Rådsmøde landbrugsministre 18-19/3 02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 578)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrugsministre) den 18.-19. marts 2002.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg
2. afdeling, 1. kontor
Den 4. april 2002
J.nr. 2000-521-0057
LFM 0613
Referat af møde i Rådet (landbrug) den 18. – 19. marts 2002
A. Rådsmødet den 18. marts 2002
1. Rådskonklusioner vedr. veterinære- og phytosanitære aftaler med 3. lande
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat som A-punkt.
2. Støtte til tobak
Rådet drøftede Kommissionens forslag om en stort set uændret 3-årig videreførelse af markedsordningen for tobak. Drøftelsen viste på ny en splittelse i Rådet mellem de lande, herunder Danmark, der ønsker en udfasning af tobaksstøtten og de lande, der ønsker en uændret videreførelse af støtten til tobakssektoren. Formandskabets anstrengelser for at etablere et kvalificeret flertal resulterede i et kompromis, so m såvel Kommissionen som samtlige medlemslande, bortset fra Danmark, Sverige og Storbritannien, kunne tilslutte sig. De to førstnævnte lande stemte imod kompromisforslaget, medens Storbritannien afstod fra at stemme. Kompromisforslaget ændrede bl.a. de oprindelige betragtninger 5 og 6 således at referencen til, at der skal ske en udfasning af støtten til tobakssektoren, blev slettet. Henvisningen til udfasningen af tobaksstøtten kom alene til at fremgå af e n erklæring fra Kommissionen, der fik støtte fra Tyskland, Holland og Storbritannien. For så vidt angik finansieringen af Fællesskabsfonden for Tobak (til bl.a. oplysning og omstilling) blev tilbageholdelsen fastsat til 2% for 2002 og 3% for 2003. For høsten 2004 kan satsen øges til 5% afhængig af udfaldet af en kommende rapport fra Kommissionen.
3. Støtte til nødder
Kommissionens forslag blev vedtaget med kvalificeret flertal, idet der på formandskabets initiativ blev afgivet en fælles Råds- og Kommissionserklæring om, at den et-årige forlængelse af forbedringsplanerne og den et-årige genindførelse af støtten til hasselnødder var den sidste støtteforanstaltning, der ville kunne iværksættes under den gældende ordning for sektoren. Danmark stemte for forslaget.
4. Etablering af en markedsordning for ethanol
Punktet var taget af dagsordenen.
5. Memorandum om landbrugsforsikringsordninger
Formandskabet fremlagde et memorandum om landbrugsforsikringsordninger, der var tænkt som et bidrag til en løsning af de problemer, der opstår som følge af naturkatastrofer og andre risici i landbruget. Oplægget skal drøftes den 13. - 14. maj i Madrid på en konference, som formandskabet har arrangeret om emnet. Det er hensigten, at konferencen skal munde ud i konklusioner, som Rådet kan arbejde videre med. Rådet skulle derfor, i henhold til for mandskabets planer, vende tilbage til sagen på rådsmødet (landbrug) i juni måned.
Kommissionen udtrykte en åben holdning til at drøfte emnet, men bemærkede samtidig, at risiciene var geografisk forskellige i de forskellige regioner i EU. Det blev understreget, at eventuelle ordninger skulle overholde WTO-reglerne.
De fleste medlemslande takkede for initiativet og udtrykte ligeledes en åben holdning til at drøfte mulighederne i landbrugsforsikringsordninger.
6. Udvidelsen og den fælles landbrugspolitik
Kommissionen præsenterede på rådsmødet i februar d.å. sit udspil til de overordnede rammer for forhandlingerne med kandidatlandene om kapitlerne landbrug, strukturfonde og budget. Rådet (landbrug) havde på den baggrund - og som forberedelse af mødet med landbrugsministrene fra kandidatlandene, der skulle finde sted dagen efter selve rådsmødet - en drøftelse af landbrugsaspekterne af udvidelsen, idet det blev understreget, at det er Det Generelle Råd, der er ressort på udvidelsen.
7. Beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening og brande
Forslaget blev vedtaget uden debat som A-punkt.
Øvrige spørgsmål
Under eventuelt fremlagde den tyske delegation sine synspunkter vedrørende den kommende midtvejsevaluering af Agenda 2000. Det blev bl.a. fremført, at midtvejsevalueringen skulle udmøntes i en egentlig reform, og at landbrugspolitikken i højere grad end tidligere skulle indrettes efter økonomiske, sociale og økologiske principper om bæredygtighed. Der skulle endvidere tages større hensyn til forbrugerne og den fremtidige landbrugspolitik skulle også tage hensyn til kulturelle værdier. Midlerne var bl.a. at flytte støttemidler fra 1. til 2. søjle, degressivitet og obligatorisk modulation. Kommissionen var enig i overskrifterne i det tyske oplæg om social, økonomisk og økologiske bæredygtighed. Fischler understregede dog også nødvendigheden af at forene forskellige samfundsinteresser, som ikke var entydige. Fischler så midtvejsevalueringen som en lejlighed til at fortsætte den reform af den fælles landbrugspolitik, som blev igangsat med Agenda 2000. Målet generelt var en bæredygtig landbrugspolitik.
Spanien fremførte under eventuelt, at lave temperaturer ved årsskiftet 2001/2002 i to spanske regioner (Catalonien og Aragón) ville få meget negativ virkning på høsten af oliven. Der var tale om produktionstab, som ville kunne mærkes i mange år frem. Kommissionen blev bedt om at se på løsningsmuligheder, idet der var behov for ekstraordinær hjælp. Kommissionen bemærkede, at konsekvenserne ikke var så alvorlige som f&o slash;rst antaget. Olivenproduktionen i Spanien i 2001/2002 havde således været en af de største i landets historie. I Grækenland og Italien, der også havde været udsat for særlige vejrforhold, var høsten gennemsnitlig. Kommissionen opfordrede medlemslandene til at anvende de instrumenter, der allerede lå i det nuværende regelsæt, idet Kommissionen ikke fandt yderligere tiltag på EU-niveau nødvendige.
Tyskland ønskede at sætte fornyet fokus på spørgsmålet om restkoncentrationer i fødevarer importeret fra 3. lande. Konkret hilste Tyskland Kommissionens beslutning af 30. januar 2002 om begrænsning af import af animalske produkter fra Kina velkommen. Tyskland bemærkede, at også produktionsforholdene i andre lande i Sydøstasien (f.eks. Vietnam og Indonesien) gav anledning til bekymring. Det var beklageligt, når EU-landene selv gjorde en betydelig indsats, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed i forbindelse med importerede fødevarer. Visse lande anvendte større mængder antibiotika end tilladt i EU, herunder præparater, der var forbudt i EU. Det var afgørende for forbrugertilliden, at kravene til de importerede varer svarede til EU's egne regler. Kommissær Byrne fandt det nødvendigt med bedre kontrol og overvågning af restkoncentrationer i forbindelse med import fra 3. lande. Det v ar dog lykkedes at reducere listen over 3. lande, der ikke levede op til EU-reglerne. Kommissionen mindede også om medlemslandenes ansvar med (styrket) kontrol i forbindelse med import fra 3. lande og opfordrede bl.a. medlemslandene til at anvende hurtig-varslings-systemet korrekt.
Frankrig fremførte under eventuelt bekymring over markedssituationen for korn. Importen var 3 gange større end sidste år, hvilket kunne føre til større lagermængder end tidligere år. Kommissionen delte Frankrigs synspunkter og fandt bl.a., at problemet med øget import opstod som følge af EU's manglende konkurrencedygtighed. Høsten i Mellem- og Østeuropa havde været særdeles god, og afsætning herfra blev fremmet af en gunstig valutakursudvikling for disse lande. Modsat var produktionsomkostningerne i EU meget høje. Kommissionens konklusion var derfor, at det var udviklingen på verdensmarkedet, der var årsag til den situation, som Frankrig havde redegjort for. Kommissionen ville lade overvejelserne om situationen indgå i midtvejsevalueringen.
B. Møde med Kandidatlandene den 19. marts 2002
På mødet mellem landbrugsministrene fra EU-15 og fra kandidatlandene blev der fra EU-15’s side lyttet til kandidatlandenes synspunkter på Kommissionens udspil.
Kandidatlandene fremførte stort set samstemmende, at man ønskede fulde direkte præmier fra starten af medlemsskabet og senest fra 2007, når den nye budgetperiode startede. Der var også et generelt ønske om højere kvoter, idet det blev fremført, at Kommissionen i sit udspil havde valgt de referenceår, der stillede kandidatlandene dårligst. Kommissionens forslag til anvendelse af strukturforanstaltningerne blev generelt positivt modtaget, lig esom kandidatlandene noterede sig EU’s krav til fødevaresikkerhed og generelt understregede, at kravene ville blive honoreret ved indtrædelsen i Fællesskabet.
Kommissionen anmodede om, at man på begge sider af forhandlingsbordet indtog en realistisk holdning til krav og forventninger. Udvidelsesforhandlingerne skulle ses som en helhed – der var i alt 31 kapitler, heraf ét kapitel om landbrug. Det blev endvidere understreget, at EU-landene på Nice-topmødet havde forpligtet sig til ikke at lægge flere politiske hindringer i vejen for udvidelsen. Udvidelsen og midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik skulle køre i 2 parallelle spor.