Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om udvidelse af bestemmelser vedrørende tredjelandsborgere

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 601)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

15. april 2002

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets grundnotat om forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF – frd nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Socialministeriet

EU-kontor

J.nr.: 449 - 367

Kml 11. april 2002

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

 

Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF - frd nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet

 

1. Baggrund

Rådet (Social – og beskæftigelse) vedtog den 3. december 2001 parametre med henblik på modernisering af EF – frd. Nr. 1408/71, og heri lå bl.a., at drøftelsen om udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte tredjelandsstatsborgere ville finde sted sideløbende med drøftelsen af moderniseringen af forordningen.

Kommissionen vedtog derfor på sit møde den 6. februar 2002 et forslag til udvidelse af bestemmelserne i EF – frd. Nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet KOM (2002) 59 endelig.

Kommissionens forslag tilsigter at udvide rækkeviden af bestemmelserne i EF – frd. Nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Forslaget erstatter Kommissionens forslag af 12. november 1997, som blev trukket tilbage. Dette forslag tilsigtede at opfylde kravet om ligebehandling af EU – statsborgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på Unionens område. Desuden havde det til formål at forenkle reglerne ved at nedbringe antallet af nationale og internat umenter til forvaltning af koordineringen af de social sikringsordninger for denne kategori af personer, hvilket kunne nedbringe administrationsomkostningerne betydeligt. Ved det aktuelle forslag har Kommissionen understreget, at denne begrundelse for forslaget stadig er gældende.

Kommissionens forslag har hjemmel i afsnit IV, artikel 63, stk. 4 i TEF, idet Rådet (Social – og beskæftigelse) i sine konklusioner af 3. december 2001 besluttede, at anvende artikel 63, stk. 4 i TEF som retsgrundlag for en sådan udvidelse af forordningen. Forslaget til forordning skal vedtages efter proceduren i TEF artikel 67, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af EU – Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF – traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

Forslaget tilsigter at lade bestemmelserne i EF – frd. Nr. 1408/71 gælde for de tredjelandsstatsborgere, som i henhold til den gældende forordnings artikel 2 og artikel 22a ikke allerede er dækket af forordningen på grund af deres nationalitet. En række tredjelandsstatsborgere er allerede omfattet af forordningens anvendelsesområde, nemlig statsløse, flygtninge og EU – statsborgeres familiemedlemmer og efterladte.

De tredjelandsstatsborgere, der omhandles i forslaget skal have lovligt ophold på en medlemsstats område, og dermed have midlertidig eller permanent opholdsret.

3. Danske regler

Der er ikke regler på området.

4. Nærheds – og proportionalitetsprincippet

Kommissionen henviser i forslaget til, at Det Europæiske Fællesskabs beføjelser skal udøves i overensstemmelse med artikel 5 i TEF. Det betyder, at i det tilfælde og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne så kan det gennemføres på fællesskabsplan. Forordningen er samtidig det instrument, der betragtes som det mest velegnede til formålet.

Regeringen er enig i, at forordningen er det mest velegnede instrument hertil.

5. Behandling i Rådsregi

Kommissionen præsenterede sit forslag i Rådets socialgruppe den 13. februar 2002.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. Forslagets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk lovgivning skønnes det at ville kræve ændringer i lov om social pension og lov om børnetilskud, ligesom det skønnes at ville medføre forholdsvise begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

7. Høring

Forslaget er sendt i skriftlig høring i EU – Specialudvalget.

 

8. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Forenklings – og moderniseringsforslaget til EF – frd. Nr. 1408/71 indeholdte også et forslag om udvidelse af forordningen til også at omfatte tredjelandsstatsborgere og i den forbindelse blev dette spørgsmål forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne den 29. november 1999, 6. juni 2000, 11. juni 2001 og den 3. december 2001.

Forslaget er i sin nuværende form forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 7. marts 2002.