik ligestilles med beskæftigelsespolitik og den økonomiske politik. Den sociale beskyttelse skal anses som den ene side i en ligesidet trekant, og politikkerne skal tilrettelægges således, at de styrker hinanden gensidigt. Den sociale beskyttelses rolle som produktiv faktor til bekræftelse af den europæiske sociale model skulle således styrkes. Lissabon processen indebærer dermed, at der sættes fokus på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, skabelse af et inklusivt samfund og modernisering af de sociale beskyttelsessystemer med henblik på at sikre økonomisk bæredygtige pensionssystemer. I begrebet det inklusive samfund ligger bestræbelserne på at integrere marginaliserede grupper i samfundet såvel som på arbejdsmarkedet, og der tænkes her både på særl igt udsatte grupper som narkomaner, hjemløse etc. og på personer, der midlertidigt er ude af arbejdsmarkedet.
Det Europæiske Råd i Lissabon introducerede også den åbne koordinationsmetode som middel til at nå disse mål. Den åbne koordinationsmetode indebærer, at medlemslandene fastlægger brede politiske målsætninger, som udmøntes i nationale strategier, og at landene som led i en gensidig læreproces foretager overvågning af fremskridtene, fx ved hjælp af peer reviews (gensidig evaluering medlemslandene imel lem), benchmarking og udvikling af indikatorer.
Som led i Lissabon-processen blev Det Europæiske Råd i Nice enige om en række fælles mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Disse mål blev omsat i toårige nationale handlingsplaner (NAPincl) og således behandlet inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode. Målene for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal revideres under det danske formandskab med henblik på vedtage lse på Rådsmødet (beskæftigelse og sociale anliggender) den 3. december 2002.
Også ligestilling forventes at indgå som en integreret del af aktiviteterne under det danske formandskab. Der er tradition for, at formandskabet mainstreamer et eller to fagområder i hver formandskabsperiode, og under det danske formandskab er det ambitionen at mainstreame det arbejde, der foregår på social- og beskæftigelsesministrenes områder. Der vil blandt andet blive arbejdet for at få kønsaspekter ind i debatten om social inklus ion, og der vil blive sat fokus på temaerne køn og handicap samt indsatsen for at øge arbejdsstyrken ved blandt andet at styrke kvindernes beskæftigelsesfrekvens.
Under formandskabet afholdes en række møder og konferencer, som skal belyse det overordnede tema om social inklusion. Social- og ligestillingsministeriet planlægger en del af aktiviteterne i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. Det er hensigten, at arrangementerne skal være til inspiration for videre drøftelser og vedtagelse af et sæt af rådskonklusioner i forbindelse med rådsmøderne for beskæftigelses- og socialmin istre i oktober og december 2002. I det følgende gennemgås de planlagte arrangementer på Social- og ligestillingsministeriets område.
Formelle rådsmøder
Under det danske EU-formandskab vil der på beskæftigelses- og socialområdet blive afholdt to formelle rådsmøder. Rådsmøderne forventes at finde sted henholdsvis den 8. oktober 2002 i Luxembourg og den 3. december 2002 i Bruxelles. Dagsordenerne for disse møder ligger endnu ikke fast, men følgende vil være væsentlige opgaver under det danske formandskab på Social- og ligestillingsmi nisteriets område:
- Modernisering af den sociale beskyttelse, herunder vedtagelse af nye mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det er det danske formandskabs opgave at sikre, at EU’s strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse holdes på sporet.
- Forslag til forenkling af forordning 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere. Danmark skal tage over efter det spanske formandskab og sikre den bedst mulige fremgang. Det er målet, at der under det danske formandskab kan opnås politisk enighed om modernisering og forenkling af dele af de afsnit, der omhandler enkelte sociale ydelser. Det Europæiske Råd i Barcelona besluttede, at reformen skal kunne vedtages inden udgangen af 2003.
- Forslag til udvidelse af personkredsen af forordning 1408/71 til også at omfatte 3. landes statsborgere. På grund af det retslige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette forslag.
Uformelt rådsmøde
Den 11.-13. juli 2002 afholdes et uformelt rådsmøde for arbejds- og socialministre i Kolding. Der vil blandt andet være en første drøftelse af de nye mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt af aspekter af den sociale dialog.
Konference om et rummeligt fællesskab - gennem social dialog og partnerskab
Den 5.-6. september afholdes i Skagen en konference med titlen "Et rummeligt fællesskab - gennem social dialog og partnerskab". Konferencen arrangeres i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet og medfinansieres af EU-kommissionen.
Konferencen skal afspejle de aktuelle politiske problemstillinger vedrørende det inklusive, rummelige samfund og den sociale dialog med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. Med øget arbejdsudbud og beskæftigelse for øje skal konferencedeltagerne debattere emner som: Hvad indebærer begreberne "inclusive labour market", "social inclusion" og "social dialogue" i praksis? Hvordan kan forskellige politikområder understøtte deltagelsen p& aring; arbejdsmarkedet, og hvem er målgrupperne for indsatsen? Hvori ligger virksomhedernes sociale ansvar? Hvordan spiller ligestilling og ligebehandling sammen med målet om rummelighed? Hvilken rolle spiller arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer på de enkelte felter, og hvori ligger eventuelle muligheder for en mere aktiv partsdeltagelse i/ansvar for fremme af rummelighed i samfundet som helhed såvel som på arbejdsmarkedet?
Der forventes ca. 250 deltagere. Deltagerkredsen vil bestå af politikere, embedsmænd, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer samt forskere. Deltagerne vil komme fra både EU´s medlemslande og kandidatlandene.
Rundbordskonference om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
Sammen med Kommissionen afholdes den 17.-18. oktober i Århus en rundbordskonference om handlingsprogrammet om bekæmpelse af social udstødelse. Formålet med konferencen er at vurdere og drøfte fremskridtene i implementeringen af de første nationale handlingsplaner om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (NAPincl), at synliggøre den igangsatte proces til bekæmpelse af social udstø ;delse og at lægge op til en drøftelse af rammerne for næste NAP inclusion proces.
Seminar om Handicappede
Målet om at fremme et rummeligt samfund og social integration rejser også en række spørgsmål om hvilke politiske tiltag, der bedst kan fremme integration og livskvalitet for handicappede. Den 31. oktober til 1. november afholdes i København et seminar, som lægger op til handicapåret i 2003. Konferencen tager fat i de problemstillinger, der er forbundet med at sikre kvaliteten i tilbud om omsorg og service t il handicappede, samt debatten om lovfæstede rettigheder vs. fleksible løsningsmuligheder som grundlag for at opfylde den handicappedes behov. Seminaret vil også tage fat på lige muligheder for mænd og kvinder med handicap.
Deltagerkredsen vil bestå af repræsentanter for danske og europæiske handicaporganisationer, og det er målet, at konferencen skal føre til bredt funderede konklusioner, der kan danne grundlag for det fortsatte samarbejde og udvikling på området.
Det Europæiske Handicapforum afholder desuden i tilknytning til seminaret et arrangement den 1.-3. november.
Seminar om pasningsfaciliteter for børn og ældre – sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv
Den 25.-26. november afholdes i København en konference, der med udgangspunkt i den demografiske udvikling skal omhandle samspillet mellem pasningsfaciliteter og beskæftigelse samt fremme og forening af familievenlige politikker og lige muligheder på arbejdsmarkedet. Konferencen tager udgangspunkt målsætningen i den europæiske beskæftigelsesstrategi om at iværksætte og fremme familievenlige politikker, her under økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsfaciliteter af høj kvalitet for børn og andre, der er afhængige af pasning og omsorg. Konferencen vil sætte fokus på, hvordan familierne kan tilbydes økonomisk overkommelige, tilgængelige og kvalitetsfyldte tilbud for børn og ældre.
Jeg vil løbende holde udvalget orienteret og således vende tilbage til, hvordan udvalget kan inddrages.
Henriette Kjær