Rådsmøde beskæftigelse- og socialministre 7/3-02 pressemeddelels

· Oplæg fra formandskabet (dok. 6560/02).

Efter drøftelserne drog formandskabet følgende konklusioner, som det vil forelægge Det Europæiske Råd i Barcelona:

"1. Det Europæiske Råd i Barcelona er det andet forårstopmøde, der behandler de mandater, der blev fastsat på De Europæiske Råd i Lissabon, Feira, Nice, Stockholm, Göteborg og Laeken med henblik på at nå Den Europæiske Unions strategiske mål for de kommende år: "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

2. Det Europæiske Råd i Barcelona vil også skulle se på, hvilke fremskridt der er opnået med hensyn til gennemførelsen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev godkendt i Nice.

3. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 7. marts 2002 har en meget positiv vurdering af de resultater, der er opnået inden for den europæiske beskæftigelsesstrategi siden dens igangsættelse i 1997 og er enigt i, at det er en værdifuld proces såvel i perioder med økonomisk ekspansion som under mindre gunstige omstændigheder.

4. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) har ligeledes en meget positiv vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af den åbne koordinationsmetode, for at sikre pensionssystemernes bæredygtighed på lang sigt med henblik på en endelig bekræftelse af metoden på Det Europæiske Råd i Barcelona.

5. Formandskabet minder om, at Rådet:

§ ser positivt på Kommissionens sammenfattende rapport og konstaterer, at det er nødvendigt at styrke balancen, sammenhængen, koordineringen og synkroniseringen mellem den sociale og den økonomiske dimension inden for Lissabon-strategiens ramme gennem de instrumenter, der anvendes inden for disse to dimensioner, i overensstemmelse med den linje, der er afstukket af Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse i deres udtalelser.

Denne koordinering bør navnlig omfatte arbejdet med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og den europæiske beskæftigelsesstrategi med henblik på at forbedre sammenhængen mellem disse to processer. Det vil derfor være nødvendigt at synkronisere tidsplanerne, men fortsat bibeholde processernes selvstændige karakter, og Det Europæiske Råd må på sit forårstopmøde lede disse processer sammenh&ae lig;ngende og afbalanceret. Det Europæiske Råd vil derfor skulle fastsætte de politiske prioriteter, der skal udarbejdes i Rådets forskellige sammensætninger.

I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi finder Rådet det ikke nødvendigt at fastsætte andre målsætninger end dem, der generelt blev angivet i Lissabon, og mener derfor, at den nye europæiske beskæftigelsesstrategi bør løbe indtil 2010 med en mellemliggende evaluering i 2006. Det er nødvendigt, at der sker en forenkling af processen - uden at denne dog svækkes - herunder navnlig en reduktion af antallet af be skæftigelsesretningslinjer. Den nye strategi skal under hensyntagen til resultaterne af den igangværende evaluering omfatte alle de positive elementer i Luxembourg-processen, der har gjort det muligt for alle medlemsstaterne at gøre fremskridt med hensyn til etableringen af fælles målsætninger og politikker under hensyntagen til deres specifikke karakteristika.

§ Det fastholder, at fuld beskæftigelse er det vigtigste mål for den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvilket kræver, at der skabes flere og bedre arbejdspladser. Det er derfor nødvendigt fortsat at lægge megen vægt på reformer af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Det er ligeledes påkrævet at fjerne barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet, fremme aktive beskæftigelsespolitikker og fastholde den forebyggende tilgang og den individualiserede opmærksomhed over for de arbejdsløse for at undgå, at de kommer ud i langtidsledighed, og for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed.

Understreger, at for at nå de målsætninger, der blev angivet i Lissabon, bør den europæiske beskæftigelsesstrategi tage særlig højde for de udfordringer, som EU må forudse på lang sigt, navnlig de udfordringer, der følger af befolkningens aldring. Den europæiske beskæftigelsesstrategi bør give alle mulighed for at deltage i arbejdslivet. Den bør ligeledes bidrage til at skabe et dynamisk og effektivt arbejdsmar ked, hvor motiverede og uddannede arbejdstagere kan få et produktivt arbejde af høj kvalitet. Strategien bør derfor i passende omfang tilgodese politikker, der forbedrer såvel beskæftigelsesudbuddet, som -efterspørgslen.

Der er derfor behov for at gøre fremskridt med hensyn til modernisering og reform af arbejdsmarkedet, styrke vores sociale sikringssystemer, for at de på den ene side tilgodeser de mennesker, der har behov for det, og på den anden side fremmer deltagelsen i arbejdslivet, støtte livslang læring for at sikre vidensamfundet og fremme politikker, der stimulerer og ikke svækker erhvervslivets jobskabelse.

§ Det understreger vigtigheden af kvalitet i beskæftigelsen. Denne kvalitet, der ikke bør give anledning til nye stivheder på arbejdsmarkedet, vil gøre det muligt at forbedre beskæftigelsesniveauerne. Målsætningen om at skabe bedre job supplerer og styrker derfor målsætningen for at skabe flere job.

§ Det understreger nødvendigheden af at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle i moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse, i forbedringen af dets kvalitet, i erhvervsuddannelsen og i adgangen til beskæftigelse og mulighederne for at fastholde denne. Arbejdsmarkedets parter er medansvarlige for at finde en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i beskæftigelsen og gøre det muligt for virksomhederne at være tilpasningsdygtige. De bør navnlig s pille en hovedrolle, når det drejer sig om at foregribe og udnytte forandringerne og nå frem til en ligevægt, som sikrer, at virksomhederne fungerer godt, samtidig med at arbejdstagernes interesser tilgodeses. Indførelsen af sociale topmøder er et afgørende fremskridt hen imod denne målsætning. Det, som arbejdsmarkedsparterne kan bidrage med i dette forum, vil uden tvivl være et yderst nyttigt redskab til at udbygge metoder, der egner sig til at styrk e deres deltagelse i EØS.

§ Det bekræfter på ny nødvendigheden af at styrke den sociale integration og kampen mod udstødelse i overensstemmelse med, hvad der blev besluttet på Det Europæiske Råd i Nice, og mener til trods for dette fænomens tværfaglige karakter, at det bedste instrument til at opnå inddragelse er arbejde, hvorfor det er vigtigt, at der er et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og de sociale instanser, således at disse begge forbedrer be skæftigelsesegnetheden hos de mennesker, der er socialt udstødte. Beskæftigelse må altid foretrækkes frem for arbejdsløshed, men der bør være nogle minimumsbetingelser til stede, og beskæftigelsen bør give muligheder for at komme videre arbejdsmæssigt.

Det understreger betydningen af en fællesskabsstrategi til bekæmpelse af udstødelse og af medlemsstaternes godkendelse af de nationale planer. Det opfordrer ligeledes Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til at fortsætte arbejdet med at få vedtaget præcise målsætninger for at reducere den sociale udstødelse, idet der tages hensyn til de indikatorer, der blev vedtaget i Laeken, og til fænomenets mange dimensioner.

§ Det bekræfter ligeledes, at det er vigtigt, at der udarbejdes en strategi for social beskyttelse i forbindelse med pensionernes kvalitet og bæredygtighed, der støtter reformer af pensionssystemerne inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode, med henblik på at bevare systemernes evne til at opfylde deres sociale mål, sikre finansiel bæredygtighed og tilpasse deres evne til at opfylde samfundets nye behov. For at nå disse mål ser det en stor værdi og nytte i de fælles mål og den arbejdsmetode, der er udarbejdet med henblik på bekræftelse på Det Europæiske Råd i Barcelona.

§ Det understreger nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og udarbejde foranstaltninger, der kan lette kvindernes adgang til og forbliven på arbejdsmarkedet og udelukke forskelsbehandling. Det er derfor vigtigt at udbygge de foranstaltninger, der skal fremme mulighederne for at forene familie- og arbejdsliv, navnlig ved oprettelse af pasningsordninger for børn og for andre plejekrævende personer. Det finder det ligeledes nødvendigt at skabe en integreret og tværfaglig tilgang med henblik på at afskaffe alle former for vold mod kvinder med samarbejde fra alle involverede politiske sektorers side.

6. Formandskabet bemærker, at Rådet ser positivt på de fremskridt, der er opnået med hensyn til udarbejdelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og understreger vigtigheden af de initiativer, der er igangsat de seneste tolv måneder.

7. Formandskabet konstaterer, at Rådet ser positivt på indholdet af handlingsplanen vedrørende mobilitet og kvalifikationer og er enigt om at fremhæve betydningen af de tre udfordringer i denne plan: a) at forbedre den faglige mobilitet, b) at fremme den geografiske mobilitet og c) at oprette passende informationskanaler vedrørende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i EU. Det understreger derfor nødvendigheden af udvikling og anerkendelse af kv alifikationer og kompetencer, herunder ikke formelle, investering i menneskelige ressourcer og en fortsættelse af bestræbelserne på at sikre livslang læring samt modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger, og specielt Den Europæiske Arbejdsformidlingsservice (Eures-netværket).

8. Formandskabet bekræfter Rådets tilslutning til den livslange lærings betydning med henblik på at hjælpe folk til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet og komme videre i deres arbejdsliv, navnlig den rolle som uddannelsessystemer, der er udviklet i et reelt arbejdsmiljø, spiller i den forbindelse.

9. Formandskabet bemærker, at Rådet fremhæver nødvendigheden af at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for alle og lette ældre arbejdstageres frivillige forbliven på arbejdsmarkedet som svar på udfordringen i forbindelse med befolkningens aldring. Arbejdsmarkedets parter har en grundlæggende rolle at spille ved fastlæggelsen af de nødvendige politikker. Det fremhæver endvidere, at førtidspension ikke mere bør v&a elig;re den umiddelbare reaktion ved problemer med virksomhedsomstruktureringer. Det er nødvendigt at give ældre arbejdstagere muligheder for at bevare deres arbejde, og Rådet mener, at fleksible modeller for arbejdstilrettelæggelsen (bl.a. deltid og fjernarbejde) og sikring af efter- og videreuddannelse er instrumenter, der bidrager til at virkeliggøre disse muligheder.

Formandskabet konstaterer endvidere, at Rådet vedtager den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet med titlen "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring".

10. Som et nødvendigt supplement til de nævnte beskæftigelsesforanstaltninger fremhæver formandskabet betydningen af reformer af medlemsstaternes pensionssystemer med henblik på at udformning af en gradvis og fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der tilskynder til en frivillig forhøjelse af den reelle pensionsalder i overensstemmelse med den forøgede forventede levetid, letter en gradvis overgang fra fuld erhvervsdeltagelse til pensio n og stimulerer de ældres aktive deltagelse i det offentlige, sociale og kulturelle liv med henblik på at nå målsætningen om en aktiv alderdom.

11. Formandskabet fremhæver vigtigheden af den enighed, der blev opnået i forligsprocessen i forbindelse med afgørelsen om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet med henblik på den fremtidige udarbejdelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi inden for rammerne af Lissabon-processen, og understreger institutionernes vilje til gøre informationen om strategiens resultater mere gennemsigtig og tilgængelig for de europæiske borgere og de mest interesserede grupper med særlig vægt på den regionale og lokale dimension.

12. Formandskabet konstaterer, at Rådet tilslutter sig den fælles rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik om principper for omsorg og sundhedsmæssig hjælp til ældre, for at man skal kunne sikre alle adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, for at sundhedssystemernes gennemsigtighed og kvalitet skal blive styrket, og for at den reformproces skal fortsætte, der er indledt med henblik på at gøre omkost ningernes udviklingstakt forenelig med en forbedring af de offentlige finansers kvalitet, og som skal gøre det muligt at sikre en passende finansiering af lægehjælp, med alle involverede aktørers nødvendige samarbejde og deltagelse.

Der er derfor enighed om, at det er nødvendigt at indlede og videreudvikle et samarbejde mellem medlemsstaterne i 2002 og 2003 på de områder, hvor der forud for deres fastlæggelse bør foregå en udveksling af god praksis og information samt en diskussion af de fælles udfordringer på europæisk plan, der kan indebære en ekstra nytteværdi med henblik på at nå målene i Lissabon-strategien."

Rådet vedtog ligeledes en "første rapport vedrørende sundhedsvæsen og ældrepleje" (dok. 6361/02), som er udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik. Rapporten, der parallelt hermed blev godkendt af Rådet (økonomi og finans) på samlingen den 5. marts, vil nu blive sendt til Det Europæiske Råd i Barcelona.

Rapporten er udarbejdet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen og er resultatet af det mandat, som Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 gav Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik, til i fællesskab at udarbejde en rapport om de problemer, som befolkningens aldring rejser, især for så vidt angår virkningerne på de sociale sikringsordninger. Denne første rapport viser den generelle retning i den politis ke debat og foreslår en række aktiviteter for 2002-2003.

Rådet noterede sig arbejdsprogrammet for 2002 for Udvalget for Social Beskyttelse (dok. 6238/02). I overensstemmelse med udvalgets forretningsorden forelægges arbejdsprogrammet hvert år for Rådet til orientering.

Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i de mandater, Det Europæiske Råd opstillede for udvalget på sit møde i Lissabon. De to spørgsmål, udvalget har arbejdet på gennem hele 2001 – kampen mod social udstødelse og sikring af bæredygtige pensioner – vil fortsat have en central plads i programmet for 2002. Men programmet for 2002 vil også behandle andre spørgsmål – f.eks. sundhed og langvarig pleje samt udvidelse af l beskyttelse til kandidatlandene.

Rådet noterede sig arbejdsprogrammet for 2002 for Beskæftigelsesudvalget (dok. 6271/02). Ifølge udvalget forretningsorden forelægges dets årlige arbejdsprogram i begyndelsen af året for Rådet til orientering.

Udvalget vil i 2002 færdiggøre evalueringen af virkningen på beskæftigelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi, der blev udformet på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i 1997, og indlede drøftelsen af, hvilken retning strategien fremover skal have. Resultatet af disse drøftelser skal danne grundlag for udarbejdelsen af den kommende beskæftigelsespakke (retningslinjer for beskæftigelsen, fælles rapport o m beskæftigelsen og henstillinger om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik).

Endelig vil udvalget i samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse bistå Rådet (beskæftigelses og social- og arbejdsmarkedspolitik) med at udarbejde dets bidrag til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2003.

Dagen før den internationale kvindedag den 8. marts havde Rådet en offentlig debat, med direkte transmission til pressen og en bredere offentlighed, om emnet vold mod kvinder, der byggede på et oplæg fra formandskabet (dok. 6279/1/02). Debatten blev afholdt for at bevidstgøre offentligheden om dette fænomen.

Efter debatten drog formandskabet nedenstående konklusioner. I den forbindelse noterede Rådet sig navnlig det kommende formandskabs (Danmark) løfte om at fortsætte drøftelserne, især med henblik på at udarbejde indikatorer.