Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde beskæftigelse- og socialministre 7/3-02 pressemeddelels

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 591)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2415 BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK den 7. marts 2002

Dette rådsmøde 2415 (6695/02 Presse 56) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 1. marts 2002. Dansk delegationsleder: Beskæftigelsesminister Claus Hjort FREDERIKSEN og Socialminister og minister for ligestilling Henriette KJÆR.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA - Formandskabets konklusioner, se tekst *

ARBEJDSPROGRAM FOR UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2002; I overensstemmelse med udvalgets forretningsorden forelægges arbejdsprogrammet hvert år for Rådet til orientering *

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2002; Ifølge udvalget forretningsorden forelægges dets årlige arbejdsprogram i begyndelsen af året for Rådet til orientering. *

VOLD MOD KVINDER - Formandskabets konklusioner; Rådet havde en offentlig debat, med direkte transmission til pressen og en bredere offentlighed, om emnet vold mod kvinder, der byggede på et oplæg fra formandskabet *

EUROPÆISK ANDELSSELSKAB; Status over arbejdet med udkastet til direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse *

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERE MOD FARERNE VED AT VÆRE UDSAT FOR ASBEST; Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet med forslaget til et direktiv i afventning af Europa-Parlamentets udtalelse *

FÆLLESSKABSSTRATEGI FOR ARBEJDSMILJØ; Rådet noterede sig kommissær DIAMANTOPOULOU's orientering herom *

ANDEN VERDENSKONFERENCE OM ÆLDRE; Formandskabets redegørelse for forberedelsen af konference *

RAPPORT OM FORMANDSKABETS AKTIVITETER; Vedr. Beskæftigelsesministermøde, seminar om pensionssystemer, konference om beskæftigelsespolitik og ministerkonference om vold mod kvinder *

EVENTUELT; Mundtlig fremlæggelse af raaport om den sociale situation i Europa og om det fremtidige forhold mellem ledelse og arbejdstagere *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

SØTRANSPORT

Europæisk agentur for søfartssikkerhed; Vedtagelse af fælles holdning om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed. Teksten sendes til andenbehandling i Europa-Parlamentet *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 3. december 2001:

Rådsmøde 2399 MILJØ d.12. december 2001 (alm. del – bilag 389)
Information og høring af arbejdstagerne; Rådet konstaterede, at det ikke kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning

Rådsmøde 2404 LANDBRUG d.21. januar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
Indkaldelse af Forligsudvalget, vedr.: minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med risici på grund af fysiske agenser (vibrationer), afgørelsen om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet og direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder hvad angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår

Rådsmøde 2410 LANDBRUG d. 18. februar 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
- Beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens; Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. (dok. 14854/01)
- Rådets beslutning om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002; Inden for rammerne af den europiske beskæftigelsesstrategi vedtog Rådet beslutningen om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002 samt henstillingen om gennemførelsen af denne
- Generel ramme for information og høring af arbejdstagerne; Rådet vedtog, i overensstemmelse med Forligsudvalgets fælles udkast af 23. januar 2002, direktivet om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 1. marts 2002, 1. udg.:

11. Eventuelt:
Forslag vedr. tredjelandsstatsborgere i forordningsforslaget om en revision af 1408/71
Kommissionens præsentation

Bruxelles, den 11. april 2002

 

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen


 

 

 

 

 

 

6695/02 (Presse 56)

(OR. fr)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2415. samling i Rådet

- BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -

den 7. marts 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

 

Kongeriget Spaniens arbejds- og socialminister

 

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA - Formandskabets konklusioner *

ARBEJDSPROGRAM FOR UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2002 *

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2002 *

VOLD MOD KVINDER - Formandskabets konklusioner *

EUROPÆISK ANDELSSELSKAB *

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERE MOD FARERNE VED AT VÆRE UDSAT FOR ASBEST *

FÆLLESSKABSSTRATEGI FOR ARBEJDSMILJØ *

ANDEN VERDENSKONFERENCE OM ÆLDRE *

RAPPORT OM FORMANDSKABETS AKTIVITETER: *

EVENTUELT *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

SØTRANSPORT *

Europæisk agentur for søfartssikkerhed *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Laurette ONKELINX

Vicepremierminister og arbejdsminister

Franck VANDENBROUCKE

Minister for sociale spørgsmål og pensioner

Danmark:

Claus Hjort FREDERIKSEN

Beskæftigelsesminister

Henriette KJÆR

Socialminister og minister for ligestilling

Tyskland:

Gerd ANDRES

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for arbejds- og socialspørgsmål

Grækenland:

Eleftherios TZIOLAS

Statssekretær for arbejdsspørgsmål og social sikring

Spanien:

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

Arbejds- og socialminister

Juan CHOZAS

Generalsekretær for beskæftigelse

Frankrig:

Élisabeth GUIGOU

Minister for beskæftigelse og solidaritet

Irland:

James BRENNAN

Stedfortrædende fast repræsentant

Italien:

Pasquale VIESPOLI

Statssekretær for arbejdsmarkeds- og socialpolitik

Luxembourg:

François BILTGEN

Arbejds- og beskæftigelsesminister

Marie-Josée JACOBS

Minister for familiespørgsmål, social solidaritet og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af kvinders vilkår

Nederlandene:

Willem VERMEEND

Arbejds- og socialminister

Østrig:

Mares ROSSMANN

Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde

Portugal:

António DORNELAS

Statssekretær for arbejde og uddannelse

Maria do Céu CUNHA REGO

Statssekretær for ligestilling

Finland:

Maija PERHO

Social- og sundhedsminister

Sverige:

Mona SAHLIN

Minister, Erhvervsministeriet, med ansvar for arbejdsmarkedsspørgsmål, integrationsspørgsmål og storbypolitik

Margareta WINBERG

Landbrugsminister og minister med ansvar for ligestilling

Det Forenede Kongerige:

Malcolm WICKS

Statssekretær, Arbejds- og Pensionsministeriet

Alan JOHNSON

Viceminister for arbejdsmarkedsforhold og regionerne

* * *

Kommissionen:

Anna DIAMANTOPOULOU

Medlem

* * *

Endvidere deltog:

Clive TUCKER

Formand for Beskæftigelsesudvalget

Raoul BRIET

Formand for Udvalget for Social Beskyttelse

 

 

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA - Formandskabets konklusioner

Rådet havde en omfattende drøftelse som forberedelse til Det Europæiske Råd i Barcelona, der afholdes den 15.-16. marts 2002, på grundlag af en række dokumenter, herunder især

· Kommissionens sammenfattende rapport "Lissabon-strategien - Gennemføre forandringer" (dok. 5654/02) med udtalelser fra henholdsvis Beskæftigelsesudvalget (dok. 6280/02) og Udvalget for Social Beskyttelse (dok. 6644/02)

· Resultattavlen for opfølgningen af den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

· Kommissionens handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet, der bygger videre på rapporten fra taskforcen på højt niveau, og meddelelsen fra Kommissionen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" med udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

· Udkast til fælles rapport fra Rådet og Kommissionen "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring" (dok. 6519/02)

· Oplæg fra formandskabet (dok. 6560/02).

Efter drøftelserne drog formandskabet følgende konklusioner, som det vil forelægge Det Europæiske Råd i Barcelona:

"1. Det Europæiske Råd i Barcelona er det andet forårstopmøde, der behandler de mandater, der blev fastsat på De Europæiske Råd i Lissabon, Feira, Nice, Stockholm, Göteborg og Laeken med henblik på at nå Den Europæiske Unions strategiske mål for de kommende år: "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

2. Det Europæiske Råd i Barcelona vil også skulle se på, hvilke fremskridt der er opnået med hensyn til gennemførelsen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev godkendt i Nice.

3. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 7. marts 2002 har en meget positiv vurdering af de resultater, der er opnået inden for den europæiske beskæftigelsesstrategi siden dens igangsættelse i 1997 og er enigt i, at det er en værdifuld proces såvel i perioder med økonomisk ekspansion som under mindre gunstige omstændigheder.

4. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) har ligeledes en meget positiv vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af den åbne koordinationsmetode, for at sikre pensionssystemernes bæredygtighed på lang sigt med henblik på en endelig bekræftelse af metoden på Det Europæiske Råd i Barcelona.

5. Formandskabet minder om, at Rådet:

§ ser positivt på Kommissionens sammenfattende rapport og konstaterer, at det er nødvendigt at styrke balancen, sammenhængen, koordineringen og synkroniseringen mellem den sociale og den økonomiske dimension inden for Lissabon-strategiens ramme gennem de instrumenter, der anvendes inden for disse to dimensioner, i overensstemmelse med den linje, der er afstukket af Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse i deres udtalelser.

Denne koordinering bør navnlig omfatte arbejdet med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og den europæiske beskæftigelsesstrategi med henblik på at forbedre sammenhængen mellem disse to processer. Det vil derfor være nødvendigt at synkronisere tidsplanerne, men fortsat bibeholde processernes selvstændige karakter, og Det Europæiske Råd må på sit forårstopmøde lede disse processer sammenh&ae lig;ngende og afbalanceret. Det Europæiske Råd vil derfor skulle fastsætte de politiske prioriteter, der skal udarbejdes i Rådets forskellige sammensætninger.

I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi finder Rådet det ikke nødvendigt at fastsætte andre målsætninger end dem, der generelt blev angivet i Lissabon, og mener derfor, at den nye europæiske beskæftigelsesstrategi bør løbe indtil 2010 med en mellemliggende evaluering i 2006. Det er nødvendigt, at der sker en forenkling af processen - uden at denne dog svækkes - herunder navnlig en reduktion af antallet af be skæftigelsesretningslinjer. Den nye strategi skal under hensyntagen til resultaterne af den igangværende evaluering omfatte alle de positive elementer i Luxembourg-processen, der har gjort det muligt for alle medlemsstaterne at gøre fremskridt med hensyn til etableringen af fælles målsætninger og politikker under hensyntagen til deres specifikke karakteristika.

§ Det fastholder, at fuld beskæftigelse er det vigtigste mål for den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvilket kræver, at der skabes flere og bedre arbejdspladser. Det er derfor nødvendigt fortsat at lægge megen vægt på reformer af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Det er ligeledes påkrævet at fjerne barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet, fremme aktive beskæftigelsespolitikker og fastholde den forebyggende tilgang og den individualiserede opmærksomhed over for de arbejdsløse for at undgå, at de kommer ud i langtidsledighed, og for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed.

Understreger, at for at nå de målsætninger, der blev angivet i Lissabon, bør den europæiske beskæftigelsesstrategi tage særlig højde for de udfordringer, som EU må forudse på lang sigt, navnlig de udfordringer, der følger af befolkningens aldring. Den europæiske beskæftigelsesstrategi bør give alle mulighed for at deltage i arbejdslivet. Den bør ligeledes bidrage til at skabe et dynamisk og effektivt arbejdsmar ked, hvor motiverede og uddannede arbejdstagere kan få et produktivt arbejde af høj kvalitet. Strategien bør derfor i passende omfang tilgodese politikker, der forbedrer såvel beskæftigelsesudbuddet, som -efterspørgslen.

Der er derfor behov for at gøre fremskridt med hensyn til modernisering og reform af arbejdsmarkedet, styrke vores sociale sikringssystemer, for at de på den ene side tilgodeser de mennesker, der har behov for det, og på den anden side fremmer deltagelsen i arbejdslivet, støtte livslang læring for at sikre vidensamfundet og fremme politikker, der stimulerer og ikke svækker erhvervslivets jobskabelse.

§ Det understreger vigtigheden af kvalitet i beskæftigelsen. Denne kvalitet, der ikke bør give anledning til nye stivheder på arbejdsmarkedet, vil gøre det muligt at forbedre beskæftigelsesniveauerne. Målsætningen om at skabe bedre job supplerer og styrker derfor målsætningen for at skabe flere job.

§ Det understreger nødvendigheden af at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle i moderniseringen af arbejdets tilrettelæggelse, i forbedringen af dets kvalitet, i erhvervsuddannelsen og i adgangen til beskæftigelse og mulighederne for at fastholde denne. Arbejdsmarkedets parter er medansvarlige for at finde en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i beskæftigelsen og gøre det muligt for virksomhederne at være tilpasningsdygtige. De bør navnlig s pille en hovedrolle, når det drejer sig om at foregribe og udnytte forandringerne og nå frem til en ligevægt, som sikrer, at virksomhederne fungerer godt, samtidig med at arbejdstagernes interesser tilgodeses. Indførelsen af sociale topmøder er et afgørende fremskridt hen imod denne målsætning. Det, som arbejdsmarkedsparterne kan bidrage med i dette forum, vil uden tvivl være et yderst nyttigt redskab til at udbygge metoder, der egner sig til at styrk e deres deltagelse i EØS.

§ Det bekræfter på ny nødvendigheden af at styrke den sociale integration og kampen mod udstødelse i overensstemmelse med, hvad der blev besluttet på Det Europæiske Råd i Nice, og mener til trods for dette fænomens tværfaglige karakter, at det bedste instrument til at opnå inddragelse er arbejde, hvorfor det er vigtigt, at der er et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og de sociale instanser, således at disse begge forbedrer be skæftigelsesegnetheden hos de mennesker, der er socialt udstødte. Beskæftigelse må altid foretrækkes frem for arbejdsløshed, men der bør være nogle minimumsbetingelser til stede, og beskæftigelsen bør give muligheder for at komme videre arbejdsmæssigt.

Det understreger betydningen af en fællesskabsstrategi til bekæmpelse af udstødelse og af medlemsstaternes godkendelse af de nationale planer. Det opfordrer ligeledes Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til at fortsætte arbejdet med at få vedtaget præcise målsætninger for at reducere den sociale udstødelse, idet der tages hensyn til de indikatorer, der blev vedtaget i Laeken, og til fænomenets mange dimensioner.

§ Det bekræfter ligeledes, at det er vigtigt, at der udarbejdes en strategi for social beskyttelse i forbindelse med pensionernes kvalitet og bæredygtighed, der støtter reformer af pensionssystemerne inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode, med henblik på at bevare systemernes evne til at opfylde deres sociale mål, sikre finansiel bæredygtighed og tilpasse deres evne til at opfylde samfundets nye behov. For at nå disse mål ser det en stor værdi og nytte i de fælles mål og den arbejdsmetode, der er udarbejdet med henblik på bekræftelse på Det Europæiske Råd i Barcelona.

§ Det understreger nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og udarbejde foranstaltninger, der kan lette kvindernes adgang til og forbliven på arbejdsmarkedet og udelukke forskelsbehandling. Det er derfor vigtigt at udbygge de foranstaltninger, der skal fremme mulighederne for at forene familie- og arbejdsliv, navnlig ved oprettelse af pasningsordninger for børn og for andre plejekrævende personer. Det finder det ligeledes nødvendigt at skabe en integreret og tværfaglig tilgang med henblik på at afskaffe alle former for vold mod kvinder med samarbejde fra alle involverede politiske sektorers side.

6. Formandskabet bemærker, at Rådet ser positivt på de fremskridt, der er opnået med hensyn til udarbejdelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og understreger vigtigheden af de initiativer, der er igangsat de seneste tolv måneder.

7. Formandskabet konstaterer, at Rådet ser positivt på indholdet af handlingsplanen vedrørende mobilitet og kvalifikationer og er enigt om at fremhæve betydningen af de tre udfordringer i denne plan: a) at forbedre den faglige mobilitet, b) at fremme den geografiske mobilitet og c) at oprette passende informationskanaler vedrørende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i EU. Det understreger derfor nødvendigheden af udvikling og anerkendelse af kv alifikationer og kompetencer, herunder ikke formelle, investering i menneskelige ressourcer og en fortsættelse af bestræbelserne på at sikre livslang læring samt modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger, og specielt Den Europæiske Arbejdsformidlingsservice (Eures-netværket).

8. Formandskabet bekræfter Rådets tilslutning til den livslange lærings betydning med henblik på at hjælpe folk til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet og komme videre i deres arbejdsliv, navnlig den rolle som uddannelsessystemer, der er udviklet i et reelt arbejdsmiljø, spiller i den forbindelse.

9. Formandskabet bemærker, at Rådet fremhæver nødvendigheden af at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for alle og lette ældre arbejdstageres frivillige forbliven på arbejdsmarkedet som svar på udfordringen i forbindelse med befolkningens aldring. Arbejdsmarkedets parter har en grundlæggende rolle at spille ved fastlæggelsen af de nødvendige politikker. Det fremhæver endvidere, at førtidspension ikke mere bør v&a elig;re den umiddelbare reaktion ved problemer med virksomhedsomstruktureringer. Det er nødvendigt at give ældre arbejdstagere muligheder for at bevare deres arbejde, og Rådet mener, at fleksible modeller for arbejdstilrettelæggelsen (bl.a. deltid og fjernarbejde) og sikring af efter- og videreuddannelse er instrumenter, der bidrager til at virkeliggøre disse muligheder.

Formandskabet konstaterer endvidere, at Rådet vedtager den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet med titlen "Forøgelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen og fremme af aktiv aldring".

10. Som et nødvendigt supplement til de nævnte beskæftigelsesforanstaltninger fremhæver formandskabet betydningen af reformer af medlemsstaternes pensionssystemer med henblik på at udformning af en gradvis og fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der tilskynder til en frivillig forhøjelse af den reelle pensionsalder i overensstemmelse med den forøgede forventede levetid, letter en gradvis overgang fra fuld erhvervsdeltagelse til pensio n og stimulerer de ældres aktive deltagelse i det offentlige, sociale og kulturelle liv med henblik på at nå målsætningen om en aktiv alderdom.

11. Formandskabet fremhæver vigtigheden af den enighed, der blev opnået i forligsprocessen i forbindelse med afgørelsen om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet med henblik på den fremtidige udarbejdelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi inden for rammerne af Lissabon-processen, og understreger institutionernes vilje til gøre informationen om strategiens resultater mere gennemsigtig og tilgængelig for de europæiske borgere og de mest interesserede grupper med særlig vægt på den regionale og lokale dimension.

12. Formandskabet konstaterer, at Rådet tilslutter sig den fælles rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik om principper for omsorg og sundhedsmæssig hjælp til ældre, for at man skal kunne sikre alle adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, for at sundhedssystemernes gennemsigtighed og kvalitet skal blive styrket, og for at den reformproces skal fortsætte, der er indledt med henblik på at gøre omkost ningernes udviklingstakt forenelig med en forbedring af de offentlige finansers kvalitet, og som skal gøre det muligt at sikre en passende finansiering af lægehjælp, med alle involverede aktørers nødvendige samarbejde og deltagelse.

Der er derfor enighed om, at det er nødvendigt at indlede og videreudvikle et samarbejde mellem medlemsstaterne i 2002 og 2003 på de områder, hvor der forud for deres fastlæggelse bør foregå en udveksling af god praksis og information samt en diskussion af de fælles udfordringer på europæisk plan, der kan indebære en ekstra nytteværdi med henblik på at nå målene i Lissabon-strategien."

Rådet vedtog ligeledes en "første rapport vedrørende sundhedsvæsen og ældrepleje" (dok. 6361/02), som er udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik. Rapporten, der parallelt hermed blev godkendt af Rådet (økonomi og finans) på samlingen den 5. marts, vil nu blive sendt til Det Europæiske Råd i Barcelona.

Rapporten er udarbejdet på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen og er resultatet af det mandat, som Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 gav Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik, til i fællesskab at udarbejde en rapport om de problemer, som befolkningens aldring rejser, især for så vidt angår virkningerne på de sociale sikringsordninger. Denne første rapport viser den generelle retning i den politis ke debat og foreslår en række aktiviteter for 2002-2003.

ARBEJDSPROGRAM FOR UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2002

Rådet noterede sig arbejdsprogrammet for 2002 for Udvalget for Social Beskyttelse (dok. 6238/02). I overensstemmelse med udvalgets forretningsorden forelægges arbejdsprogrammet hvert år for Rådet til orientering.

Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i de mandater, Det Europæiske Råd opstillede for udvalget på sit møde i Lissabon. De to spørgsmål, udvalget har arbejdet på gennem hele 2001 – kampen mod social udstødelse og sikring af bæredygtige pensioner – vil fortsat have en central plads i programmet for 2002. Men programmet for 2002 vil også behandle andre spørgsmål – f.eks. sundhed og langvarig pleje samt udvidelse af l beskyttelse til kandidatlandene.

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2002

Rådet noterede sig arbejdsprogrammet for 2002 for Beskæftigelsesudvalget (dok. 6271/02). Ifølge udvalget forretningsorden forelægges dets årlige arbejdsprogram i begyndelsen af året for Rådet til orientering.

Udvalget vil i 2002 færdiggøre evalueringen af virkningen på beskæftigelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi, der blev udformet på Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i 1997, og indlede drøftelsen af, hvilken retning strategien fremover skal have. Resultatet af disse drøftelser skal danne grundlag for udarbejdelsen af den kommende beskæftigelsespakke (retningslinjer for beskæftigelsen, fælles rapport o m beskæftigelsen og henstillinger om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik).

Endelig vil udvalget i samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse bistå Rådet (beskæftigelses og social- og arbejdsmarkedspolitik) med at udarbejde dets bidrag til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2003.

VOLD MOD KVINDER - Formandskabets konklusioner

Dagen før den internationale kvindedag den 8. marts havde Rådet en offentlig debat, med direkte transmission til pressen og en bredere offentlighed, om emnet vold mod kvinder, der byggede på et oplæg fra formandskabet (dok. 6279/1/02). Debatten blev afholdt for at bevidstgøre offentligheden om dette fænomen.

Efter debatten drog formandskabet nedenstående konklusioner. I den forbindelse noterede Rådet sig navnlig det kommende formandskabs (Danmark) løfte om at fortsætte drøftelserne, især med henblik på at udarbejde indikatorer.

Formandskabets konklusioner:

"Under den åbne debat, der fandt sted på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) blev det på ny understreget, at vold mod kvinder er et fænomen, der er udbredt og vedvarende, og som forekommer i alle samfundskredse, på trods af de nationale og internationale lovgivninger vedrørende ligestilling.

Vold mod kvinder er et problem med dybe strukturelle rødder, og derfor kræver bekæmpelsen af denne form for vold en fortsat indsat fra regeringernes og fra hele samfundets side.

Under denne debat var der lejlighed til indgående at analysere dette problem og til at udarbejde forslag med henblik på at fortsætte arbejdet med bekæmpelsen af de forskellige voldsaspekter samtidig med, at det blev bekræftet, at principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten er grundlaget for Den Europæiske Union.

1. Formandskabet har blandt andet konstateret, at medlemsstaterne understreger, at det er vigtigt at fastlægge en integreret og multidisciplinær fremgangsmåde på forskellige niveauer for at bekæmpe volden mod kvinder, idet kønsaspektet integreres i de forskellige berørte politikområder og ikke udelukkende i beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitikken men også i retlige og indre anliggender, sundhed samt uddannelse og ungdom.

2. Udveksling af erfaringer om god praksis inden for Den Europæiske Union har vist sig at være et effektivt instrument med hensyn til at udvikle politikker af fælles interesse for medlemsstaterne, der samtidig kan være nyttig for at finde en løsning på problemet med hensyn til kønsbestemt vold.

Med henblik herpå har medlemsstaterne påpeget, at den håndbog for god praksis, som det spanske formandskab er ved at udarbejde, kan være nyttig for medlemsstaterne, når de skal træffe mere effektive foranstaltninger mod kønsbestemt vold; den bør forelægges for førnævnte sammensætninger af Rådet for Den Europæiske Union.

3. Da det væsentligste formål er at forebygge kønsbestemt vold og inddrage hele samfundet i bekæmpelsen af dette problem, har man fundet det nødvendigt at fortsætte med at udvikle oplysningskampagner, for at samfundet kan blive bevidst om, hvor alvorligt dette problem er.

Derfor opfordrer formandskabet medlemsstaterne til at koordinere oplysningskampagner på nationalt og lokalt plan vedrørende vold mod kvinder og til hvert år at fastlægge fælles hovedtemaer i hele Den Europæiske Union; i 2002 behandles vold i hjemmet, i 2003 handel med kvinder og piger og i 2004 vold på arbejdspladsen. Gruppen på højt plan med ansvar for integration af kønsaspektet vil for de efterfølgende år fastlægge de vi gtigste områder.

4. Med henblik på at få kendskab til forekomsten af vold i medlemsstaterne og råde over ensartede oplysninger har formandskabet og medlemsstaterne konstateret nødvendigheden af at forbedre statistikkerne og opstille fælles definitioner.

Det er ligeledes nødvendigt at vurdere effektiviteten af alle de foranstaltninger, der er iværksat for at bekæmpe vold mod kvinder. Med henblik herpå er det hensigtsmæssigt at nå frem til en fælles terminologi vedrørende vold i hele Den Europæiske Union samt at udarbejde indikatorer, der kan gøre det muligt at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det handlingsprogram, der blev vedtaget i Beijing i 1995.

Disse indikatorer bør så vidt muligt integreres i Eurostats og Europols nuværende dataindsamlingsmetoder.

Formandskabet og Rådet udtrykker tilfredshed med det initiativ, som Danmark har taget til at anvende det spanske formandskabs arbejde som grundlag for at udvikle og udarbejde en række fælles indikatorer vedrørende kønsbestemt vold under sit formandskab."

EUROPÆISK ANDELSSELSKAB

Rådet noterede sig formandskabets rapport med status over arbejdet med udkastet til direktiv om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at afslutte dette arbejde så hurtigt som muligt.

Der var enighed om langt de fleste bestemmelser. De to vigtigste spørgsmål, der endnu er uafklarede, er dels eventuel indførelse af en tærskel for anvendelse af direktivet baseret på antal ansatte i virksomheden, dels opretholdelsen af arbejdstagerrepræsentanternes ret, der hvor denne findes, til at deltage i generalforsamlingen med fuld stemmeret.

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERE MOD FARERNE VED AT VÆRE UDSAT FOR ASBEST

Rådet noterede sig status over arbejdet med forslaget til direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for asbest. Det opstillede retningslinjer for den nærmere behandling af de spørgsmål, der stadig er uafklarede, og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet i den retning i afventning af Europa-Parlamentets udtalelse.

Centralt i forslaget, der tager sigte på at modernisere direktiv 83/477/EØF med henblik på en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, står indførelsen af en enkelt grænseværdi for eksponering i stedet for to i det oprindelige direktiv. Andre ændringer vedrører bl.a. anvendelsesområdet (skibsfarts- og luftfartssektoren udelukkes ikke mere), forenkling af bestemmelserne i tilfælde af begrænset eksponering, metoden til måling af l uftens asbestindhold, påvisning af asbest og uddannelse af arbejdstagerne.

FÆLLESSKABSSTRATEGI FOR ARBEJDSMILJØ

Rådet noterede sig kommissær DIAMANTOPOULOU's orientering om de vigtigste elementer i en "fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen" samt hendes løfte om at forelægge denne for Rådet i løbet af det spanske formandskab.

ANDEN VERDENSKONFERENCE OM ÆLDRE

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om, hvor langt man er nået med forberedelsen af "anden verdenskonference om ældre", der afholdes den 8.-12. april 2002 i Madrid, og som tager sigte på at vedtage en ny samlet strategi for at tage udfordringen i forbindelse med befolkningens aldring op og om muligt nå frem til en politisk erklæring.

Kommissær DIAMANTOPOULOU orienterede ligeledes Rådet om en meddelelse fra Kommissionen om de demografiske udfordringer, som den snart vil forelægge, og den tyske delegation orienterede om en ministerkonference om aldring, som skal afholdes i Den Økonomiske Kommission for Europas regi i september i Berlin.

RAPPORT OM FORMANDSKABETS AKTIVITETER:

Rådet noterede sig rapporter om formandskabets aktiviteter med hensyn til

· beskæftigelsesministrenes uformelle møde (18.-19. januar 2002 i Burgos)

· seminaret om aktiv aldring og progressive og smidige pensionssystemer (4.–5. februar 2002 på Lanzarote)

· den store konference om beskæftigelsespolitikken i Europa: fra Luxembourg til Barcelona (11.-12. februar 2002 i Madrid)

· ministerkonferencen om vold mod kvinder (18.-19. februar 2002 i Santiago de Compostela).

EVENTUELT

Rådet noterede sig Kommissionens mundtlige forelæggelse af

– rapporten om den sociale situation i Europa; denne fælles rapport fra Kommissionen og Eurostat, der bygger på en analyse af sociale indikatorer, fungerer som instrument for en sammenlignende analyse af den demografiske udvikling i medlemsstaterne

– rapporten fra Gruppen på Højt Plan om det fremtidige forhold mellem ledelse og arbejdstagere.

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

SØTRANSPORT

Europæisk agentur for søfartssikkerhed

Rådet vedtog en fælles holdning om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed i overensstemmelse med den politiske enighed, der blev opnået på samlingen den 7. december 2001. Teksten vil så blive fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

(dok. 15121/01).

Det nye agentur skal give medlemsstaterne og Kommissionen den nødvendige tekniske og videnskabelige støtte til anvendelse af fællesskabsretten om søfartssikkerhed og om forebyggelse af forurening fra skibe. Den vil således bidrage til at sikre et højt og ensartet niveau for sikkerhed og forebyggelse i Fællesskabet. Forordningen er en del af den anden pakke af foranstaltninger foranlediget af Erika-ulykken.