Rådsmødereferater Uddannelse- og Ungdom 14/2 pressemeddelelse

Hvis de vedtagne mål nås, vil det kræve et samarbejde om politikkerne under anvendelse af den nye åbne koordinationsmetode for at øge den ekstra fordel ved en europæisk indsats. Som grundlag herfor bør der udpeges fælles ønsker og mål, god praksis bør udbredes, og fremskridtene bør måles ved hjælp af vedtagne instrumenter, der sammenligner resultater både mellem de europæiske lande og med resten af ve rden. Det er planlagt, at der på det næste uformelle møde mellem EU's og kandidatlandenes undervisningsministre i Bratislava i juni 2002 vil blive udarbejdet ordninger, så kandidatlandene også kan deltage.

Kommissær REDING gav Rådet en redegørelse for den sammenfattende rapport fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i Barcelona (15. og 16. marts 2002) med titlen "Lissabon-strategien - gennemføre forandringer"; Kommissæren omtalte rapportens uddannelsesmæssige aspekter.

Der erindres om, at siden Det Europæiske Råd i marts 2000 i Lissabon er der blevet holdt et Europæisk Råd hvert forår, som på grundlag af en sammenfattende rapport fra Kommissionen analyserer de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den strategi, der blev fastlagt i Lissabon, nemlig at gøre Den Europæiske Union til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar &o slash;konomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

Rapporten, som blev vedtaget af Kommissionen den 16. januar 2002, gør status over udviklingen siden Lissabon. En stor del af den omhandler uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.

Rådet havde en tilbundsgående debat på grundlag af Kommissionens meddelelse om realiseringen af et europæisk område for livslang læring. Emnet blev drøftet både af undervisningsministrene og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender. Der erindres om, at Det Europæiske Råd på sit møde i Feira i juni 2000 havde bemyndiget medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til inden for deres kompetenceområder at fastl ægge sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at give alle adgang til livslang læring. Det er et vigtigt emne i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002.

Undervisningsministrene udtalte sig om mange aspekter i Kommissionens dokument, medens ministrene med ansvar for ungdomsanliggender særligt koncentrerede sig om non-formel læring. Rådet var enigt om at understrege den store betydning, som livslang uddannelse og erhvervsuddannelse har såvel for de europæiske borgeres personlige udvikling som for udviklingen af deres erhvervsmæssige karriere og for at nå det strategiske mål, der blev fastlagt af Det Europ&ael ig;iske Råd i 2000.

Selv om de prioriteter, som Kommissionen har foreslået, blev anset for vigtige, fandt flere medlemsstater, at værdsættelse af læring og anerkendelse deraf hen over de nationale grænser, havde en særlig europæisk nytteværdi.

Som konklusion understregede formanden debattens kvalitet og meddelte, at formandskabet på grundlag af de fremsatte indlæg vil udarbejde to dokumenter: et sammenfattende dokument med medlemsstaternes holdninger, der vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Barcelona i marts, samt en tekst, der vil blive forelagt på den kommende samling i Rådet (uddannelse og ungdom) den 30. maj, og som vil omhandle senere bilag i forbindelse med livslang læring. Ministren e med ansvar for ungdomsanliggender blev enige om at forelægge et bidrag til den debat, som undervisningsministrene har indledt.

Der erindres om, at Kommissionen i sin meddelelse foreslår, at der skabes et europæisk område for livslang læring, således at borgerne hele livet igennem kan tilegne sig ny viden og nye kompetencer, for at udfylde de lakuner, der er konstateret med hensyn til livslang læring i de fleste europæiske lande.

Kommissionen foreslår seks prioriterede indsatsområdet (byggesten) til hjælp for medlemsstaterne og de økonomiske og sociale aktører i udviklingen og gennemførelsen af deres strategier. Det drejer sig om følgende områder: oprettelse af partnerskaber, gennemførelse af en detaljeret undersøgelse af læringsbehovene, øgede offentlige og private investeringer i læring, adgang til læringsmuligheder, værdsætte lse af læring og indførelse af kvalitetssikringsværktøjer.

Kommissær REDING gav Rådet en redegørelse for den handlingsplan, Kommissionen vedtog den 13. februar 2002 om grundlæggende kvalifikationer og mobilitet, som er et vigtigt element for forberedelsen af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002.

Handlingsplanen tager sigte på at fremme arbejdstagernes mobilitet og åbne nye arbejdsmarkeder for de europæiske arbejdstagere, idet målet er at fjerne hindringer for mobiliteten, således at arbejdstagerne kan flytte inden for Den Europæiske Union. Den indeholder også specifikke forslag om en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning til anerkendelse af kvalifikationer, eksamensbeviser og studieperioder. Handlingsplanen foreslår i den forbindelse 25 konkrete aktioner, hvoraf 15 specielt vedrører uddannelse og erhvervsuddannelse.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 opfordrede Kommissionen til at fremlægge dette dokument. Kommissionen nedsatte senere en task force på højt plan bestående af eksperter fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter. Denne task force fremsatte sine henstillinger den 14. december 2001, og Kommissionen har udarbejdet sin handlingsplan på grundlag deraf.

Rådet fik en redegørelse fra kommissær REDING om Kommissionens seneste forslag til afgørelse, som tager sigte på at udvide Tempus-programmet til at omfatte tredjelandene i Middelhavsområdet for at fremme samarbejdet om udvekslinger på universitetsniveau. I forhold til den nugældende Tempus III-afgørelse foreslår Kommissionen, at der tilføjes et nyt mål, der handler om udvikling af demokratiske civilsamfund. Ifølge forslaget til afgørelse skal forskere ligeledes medtages blandt de personer, der er omfattet af programmet. Endelig foreslår Kommissionen Tempus III-afgørelsen forlænget indtil 2006, samt at den bringes i overensstemmelse med fællesskabsprogrammerne på områder som f.eks. Socrates og Leonardo.

Rådet havde en debat om den hvidbog, Kommissionen vedtog den 21. november 2001 og hvori den redegør for sit syn på den fremtidige ungdomspolitik i Den Europæiske Union. Rådet vedtog ligeledes en række operative konklusioner, i henhold til hvilke der skal opstilles en opfølgningsstrategi for så vidt angår procedure og arbejdsmetoder, og som er gengivet i det følgende.

Under debatten kom ministrene specielt ind på de prioriteter, der evt. skal fastsættes, arbejdsmetoden og spørgsmålet om ansøgerlandenes deltagelse samt de unges egen deltagelse i denne proces. De lagde vægt på, at der skal gøres hurtige fremskridt med konkrete aktioner, og de takkede det spanske formandskab for at have givet ministrene med ansvar for uddannelse og ungdom mulighed for at holde to møder i første halvår af 2002.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", er resultatet af en omfattende høringsproces, der har stået på siden udgangen af 1999. Dette initiativ, der har nydt medlemsstaternes, de skiftende formandskabers og Europa-Parlamentets uforbeholdne støtte, indeholder forslag om en ny ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

Rådet (uddannelse og ungdom) hilste på samlingen den 29. november 2001 under belgisk formandskab med stor interesse offentliggørelsen af hvidbogen og forslagene heri velkommen og foreslog en fortsat dybtgående debat med henblik på at få fastlagt rammerne for det fremtidige samarbejde.

Hvidbogen blev forelagt på et seminar i Gent den 26.–28. november, hvor dens betydning som et første skridt imod en mere fuldstændig, sammenhængende og tværsektoriel ungdomspolitik blev understreget, navnlig af de unge.

På generaldirektørernes møde den 10. december blev drøftelserne om de højt prioriterede emner og metoder, der foreslås i hvidbogen, om høring af de unge og om ønsket om at inddrage kandidatlandene i debatten bragt et skridt videre, og behovet for, at holdninger så vidt muligt fastlægges og afgørelser træffes under den enkelte medlemsstats interne høringsproces blev påpeget.

Som henviser til de af medlemsstaterne afgivne svar i det af formandskabet udarbejdede spørgeskema om hvidbogens hovedspørgsmål:

Der erindres om, at Kommissionen i sin hvidbog foreslår, at Den Europæiske Union udstyres med nye rammer for samarbejdet på ungdomsområdet. Dette samarbejde skal bygge på de eksisterende aktiviteter i medlemsstaterne og i Fællesskabet, men skal ligeledes være omfattet af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet, og ungdomsdimensionen skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af politikkerne. Kommissionen foreslår at der sættes ind på to niveauer, dels gennem en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og dels gennem en større hensyntagen til de unge i sektorpolitikkerne.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

På baggrund af samlingen i Rådet (Uddannelse og ungdom) den 29. november 2001 (jf. dok. 14388/01, Presse 437) vedtog Rådet formelt: