Rådsmøde udenrigsministre 11/3 02 pressemeddelelse

Rapport om Den Europæiske Unions fremskridt i 2001; Rådet vedtog et udkast til rapport fra Det Europæiske Råd til Europa-Parlamentet om Den Europæiske Unions fremskridt i 2001 *

Den Demokratiske Republik Congo - gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen; Rådet vedtog en fælles holdning om EU's støtte til gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo i det hele taget (dok 6480/02). *

Retningslinjer for Kommissionens deltagelse i UNHCR; Rådet vedtog erklæring som støtte til Kommissionens initiativ med henblik på at spille en større rolle i UNHCR's Eksekutivkomité *

Ukraine - Møde i samarbejdsrådet den 11. marts 2002; Rådet tilsluttede sig EU's holdning med henblik på femte møde i samarbejdsrådet med Ukraine, der finder sted den 11. marts 2002 i Bruxelles *

Slovakiet - Møde i associeringsrådet den 12. marts 2002; Rådet tilsluttede sig EU's holdning *

Rumænien - Møde i associeringsrådet den 12. marts 2002; Rådet tilsluttede sig EU's holdning *

Moldova - Møde i samarbejdsudvalget (den 15. marts 2002 i Bruxelles); Rådet tilsluttede sig EU's holdning *

Slovenien - Deltagelse i Fiscalis-programmet; Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Slovenien ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om vilkår og betingelser for Sloveniens deltagelse *

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - møde i EØS-Rådet den 12. marts 2002; Rådet tilsluttede sig EU's holdning *

Ministerkonferencen om samarbejde om styring af migrationsstrømmene mellem Europa og Asien (4.–5. april 2002 på Lanzarote) – forberedelsen; Rådet noterede sig formandens erklæring om forberedelsen af ASEM-ministerkonferencen *

Fælles EU-forum for interne afregningspriser på erhvervsbeskatningsområdet; Rådet godkendte konklusionerne om oprettelse af et fælles EU-forum *

Beskatning af renteindtægter fra opsparing – konklusioner, se tekst *

AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

BUDGET; Rådet godkendte den 12. marts ved skriftlig procedure udarbejdelsen af forslaget til tillægs- og ændringsbudget (FTÆB) nr. 2 for 2002 *

Ingen

Pkt.3: (Evt.) Udvidelsen

Pkt.10: (Evt.) Relationerne med Rusland: Kaliningrad

Pkt.11: (Evt.) Timor

Pkt.20: Valgprocedure for valg til Europa-Parlamentet A)

Bruxelles, den 21. marts 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

6596/02 (Presse 48)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ERKLÆRING FRA EU I ANLEDNING AF HALVÅRSDAGEN FOR TERRORANGREBENE DEN 11. SEPTEMBER *

 Rådets konklusioner *

 BOSNIEN-HERCEGOVINA - EU'S POLITIMISSION *

 FN's MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION I GENÈVE - Rådets konklusioner *

 MENNESKERETTIGHEDER/KINA - Rådets konklusioner *

 EU-FORHANDLINGSMANDAT TIL REGIONALE ØKONOMISKE PARTNERSKABSAFTALER *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Rapport om Den Europæiske Unions fremskridt i 2001 *

Den Demokratiske Republik Congo - gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen *

Retningslinjer for Kommissionens deltagelse i UNHCR *

Ukraine - Møde i samarbejdsrådet den 11. marts 2002 *

Slovakiet - Møde i associeringsrådet den 12. marts 2002 *

Rumænien - Møde i associeringsrådet den 12. marts 2002 *

Moldova - Møde i samarbejdsudvalget (den 15. marts 2002 i Bruxelles) *

Slovenien - Deltagelse i Fiscalis-programmet *

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - møde i EØS-Rådet den 12. marts 2002 *

Ministerkonferencen om samarbejde om styring af migrationsstrømmene mellem Europa og Asien (4.–5. april 2002 på Lanzarote) - forberedelsen *

Fælles EU-forum for interne afregningspriser på erhvervsbeskatningsområdet *

Beskatning af renteindtægter fra opsparing - konklusioner *

AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

"Seks måneder efter terrorangrebene den 11. september giver Den Europæiske Union igen udtryk for sin fulde solidaritet med USA. Terrorangrebene mod det amerikanske folk og de amerikanske institutioner var nemlig et angreb mod os alle, mod vore åbne, demokratiske, tolerante og multikulturelle samfund. I dag sørger alle europæere på ny over ofrene sammen med deres familier. Denne forbrydelse var så grusom og så enorm i sine følger, at tiden ik ke vil udviske mindet om den.

Terrorismen er et reelt problem for verden og for Europa. Det er nødvendigt, at alle lande forener deres kræfter for at sikre, at terrorister ikke kan undgå deres straf. De foranstaltninger, der træffes mod dem, der er ansvarlige for disse barbariske handlinger, og deres medskyldige, er ikke rettet mod et bestemt folk eller en bestemt religion. De skal styrke den internationale sikkerhed og retsstatsprincippet samt sikkerheden i de lande, der er ramt af terrorismens svøbe.

Den globale terrorismebekæmpelse er mere end nogensinde et prioriteret mål for Den Europæiske Union, der på ny bekræfter, at den er fast besluttet på at arbejde på alle områder for at forhindre, at noget lignende sker igen. I overensstemmelse med den handlingsplan, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 21. september 2001, følger Den Europæiske Union en koordineret fremgangsmåde, de r omfatter alle EU's politikker med relation til terrorismebekæmpelse. De enkelte medlemsstater yder ligeledes i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1368 betydelige bidrag til den internationale koalition mod terrorisme."

Efter en ajourført orientering fra formandskabet om de organisatoriske foranstaltninger i forbindelse med Barcelona-topmødet noterede Rådet sig et dokument, der sammenfatter bidragene til Det Europæiske Råd fra forskellige rådssammensætninger om EU's økonomiske, social- og arbejdsmarkedspolitiske og miljømæssige situation på baggrund af den overordnede målsætning om bæredygtig udvikling (dok. 6952/02). Dokumentet indeholder bidrag fra Rådet (økonomi og finans), (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik), (det indre marked, forbrugerpolitik og turisme) samt (miljø). Det indeholder desuden en omfattende liste over de rapporter og andre tekster, der skal forelægges for Det Europæiske Råd, og som har været lagt til grund for drøftelserne i ovennævnte rådssammensætninger.

Som led i forberedelserne til Det Europæiske Råd i Barcelona

· gav Rådet sin tilslutning til en detaljeret ajourføring af tidsplanen for gennemførelsen af forskellige aktioner vedrørende den strategi for bæredygtig udvikling, der blev besluttet i Göteborg; den ajourførte tidsplan er udarbejdet i samråd med de næste to formandskaber (dok. 6837/1/02 REV 1)

· vedtog Rådet en strategi med henblik på integration af miljøhensyn i de eksterne politikker, der hører under Rådet (almindelige anliggender) (dok. 6927/02). Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Cardiff i 1998 opfordrede Rådet i alle dets relevante sammensætninger til at lægge sin egen strategi for, hvordan man kan sikre en effektiv integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling inden for deres respektive poli tikområder. Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 opfordrede Rådet til at færdiggøre og yderligere at udvikle sektorstrategierne og fremlægge resultaterne af dette arbejde snarest muligt. Selv om Rådet (almindelige anliggender) har et dobbeltmandat i form af forvaltning af forbindelserne udadtil og varetagelse af den overordnede samordning af EU's politikker, koncentrerer denne strategi sig om at skabe en ramme for en sammenhængende og ambiti&o slash;s tilgang til EU's integration af miljøhensyn i sine eksterne forbindelser.

Som forberedelse af udenrigsministrenes møde i Barcelona med deres kolleger fra kandidatlandene noterede Rådet sig desuden Kommissionens dokument om Lissabon-strategiens eksterne dimension samt et spørgeskema fra formandskabet. Spørgeskemaet tager sigte på, at man på dette møde skal fokusere på følgende tre specifikke spørgsmål: Doha-dagsordenen for udvikling, Monterrey-konferencen om finansiering af udvikling og verdenstopmød et om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

Rådet understregede betydningen af Det Europæiske Råd i Barcelona, for at der kan skabes større fremdrift med henblik på at nå EU's tiårige strategiske mål, og det drøftede de prioriteter, der skal fastlægges i denne del af processen. Formandskabet noterede sig delegationernes bemærkninger under drøftelserne samt de skriftlige bidrag fra nogle delegationer, som det vil tage hensyn til ved den endelige forberedelse af Barcelona-top mødet.

"1. Rådet fik af Kommissionens formand Romano Prodi fremlagt de vigtigste elementer i den årlige politikstrategi for 2003. Denne strategi er første fase i en planlægnings- og programmeringscyklus, som Kommissionen har fastlagt for bedre at målrette de politiske prioriteter og sikre en optimal anvendelse af EU's midler.

2. Rådet noterer sig de politiske prioriteter, som Kommissionen har defineret i strategien for 2003, og udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen vil føre en indgående dialog om denne strategi, og at den vil sørge for, at dialogen også bliver smidig og effektiv. Det er desuden vigtigt, at dialogen kommer til at følge budgetproceduren, og at budgetrammen overholdes.

3. Rådet pålægger De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte dialogen med Kommissionen om de forskellige aspekter af denne sag med henblik på en kommende drøftelse i Rådet (almindelige anliggender) i maj 2002."

Rådet udtrykker sin solidaritet med den congolesiske befolkning, der endnu en gang blev hårdt ramt, da Nyiragongo-vulkanen kom i udbrud. Rådet udtrykker sin anerkendelse af den offervilje og hurtighed, som de humanitære organisationer har udvist blandt de katastroferamte befolkninger.

Rådet udtrykker tilfredshed med, at det vejledende nationale program for Den Demokratiske Republik Congo kunne undertegnes den 5. februar 2002 i Kinshasa.

Rådet har drøftet spørgsmålet om gælden i lyset af de resultater, som Den Demokratiske Republik Congos regering har opnået med den førte makroøkonomiske politik, og har tilskyndet til, at der tages initiativer, der giver mulighed for gældskonsolidering som led i en indsats over for de internationale finansielle institutioner.

Rådet har vedtaget en fælles holdning om Den Europæiske Unions støtte til gennemførelse af Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo og gjort status over fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo og det internationale samfunds initiativer, navnlig på baggrund af de besøg, som en række europæiske ministre og Den Europæiske Unions særlige repræsentant for De Store Søers Omr&arin g;de har aflagt i området i de seneste uger.

Disse besøg har vist, at det er vigtigt, at der hurtigt sker fremskridt i fredsprocessen, så Den Demokratiske Republik Congos suverænitet og stabiliteten i området kan genetableres. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at Lusaka-aftalens signatarer og det internationale samfund tager nye initiativer i så henseende. Rådet har foretaget en nøje gennemgang af de vigtigste uafklarede spørgsmål.

Rådet udtrykker tilfredshed med, at anden fase af den dialog mellem de congolesiske parter, der blev indledt i Addis Abeba den 15. oktober 2001, kunne åbnes den 25. februar i Sun City (Sydafrika). Rådet understreger, at det er helt afgørende, at alle deltagerne hurtigst muligt indleder substansdrøftelser og udviser imødekommenhed og vilje til at nå til enighed om en demokratisk og inklusiv overgangsordning inden for en rimelig frist. Rådet hilser med tilfredshed, at der blandt deltagerne i møderne i Bruxelles i midten af januar og i Genève i begyndelsen af februar blev udtrykt konvergerende synspunkter til fordel for en sådan aftale.

Rådet opfordrer indtrængende alle Lusaka-aftalens signatarer til nøje at overholde våbenhvilen. Rådet beklager på det stærkeste de militære konfrontationer, der har været i den seneste tid mellem aftalens signatarer i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, og håber, at MONUC og den fælles militærkommission hurtigt kan afklare denne situation.

Rådet opfordrer alle fremmede stater til at trække deres tropper tilbage så hurtigt som muligt i overensstemmelse med såvel Lusaka-aftalen som Sikkerhedsrådets relevante bestemmelser.

Rådet finder det betænkeligt, at der endnu ikke er taget skridt til at afmilitarisere Kisangani og sikre bevægelsesfriheden, navnlig på floden, og insisterer på, at alle parter overholder de forpligtelser, de har indgået, og omgående følger Sikkerhedsrådets resolution 1376 (2001).

Rådet noterer sig med bekymring konklusionerne i tillægget til ekspertgruppens rapport om den ulovlige udnyttelse af Den Demokratiske Republik Congos naturressourcer og andre rigdomme.

Rådet finder, at spørgsmålet om afvæbning, demobilisering, reintegration og genbosættelse af de væbnede grupper (DDRRR) samt iværksættelsen af Lusaka-aftalens aspekter og Sikkerhedsrådets relevante resolutioner kræver særlig opmærksomhed fra de stridende parters side, og opfordrer dem til omgående at følge Sikkerhedsrådets resolution 1376 (2001).

Rådet opfordrer regeringerne i Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda til hurtigt at indlede hjemsendelsen af tidligere soldater, der er kantonneret i Kamina.

Rådet noterer sig præsident Kabilas forslag om at nedsætte en kommission, som skal undersøge Rwandas påstande vedrørende de væbnede grupper i Den Demokratiske Republik Congo. Rådet udtrykker tilfredshed med Sikkerhedsrådets beslutning om at anmode MONUC om inden udgangen af marts at foretage en indledende vurdering af omfanget af rwandiske væbnede grupper (tidligere rwandiske væbnede styrker og Interahamwe), der befinder sig på con golesisk territorium, og undersøge, om det er nødvendigt at yde MONUC supplerende assistance til at udføre denne opgave. Rådet udtrykker i den forbindelse tilfredshed med den igangværende deployering af MONUC i Kindu i det østlige Congo og FN's Generalsekretærs forslag om at forøge antallet af FN-missionens medarbejdere.

Rådet udtrykker tilfredshed med Verdensbankens initiativ til udarbejdelse af et regionalt program for afvæbning af de væbnede grupper i De Store Søers Område og med dens bestræbelser på at etablere en samordningsmekanisme for det internationale samfunds støtte til DDRRR-processen i tæt samarbejde med De Forenede Nationer. Rådet opfordrer de berørte FN-organisationer til at deltage i disse bestræbelser, hvortil EU er rede til at yd e betydelig støtte.

Rådet noterer sig med tilfredshed den nylige indsættelse af senatet i Burundi, som betyder, at alle overgangsinstitutionerne nu er på plads. Rådet opfordrer de væbnede grupper til at indlede forhandlinger med regeringen om en våbenhvile. Rådet er rede til aktivt at støtte de bestræbelser, der udfoldes af de to mæglere Zuma og Bongo.

Rådet udtrykker tilfredshed med det nylige møde mellem præsident Buyoya og præsident Mkapa, hvor man bl.a. drøftede reintegrationen af de burundiske flygtninge, der opholder sig i Tanzania, og opfordrer regeringerne i Burundi og Tanzania til at fortsætte drøftelserne på grundlag af frivillighedsprincippet med henblik på flygtningenes reintegration."

Rådet drøftede, hvordan EU bedst kan medvirke til et vellykket resultat af FN's konference om udviklingsfinansiering den 18.-22. marts 2002 i Monterrey (Mexico). Rådet erindrede om, at EU allerede yder den største udviklingsbistand med mere end 50% på verdensplan, og det understregede på ny, at det er fast besluttet på at opfylde udviklingsmålene og målsætningerne i FN's millenniumerklæring. Det mindede desuden om, at EU på Det Europæiske Råds møde i Göteborg gav tilsagn om snarest muligt at nå FN-målet for statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7% af BNP.

Der vil blive arbejdet videre med henblik på, at Barcelona-topmødet kan tilslutte sig til en tekst fra formandskabet, som et stort flertal af delegationerne finder er et godt grundlag for EU's fælles holdning.

Efter forelæggelsen ved Kommissionens formand, Romano Prodi, drøftede Rådet Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling". Meddelelsen, der indeholder Kommissionens synspunkter med hensyn til de industrialiserede landes, udviklingslandenes og de internationale institutioners respektive kollektive ansvar med hensyn til at opnå global bæredygtighed, er et bidrag til at videreudvikle den eksterne dimension af EU's strategi for b&a elig;redygtig udvikling, der blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, som et væsentligt element i Lissabon-strategien.

Rådet var generelt tilfreds med Kommissionens meddelelse. Formanden noterede sig en række punkter, der blev fremhævet under drøftelserne, herunder spørgsmål vedrørende handel og markedsadgang, navnlig i forbindelse med det kommende topmøde mellem EU og Latinamerika/Caribien, vigtigheden af, at kandidatlandene inddrages aktivt i de eksterne aspekter ved EU's strategi for bæredygtig udvikling, der vil blive drøftet i Barcelona, og nødv endigheden af en overordnet sammenhæng på dette område, hvor Rådet (almindelige anliggender) har en vigtig rolle at spille.

Rådet besluttede, at arbejdet vil blive fortsat i forskellige rådssammensætninger i de kommende måneder, således at Rådet (almindelige anliggender) i tide kan samordne og forberede EU's samlede holdning til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september.

Ministrene drøftede under frokosten situationen og den seneste udvikling i Mellemøsten og besluttede, at arbejdet med hensyn til, hvordan EU bedst kan støtte fremskridt hen imod fred i regionen, vil blive fortsat med henblik på Det Europæiske Råd i Barcelona.

Rådet vurderede den seneste udvikling omkring præsidentvalget i Zimbabwe og aftalte at følge situationen nøje i de kommende dage.

Rådet udtrykte tilfredshed med redegørelsen fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant, Michael Steiner om situationen i Kosovo. Det gav udtryk for sin fulde støtte til hans indsats for en fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og af de forfatningsmæssige rammer for det midlertidige selvstyre. Rådet tilsluttede sig FN-generalsekretærens særlige repræsentants målsætning om a t løse den udfordrende opgave at lægge grunden til økonomisk fremgang, udvikle et retssamfund, herunder bekæmpelse af kriminalitet og vold, og opbygge et fair og retfærdigt samfund med værdighed for alle. Rådet opfordrede alle parter til at samarbejde fuldt og helt med UNMIK og KFOR om dette mål.

Rådet forventede også fortsat konstruktivt samarbejde fra myndighedernes side i Beograd på grundlag af det fælles dokument, bl.a. om løsladelse eller overførsel til UNMIK af alle kosovoalbanere, der stadig er interneret eller fængslet i Republikken Serbien. Rådet noterede sig de forberedende skridt, der er taget hertil. Rådet tilskyndede alle nyligt valgte repræsentanter fra alle befolkningsgrupper til aktivt at udfylde deres mandat til gavn f or hele Kosovos befolkning.

Rådet så med tilfredshed på det kommende donormøde om FYROM den 12. marts i Bruxelles med Europa-Kommissionen og Verdensbanken som værter. Rådet opfordrede alle parter og befolkningsgruppernes ledere til at leve op til det internationale samfunds løfte om at bidrage til økonomisk genopretning, etnisk forsoning og stabilitet i landet gennem fuld implementering af rammeaftalen samt til fortsat at gøre fremskridt med reformer som led i stabiliser ings- og associeringsprocessen.

Rådet udtrykte stor tilfredshed med, at FYROMs parlament har vedtaget amnestiloven. Det gav udtryk for sin anerkendelse af det bidrag, som den særlige repræsentant Alain Le Roy har ydet i denne forbindelse. Loven vil øge stabiliteten i landet og forbedre udsigterne til, at sikkerhedsstyrkerne hurtigt og på en velordnet måde kan vende tilbage til alle områder, og til, at flygtninge og fordrevne personer kan vende hjem under sikre og værdige forhold. Rå ;det opfordrede de relevante myndigheder til at gennemføre amnestiloven fuldt ud, hurtigt og oprigtigt.

Rådet udtrykte tilfredshed med forhandlingerne på højt plan for nylig mellem Beograd og Podgorica. Det opfordrede begge parter til at intensivere deres indsats og til at samarbejde med den høje repræsentant med henblik på hurtigt at nå til enighed om principperne for kommende forfatningsmæssige arrangementer mellem Serbien og Montenegro.

Rådet udtrykte sin uforbeholdne støtte til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) og bemærkede, at samarbejdet mellem regionens lande og ICTY er blevet bedre i det seneste år. Det beklagede dog, at der stadig er mere eller mindre alvorlige problemer rundt om i regionen. I den forbindelse mindede Rådet om sine konklusioner af 16. juli 2001, hvori det erindrede alle lande og parter i regionen om nødvendigheden af at samarbejde fuldt og helt med domstolen, navnlig ved at overgive domstolen alle personer, der er rejst tiltale imod, og som måtte befinde sig under deres jurisdiktion, samt ved at give adgang til vidner og relevante arkiver. Fuldt samarbejde med domstolen er et væsentligt element i den fulde virkeliggørelse af de europæiske perspektiver for landene i regionen.

Rådet udtrykte tilfredshed med den særlige koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa Erhard Buseks forelæggelse af en rapport om arbejdsmetoder og højt prioriterede målsætninger for 2002 for handel og investeringer, infrastruktur, flygtningespørgsmål, samarbejde over grænserne, håndvåben og lette våben samt organiseret kriminalitet. Rådet opfordrede den særlige koordinator til at arbejde videre med d en deri skitserede politik.

Rådet noterede sig også, at der er nedsat en "uformel konsultativ komité", der skal sørge for den strategiske koordinering mellem pagtens og stabilitets- og associeringsprocessens mål og samtidig sikre større sammenhæng med EU-programmerne for kandidatlandene i regionen. For at fremme regionalt ejerskab kunne en repræsentant for regionen, så vidt muligt udpeget af den sydøsteuropæiske samarbejdsproces, tilknyttes drøftelserne."< /P>