Rådsmøde økonomi- og finansministre 22/1-02 pressemeddelelse

Pkt. 7. Rådskonklusioner vedr. makrofinansiel assistance til Rumænien

Bruxelles, den 25. marts 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER - ÅBEN DEBAT *

STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER *

ØSTRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005 *

BELGIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005 *

FINLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004 *

NEDERLANDENE - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004 *

LUXEMBOURG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram 2000-2004 *

SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2001-2004 *

RAPPORT OM POLITIKKER TIL FREMME AF FORSKNING OG UDVIKLING *

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EUROEN *

STATUS OVER RATIFIKATIONSPROCEDURER VEDRØRENDE RÅDET AFGØRELSE AF 29. SEPTEMBER 2000 OM ORDNINGEN FOR EGNE INDTÆGTER *

EURO-MIDDELHAVS-BANK FOR UDVIKLING *

EVENTUELT *

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER: Forhandlinger med tredjelande *

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN *

ARGENTINA *

LAMFALUSSY-METODEN *

ØKOFIN *

Den Europæiske Centralbank *

Makrofinansiel bistand til Rumænien - konklusioner *

REVISIONSRETTEN *

Særberetning nr. 11/2001 om Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde - konklusioner *

Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene *

Kommissionens forordninger (EF) nr. 2064/97 og nr. 1681/94 - konklusioner *

Særberetning nr. 12/2001 om visse strukturinterventioner til fordel for beskæftigelsen: - EFRU-støttens beskæftigelseseffekt; - ESF-foranstaltninger mod langtidsledighed - konklusioner *

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE *

Slovenien - Deltagelse i Fællesskabets programmer *

Slovenien - deltagelse i Kultur 2000-programmet *

HANDELSPOLITIK *

Laos - Midlertidig anvendelse af tekstilaftalen *

BESKIKKELSE *

Regionsudvalget *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet havde en offentlig debat - som via TV og internettet blev udsendt til pressen og den brede offentlighed - om det spanske formandskabs økonomi- og finanspolitiske arbejdsprogram for de kommende seks måneder samt om Kommissionens program på dette område for 2002.

Formanden indledte debatten med at oplyse, at det spanske formandskabs vigtigste økonomiske mål er at fremme strukturelle reformer, der vil åbne mulighed for en større vækst i den europæiske økonomi på kort sigt, og for en større vækstkapacitet og jobskabelse på mellemlang og lang sigt.

Det spanske EU-formandskab indledes på et tidspunkt, der er præget af to væsentlige begivenheder, nemlig inførelsen af eurosedler og -mønter og den økonomiske afmatning i verdensøkonomien. For at nå sit mål på baggrund af disse begivenheder vil formandskabet koncentrere sin indsats om følgende hovedområder:

Formandskabets arbejdsprogram blev generelt positivt modtaget, idet ministrene lagde forskellig vægt på de opstillede prioriteter og især understregede behovet for strukturreformer, bedre tilpasning af beskatningssystemerne og støtte til innovation.

Rådet noterede sig ligeledes Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år, således som det blev fremlagt af kommissærerne Pedro SOLBES MIRA, Frits BOLKESTEIN og Michaele SCHREYER i fællesskab.

Rådet gennemgik de opdaterede stabilitetsprogrammer for Østrig, Belgien, Finland, Luxembourg og Nederlandene og konvergensprogrammet for Sverige i forbindelse med stabilitets- og vækstpakken. Rådet vedtog følgende udtalelser og besluttede at offentliggøre dem.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2005.

Ifølge det opdaterede program forventes der en forbedring af de offentlige finanser fra et underskud på 1,1% af BNP i 2000 til balance på budgettet i 2001-2003 og derefter et lille overskud i de efterfølgende år. Den offentlige bruttogældskvote forventes at falde fra 61,8% af BNP til lidt under referenceværdien på 60% i 2002 og til 52,1% af BNP i 2005. Rådet noterer sig med tilfredshed, at trods en vækst, der var lavere end forventet, blev det offentlige underskud reduceret hurtigere end forudset, nemlig et år tidligere end oplyst i det sidste program.

Rådet glæder sig over de mange strukturelle spareforanstaltninger, der blev gennemført i 2001, navnlig på pensionsområdet og inden for den offentlige forvaltning. De bidrog til at skabe balance på de offentlige finanser i 2001, og de vil også i resten af programperioden have en positiv indflydelse på de offentlige udgifter. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstillinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Rådet not erer sig imidlertid, at nedbringelsen af underskuddet i 2001 i høj grad byggede på foranstaltninger på indtægtssiden. Det betyder, at det allerede høje skattetryk i Østrig er steget mere end forventet, hvilket har mere end opvejet virkningerne af indkomstskattereformen fra 2000.

Programmets budgetfremskrivninger bygger på et makroøkonomisk scenario, under hvilket den årlige output-vækst forventes at stige fra det cykliske lavpunkt på 1,3% i 2001 og 2002 til 2,4% i 2003 og derefter til 2,8% i de efterfølgende år, hvilket svarer til en årlig gennemsnitsvækst på 2¼% i programperioden som helhed. Rådet finder disse vækstforudsigelser realistiske, da der ikke optræder nogen nævneværdige makro& oslash;konomiske uligevægt, og forudsat at lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedet parter også fremover tager hensyn til behovet for at beskytte Østrigs internationale konkurrencedygtighed.

Den fremskrevne budgetstilling på mellemlang sigt er tæt på balance eller i overskud fra og med 2001 og opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten. Også de konjunkturkorrigerede fremskrivninger peger i retning af, at Østrigs offentlige finanser vil kunne modstå et normalt konjunkturtilbageslag uden at overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP.

Rådet henstiller til de østrigske myndigheder, at de bør sikre en stram budgetpolitik på alle regeringsniveauer. Dette er altafgørende for at fastholde balancen på budgettet, navnlig under hensyn til usikkerheden omkring konsekvenserne af den økonomiske afmatning. Der er desuden behov for besparelser på delstatsplan for at tilvejebringe de bæredygtige strukturelle overskud, som den nationale stabilitetspagt forlanger.

Rådet mener, at det vil være rimeligt for Østrig at opnå et overskud på budgettet i 2004-2005, således som forudset i programmet. Tilvejebringelsen af et budgetoverskud på mellemlang sigt er af central betydning for den afgørende nedbringelse af gældsniveauet, som forekommer nødvendig i betragtning af det udgiftspres, der vil opstå på lang sigt som følge af den aldrende befolkning.

Rådet noterer sig, at fremskrivningerne af de offentlige finanser bygger på en indtægtskvote i forhold til BNP, der er klart højere end i de fleste andre medlemsstater. Rådet tilskynder derfor de østrigske myndigheder til at overveje et kraftigere fald i indtægtskvoten end planlagt ledsaget af en tilsvarende reduktion i udgiftskvoten. En afgørende sænkning af skattebyrden, navnlig beskatningen af arbejdskraft, vil kunne bidrage til at gøre d e offentlige finanser mere beskæftigelsesfremmende og mere befordrende for output-væksten. På kort sigt opfordrer Rådet den østrigske regering til at gennemføre reduktionen af de indirekte lønomkostninger, som allerede er blevet udskudt med et år, som planlagt i 2003.

Rådet mener endvidere, at den østrigske regering bør gå videre med de igangværende strukturreformer og styrke indsatsen for at gennemføre en reform af pensionssystemet og sundhedssektoren, således som anbefalet i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for de. Rådet opfordrer navnlig den østrigske regering til at overveje foranstaltninger, der kan bidrage til at hæve den lave effektive pensionsalder yderligere og øge erhvervsfrekvensen, særligt blandt de ældre og kvinder. Rådet tilskynder også den østrigske regering til at gå videre med reformerne af produkt-, arbejds- og kapitalmarkederne med henblik på at øge konkurrencen og dermed tiltrække risikovillig kapital og styrke iværksætterånden.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR–

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet 2001-opdateringen af Belgiens stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2005.

I 2000 var den reale BNP-vækst særlig stærk og nåede op på 4%, drevet af den indenlandske efterspørgsel og en høj eksport. Der blev opnået et overskud på 0,1% af BNP på de offentlige finanser tidligere end forventet, og den offentlige gæld blev reduceret med 5,7 procentpoint til 109,3% af BNP.

I 2001 blev økonomien ramt af den generelle økonomiske afmatning, og den reale BNP-vækst faldt til 1,1%. Det oprindelige mål for det offentlige budget, der lød på et overskud på 0,4% af BNP (inkl. UMTS-indtægter), kunne ikke nås i 2001, men der blev dog opnået et overskud på 0,2% af BNP. Den offentlige gældskvote forventes at falde til 106,9% af BNP.

2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet bygger på et makroøkonomisk scenario, der tager udgangspunkt i et vedholdende økonomisk opsving fra andet kvartal af 2002. Den reale BNP-vækst forventes ikke at overskride 1,3% i 2002. Den reale BNP-vækst forventes at accelerere i 2003 for igen at nå op på det potentielle niveau i de sidste år af programperioden. Grundet den økonomiske afmatning i 2001-2002 satses der i opdateringen på, at den offent lige budgetsaldo vil være i balance i 2002 snarere end udvise et overskud på 0,3% af BNP, således som forventet i den sidste opdatering. Fra 2003 skulle den oprindelige planlagte budgettilpasning blive genoptaget, og der forventes et offentligt overskud på 0,5% af BNP i 2003, som vil stige til 0,7% af BNP i 2005. Den offentlige gæld forventes at falde til 88% af BNP, jf. den foregående opdatering.

Rådet mener, at den midlertidige afvigelse fra den budgettilpasning, der blev skitseret i 2000-opdateringen, ikke er af væsentlig karakter og kan begrundes med et samlet tab af real BNP-vækst på 2,6 procentpoint i årene 2001 og 2002. Rådet noterer sig, at denne afvigelse fandt sted inden for rammerne af et overskud på de belgiske offentlige finanser i 2000. Rådet mener imidlertid, at der bør tilvejebringes en budgetsaldo i balance i 2002. Rådet noterer sig endvidere, at den planlagte tilbagevenden fra 2003 til den kurs, der blev lagt i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet afhænger af et kraftigt økonomisk opsving i anden halvdel af 2002. Rådet opfordrer indtrængende den belgiske regering til at sikre, at den tidligere planlagte budgettilpasning genoptages i 2003. Grundet den stadig meget høje offentlige gæld og i betragtning af udfordringerne på lang sigt som følge af den aldrende befolknin g anbefaler Rådet, ligesom i sin sidste udtalelse, at alle ekstraindtægter, der måtte opstå som følge af en kraftigere real BNP-vækst end forventet, anvendes til at nedbringe gælden.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at den fremskrevne offentlige budgetsaldo vil forblive tæt på balance eller i overskud i hele programperioden og derfor opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Rådet noterer sig, at sikringen af offentlige primære overskud på over 6% af BNP om året har været særligt hensigtsmæssig i Belgiens tilfælde, under hensyn til den fortsat meget høje offentlige gæld. Rådet ser derfor med tilfredshed på tilsagnet om at fastholde sådanne høje primære overskud på omkring 6% i hele perioden frem til 2005. Rådet mener, at der for at nå dette mål skal føre s en streng budgetkontrol på alle regeringsniveauer, navnlig inden for socialsikringssektoren og Enhed II, og at klare bindende normer for kontrol med udgifter er fremmende for budgettilpasningen. Rådet noterer sig, at der henvises til grænsen på 1,5% for stigningen i de reale primære udgifter i Enhed I (forbundsregeringen og socialsikringen) i det opdaterede program. Det anbefaler derfor, at man holder fast ved denne grænse i de kommende år.

Rådet noterer sig, at programmet ikke indeholder mere detaljerede fremskrivninger af indtægter og udgifter, navnlig offentlige investeringsudgifter, således som det anbefalede i sin udtalelse af 12. marts 2001. Der er desuden ikke blevet fremlagt særskilte regnskaber for forbundsregeringen og socialsikringen således som krævet i henhold til adfærdskodeksen for vurdering af udviklingen i de offentlige budgetter.

Rådet hilser de i henhold til 2001-opdateringen planlagte strukturreformer velkommen, navnlig skattereformerne, der tager sigte på at mindske skattetrykket og øge beskæftigelsen, og de økonomisk-politiske indgreb, der skal sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet noterer sig med tilfredshed, at overskuddet på de offentlige finanser, der oversteg forventningerne i 2000, forventes at blive fastholdt på et forholdsvis højt niveau i hele programperioden. Den offentlige gældskvote forventes at fortsætte med at falde, om end i et mere moderat tempo end tidligere anslået. Rådet finder, at det opdate rede program er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

Det makroøkonomiske scenario i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet inkluderer en kraftig opbremsning af den økonomiske vækst i 2001, primært som følge af en betydelig forværring af den eksterne balance. I de efterfølgende år forventes BNP gradvist at tiltage for i slutningen af programperioden at vokse med noget nær det potentielle. Skønt der fortsat optræder betydelige risici med hensyn til udviklingen på kort sigt, tyde r de seneste data på, at den finske økonomi nåede sit lavpunkt i anden del af 2001. Derfor forekommer formodningen om et fornyet opsving fra 2002 plausibel. Dette afhænger imidlertid i allerhøjeste grad af tilvejebringelsen af den forventede beskæftigelsesvækst, der nødvendiggør løntilbageholdenhed.

Rådet noterer sig, at der ifølge det opdaterede program forventes et fald i det offentlige overskud fra det usædvanligt høje niveau i 2000 til et niveau på lidt over 2% af BNP i perioden 2002-2004. Dette skal vurderes på baggrund af de store overskud i 2000 og 2001. Den forventede reduktion af overskuddet skyldes til dels den kraftige nedjustering af BNP-væksten. Det skyldes imidlertid også, i 2002, skattelettelser og større udgifter end oprindelig t forudset, der overskrider statens mellemsigtede udgiftslofter. Der fandt en tilsvarende overskridelse sted i 2001. Rådet anbefaler, at udgiftslofterne nøje respekteres, og at noget af det forsømte indhentes i forbindelse med revisionen af udgiftslofterne i foråret 2002. Rådet glæder sig endvidere over den nyligt vedtagne lovgivning, der kræver, at lokalregeringerne skal stræbe efter at skabe balance på deres budgetter på mellemlang sigt. For at sikre, at formålet med lovgivningen opfyldes, anbefaler Rådet, at der føres nøje kontrol med, at den overholdes. Finland vil være særligt udsat for et stigende udgiftspres som følge af den aldrende befolkning, og derfor er Rådet af den opfattelse, at det vil være meget vigtigt at fastholde store offentlige overskud på mellemlang sigt, således at det blive muligt at nedbringe den offentlige gældskvote i et tilfredsstillende tempo.

Rådet noterer sig, at det forventede overskud på de offentlige finanser til fulde overholder kravene i stabilitets- og vækstpagten i hele programperioden. Desuden skulle den anslåede konjunkturkorrigerede offentlige saldo på over 2% af BNP yde tilstrækkelig sikkerhed mod at overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP under normale konjunkturforhold.

Rådet glæder sig over, at Finland ifølge det opdaterede program vil fortsætte bestræbelserne på at gennemføre strukturreformer. Regeringens planer om at indlede en omlægning af dagpengesystemet hilses også velkommen i lyset af den stigende arbejdsløshed. Den planlagte reform hilses også velkommen som supplement til det positive resultat af de fortsatte lempelser af arbejdskraftbeskatningen med det formål at mindske den tunge samle de skattebyrde, der i dag hviler på arbejdskraften, og dermed sætte skub i jobskabelsen. Yderligere strukturreformer inden for den private tjenestesektor og på arbejdsmarkedet vil også kunne forstærke jobskabelsen. Desuden bør reformen af pensionssystemet tilendebringes som planlagt.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004.

Den reale BNP-vækst blev kraftigt svækket i 2001, nemlig til omkring 1% fra 3,5% i 2000. Forværringen af den offentlige saldo var mindre dramatisk, om end stadig ganske betydelig, idet overskuddet faldt fra 1,5% af BNP til skønsmæssigt 0,7% af BNP. Forværringen skyldes blandt andet implementeringen af skattereformen fra 1. januar 2001. Ud over bidraget fra disse overskud fortsatte den offentlige gældskvote med at falde takket være udviklingen i det nominel le BNP.

Rådet noterer sig, at siden fremlæggelsen af 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet den 17. oktober 2001 er de makroøkonomiske fremskrivninger blevet kraftigt nedjusteret af det nederlandske institut for økonomisk-politiske analyser for at tage hensyn til de fulde konsekvenser af den økonomiske nedgang på internationalt plan og de forventede virkninger af begivenhederne den 11. september. De nederlandske myndigheder, der anerkender, at der er indtruffet en økonomisk afmatning, og at den vil få indflydelse på de budgetmæssige forudsætninger, har fremlagt reviderede tal, der afspejler de senest tilgængelige oplysninger (december) om den økonomiske vækst, og som fører til budgetmæssige overskud på 0,7% af BNP i 2001 og 0,4% i 2002.

Rådet noterer sig, at for årene 2003 og 2004, der falder uden for den nuværende regerings valgperiode, udgør de budgetmæssige skøn i det opdaterede program tekniske fremskrivninger baseret på et forsigtigt makroøkonomisk scenario og en forudsætning om uændrede politikker.

Rådet noterer sig, at trods den økonomiske afmatning, forventes der et overskud på de offentlige finanser for 2002. Rådet forventer, at der fortsat vil regnes med overskud for de resterende år af programperioden, hvilket betyder, at de vil være på linje med stabilitets- og vækstpagtens krav om en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud. Rådet finder, at de resultater, som Nederlandene allerede har nået med hensyn til a t forbedre den offentlige budgetsaldo, sikrer landet den fornødne margen til at kunne håndtere de budgetmæssige konsekvenser af normale makroøkonomiske udsving uden at overskride underskudstærsklen på 3% af BNP.

Rådet noterer sig beslutningen om, at der i forbindelse med 2002-budgettet vil blive foretaget en ændring af reglen om, at ekstraindtægter skal fordeles ligeligt mellem nedbringelse af den offentlige gæld og skattelettelser til fordel for gældslettelse. Det anerkender, at dette blev gjort for at efterkomme Rådets udtalelse fra marts 2001 og for at overholde de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer samt for at styrke den offentlige budgetstilling og forb erede landet på konsekvenserne af den aldrende befolkning. Rådet noterer sig, at fastsættelsen af overordnede udgiftsmål har gjort det muligt at forøge de offentlige udgifter på prioriterede områder og mindske skattetrykket og samtidig opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten. Rådet glæder sig over de strukturreformer, der er på vej, og som skal bidrage til at forbedre effektiviteten i det offentlige forbrug, navnlig inden for sundhedss ektoren, undervisningssektoren og den sociale sektor, og til at forøge erhvervsfrekvensen og forbedre konkurrenceevnen, hvilket skulle lette på det stramme arbejdsmarked og bidrage til at mindske løntrykket.

Rådet glæder sig over den klare strategi til forbedring af de offentlige finansers bæredygtighed og til imødegåelse af konsekvenserne af den aldrende befolkning. Rådet tilskynder regeringen til gå videre med bestræbelserne på at mindske den offentlige gældskvote, forøge arbejdskraftudbuddet og styrke beskæftigelsesgraden for at nå disse mål.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet 2001-opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at en sund forvaltning af de offentlige finanser fortsat er det ledende princip i 2001-opdateringen. Budgetstrategien bygger på, at der skal fastholdes et overskud på den offentlige saldo, at statens budget skal forblive i balance, og at stigningen i de ordinære udgifter skal være mindre end stigningen i det samlede budget.

Den reale BNP-vækst var særdeles stærk i 2000, hvor den nåede op på hele 8,5% takket være en dynamisk indenlandsk efterspørgsel og en høj eksport. Trods den generelle økonomiske afmatning forårsaget af eksterne faktorer forblev den økonomiske vækst i Luxembourg i 2001 forholdsvis robust på omkring 4%. Den reale BNP-vækst forventes at accelerere i 2002 og forblive stærk i de efterfølgende to år, som programmet dækker.

Rådet konstaterer, at overskuddet på de offentlige finanser nåede op på 6,2% af BNP i 2000, hvilket var klart højere end det forventede resultat i henhold til 2000-opdateringen, og hvilket skyldtes de voksende skatteindtægter, der mere end kompenserede for de betydelige udgiftsstigninger. Svækkelsen af den økonomiske aktivitet såvel som virkningerne af skattereformen forventes at mindske det offentlige overskud i 2001. Samlet set er det forventede b udgetoverskud i hele programperioden noget højere end angivet i 2000-opdateringen, hvilket skyldes bedre udgangsvilkår og bedre vækstudsigter fra og med 2003. Fremskrivningerne af de offentlige finanser i 2001-opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram er således i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, da den offentlige budgetsaldo vil være tæt på balance eller i overskud i hele programperioden.

Rådet noterer sig, at statens løbende udgifter fortsatte med at stige hastigt i 2001 og forventes at accelerere til 10,5% i 2002, hvilket er hurtigere end de samlede budgetudgifter. Skønt Luxembourgs offentlige finanser er særdeles sunde, kan den i opdateringen nævnte stivhed i de løbende udgifter måske blive en risikofaktor i tilfælde af en betydelig afmatning i væksten på mellemlang sigt.

Rådet bifalder den fortsatte målretning af de offentlige udgifter mod investeringer, der tjener til at forbedre infrastrukturer, højne det teknologiske niveau for forskellige aktiviteter og styrke humankapitalen. Det glæder sig over lettelsen af skattebyrden via skattereformen, der er blevet gennemført under opretholdelse af landets sunde budgetstilling.

Rådet konstaterer, at Luxembourg er godt rustet til at tackle de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Det er imidlertid vigtigt for landet at være rede til at justere den førte politik i tilfælde af ugunstige udviklingstendenser. Rådet noterer sig Luxembourgs meget lave offentlige gældskvote, der kan tilskrives mange års sunde offentlige finanser og budgetoverskud.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet konstaterer med tilfredshed, at det ifølge det opdaterede program forventes, at de offentlige finanser vil blive ved med at udvise et overskud i hele perioden frem til 2004, da den svenske regering fastholder sin mellemsigtede målsætning om et budgetoverskud på i gennemsnit 2% af BNP over konjunkturforløbet. Strategien med at mindske udgift skvoten understøttes af dels en forpligtelse for staten til at overholde faste udgiftslofter, hvilket de seneste år har bidraget til at styrke troen på, at de offentlige finanser er sunde, dels et krav til de lokale myndigheder om budgetter i balance. Dette ledsages af en mindskelse af skattekvoten, som nu vil blive fremskyndet ved hjælp af de påtænkte ekstra skattelettelser i 2002. Rådet finder denne budgetstrategi passende, og den er i overensstemmelse med R&arin g;dets sidste udtalelse og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet konstaterer endvidere med tilfredshed, at gældskvoten faldt til under referenceværdien på 60% af BNP i 2000, og at den forventes fortsat at falde betydeligt i resten af programperioden.

Det makroøkonomiske scenario, der tegnes i programmet, og som indebærer en BNP-vækst på 1,7% i 2001 og 2,4% i 2002, forekommer optimistisk, og det er Rådets opfattelse, at der er stor risiko for en svækkelse af væksten, navnlig i 2002, idet udsigterne på globalt plan er blevet forværret siden færdiggørelsen af programmets makroøkonomiske scenario. På den anden side fremlægges der et lavvækstsscenario i det opdate rede program, der viser, at budgettet er i overskud trods en væsentligt lavere vækst i 2002. For 2003 og 2004 forekommer fremskrivningerne i programmet at være fornuftige.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at med de budgetoverskud, som Sverige stiler efter ifølge det opdaterede program, vil landet fortsat til fulde overholde vækst- og stabilitetspagtens krav om en budgetsaldo "tæt på balance eller i overskud". Det vil også være tilfældet, selv om den økonomiske vækst skulle blive svækket og resultere i lavere offentlige overskud end forventet i programmet, således som Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2001 tyder på. Rådet glæder sig endvidere over, at der i programmet lægges vægt på holdbarheden i de offentlige finanser. Rådet noterer sig, at Sveriges strategi på dette punkt bygger på, at der på lang sigt fastholdes et overskud på 2% af BNP. Ved at nedbringe gælds- og rentebetalingerne vil der blive plads til at dække en stor del af de omkostninger, der senere vil opstå som følge af b efolkningens aldring. I betragtning af Sveriges forholdsvis høje skattekvote i forhold til andre industrialiserede lande opfordrer Rådet Sverige til at nedsætte den yderligere.

Rådet noterer sig, at Sverige på nuværende tidspunkt til fulde opfylder konvergenskriteriet om prisstabilitet og kan forventes at blive ved med at gøre det i årene frem til 2004. Efter flere år med lav inflation indtraf der en skarp stigning i foråret 2001, og den er forblevet forholdsvis høj siden da. Inflationspresset forventes ikke desto mindre at blive mindre i 2002 og derefter som følge af den forventede afdæmpning af den økonomis ke aktivitet og fortsat løntilbageholdenhed.

De lange renter i Sverige er forblevet på et historisk lavt niveau, skønt de generelt er faldet mindre end i mange andre medlemsstater i 2001, muligvis som følge af svækkelsen af den svenske krone og usikkerheden omkring den internationale økonomiske udvikling. Sverige forventes fortsat at opfylde rentekonvergenskriteriet. Sverige opfylder fortsat ikke konvergenskriteriet vedrørende deltagelse i valutakursmekanismen. Den svenske krone har udvist volatilitet siden d en sidste opdatering, og Rådet gentager, at Sverige må vise, at det er i stand til at overholde en passende paritet mellem den svenske krone og euroen i en tilstrækkelig lang periode uden alvorlige spændinger. Med henblik herpå og som nævnt i Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram fra 2000, "forventer Rådet, at Sverige beslutter at tilslutte sig ERM2 på et passende tidspunkt". For at opnå en høj og holdbar økonomisk v&ae lig;kst fastholdes strategien fra tidligere programmer, og der er som led heri blevet gennemført en række strukturelle foranstaltninger. Blandt disse foranstaltninger vil sænkningen af det fortsat høje skattetryk i højere grad tilskynde folk til at arbejde, jf. også de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet hilser disse strukturelle foranstaltninger velkommen og tilskynder den svenske regering til beslutsomt at gå videre med d isse initiativer.

Rådet godkendte efter en kort debat en rapport fra Det Økonomiske Udvalg (forskning og udvikling) og understregede den vigtige rolle, forskning og udvikling spiller i bestræbelserne på at forbedre EU's konkurrenceevne og dynamik inden for rammerne af Lissabon-processen.

Rapporten indkredser en række områder, som fortjener øget opmærksomhed både fra medlemsstaternes og fra EU's side. Det understreges især, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør sikre, at de rette betingelser er til stede for fremme af innovation. Dette bør sikres gennem en yderligere gennemførelse af strukturreformer på produkt-, kapital- og arbejdsmarkeder med henblik på at fremme et vækst- og stabilitetsoriente ret makroøkonomisk miljø, skabe konkurrence og fremme investering i menneskelig kapital.

På EU-plan anbefaler rapporten, at

• EU bør udvikle alle former for beskyttelse af intellektuel ejendomsret på fællesskabsplan, herunder ophavsret og designrettigheder, og træffe foranstaltninger til at en bredere anvendelse heraf
• en revision af Fællesskabets rammer for statsstøtte til forskning og udvikling skal sikre, at støtten kan afhjælpe specifikke markedsfejl gennem innovationssystemer samtidig med at det sikres, at den ikke forstyrrer det indre marked
• gennemførelsen af sjette rammeprogram bør i højere grad bidrage til at øge strømmen af networking og viden gennem Europa ved at fremme forskernes mobilitet og netværkssamarbejde mellem erhvervs- og forskningskredse.

På nationalt plan fremhævede rapporten en række markedssvigt til trods for de betydelige fremskridt, der er gjort inden for de seneste år, og anbefaler derfor følgende:

• Medlemsstaterne bør nærmere undersøge, hvordan de kan rette op på konstaterede markedsfejl gennem stimulering af investeringer i opstartsfasen ved at skabe de rette finansielle og lovgivningsmæssige rammer.
• Medlemsstaterne bør gøre mere for at give SMV'erne oplysninger, råd og vejledning om værdien og arten af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er til rådighed.
• Medlemsstaterne kunne undersøge nærmere, om et mix af direkte instrumenter og markedsbaserede incitamenter kunne stimulere privat forskning og udvikling, da ingen enkelt mekanisme alene kan indeholde alle incitamenter.
• Medlemsstaterne bør sigte mod at forbedre effektiviteten af den offentlige forskning.
• Medlemsstaterne bør styrke overførslen af viden mellem forskningsgrundlaget og industrien.

Rådet noterede sig kommissær Pedro SOLBES' fremlæggelse af de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til euroen. Rådet udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der var gjort, og så frem til at modtage yderligere oplysninger om overgangen til euroen på kommende samlinger.

Rådet noterede sig, at ratifikationsproceduren vedrørende afgørelse 2000/59/EF af 29. september 2000 om ordningen for egne indtægter forventes afsluttet i slutningen af januar.

Rådet drøftede kort oprettelsen af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling. Det anmodede EIB og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at overveje spørgsmålet yderligere med henblik på at indkredse nøglespørgsmål og praktiske forslag til kommende drøftelser i ØKOFIN.

Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær Frits BOLKENSTEIN om, hvordan det går med forhandlingerne med tredjelande om beskatningen af renteindtægter.

Frits BOLKENSTEIN orienterede Rådet om møder med de relevante myndigheder fra San Marino og de kommende møder, der afholdes inden for de næste par uger, med Andorra, Liechtenstein, USA, Monaco og Schweiz.

Under frokosten drøftede ministrene situationen i Argentina og blev enige om følgende erklæring:

"EU støtter fuldt ud det igangværende samarbejde mellem den argentinske regering og Den Internationale Valutafond, der sigter mod udarbejdelse af et holdbart, sammenhængende og troværdigt økonomisk program. Den umiddelbare udfordring for den nye regering er at lægge grunden til sund økonomisk vækst med lav inflation og samtidig mindske de sociale spændinger.

Det økonomiske program, der forhandles om, skal være ambitiøst, levedygtigt og troværdigt både for det argentinske og det internationale samfund. Det skal også kunne holde på mellemlang sigt for at kunne støtte en vedvarende genopretning af den argentinske økonomi, og det bør tage passende hensyn til de voksende sociale problemer. Ud over at genoprette sunde makroøkonomiske politikker og rette op på de væsentligste strukt urelle mangler, bør programmet fremme retlige og forskriftsmæssige rammer, der kan føre til en genoptagelse af indenlandske og udenlandske investeringer.

De vigtigste prioriterede områder bør være rammerne for den monetære politik og finanspolitikken, banksystemet og valutasystemet.

Det er meget vigtigt, at programmet bygger på markedsøkonomiske principper og at undgå at forskelsbehandle udenlandske direkte investorer og kreditorer.

I den seneste tid har det i vid udstrækning været nationale private kreditorer herunder oversøiske datterselskaber og filialer, der har søgt at løse Argentinas gældsproblemer. En tilbundsgående og retfærdig international omlægning af gælden bør baseres på en passende inddragelse af den private sektor for at sikre, at Argentina kan klare betalingen af renter og afdrag, hvilket er absolut højeste prioritet.

Der bør også tages særligt hensyn til de sociale konsekvenser af den nuværende krise. Vi opfordrer Verdensbanken og Den Interamerikanske Udviklingsbank til i nært samarbejde med IMF og sammen med den argentinske regering at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan mildne de sociale virkninger af den nuværende krise.

Et velfungerende finansielt system kommer til at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at komme ud af den økonomiske krise. Den finansielle sektor i Argentina bør ikke bære en urimelig del af omkostningerne ved devalueringen som følge af administrative beslutninger. I den forbindelse bør den argentinske regering tage hensyn til de negative konsekvenser af en eventuel "konkurs", som vil kunne få alvorlige følger for banksystemet.

Vi er villige til at tilbyde den argentinske regering teknisk samarbejde om udformningen og gennemførelsen af penge-, valuta- og finanspolitikkerne.

Vi tror på, at der kan fastlægges en holdbar og troværdig strategi, og det er vigtigt at den gennemføres med det samme, så de nuværende problemer kan løses. Dette vil få en positiv indflydelse ikke kun på Argentinas økonomiske udsigter, men også på de langsigtede økonomiske udsigter for hele Latinamerika."

Ministrene noterede sig kommissær Frits BOLKENSTEINs redegørelse for, hvor langt man er kommet med Lamfalussy-metoden og især de igangværende drøftelser mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om dens gennemførelse.

Det Europæiske Råd i Laeken opfordrede Rådet og Kommissionen "til at undersøge, om der kan oprettes en Euro-Middelhavs-bank for udvikling".

Rådet giver på sin side Det Økonomiske og Finansielle Udvalg mandat til på grundlag af input fra EU-formandskabet, Kommissionen og EIB at udarbejde et udkast til en rådsrapport, der skal vurdere fordele og ulemper ved en eventuel oprettelse af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling samt eventuelle andre muligheder for at fremme effektiviteten af EU's udviklingsbistand i området.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udkast bør være færdigt til samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 5. marts 2002, så det kan vedtages i tide inden Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. marts 2002.

Udkastet bør især tage følgende aspekter i betragtning:

Områdets finansielle behov og midlerne til at stimulere udviklingen i den private sektor, idet der tages hensyn til de nuværende hindringer for udviklingen og modtagerlandenes absorptionskapacitet.

Eksisterende finansieringsmuligheder, især fra de europæiske og multilaterale udviklingsinstitutioner, der i øjeblikket fungerer i området, herunder finansiering gennem fællesskabsprogrammer og Den Europæiske Investeringsbank, flaskehalsene i forbindelse med forvaltningen af disse midler og muligheder for forbedringer.

En vurdering af omkostningerne i forbindelse med de forskellige institutionelle valgmuligheder og især de finansielle konsekvenser for EU's medlemsstater og budget samt en vurdering af sammenhængen med reformen af de eksterne politikker.

Den potentielle ekstra fordel og effektivitet ved en eventuel Euro-Middelhavs-bank for udvikling, hvor modtagerlandene er inddraget i beslutningstagningen om udviklingsstrategier. Komplementaritet, risiko for overlapning med og konsekvenser for andre internationale finansielle institutioner bør indgå som en integrerende del af vurderingen sammen med muligheder, der er baseret på en forbedring af eksisterende institutioner. På baggrund af den rolle, EIB spiller i Middelhavs området, bør vurderingen især gennemgå alternative muligheder for yderligere at fremme EIB's effektivitet i området.

Medlemsskab/repræsentation og geografisk område for et eventuelt nyt finansieringsinstrument-/institut.

Mulige aktiviteter med særlig vægt på støtte til den private sektor, udvikling af menneskelig kapital og teknisk bistand.

Støtte til EU's målsætninger i området, som fastlagt i Barcelona-processen.