Rådsmøde økonomi- og finansministre 12/2-02 pressemeddelelse

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 589)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 232 (Løbenr. 10342)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. ØKOFIN rådsmøde den 12. februar 2002

Dette rådsmøde 2407 (6108/02 Presse 28) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 2002. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor PEDERSEN og Statssekretær, finansministerietHenrik FUGMANN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA, Rådet påhørte forskellige redegørelser vedr. Lissabon-strategien, produkt- og kapitalmarkeder, strukturreformer og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER

TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004 *

SPANIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

FRANKRIG – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2003-2005 *

IRLAND – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004 *

ITALIEN – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

PORTUGAL – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005 *

DET FORENEDE KONGERIGE – Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2000/2001 til 2006/2007 *

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO; Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær Solbes med de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til euroen. *

EGNE INDTÆGTER; Rådet gav udtryk for tilfredshed med, at samtlige medlemsstater har afsluttet ratifikationsprocedurerne vedrørende Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, og at denne afgørelse træder i kraft den 1. marts 2002. *

BUDGETRAMME FOR UDVIDELSEN; Rådet havde en konstruktiv drøftelse af de finansielle aspekter af Kommissionens meddelelse om de fælles finansielle rammer for tiltrædelsesforhandlingerne *

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN; Rådet fik en debriefing om udfaldet af mødet i Eurogruppen og blev af Kommissionen og medlemsstaterne orienteret om situationen i forhandlingerne med tredjelande og afhængige territorier om beskatning af renteindtægter *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ØKONOMI OG FINANS

Punktafgifter på forarbejdede tobaksvarer; Rådet vedtog ændringer vedrørende punktafgifter på forarbejdet tobak og optog erklæringerne fra Sverige og Kommissionen i sin protokol. *

Moms på e-handel; Rådet nåede til politisk enighed om ændring af forordning om administrativt samarbejde inden for momsområdet og om ændring af Rådets direktiv hvad angår merværdiafgiftssystemet for visse tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej, samt abonnementbaserede og pay-per-view radio- og fjernsynsudsendelser *

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Deltagelse i Fællesskabets programmer - Almindelige vilkår og betingelser; Rådet var enig om, at de relevante associeringsråd skal vedtage afgørelserne om de almindelige vilkår og betingelser for landenes deltagelse i Fællesskabets programmer ved skriftlig procedure. *

Slovakiet og Estland - Deltagelse i Fiscalis-programmet; Afgørelserne, som fastsætter vilkår og betingelser for disse to landes deltagelse i programmet vil efterfølgende blive vedtaget af de relevante associeringsråd ved skriftlig procedure. *

Estland - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg; Rådet nåede til enighed om, at Associeringsrådet EU-Estland skal vedtage en afgørelse om nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg ved skriftlig procedure. *

Cypern/Malta - Forhandlinger om handelsindrømmelser; Rådet vedtog direktiver til Kommissionen vedrørende forhandlinger med henblik på yderligere gensidige handelsindrømmelser for landbrugsprodukter med Cypern og Malta. *

FORBINDELSERNE MED EFTA

Norge - Videreførelse i 2002 af toldindrømmelser for visse forarbejdede landbrugsprodukter; Rådet vedtog en forordning *

FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE

Fiji - Opfølgning af konsultationer i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96; Rådet gav sin tilslutning til teksten til et brev om opfølgningen af konsultationerne i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96, som skal sendes til præsidenten for Republikken Fijiøerne. *

ANTIDUMPING

Polysulfidpolymerer fra USA - Afslutning af antidumpingproceduren; Rådet vedtog en forordning *

MILJØ

Sjette miljøhandlingsprogram - Indkaldelse af Forligsudvalget *

SUNDHED

Fællesskabets handlingsplan om folkesundhed - Indkaldelse af Forligsudvalget *

DET INDRE MARKED

Markedsføring af korte chlorparaffiner - Indkaldelse af Forligsudvalget *

FISKERI

Genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav; Rådet vedtog en forordning om foranstaltninger for 2002 *

Forhandlinger mellem EU og USA; Rådet bemyndigede Kommissionen til at føre forhandlinger med De Forenede Staters regering om indgåelse af en international fiskeriaftale (GIFA). *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ØKOFIN behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Økonomi- fimnsministerrådsmøde den 22. januar 2002:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 8. februar 2002, 4. udg.:

Pkt. 8. Status for Kommissionens og europa-Parlamentets drøftelser vedr. anbefalingerne i Lamfalussy-rapporten

 

Bruxelles, den 25. marts 2002

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

 

 

 

 

 

6108/02 (Presse 28)

(OR. en)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2407. samling i Rådet - ØKOFIN - den 12. februar 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO Kongeriget Spaniens anden viceministerpræsident samt økonomiminister

 

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER

TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004 *

SPANIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

FRANKRIG – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2003-2005 *

IRLAND – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004 *

ITALIEN – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

PORTUGAL – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005 *

DET FORENEDE KONGERIGE – Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2000/2001 til 2006/2007 *

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO *

EGNE INDTÆGTER *

BUDGETRAMME FOR UDVIDELSEN *

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKONOMI OG FINANS

Punktafgifter på forarbejdede tobaksvarer *

Moms på e-handel *

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Deltagelse i Fællesskabets programmer - Almindelige vilkår og betingelser *

Slovakiet og Estland - Deltagelse i Fiscalis-programmet *

Estland - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg *

Cypern/Malta - Forhandlinger om handelsindrømmelser *

FORBINDELSERNE MED EFTA

Norge - Videreførelse i 2002 af toldindrømmelser for visse forarbejdede landbrugsprodukter *

FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE

Fiji - Opfølgning af konsultationer i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96 *

ANTIDUMPING

Polysulfidpolymerer fra USA - Afslutning af antidumpingproceduren *

MILJØ

Sjette miljøhandlingsprogram - Indkaldelse af Forligsudvalget *

SUNDHED

Fællesskabets handlingsplan om folkesundhed - Indkaldelse af Forligsudvalget *

DET INDRE MARKED

Markedsføring af korte chlorparaffiner - Indkaldelse af Forligsudvalget *

FISKERI

Genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav *

Forhandlinger mellem EU og USA *

 

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Didier REYNDERS	Finansminister
Danmark:
Thor PEDERSEN	Finansminister
Henrik FUGMANN	Statssekretær, finansministeriet
Tyskland:
Hans EICHEL	Forbundsfinansminister
Caio Kai KOCH-WESER	Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Grækenland:
Nikos CHRISTODOULAKIS	Økonomi- og finansminister
Spanien:
Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO	Anden viceministerpræsident samt økonomiminister
Frankrig:
Laurent FABIUS	Økonomi- og finans- og industriminister
Irland:
Charlie McCREEVY	Finansminister
Italien:
Guilio TREMONTI	Økonomi- og finansminister
Luxembourg:
Jean-Claude JUNCKER	Premierminister og finansminister
Henri GRETHEN	Økonomiminister
Nederlandene:
Gerrit ZALM	Finansminister
Østrig:
Karl-Heinz GRASSER	Forbundsfinansminister
Portugal:
Guilherme OLIVEIRA MARTINS	Finansminister
Rodolfo LAVRADOR	Statssekretær for statens finanser og finansielle spørgsmål
Finland:
Sauli NIINISTÖ	Finansminister
Sverige:
Bosse RINGHOLM	Finansminister
Sven HEGELUND	Statssekretær for finansministeren
Det Forenede Kongerige:
Gordon BROWN	Finansminister
* * *
Kommissionen:
Frits BOLKESTEIN	Medlem
Pedro SOLBES MIRA	Medlem
* * *
Endvidere deltog:
Wim DUISENBERG	Formand for Den Europæiske Centralbank
Philippe MAYSTADT	Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Johnny ÅKERHOLM	Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
Jean-Philippe COTIS	Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

 

 

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA

Rådet påhørte en redegørelse vedrørende:

– Kommissionens sammenfattende rapport om Lissabon-strategien ved kommissær Solbes,

– Kommissionens rapport om produkt- og kapitalmarkeder ved kommissær Bolkestein,

– udarbejdelsen af den årlige rapport for 2002 om strukturreformer ved Jean-Philippe Cotis, formand for Udvalget for Økonomisk Politik,

– det forberedende arbejde i forbindelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, ved Johnny Åkerholm, udvalgets formand.

Efter en kort orienterende drøftelse oplyste formandskabet, at det i samarbejde med Kommissionen og under hensyntagen til bidrag fra Rådet i andre sammensætninger vil udarbejde et "dokument om nøglespørgsmål" til forelæggelse for Rådet på samlingen den 5. marts 2002; dokumentet skal udgøre Rådets grundlæggende bidrag til det Europæiske Råd i Barcelona.

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER

Rådet gennemgik de opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien og Portugal og konvergensprogrammet for Det Forenede Kongerige i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten. Rådet vedtog nedenstående udtalelser og besluttede at offentliggøre dem. Hvad Portugal og Tyskland angår, vedtog Rådet også en række erklæringer, som findes efter de respektive udtalelser nedenfor. I den forbind else afgav Kommissionen en erklæring til optagelse i Rådets mødeprotokol.

TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Tysklands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2005. Rådet noterer sig, at den nye opdatering i det store og hele overholder den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, skønt der er behov for visse forbedringer, navnlig med hensyn til anvendelsen af talafrundinger.

Rådet noterer sig, at det beregnede underskud i 2001 (2,6% af BNP) er klart højere end forventet i opdateringen fra oktober 2000 (1½% af BNP). Råder anerkender, at denne betydelige nominelle afvigelse kan forklares med den svækkede vækst, som har betydet, at BNP-væksten i 2001 blev mere end to procentpoint lavere end forventet i opdateringen fra oktober 2000. Forbundsregeringen har gennemført budgettet som planlagt, men Rådet noterer sig, at underskuddet på andre offentlige niveauer, herunder de sociale sikringsordninger, er større end forventet.

I henhold til det makroøkonomiske baseline-scenario i det opdaterede program forventes der en årlig output-vækst på 1¼% i 2002; i perioden 2003-2005 forventes den gennemsnitlige årlige output-vækst at vokse til omkring 2½%; der forventes en forbedring af de offentlige finanser fra et underskud på 2½% af BNP i 2001 til en stilling med balance i 2004 og 2005. Rådet noterer sig, at de tyske myndigheder med forelæggelsen af den økonomiske år sberetning den 30. januar 2002 nu anser det alternative scenario i programmet for at være realistisk. Det ligger på linje med Kommissionens efterårsprognose for 2001 og 2002. Der forventes en gennemsnitlig vækstrate i årene 2003-2005 på 2,25%. Rådet er enigt i, at dette lavvækstscenario er plausibelt. Selv dette scenario er betinget af favorable eksterne og interne forhold, herunder at der som forventet kommer ny gang i verdensøkonomien, at der fortsat udvises løntilbageholdenhed, og at der gøres en ekstra indsats for at gennemføre forskellige strukturreformer, især på arbejdsmarkedet.

Rådet mener, at der, hvis væksten bliver lavere end forventet, er en risiko for, at det samlede offentlige underskud i 2002 kommer endnu tættere på referenceværdien på 3% af BNP end i 2001. Rådet udtrykker derfor tilfredshed med, at den tyske regering er fast besluttet på at sikre, at referenceværdien på 3% af BNP ikke overtrædes. Med henblik herpå vil regeringen i 2002 nøje overvåge den budgetmæssige udvikling ove ralt i den offentlige sektor, herunder i delstaterne og i forbindelse med socialsikringssystemet, og gennemføre budgettet for dette år for at undgå enhver yderligere stigning i underskuddet. Den er også rede til at finde frem til de mest velegnede metoder til at imødegå eventuelle underskud og undgå at gennemføre foranstaltninger, som vil kunne medføre en yderligere stigning i det offentlige underskud.

Den tyske regering har bekræftet, at den agter at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå en budgetsaldo tæt på balance inden 2004 i overensstemmelse med de tidligere forpligtelser med henblik på at overholde kravene i stabilitets- og vækstpagten fra og med 2004. Dette kan kræve skønsmæssige foranstaltninger ud over dem, der er indeholdt i det opdaterede stabilitetsprogram for 2001, når den økonomiske genopretning er en realitet.

Sunde offentlige finanser bør ledsages af gennemgribende strukturreformer, der er gearet mod en forbedring af vækstpotentialet i Tyskland, herunder især reformer på arbejdsmarkedet og af socialsikringssystemet. Dette er så meget mere vigtigt, som den tyske økonomi stadig er belastet af finansieringen af genforeningsprocessen og trods sin størrelse fortsat er meget sårbar over for udefrakommende chok.

Rådet henstiller, at de tyske myndigheder sikrer, at budgetterne overholdes strengt i alle dele af den offentlige sektor. Som det igen fremgår af budgetresultaterne for 2001, vil dette være altafgørende for overholdelsen af målene for underskuddet. Rådet bifalder den seneste ændring af loven om budgetprincipper, der siger, at alle dele af den offentlige sektor skal yde et bidrag til, at de mellemfristede budgetmål nås, men den mekanisme, der er indeh oldt i loven, er endnu ikke tilstrækkelig til at garantere, at de i fællesskab aftalte målsætninger respekteres i alle dele af den offentlige sektor. Rådet udtrykker derfor tilfredshed med, at forbundsregeringen ved hjælp af aftaler med de regionale myndigheder vil gøre sit yderste for at sikre, at ovennævnte budgetmål nås.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at de tyske myndigheder vil fortsætte bestræbelserne på at bringe gældskvoten ned under traktatens referenceværdi. I betragtning af det betydelige udgiftspres, der vil opstå som følge af befolkningens stigende gennemsnitsalder, forbliver det langsomme fald i gældskvoten imidlertid en kilde til bekymring, da der er behov for at sikre, at de offentlige finanser er bæredygtige. For at gældsreduktionen kan y de et mærkbart bidrag til dækningen af budgetomkostningerne forbundet med den aldrende befolkning, skal budgetsaldoen bringes i balance snarest muligt. Foruden intensiveringen af budgetkonsolideringsbestræbelserne er den nyligt gennemførte reform af pensionssystemet et skridt i den rigtige retning. Denne reform bør ledsages af andre strukturreformer, der er gearet til at øge erhvervsfrekvensen, navnlig blandt kvinder og ældre arbejdstagere. Disse foranstaltninger bør gennemføres hurtigst muligt, idet de budgetmæssige følger af den aldrende befolkning snart vil slå igennem.

Opdateringen for 2001 omfatter ikke prognoser for de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt i overensstemmelse med den reviderede adfærdskodeks. Programmet indeholder detaljerede oplysninger om den nylige pensionsreform. Disse reformer er et skridt i den rigtige retning, men der kan blive behov for yderligere reformer i fremtiden. En stigende beskæftigelsesfrekvens især blandt kvinder og ældre arbejdstagere vil blive en central del af enhver overordet strategi , der skal tage højde for befolkningens stigende gennemsnitsalder. Den vigtigste udfordring for Tyskland bliver at opnå budgetbalance og herefter fastholde den på meget lang sigt."

Erklæring fra Rådet om budgetsituationen i Tyskland

"1. Rådet mener, at varslingssystemet er en væsentlig del af stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen har med forelæggelsen den 30.1.2002 af en henstilling med henblik på Rådets henstilling til Tyskland for at advare mod fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort overskud handlet i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

2. Rådet udtrykker tilfredshed med den tyske regerings tilsagn; den

• bekræfter, at den vil bestræbe sig på at sikre, at referenceværdien på 3% af BNP for det generelle offentlige underskud ikke overskrides; med henblik herpå vil regeringen i 2002 nøje overvåge den budgetmæssige udvikling overalt i den offentlige sektor, herunder i delstaterne og i forbindelse med socialsikringssystemet;

• vil gennemføre budgetplanerne for i år omhyggeligt og undgå at træffe skønsmæssige foranstaltninger, der kan forværre budgetstillingen, samt anvende et eventuelt råderum på budgettet til at nedbringe underskuddet;

• bekræfter, at en budgetsaldo tæt på balance vil blive nået i 2004 i overensstemmelse med de tidligere forpligtelser; dette kan kræve skønsmæssige foranstaltninger ud over dem, der er indeholdt i det opdaterede stabilitetsprogram for 2001, når den økonomiske genopretning er en realitet,

• vil ved hjælp af aftaler med de regionale myndigheder gøre sit yderste for at sikre, at ovennævnte forpligtelser overholdes;

• noterer sig, at gældskvoten er planlagt til at skulle at falde i programperioden.

3. På baggrund af disse tilsagn fra den tyske regering mener Rådet, at det har reageret tilstrækkeligt på de betænkeligheder, der kom til udtryk i Kommissionens henstilling, og henstillingen sættes derfor ikke til afstemning, og proceduren er afsluttet.

4. Rådet træffer denne afgørelse med enstemmighed."

GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2004.

Den reale BNP-vækst forblev robust i 2001, nemlig på 4,1%, skønt den på grund af en forværring i de eksterne forhold blev lavere end forventet i stabilitetsprogrammet fra 2000. Det inflationspres, der opstod som følge af stigende energipriser i 2000, begyndte at aftage i løbet af sommeren 2001, men denne udvikling kan blive svækket i de kommende måneder. Ifølge opdateringen forventes der et overskud på de offentlige finanser på 0 ,1% af BNP i 2001 (inkl. ikke-budgetterede UMTS-indtægter på 0,4% af BNP) i stedet for de 0,5% af BNP, der var forventninger om i stabilitetsprogrammet fra 2000.

Det opdaterede stabilitetsprograms fremskrivninger tyder på en årlig vækst i det reale BNP på omkring 4% i gennemsnit i perioden 2002-2004 mod 5,4% ifølge stabilitetsprogrammet fra 2000. Rådet mener, at den beregnede reale BNP-vækst, der vil blive understøttet af store private og offentlige investeringer, er realistisk. Rådet noterer sig, at budgetfremskrivningerne udviser et overskud i hele programperioden i såvel reale som konjunkturkorriger ede termer, og at stabilitets- og vækstpagtens krav om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud således er opfyldt.

Rådet noterer sig, at den offentlige gældskvote nu forventes at falde fra 99,6% af BNP i 2001 til 90% af BNP i 2004 i stedet for 84% af BNP som forventet i stabilitetsprogrammet fra 2000. Rådet noterer sig også, at forbedringen af den offentlige saldo i perioden 2002-2004 primært bygger på et støt fald i rentebetalingerne. Der forventes til gengæld ikke at blive skåret ned på de løbende primære udgifter. Desuden vil det offentlige primære overskud opgjort som en procentdel af BNP, der ganske vist vil ligge på et højt niveau indtil 2004, gradvist falde i programperioden. Rådet opfordrer kraftigt de græske myndigheder til straks at fastlægge en klar og bindende norm for de løbende primære udgifter, således som Rådet anbefalede i sin udtalelse om stabilitetsprogrammet fra 2000.

Rådet finder det passende at opretholde høje primære overskud på over 6% af BNP og om nødvendigt gøre en yderligere indsats for at tilpasse budgettet i betragtning af gældens størrelse. På kort sigt er det vigtigt at holde et vågent øje med prisudviklingen, især under de forestående lønforhandlinger. I betragtning af den fortsat meget høje offentlige gældskvote og udsigterne til stigende budgetudgifter som følge af befolkningens aldring tilskynder Rådet yderligere den græske regering til at udnytte den for tiden gunstige makroøkonomiske situation til at reducere den offentlige gæld hurtigst muligt. Rådet noterer sig, at den gældsreduktion, der forventes ifølge opdateringen, er meget langsommere, end hvad den forventede BNP-vækst og det fremskrevne primære overskud kunne give grundlag for. Rådet anmoder de græske myndigheder om at f orelægge yderligere oplysninger om finansielle transaktioner i fremtidige programopdateringer for at belyse gældsudviklingen.

Rådet noterer sig, at en af de centrale økonomisk-politiske målsætninger i det opdaterede program består i at udbygge strukturreformerne. Det er Rådets opfattelse, at skønt der er blevet gjort betydelige fremskridt på dette område de seneste år, er det nødvendigt at gå videre med strukturreformerne på produkt-, tjeneste- og arbejdsmarkederne for at gøre disse markeder mere effektive og økonomien mere konkurrenc edygtig. Rådet tilskynder regeringen til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige reformer. Rådet glæder sig over, at regeringen agter at gennemføre reformer inden for budgettering og udgiftsstyring i den offentlige sektor.

Rådet glæder sig over oplysningerne i det opdaterede program om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Det er Rådets opfattelse, at der er alvorlig risiko for, at der kan opstå ubalance på budgettet i fremtiden som følge af befolkningens aldring, og at der er behov for en reform af det offentlige pensionssystem. Rådet noterer sig, at der ikke blev gjort fremskridt på dette område i 2001, og at det opdaterede program ikke indeholder specifikk e planer eller en specifik tidsplan for en pensionsreform. Rådet anbefaler, at regeringen iværksætter en reform af pensionssystemet uden yderligere forsinkelse."

SPANIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2005. Den nye opdatering overholder generelt kravene i den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Det ville dog have været ønskeligt med mere fyldestgørende oplysninger om de langsigtede fremskrivninger.

Rådet noterer med tilfredshed, at den foregående opdatering stort set er blevet gennemført trods en svagere vækst. Efter et underskud på 0,3% af BNP i 2000 forventes målet om et offentligt budget i balance at være blevet nået i 2001 og målet om gældskvoten mere end nået. Gennemførelsen af de finanspolitiske mål for 2001 lettedes af, at udgifterne faldt mere end ventet, og af, at det nominelle BNP blev større end forven tet. Ifølge opdateringen bliver der på baggrund af forværringen af den internationale situation en opbremsning i væksten i BNP, der vil udgøre 2,4% i 2002, men vil stige igen til 3% fra 2003, hvilket er tæt på den potentielle vækst. Prognosen er noget optimistisk på kort sigt, men sandsynlig på mellemlang sigt på grund af den seneste udvikling og den igangværende catching-up-proces. Skønnet over inflationen synes også opn åeligt støttet af den aftale, der for nylig blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på løntilbageholdenhed, skønt det ville være tilrådeligt at afskaffe indekseringen i forbindelse med lønforhandlingerne i overensstemmelse med Rådets udtalelse fra sidste år.

Budgetkonsolideringen for perioden 2002-2005 er baseret på tilbageholdenhed for de løbende primærudgifter og lavere rentebyrder, medens der regnes med en forøgelse af de offentlige investeringer og et beskedent fald i skattetrykket. Trods den nuværende økonomiske tilbagegang forudsiger opdateringen et budget i balance indtil 2002 (og 2003) og små overskud i 2004 og 2005, på henholdsvis 0,1% og 0,2% af BNP. Gældskvoten forventes fortsat at ville fal de til 50% af BNP senest i 2005.

Budgetfremskrivningerne på mellemlang sigt forekommer generelt forsigtige med tilbageholdne overslag over indtægtsstigningerne og faldet i rentebyrden, hvilket skulle give en vis handlefrihed, såfremt udviklingen skulle blive mindre positiv. Der gøres dog ikke detaljeret rede for hensigterne om at gennemføre den nødvendige kontrol med de løbende primærudgifter.

Programmets mål, herunder evalueringen af dem efter en konjunkturjustering, overholder stabilitets- og vækstpagtens målsætning om tæt på balance eller overskud i hele perioden. Det er derfor Rådets opfattelse, at det opdaterede stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, idet programmet overholder dennes målsætninger med en stadig mere komfortabel margin. Den finanspolitiske situation defineret som ændringen i de konjunkturjusterede resultater, kræver en lettere stramning stort set i overensstemmelse med anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2001.

Rådet ser positivt på de væsentlige udviklinger i Spaniens offentlige budgetter, især den for nylig godkendte lov om budgetstabilitet og budgetreformen for 2002, der har overført betydelige skatteopkrævnings- og udgiftsbeføjelser til de regionale myndigheder. Skønt Rådet ikke vil gøre sig til talsmand for nogen bestemt intern koordinering mellem den centrale og de regionale regeringer, ser det gerne, at alle offentlige sektorer er involveret i overholdelsen af budgetdisciplinen, og det er vigtigt, at den bestående koordinering også fungerer effektivt under de nye ordninger.

De strukturreformer, der blev gennemført i 2001, stammer hovedsagelig fra den pakke, der blev vedtaget i juni 2000 med henblik på yderligere deregulering af markederne og styrkelse af konkurrencemyndigheden.

Rådet noterer sig, at det opdaterede program ikke giver mere detaljeret information om foranstaltningerne med henblik på styrkelse af de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. Dette er et spørgsmål af særlig interesse på grund af Spaniens udsatte demografiske profil og de negative virkninger på budgettet af befolkningens aldring. Risikoen for alvorlige ubalancer på lang sigt kan ikke udelukkes, medmindre der iværksættes pa ssende foranstaltninger. Virkningerne på budgettet af aldringen afspejles ikke tilstrækkeligt i opdateringens fremskrivninger af udgifterne til pensioner og bidragene til social sikring, der kun går til 2015. Den bebudede hensigt om at reformere pensionssystemet mangler en detaljeret tidsplan. Rådet mener ikke, at de foranstaltninger vedrørende pensionssystemet, der blev vedtaget i april 2001, svarer til de omfattende positive reformer, som Rådet anbefalede i sin udtalel se om den sidste opdatering. Den vigtigste foranstaltning, der for nylig er vedtaget for at tage højde for aldringen, er oprettelsen af socialsikringsfonden i 2000, hvis indtægter forventes at nå mindst 1% af BNP i 2004.

Endelig ser Rådet positivt på de øvrige strukturpolitikker, der vil komme til at spille en vigtig rolle, især på markederne for varer og tjenesteydelser, ved at sikre en ikke-inflatorisk, beskæftigelsesorienteret vækst. Disse foranstaltninger er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. De hidtil gennemførte foranstaltninger bør nøje følges op og eventuelt styrkes."

FRANKRIG – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2003-2005

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2005.

Ifølge 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet forventes der en real BNP-vækst på 2,3% i 2001 og på 2,5% i 2002. Fra 2003 til 2005 bygger fremskrivningerne på to makroøkonomiske scenarier, nemlig et forsigtigt scenario, under hvilket BNP-væksten vil ligge på i gennemsnit 2,5%, der betragtes som det nuværende niveau for den potentielle vækst, og et gunstigt scenario, under hvilket den reale BNP-vækst vil accelerere til 3%. Det offentli ge underskud forventes at forblive uændret i 2001 og 2002 og således udgøre 1,4% af BNP, der var det niveau, der blev nået i 2000. Fra 2003 til 2005 forventes det offentlige underskud ifølge det forsigtige scenario at falde til 1,3% af BNP i 2003 og til 0,5% af BNP i 2004, og der forventes at være opnået balance på budgettet i 2005. Budgettilpasningen vil gå hurtigere, hvis det gunstige scenario går i opfyldelse, for under dette scenario forvente s der balance på den offentlige saldo i 2004 og et overskud på den offentlige saldo på 0,3% af BNP i 2005. Den offentlige gæld, der anslås til 57,1% af BNP i 2001, forventes i 2005 at falde til 52,9% under det forsigtige scenario og til 51,8% af BNP under det gunstige scenario.

Rådet mener, at de makroøkonomiske fremskrivninger er behæftet med visse risici på kort sigt: prognoser af nyere dato tyder på, at den reale BNP-vækst ikke vil overskride 2% i 2001 og 1,5% i 2002. Rådet noterer sig derfor, at det offentlige underskud i 2002, der er det første år i fremskrivningerne, formentlig bliver større end oprindeligt forventet. For så vidt angår de følgende år mener Rådet, at det forsigtig e scenario, under hvilket den reale BNP-vækst vil ligge på i gennemsnit 2,5% fra 2003 til 2005, er det mest plausible.

Rådet noterer sig, at under det forsigtige scenario forventes der først et væsentligt fald i det offentlige underskud i Frankrig fra 2004. Det forventede fald i 2003 er marginalt, og underskuddet det år vil ligge på stort set samme niveau som i 2000. Underskuddet vil forblive stort set uændret i 2000-2003, og det gælder også det konjunkturkorrigerede underskud. Trods et større underskud end forventet de første par år vil der alligevel b live opnået balance på budgettet i 2005. Dette er imidlertid et år senere end anbefalet i sidste års udtalelse. Rådet opfordrer derfor de franske myndigheder til at sætte alt ind på at opnå balance på budgettet i 2004.

De budgetmæssige målsætninger i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet betyder, at stabilitets- og vækstpagtens krav om en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud vil være opfyldt i 2004 og 2005, om end der først i 2005 forventes at være balance på den konjunkturkorrigerede offentlige saldo. Den underliggende budgetstilling giver dog en sikkerhedsmargen til at undgå, at underskudstærsklen på 3% overskrides fr a og med 2001 på trods af risiciene i forbindelse med de makroøkonomiske fremskrivninger.

Den franske budgetstrategi bygger på forudberegnede flerårige udgiftsnormer opgjort i faste priser. Rådet hilser denne strategi velkommen, idet det er af den opfattelse, at en klar bindende norm for de offentlige udgifter er med til at understøtte en gennemsigtig budgettilpasning. Rådet noterer sig imidlertid, at med en makroøkonomisk udvikling, der har levet op til de officielle forventninger, ville overholdelsen af den udgiftsnorm, der blev fastsat i 1998-stabilite tsprogrammet for perioden 2000-2002, i det store og hele have resulteret i det forventede fald i det offentlige underskud i samme periode, trods gennemførelsen af skattereformen. Rådet noterer sig især, at der i 2002 er planer om en lidt hurtigere stigning i udgifterne end anbefalet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001. Rådet glæder sig imidlertid over, at den flerårige udgiftsnorm for perioden 2003-2005 nu er blevet reduceret til 4%. Rådet opfordrer de franske myndigheder til fuldt ud at overholde denne norm.

Rådet glæder sig over planerne om at nedsætte skattetrykket efter 2003, hvis der konstateres en real BNP-vækst, og der opnås en budgetsaldo, der er tæt på balance eller i overskud.

Det er nødvendigt, at Frankrig bevæger sig i retning af en budgetsaldo i balance, hvis det skal lykkes at gøre de offentlige finanser mere holdbare, således at de kan modstå de budgetomkostninger, der er forbundet med befolkningens stigende gennemsnitsalder i Frankrig. Rådet noterer sig, at den i 2001-opdateringen beskrevne strategi for, hvordan Frankrig vil forberede sig på denne udfordring, bør være mere ambitiøs. Rådet anser det for nødvendigt, at Frankrig snarest muligt gør yderligere fremskridt i reformen af pensionssystemet."

IRLAND – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2004

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Irlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2004. Opdateringen overholder generelt kravene i den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, selv om nogle oplysninger ikke er i overensstemmelse med EU-standarderne. Rådet noterer sig, at der ifølge det makroøkonomiske scenario i opdateringen bliver tale om, at tempoet i den reale BNP-vækst svækk es fra rekordniveauet på 11,5% i 2000 til lige under 7% i 2001 og under 4% i 2002, og at væksten derefter vil komme op på Irlands holdbare vækstrate på mellemlang sigt på ca. 5 til 6%.

Det samlede offentlige overskud for 2001 forventes at blive nær ved 1,5% af BNP, hvilket er mere end 2,5 procentpoint mindre end budgetteret. Dette tilskrives i stort omfang den økonomiske tilbagegang. Rådet beklager, at dette fald synes at have medført en nedjustering af den forventede udvikling i retning af balance på det samlede offentlige budget fra 2002 og fremover i den nye opdatering. Rådet noterer sig, at budgetstrategien i den nye opdatering ikke længe re opererer med store overskud og en yderligere nedsættelse af gældskvoten. I opdateringen er målet et overskud på 0,7% af BNP i 2002 (0,2% af BNP, når der ses bort fra overførslen fra centralbanken, der sandsynligvis ikke kan opfylde kriteriet for en kreditpost) og små underskud i 2003 og 2004 på henholdsvis 0,5% og 0,6% af BNP. Gældskvoten forventes stort set at stabilisere sig på et meget lavt niveau, 34%. Rådet noterer sig med bekymring, at skiftet til et lille underskud i 2003-2004 falder sammen med, at væksten kommer op på den holdbare vækstrate på mellemlang sigt. Rådet erkender imidlertid, at der i disse underskud er medregnet store betingede "tekniske hensættelser" med henblik på ikke nærmere bestemte fremtidige budgettiltag samt store hensættelser til uforudsete situationer.

Rådet bemærker, at den samlede indtægtskvote ifølge fremskrivningerne i stabilitetsprogrammet falder over hele perioden (trods et næsten stabilt skattetryk), mens udgiftskvoten viser en støt stigning (inkl. hensættelser). Rådet bemærker, at de seneste stigninger i de løbende udgifter og kapitaludgifterne, som skyldes ønsket om at udbygge infrastrukturerne og udvide den offentlige service, ikke kan opretholdes uden passende tiltag p&ari ng; indtægtssiden.

Rådet fandt, at budgetfremskrivningerne i de tidligere stabilitetsprogrammer til fulde har overholdt kravene i stabilitets- og vækstpagten, men noterer sig med bekymring, at fremskrivningerne i den nye opdatering - herunder også udtrykt i konjunkturkorrigerede termer - muligvis vil medføre, at kravet i pagten om en budgetsaldo tæt på balance ikke overholdes fra 2003. Målsætningen om en budgetsaldo tæt på balance bliver stort set overholdt i hel e programperioden, hvis de hensættelser, der er indsat i målene for 2003-2004, ikke anvendes. Rådet opfordrer derfor indtrængende de irske myndigheder til at sikre, at pagten overholdes i hele programperioden. Rådet noterer sig, at der er margin til at undgå en overskridelse af underskudstærsklen på 3% af BNP i hele programperioden.

Rådet minder om, at det i sine konklusioner af 6. november 2001 om den økonomiske og budgetmæssige udvikling i Irland umiddelbart efter henstillingen af 12. februar 2001 understregede, at der til stadighed måtte udvises agtpågivenhed over for den finanspolitiske situation på grund af risikoen for overophedning. Det havde især anbefalet et stort set neutralt budget for 2002. Som det anføres i målene i det opdaterede program peger ændringen i de n konjunkturjusterede saldo for 2002 i retning af en næsten neutral finanspolitisk situation i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra november. Rådet noterer sig, at et antal risici truer målet for den samlede offentlige saldo i 2002. Rådet opfordrer de irske myndigheder til at sikre, at budgetstillingen for 2002 bliver stort set neutral.

Rådet ser med tilfredshed på de i opdateringen beskrevne yderligere fremskridt, der er gjort med hensyn til skattereformen og infrastrukturinvesteringerne med henblik på at lempe restriktionerne på udbudssiden. Det beklager imidlertid, at der i den nye opdatering ikke findes planer for indførelsen af mellemfristede rammer for de offentlige udgifter eller for forbedring af udgiftskontrollen. Rådet anbefaler, at de irske myndigheder snarest tager disse spørgsm&ar ing;l op, hvilket også blev nævnt i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001.

Rådet mener, at Irland har gode muligheder for at klare budgetudgifterne til en aldrende befolkning. De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt bør imidlertid ikke betragtes som en selvfølge, da de offentlige udgifter til pensioner og sundhed forventes at stige betydeligt i de kommende årtier. Hvis skiftet som anført i programmet til et strukturbestemt underskud bekræftes, vil det betyde, at de store forbedringer i den seneste tid af de offentlige finanse rs langsigtede holdbarhed standses. Rådet noterer sig dog med tilfredshed, at forberedelserne til befolkningens aldring er baseret på en bred strategi, og især at der fortsat henlægges 1% af BNP som et årligt bidrag til den nationale pensionsreservefond."

ITALIEN – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -–

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2005.

Den nye opdatering overholder generelt kravene i den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, selv om der er mindre tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med de samlede udgifter og indtægter efter ENS 95.

Rådet ser med tilfredshed på Italiens tilsagn om at sikre fortsatte høje primære overskud i hele programperioden og gennemføre en vis lettelse af skattetrykket. Det noterer også med tilfredshed, at målene for den samlede offentlige saldo i 2002 og 2003 i det tidligere opdaterede program bekræftes, og hilser især velkommen, at der er balance på sidstnævnte års budget. Trods en lavere vækst end forventet og i overensstemmelse m ed de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001 overskrider det fremskrevne underskud for 2001 kun i mindre grad de oprindelige mål. Rådet anerkender de markedsrelaterede vanskeligheder i forbindelse med at opfylde privatiseringsmålene, men beklager, at nedsættelsen af gældskvoten til under 100% af BNP nu er udsat et år i modstrid med Italiens forpligtelser siden 1998.

Ifølge programmets makroøkonomiske scenario sker der en forøgelse af tempoet i væksten i BNP i faste priser allerede i slutningen af 2001 og en yderligere styrkelse fra 2003, hvor den økonomiske vækst forventes at stabilisere sig på ca. 3%. Dette støttes af strukturreformer. Det makroøkonomiske scenario er imidlertid på kort sigt baseret på udlandsforudsætninger, der ikke tilstrækkeligt tager højde for forvær ringen i de globale økonomiske udsigter i 2001. Rådet bemærker således, at usikkerheden for det makroøkonomiske scenario mest peger i nedadgående retning.

Budgetmålene for 2002 og 2003 støtter sig stærkt på engangsforanstaltninger, især salget af offentligt ejede realaktiver, medens der kun gives få detaljer om den planlagte store nedbringelse af andre udgifter end renteudgifter som procent af BNP. Rådet bemærker, at den udstrakte brug af engangsforanstaltninger under nedgangskonjunkturer bør suppleres med foranstaltninger, der sigter på at nedskære de løbende primærudgifter, hvilket bør afklares.

Rådet bemærker, at den fremskrevne budgetstilling på mellemlang sigt, der er tæt på balance eller i overskud fra 2003 og frem, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav. Rådet noterer sig, at der er en tilstrækkelig margen til, at det undgås, at underskudstærsklen på 3% af BNP overskrides i programperioden.

Rådet finder det væsentligt, at der finanspolitisk opnås balance på mellemlang sigt som planlagt, og at det krævede store primæroverskud på 5% af BNP sikres ved foranstaltninger, der tager sigte på en varig nedsættelse af de løbende primærudgifter. Betydningen af en nøje udformning og rettidig gennemførelse af sådanne foranstaltninger skal ses på baggrund af de udfordringer, der følger af den planlagte ska ttereform, der forventes at medføre en yderligere stor nedsættelse af skattetrykket. Rådet opfordrer Italien til at indføre mere en effektiv styring og kontrol af de løbende udgifter på alle niveauer. Det henstiller yderligere, at Italien forbereder sig på at fastholde den finanspolitiske konsolidering efter 2003, hvis programmets høje vækstforventninger ikke støttes af virkeligheden.

Rådet bemærker, at Italiens muligheder for at absorbere aldersrelaterede skævheder i stort omfang afhænger af, at landet fastholder store primæroverskud på lang sigt og af store forhøjelser i erhvervsfrekvenserne. Hidtil har reformerne af pensionssystemet medvirket til at holde væksten i pensionsudgifterne nede. Rådet opfordrer Italien til at fremskynde gennemførelsen af pensionsreformen for at få kontrol over udgifterne og til at fremme indførelsen af private tillægspensioner således som anført i programmet. Rådet fremhæver desuden den store betydning af arbejdsmarkedsreformerne og en fremskyndet nedbringelse af gældskvoten med henblik på at forhøje erhvervsfrekvenserne og på forhånd tage højde for konkurrerende krav til de offentlige ressourcer."

PORTUGAL – Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Portugals opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2005. Ifølge det opdaterede program forventes der en forbedring af de offentlige finanser fra et underskud på 2,2% af BNP i 2001 til en stilling med balance i 2004, og der forventes et lille overskud i 2005. Den offentlige bruttogæld forventes at falde fra 55,9% af BNP i 2001 til 51,9% i 2005. Rådet noterer sig, at den nye opdatering i det store og hele overholder de n reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Rådet noterer sig, at det beregnede underskud i 2001 (2,2% af BNP) er klart højere end forventet i opdateringen fra januar 2001 (1,1% af BNP). Råder anerkender, at denne betydelige nominelle afvigelse til dels skyldes den økonomiske afmatning, der har betydet, at den reale BNP-vækst i 2001 blev omkring 1¼ procentpoint lavere end forventet i opdateringen fra januar 2001. Rådet bemærker imidlertid også, at den lavere vækst kun kan forklare en del af d et utilstrækkelige resultat i forhold til målet. Faktorer uden relation til den langsommere vækst har bidraget hertil, bl.a. en undervurdering af provenutabet som følge af reformen af de direkte skatter i 2001 og færre effektivitetsgevinster på skatteopkrævnings- og skatteforvaltningsfronten end forventet samt en mindre gunstig udvikling i de løbende primære udgifter. Rådet anerkender, at den portugisiske regering i et ændringsbudget vedtag et i juni 2001 tog skridt til at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Disse tiltag, der repræsenterede en værdi af 0,6% af BNP, var imidlertid ikke tilstrækkelige til at kompensere for det manglende skatteprovenu, så man kunne nå det mål for underskuddet, der var blevet fastsat i den foregående opdatering af programmet.

I henhold til det makroøkonomiske baseline-scenario i det opdaterede program forventes output-væksten at accelerere fra 1¾% i 2002 til 3% i de sidste to år af programperioden, således at den årlige gennemsnitsvækst kommer til at ligge på omkring 2½%. Dette forekommer realistisk i betragtning af de aktuelle ubalancer i den portugisiske økonomi, der nødvendiggør en tilpasningsproces, som sandsynligvis vil lægge en dæmper på o utput-væksten på mellemlang sigt. Grundet den kraftige stigning i enhedslønomkostningerne de seneste år, som har haft negative konsekvenser for den portugisiske økonomis konkurrenceevne over for udlandet, vil den fornødne stigning i eksportvæksten formentlig ikke være kraftig nok til at opveje faldet i den indenlandske efterspørgsel. Af disse årsager finder Rådet, at det er passende, at der i det opdaterede program indtages en forsigtig h oldning med hensyn til udsigterne for den portugisiske økonomi på mellemlang sigt.

Rådet noterer sig, at de portugisiske myndigheder fastholder deres målsætning om en budgetsaldo i balance i 2004 således som planlagt i sidste års opdatering og i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. I konjunkturkorrigerede termer vil de offentlige finanser udvise et mindre overskud i 2004. Portugal vil da overholde kravene i stabilitets- og vækstpagten fra og med 2004. Rådet hilser denne bekræftelse af m&a ring;lsætningen om et budget i balance i 2004 velkommen. Rådet erkender, at det vil kræve en betydelig indsats at tilvejebringe balance på budgettet i 2004, men finder samtidig, at denne indsats er nødvendig, og det tilskynder den portugisiske regering til beslutsomt at forfølge dette mål. Når den økonomiske genopretning er en realitet, bør den portugisiske regering gennem en styrket indsats hurtigt forfølge sit mål på mellem lang sigt om, at der ikke skal være underskud i 2004. Dette vil kræve, at 4%-loftet for væksten i det offentliges nominelle løbende primære udgifter overholdes strengt i budgetterne for 2003 og 2004, og der kan muligvis blive behov for yderligere skønsmæssige foranstaltninger.

Rådet noterer sig, at budgetresultatet i 2001 forlod den kurs, der var blevet sat for budgetudviklingen i Portugal i retning af en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud. Rådet glæder sig over, at det er hensigten at vende tilbage til denne kurs i 2002, og mener, at budgetmålsætningen for det år skal opfyldes. Den portugisiske regering bør holde skarpt øje med budgetudviklingen i 2002. Den bør omhyggeligt gennemføre sine bud getplaner for indeværende år, således at der sker en formindskelse af underskuddet. Foranstaltninger, der kan føre til en yderligere forværring af det offentlige underskud, bør således undgås, og hvis der sker en nedgang i de offentlige indtægter, der ikke kan forklares af en langsommere økonomisk vækst end forventet, bør der kompenseres for denne nedgang ved hjælp af supplerende foranstaltninger. Eftersom Portugal endnu ikke råder over en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre det offentlige underskud i at overskride underskudstærsklen på 3% af BNP, er det nødvendigt, at der i god tid rettes op på afvigelser fra kursen hen imod dette mål.

Rådet opfordrer indtrængende de portugisiske myndigheder til at sikre, at budgetterne overholdes strengt inden for alle dele af det offentlige. I opdateringen af programmet er der bebudet en række omfattende reformer, navnlig på områder, hvor de vil få direkte konsekvenser for de offentlige finanser, og det vil være altafgørende for gennemførelsen af budgetkonsolideringsstrategien, at disse reformer gennemføres som planlagt og beslutsomt.

Rådet noterer sig, at gældskvoten fortsat ligger klart under loftet på 60%, men er blevet opjusteret i hele programperioden. Kun en del af denne opjustering kan forklares med udviklingen i det offentlige underskud og BNP-væksten. Rådet anmoder myndighederne om at forelægge mere detaljerede oplysninger om finansielle transaktioner i kommende opdateringer af programmet for at belyse gældsudviklingen.

Rådet bemærker, at det er nødvendigt at styrke de offentlige finansers holdbarhed i lyset af de budgetudgifter, der er forbundet med befolkningens aldring. For at gældsreduktionen kan yde et mærkbart bidrag til holdbare offentlige finanser, er det nødvendigt at opfylde målsætningen om en budgetsaldo i balance i 2004. Der er desuden behov for strukturreformer for at styrke pensionssystemets finansielle holdbarhed. Rådet noterer sig med tilfredshed, a t den reform af pensionssystemet, der for nylig blev aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, går i den rigtige retning. Hovedudfordringen for Portugal består i at færdiggøre pensionsreformen og gå videre med reformerne af sundhedssektoren."

Erklæring fra Rådet om budgetsituationen i Portugal

"1. Rådet mener, at varslingssystemet er en væsentlig del af stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen har med forelæggelsen den 30.1.2002 af en henstilling med henblik på Rådets henstilling til Portugal for at advare mod fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort overskud handlet i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

2. Rådet udtrykker tilfredshed med den portugisiske regerings tilsagn; den

● bekræfter, at den vil bestræbe sig på at sikre, at referenceværdien på 3% af BNP for det generelle offentlige underskud ikke overskrides; med henblik herpå vil regeringen i 2002 nøje overvåge den budgetmæssige udvikling overalt i den offentlige sektor for at opfylde budgetmålene som fastsat i stabilitetsprogrammet;

● vil gennemføre budgetplanerne for i år omhyggeligt og undgå at træffe skønsmæssige foranstaltninger, der kan forværre budgetsaldoen, samt anvende et eventuelt råderum på budgettet til at nedbringe underskuddet; hvis der sker en indtægtsnedgang, der ikke kan forklares af en langsommere økonomisk vækst end forventet, bør der kompenseres for denne nedgang ved hjælp af supplerende foranstaltninger;

● bekræfter, at en budgetstilling i balance vil blive nået i 2004 i overensstemmelse med de tidligere forpligtelser;

● noterer sig, at gældskvoten er planlagt til at skulle at falde i programperioden.

3. På baggrund af disse tilsagn fra den portugisiske regering mener Rådet, at det har reageret tilstrækkeligt på de betænkeligheder, der kom til udtryk i Kommissionens henstilling, og henstillingen sættes derfor ikke til afstemning, og proceduren er afsluttet.

4. Rådet træffer denne afgørelse med enstemmighed."

DET FORENEDE KONGERIGE – Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2000/2001 til 2006/2007

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 12. februar 2002 gennemgik Rådet Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2000/2001 til 2006/2007. Ifølge programmet forventes der et offentligt underskud på 0,2% af BNP i 2001/2002, et underskud på 1,1% i 2002/2003, der vil stige til 1,3% af BNP i 2003/2004, før det falder igen til 1% af BNP i de sidste to år af programperioden, dvs. i 2005/2006 og 2006/2007. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at der i progr ammet satses på makroøkonomisk stabilitet understøttet af en sund penge- og finanspolitik og nye strukturreformer.

Programmet bygger på makroøkonomiske rammer, der implicerer en BNP-vækst på 2¼% i 2001 og det samme i 2002, hvorefter den vil stige til 3% i 2003, før den vender tilbage til trendvækstraten på 2½% i 2004. Rådet finder, at de makroøkonomiske prognoser og antagelsen om en trendvækst på 2½% er realistiske. Det noterer sig, at programmets fremskrivninger af de offentlige finanser af forsigtighedsgrunde er baseret på en antagelse om en lavere trendvækst, nemlig 2¼%.

Med hensyn til inflation og rentesatser opfylder Det Forenede Kongerige fortsat konvergenskriterierne med en vis margen. Rådet noterer sig, at de pengepolitiske rammer for inflationsbekæmpelsen, hvor Bank of England er operationelt ansvarlig for renteændringer, har været en vigtig betingelse for sikringen af lave inflationsforventninger. Rådet noterer sig, at med de nuværende økonomisk-politiske rammer forventes det i henhold til programmet, at Det Forenede Kong erige vil kunne opfylde sin inflationsmålsætning i programperioden. Det Forenede Kongerige har opfyldt konvergenskriteriet vedrørende den lange rente i nogen tid. Dette bidrager til at bekræfte troværdigheden af Det Forenede Kongeriges stabilitetsorienterede rammer for den makroøkonomiske politik. Rådet henstiller, at Det Forenede Kongerige fortsætter med at føre en stabilitetsorienteret politik med henblik på at sikre valutakursstabilitet, der igen kan bidrage til at styrke et stabilt økonomisk miljø.

De offentlige finanser forventes i indeværende år, dvs. i 2001/2002, at udvise en saldo, der vil være tæt på balance i såvel reale som konjunkturkorrigerede termer, og det vil således opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Rådet noterer sig imidlertid, at der forventes at opstå et underskud på lidt over 1% af BNP i 2002/2003, som vil blive ved at ligge på omtrent dette niveau i resten af programperioden frem til 2006/2007. De r tegner sig nu et underskud på omkring 1% af BNP et år tidligere end forventet i den sidste opdatering, hovedsagelig som følge af nogle midlertidige økonomiske faktorer (inklusiv et lavere BNP end tidligere beregnet og mindre overskud inden for den finansielle sektor). Rådet anerkender, at såvel de ukorrigerede som de konjunkturkorrigerede fremskrivningers forventninger om dette vedvarende underskud på 1% af BNP på mellemlang sigt skyldes den meget forsigti ge formodning om en trendvækst på 2,25% om året fra 2003-2004 og frem samt håndteringen af det lave niveau for offentlige investeringer - som foreslået i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2001. I betragtning af et vedvarende underskud på 1% af BNP eller deromkring, der bygger på et meget forsigtigt vækstskøn, fremhæver det imidlertid stabilitets- og vækstpagtens krav om en budgetsaldo "tæt på b alance eller i overskud på mellemlang sigt". Derfor opfordrer Rådet regeringen til at være opmærksom på enhver forværring i de offentlige finanser, der vil fjerne dem fra betingelserne i stabilitets- og vækstpagten, og i givet fald gribe korrigerende ind. Rådet anerkender, at gældskvoten er lav og faldende. Bruttogældskvoten falder fra 40% i 2000-2001 til kun 36,3% i 2006-2007.

Rådet noterer sig, at programmet indeholder en vurdering af de langsigtede udsigter for de offentlige finanser og en beskrivelse af de politiske tiltag, der vil kunne mindske følgerne af befolkningens aldring. Råder finder, at Det Forenede Kongerige med en lav og faldende gældskvote er godt rustet til at tackle netop dette problem, og det glæder sig over, at de offentlige finanser er holdbare på basis af de aktuelle politikker.

Rådet hilser de strukturreformer, der er beskrevet i programmet, velkommen. Det noterer sig og er enigt i, at de økonomiske reformer skal bidrage til at øge produktiviteten og sikre yderligere forbedringer på arbejdsmarkedet."

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EURO

Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær Solbes med de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til euroen. Rådet udtrykte sin tilfredshed med forløbet og så frem til at få en yderligere mundtlig rapport på samlingen den 5. marts, og – når perioden med parallelle valutaer udløber – en skriftlig rapport om overgangen, som skal forelægges for Det Europæiske Råd i Barcelona.

Rådet noterede sig navnlig,

– at næsten alle kontanttransaktioner efter et yderst tilfredsstillende forløb af første del af overgangsperioden nu sker i euro;

– at indførelsen af eurosedler og -mønter har ikke medført noget mærkbart inflationspres;

– at der har kun været få tilfælde af forfalskning af eurosedler, og at kvaliteten af falske sedler har været ekstremt ringe.

Rådet udtrykte ligeledes sin anerkendelse af, at overgangen til eurosedler og -mønter ikke ville være forløbet så smertefrit uden Kommissionens, medlemsstaternes og de økonomiske aktørers grundige forberedelse samt offentlighedens hurtige accept af de nye sedler og mønter.

EGNE INDTÆGTER

Rådet gav udtryk for tilfredshed med, at samtlige medlemsstater har afsluttet ratifikationsprocedurerne vedrørende Rådets afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, og at denne afgørelse træder i kraft den 1. marts 2002.

I overensstemmelse med den tidsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i Berlin, skulle afgørelsen træde i kraft den 1. januar 2002. Rådet erindrede derfor om, at der med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002 eller – afhængig af tilfældet – den 1. januar 2001 vil blive korrigeret for afvigelserne i de egne indtægter som følge af den forsinkede ikrafttræden, jf. bestemmelserne i den nye afgørelse om egne indt&ael

BUDGETRAMME FOR UDVIDELSEN

Rådet havde en konstruktiv drøftelse af de finansielle aspekter af Kommissionens meddelelse om de fælles finansielle rammer for tiltrædelsesforhandlingerne på grundlag af en foreløbig rapport, der er blevet godkendt af De Faste Repræsentanters Komité, og supplerende oplysninger fra kommissionsmedlemmerne Günter Verheugen og Michaele Schreyer, hvori der redegøres for den politiske kontekst og tekniske baggrund for Kommissionens foresl& aring;ede fremgangsmåde.

Drøftelsen satte især fokus på gennemførligheden af finanspakken i lyset af målsætningen om, at tiltrædelsesforhandlingerne skal bringes til en vellykket afslutning inden for de finansielle rammer, der blev vedtaget i Berlin, i overensstemmelse med gældende fællesskabsret og inden for den tidsramme, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Nice og Laeken. Ministrene drøftede bl.a. spørgsmålene om det forventede samle de udgiftsniveau, direkte betalinger på landbrugsområdet, vægtningen mellem direkte bistand og omstruktureringselementer, de nye medlemsstaters absorptionskapacitet med hensyn til strukturstøtte og princippet om at yde budgetmæssig kompensation efter udvidelsen.

Rådet noterede sig, at drøftelsen udgjorde en nyttig rettesnor for Kommissionen, der kan danne grundlag for dens arbejde med at udarbejde udkast til fælles holdninger vedrørende de finansielle aspekter af udvidelsen med kandidatlandene.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

Under frokosten fik Rådet en debriefing om udfaldet af mødet i Eurogruppen den foregående aften og blev af Kommissionen og medlemsstaterne orienteret om situationen i forhandlingerne med tredjelande og afhængige territorier om beskatning af renteindtægter. Herudover orienterede formanden for EIB Rådet om bankens initiativer på vækstområdet og drøftede efter anmodning fra UK spørgsmålet om finansieringen af udvikling en.

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

ØKONOMI OG FINANS

Punktafgifter på forarbejdede tobaksvarer

Rådet vedtog ændringerne til direktiv 92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EØF for så vidt angår punktafgifterne på forarbejdet tobak og optog erklæringerne fra Sverige og Kommissionen i sin protokol.

Formålet med de nye bestemmelser er at begrænse de betydelige forskelle, der endnu findes mellem medlemsstaterne i beskatningen af tobaksvarer og gennem en større harmonisering af de satser, medlemsstaterne anvender, at bidrage til at mindske svig og smugling inden for Fællesskabet.

Moms på e-handel

Rådet nåede - i afventen og med forbehold af Europa-Parlamentets udtalelse om ændringen af retsgrundlaget fra traktatens artikel 95 (kvalificeret flertal) til artikel 93 (enstemmighed) - til politisk enighed om ændring af forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for momsområdet og om ændring af Rådets direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for visse tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej , samt abonnementbaserede og pay-per-view radio- og fjernsynsudsendelser.

Formålet med ændringerne er at skabe ensartede spilleregler for beskatning af digital e-handel i overensstemmelse med de principper, der blev vedtaget på OECD's ministerkonference i 1998, og at gøre det så let og ligetil som muligt at overholde disse. Forslaget tager navnlig sigte på levering via elektroniske net (dvs. digital levering) af software og edb-ydelser generelt, samt tjenesteydelser, der vedrører information, kultur, kunst, sport, videnskab, uddannel se, underholdning o.lign. Den nye lovgivning vil sikre, at der lægges EU-moms på disse tjenesteydelser, når de leveres til brug i Den Europæiske Union, og at de er fritaget for moms, når de leveres til brug uden for EU. En midlertidig løsning vil give adgang til en forenklet indtægtsfordelingsmekanisme, indtil der indføres en elektronisk løsning så hurtigt som muligt og senest tre år efter gennemførelsen af direktivet.

Disse ændringer er en modernisering af de nuværende momsregler for at imødekomme det nye e-business klima og opstille klare og sikre bestemmelser for alle leverandører, uanset om de befinder sig inden for eller uden for EU. Forslaget indeholder ligeledes en række forenklingsforanstaltninger, som tager sigte på at lette leverandørernes byrder i forbindelse med opfyldelse af bestemmelserne.

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Deltagelse i Fællesskabets programmer - Almindelige vilkår og betingelser

For så vidt angår Den Tjekkiske Republik (Dok. 5631/02), Slovakiet (Dok. 5669/02), Letland (Dok. 5925/02) og Estland (Dok. 5927/02), var der i Rådet enighed om, at de relevante associeringsråd skal vedtage afgørelserne om de almindelige vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i Fællesskabets programmer ved skriftlig procedure. En tilsvarende afgørelse blev allerede truffet for så vidt angår Ungarn den 17. december 2001 og for så vidt angår Slovenien den 22. januar 2002.

Rammeafgørelsen indgår i drøftelserne om en styrket førtiltrædelsesstrategi. Den nye metode skulle betyde en væsentlig forbedring af den nuværende ordning, hvor der træffes afgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer i hvert enkelt tilfælde, hvilket har ført til lange behandlingstider på grund af vedtagelsen af specifikke afgørelser i associeringsrådene og som følge heraf forsinkelser i den konkr ete deltagelse i programmerne. Siden 1997 er der truffet over 100 af den slags afgørelser i de forskellige associeringsråd.

Rammeafgørelsen fastlægger en række generelle principper:

▪ muligheden for, at det berørte land kan deltage i alle de programmer, som den grundlæggende "interne" retsakt åbner for CØE-landene

▪ landenes pligt til at yde et finansielt bidrag til fællesskabsbudgettet

▪ deltagelsen af repræsentanter for de berørte lande (som observatører) i programudvalgene

▪ der skal gælde samme betingelser for de projekter, som CØE-landene forelægger, som for medlemsstaternes projekter.

På Fællesskabets side er det Kommissionen, der i samarbejde med det pågældende lands myndigheder fastlægger de specifikke vilkår og betingelser, især det finansielle bidrag, for deltagelse i hvert enkelt program. Kommissionen bistås i denne opgave at et særligt udvalg, der udpeges af Rådet. Derfor vil det, når rammeafgørelserne er trådt i kraft, ikke mere være nødvendigt at anvende ad hoc-afgørelser truffet af associeringsrådet.

Tre år efter ikrafttrædelsen af rammeafgørelsen og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Rådet en samlet vurdering af gennemførelsen af denne afgørelse, som eventuelt ledsages af relevante forslag.

Slovakiet og Estland - Deltagelse i Fiscalis-programmet

Rådet vedtog to afgørelser om Fællesskabets holdning i Associeringsrådet EU-Slovakiet og EU-Estland om Slovakiets og Estlands deltagelse i Fiscalis-programmet. (Dok. 5738/02 og dok. 5921/02).

Afgørelserne, som fastsætter vilkår og betingelser for disse to landes deltagelse i programmet vil efterfølgende blive vedtaget af de relevante associeringsråd ved skriftlig procedure.

Fiscalis er en fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked. Det blev indført ved beslutning nr. 888/98/EF af den 30. marts 1998.

Estland - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg

Rådet nåede til enighed om, at Associeringsrådet EU-Estland skal vedtage en afgørelse om nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg ved skriftlig procedure. (Dok. 5892/02).

Det rådgivende paritetiske udvalg skal bistå associeringsrådet med at fremme dialogen og samarbejdet mellem økonomiske og sociale interessegrupper i Det Europæiske Fællesskab og Estland. Det består af seks repræsentanter for De Europæiske Fællesskabers Økonomiske og Sociale Udvalg og seks repræsentanter for økonomiske og sociale interessegrupper i Estland.

Cypern/Malta - Forhandlinger om handelsindrømmelser

Rådet vedtog direktiver til Kommissionen vedrørende forhandlinger med henblik på yderligere gensidige handelsindrømmelser for landbrugsprodukter med Cypern og Malta.

FORBINDELSERNE MED EFTA

Norge - Videreførelse i 2002 af toldindrømmelser for visse forarbejdede landbrugsprodukter

Rådet vedtog en forordning om videreførelse i 2002 af visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Norge (Dok. 15482/01).

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1416/95 af 19. juni 1995 blev der for 1995 åbnet toldkontingenter til fordel for Norge. Disse autonome overgangsforanstaltninger var nødvendige under hensyntagen til de allerede eksisterende ordninger mellem de nye medlemsstater, som tiltrådte Fællesskabet i 1995 (Østrig, Finland, Sverige), og Norge. Siden 1995 er disse autonome foranstaltninger blevet videreført hvert år.

FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE

Fiji - Opfølgning af konsultationer i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96

Rådet gav sin tilslutning til teksten til et brev om opfølgningen af konsultationerne i henhold til Cotonou-aftalens artikel 96, som skal sendes til præsidenten for Republikken Fijiøerne. I brevet tages der hensyn til den seneste udvikling i Fiji og internationale partneres reaktioner på denne udvikling. Der erindres om, at konsultationerne med Fiji blev afsluttet den 12. april 2001. Den Europæiske Union sendte et andet brev allerede den 27. november 2001.

Den Europæiske Union gjorde i sin skrivelse fra november status over de fremskridt, Fiji har gjort på sin vej tilbage til demokrati, og orienterede om, at den på visse betingelser gradvis vil genoptage samarbejdet. I fortsættelse af, at Commonwealth Ministerial Action Group den 20. december 2001 besluttede at ophæve suspensionen af Fiji fra Commonwealths forskellige råd, finder Den Europæiske Union i sit seneste brev det rigtigt, at alle projekter, der efter plan en skulle finansieres under 7. og 8. EUF, overgår til realiseringsfasen. Skrivelsen indeholder endvidere oplysning om, at Fiji om kort tid vil modtage besked om, hvor stort et beløb der under 9. EUF vil kunne stilles til rådighed for landet under 9. EUF, og om at der vil blive indledt drøftelser om programmeringen af disse ressourcer med henblik på udarbejdelse af et landestrategipapir og et nationalt vejledende program.

ANTIDUMPING

Polysulfidpolymerer fra USA - Afslutning af antidumpingproceduren

Rådet vedtog en forordning om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af polysulfidpolymerer med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (Dok. 5512/02).

I medfør af forordning (EF) nr. 1965/98 indførte Fællesskabet i september 1998 en endelig antidumpingtold på polysulfidpolymerer med oprindelse i USA. Tolden blev indført på grundlag af en klage indgivet af Akcros Chemicals GmbH & Co. KG, Tyskland, der er den eneste producent af polysulfidpolymerer i Fællesskabet. Den 20. juli 2001 trak dette selskab sin klage tilbage og anmodede Kommissionen om at ophæve foranstaltningen, fordi det havde besluttet a t indstille produktionen af den pågældende vare. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 384/96 kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre det ikke vil være i Fællesskabets interesse at afslutte proceduren. Efterfølgende undersøgelser foretaget af Kommissionen har vist, at en ophævelse ikke vil stride mod Fællesskabets interesser. Derfor afsluttes antidumpingproceduren nu.

MILJØ

Sjette miljøhandlingsprogram - Indkaldelse af Forligsudvalget

Idet Rådet fastslog, at det ikke kan acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning vedrørende udkastet til Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram og besluttede at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure i traktaten.

I forslaget opstilles de centrale målsætninger og mål for områderne klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø, sundhed og livskvalitet, naturlige ressourcer og affald, og der indkredses en række foranstaltninger for at opnå disse, herunder lovgivning, frivillige aftaler med erhvervslivet, bedre oplysning og inddragelse af forbrugere, virksomheder og offentlige organer.

SUNDHED

Fællesskabets handlingsplan om folkesundhed - Indkaldelse af Forligsudvalget

Rådet fastslog, at det ikke kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning vedrørende et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2001-2006) og besluttede at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure i traktaten.

Formålet dette seksårige program er at højne informations- og vidensniveauet om sundhed, sikre en hurtig reaktion på sundhedsrisici og håndtere sundhedsdeterminanterne. Programmet skal træde i stedet for otte EF-handlingsprogrammer og supplere nationale politikker på området.

DET INDRE MARKED

Markedsføring af korte chlorparaffiner - Indkaldelse af Forligsudvalget

Rådet noterede sig, at det ikke kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af korte chlorparaffiner (SCCP) til metalforarbejdning og færdigbehandling af læder og besluttede det at indkalde Forligsudvalget i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure i traktaten.

Udkastet til ændring af direktiv om markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater er udarbejdet på baggrund af resultaterne af en risikovurdering af SCCP, hvor det blev konkluderet, at der er potentielle miljøfarer forbundet hermed.

FISKERI

Genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav

Rådet vedtog en forordning om foranstaltninger for 2002 med henblik på genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav. (Dok. 5250/02)

Med denne forordning indføres der foranstaltninger til at beskytte den voksne torskebestand i gydetiden i 2002. Det vigtigste middel til at nå dette mål er at indføre fiskeriforbud i området, hvilket bør ske inden starten på den sædvanlige fangstperiode den 14. februar. Den indeholder også bestemmelser, der har til formål at undgå de praktiske problemer, som de tekniske beskyttelsesforanstaltninger for torsk har medført for v isse fiskeriaktiviteter. Forordningen er blevet foreslået som opfølgning af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd i 1999, som viste, at den voksne torskebestand i Det Irske Hav på det tidspunkt befandt sig på et historisk lavt niveau.

Forhandlinger mellem EU og USA

Rådet bemyndigede Kommissionen til at føre forhandlinger med De Forenede Staters regering om indgåelse af en international fiskeriaftale (GIFA).