Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Forskningsministre 11. marts 2002 pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 631)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2417 FORSKNING den 11. marts 2002

Dette rådsmøde 2417 (6833/02 Presse 61) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 8. marts 2002. Dansk delegationsleder: Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge SANDER

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

RAMMEPROGRAMMER FOR FORSKNING (EF OG EURATOM) 2002-2006 - DELTAGELSESREGLER OG SÆRPROGRAMMER; Rådet havde en orienterende drøftelse om nogle centrale spørgsmål i relation til de forslag til afgørelse, som vedrører gennemførelsen af sjette rammeprogram for forskning *

DEN EUROPÆISKE RUMSTRATEGI - RAMMEAFTALE MED DEN EUROPÆISKE RUMORGANISATION; Formanden opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at gennemgå forslaget hurtigst muligt, for at Rådet snarest kan godkendte mandatet. *

TERMONUKLEAR FUSION - ITER; Fremlæggelse af forslag til ændring af forhandlingsdirektiverne vedrørende forsøgsreakton ITER, samt et arbejdsdokument, som analyserer omkostningerne herved *

BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI; Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen "Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa". *

EVENTUELT

Bioterrorisme; Status for arbejde i ekspertgrupper mhp. at forbedre koordinationen mellem medlemsstaterne vedrørende forskning i bioterrorisme. *

COST-forskning; Kort drøftelse om det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. FORSKNING behandlet på andre rådsmøder siden det foregående forskningsministerrådsmøde den 10. december 2001:

Rådsmøde 2406, ALMINDELIGE ANLIGGENDER, d. 28. januar 2002 (alm. del – bilag 561)
Rådet vedtog fælles holdning vedrørende udkastet til EU’s sjette rammeprogram for perioden 2002-2006.
Rådsmøde 2410 LANDBRUG d. 18. februar 2002 (alm. del – bilag 581)
–Rådet gav samstemmende udtalelse om Kommissionens ydelse af finansiel støtte på 20 mio. EUR til kulforskningsprojekter og 52 mio. EUR i alt til 62 stålforskningsprojekter.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 8. marts 2002, 4. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 22. april 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen


 

 

 

 

 

 

 

6833/02 (Presse 61)

(OR. fr)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2417. samling i Rådet

- FORSKNING -

den 11. marts 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN

Kongeriget Spaniens minister for videnskab og teknologi

 

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

RAMMEPROGRAMMER FOR FORSKNING (EF OG EURATOM) 2002-2006 - DELTAGELSESREGLER OG SÆRPROGRAMMER *

DEN EUROPÆISKE RUMSTRATEGI - RAMMEAFTALE MED DEN EUROPÆISKE RUMORGANISATION *

TERMONUKLEAR FUSION - ITER *

BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI *

EVENTUELT *

Bioterrorisme *

COST-forskning *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

François-Xavier DE DONNEA

Ministerpræsident for regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles, med ansvar for lokalstyre, fysisk planlægning, monumenter og byfornyelse og videnskabelig forskning

Yvan YLIEFF

Minister for videnskabelig forskning

Danmark:

Helge SANDER

Minister for videnskab, teknologi og udvikling

Tyskland:

Peter WITT

Stedfortrædende fast repræsentant

Grækenland:

Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS

Minister for udvikling

Spanien:

Ana María BIRULÉS Y BERTRÁN

Minister for videnskab og teknologi

Ramón MARIMÓN SUÑOL

Statssekretær for videnskabs- og teknologipolitik

Frankrig:

Philippe ETIENNE

Stedfortrædende fast repræsentant

Irland:

Noel TREACY

Viceminister, Ministeriet for Undervisning og Videnskab samt Ministeriet for Erhvervspolitik, Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for videnskab og teknologi

Italien:

Letizia MORATTI

Undervisningsminister samt minister for universiteter og forskning

Guido POSSA

Viceminister for undervisning, universiteter og forskning

Luxembourg:

Erna HENNICOT-SCHOEPGES

Minister for kultur, højere og videregående uddannelser samt forskning, minister for offentlige arbejder

Nederlandene:

Ian DE JONG

Stedfortrædende fast repræsentant

Østrig:

Mathias REICHHOLD

Forbundsminister for transport, innovation og teknologi

Portugal:

José Mariano GAGO

Minister for videnskab og teknologi

Finland:

Sinikka MÖNKÄRE

Handels- og industriminister

Sverige:

Agneta BLADH

Statssekretær under undervisningsministeren

Det Forenede Kongerige:

Bill STOW

Stedfortrædende fast repræsentant

* * *

Kommissionen:

Philippe BUSQUIN

Medlem

 

RAMMEPROGRAMMER FOR FORSKNING (EF OG EURATOM) 2002-2006 - DELTAGELSESREGLER OG SÆRPROGRAMMER

Rådet havde en orienterende drøftelse om nogle centrale spørgsmål i relation til de forslag til afgørelse (deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter; særprogrammer), som vedrører gennemførelsen af sjette rammeprogram for forskning (EF og Euratom).

Denne drøftelse gav formandskabet nogle vigtige retningslinjer for styringen af det fremtidige arbejde med disse forslag i afventen af Europa-Parlamentets udtalelser. Formanden opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte de detaljerede drøftelser om udestående tekniske spørgsmål, for at Rådet hurtigt kan gå videre i beslutningsprocessen under hensyn til den tidsplan, som Det Europæiske Råd har fastsat for vedtagel sen af de to rammeprogrammer, dvs. senest i juni, og nødvendigheden af at sikre, at disse vigtige ledsageforanstaltninger er på plads rettidigt. Formanden opfordrede Kommissionen til at fremkomme med alle de tekniske oplysninger og tekstforslag, som er nødvendige herfor, for at lette det videre arbejde.

Formanden konkluderede, at der er behov for yderligere detaljerede drøftelser, navnlig om følgende spørgsmål:

Særprogrammerne

Spørgsmålene vedrørende beføjelser til det programudvalg, der er ansvarligt for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af EF's særprogrammer, kræver en nøjere gennemgang. På grund af forskningsprojekternes omfang, herunder især de projekter, der er omfattet af ekspertisenet, og integrerede projekter, bør de foranstaltninger, der skal være omfattet af udvalgsproceduren, mindst svare til foranstaltningerne i femte rammeprogram, om nødvendigt tilpasset for at tage hensyn til den nye fremgangsmåde i sjette rammeprogram.

Da en række delegationer foretrækker, at der kun nedsættes et enkelt programudvalg, som holder møde i forskellige sammensætninger for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af det EF-særprogram, som omfatter tematiske prioriteter, er der behov for mere detaljerede oplysninger om dets praktiske gennemførelse for at sikre en fuldstændig klar, gennemsigtig og effektiv forvaltning.

Deltagelsesregler

Kriterierne for evaluering og udvælgelse af forskningsaktioner kræver en mere detaljeret gennemgang, navnlig i forbindelse med programudvalgenes kompetence.

Der er behov for, at Kommissionen gør yderligere rede for de deltagende konsortiers ansvar. Da det er nødvendigt at forenkle reglerne og procedurerne, bør konsortiernes autonomi gennemgås, især med hensyn til deres kontraktlige arrangementer med Kommissionen. Der skal gås mere i detaljer med spørgsmålet om finansielt ansvar. Alle deltageres interesser skal beskyttes, herunder især SMV'ernes.

Det er nødvendigt at arbejde videre med spørgsmålet om generel støtte og præferencestøtte til nationale fusionshold inden for rammerne af Euratom-forskningen for at sikre en tilfredsstillende overgang fra femte til sjette rammeprogram og opnå en korrekt balance mellem de fremskridt, der gøres med ITER, og de nationale bestræbelser inden for fusionsforskning.

DEN EUROPÆISKE RUMSTRATEGI - RAMMEAFTALE MED DEN EUROPÆISKE RUMORGANISATION

Rådet noterede sig, at kommissær BUSQUIN forelagde et forslag til forhandlingsdirektiver med henblik på indgåelse af en rammeaftale mellem EF og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og havde en kort

drøftelse.

Formanden opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at gennemgå forslaget hurtigst muligt, for at Rådet snarest kan godkendte mandatet.

Målet er at fremskynde udarbejdelsen af en europæisk rumpolitik samt ESA's og EF's supplerende roller. Forslaget er en følge af en anmodning fra Rådet på samlingen den 10. december og skal berede vejen for et rådsmøde om rumspørgsmål, et uformelt møde mellem EU's ministre og ESA's Råd i løbet af 2002.

TERMONUKLEAR FUSION - ITER

Rådet noterede sig, at kommissær BUSQUIN som led i sjette rammeprogram for forskning (Euratom) forelagde:

- et forslag til ændring af forhandlingsdirektiverne vedrørende forsøgsreaktoren ITER (den internationale termonukleare forsøgsreaktor)

- et arbejdsdokument, som analyserer omkostningerne i forbindelse med ITER.

Formanden opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at drøfte forslaget så hurtigt som muligt, for at Rådet kan godkende mandatet snarest.

Forslaget skal gøre det muligt for Den Europæiske Union og de andre partnere at gå hurtigere frem mod næste etape i ITER-samarbejdet på baggrund af udviklingen med hensyn til den eventuelle placering af den fremtidige forsøgsreaktor, omkostningerne herved og nødvendigheden af at handle hurtigere på fusionsforskningsområdet.

BIOVIDENSKAB OG BIOTEKNOLOGI

Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen "Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa". Som følge af anmodningerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm og Göteborg har Kommissionen foretaget en omfattende høring, som har mundet ud i dette strategidokument, der er bestemt til mødet i Barcelona.

Formanden understregede i den forbindelse, at Rådet tillægger bioteknologi stor betydning på mange områder af det økonomiske og sociale liv.

EVENTUELT

Bioterrorisme

Rådet noterede sig, at kommissær BUSQUIN orienterede om, hvor langt man er nået med arbejdet i de ekspertgrupper, der blev nedsat efter attentaterne den 11. september 2001 for at forbedre koordinationen mellem medlemsstaterne vedrørende forskning i bioterrorisme.

COST-forskning

Rådet havde på initiativ af den portugisiske minister en kort drøftelse om det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (COST), som gav delegationerne lejlighed til at understrege den betydning, de tillægger denne form for samarbejde som led i de igangværende bestræbelser på at oprette det europæiske forskningsrum.