Rådsmøde landbrugsministre 22-23/4 2002 Samlenotat

Kommissionen har ved KOM (2002) 153 af 22. marts 2002 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. marts 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører foderstoffer og berører folkesundheden.

Forslaget fremsættes for at sikre, at anvendelse og markedsføring af fodertilsætningsstoffer:

• ikke udgør en risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet,
• ikke vildleder eller skader forbrugeren ved at sløre animalske produkters særlige kendetegn,
• oplyser brugeren om produktets særlige egenskaber,
• skaber sammenhæng i EU-forskrifter efter "jord til bord"- princippet ved at præcisere visse aspekter i forbindelse med proceduren, og
• tager højde for etableringen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som får ansvaret for at vurdere fodertilsætningsstoffer.

Forslaget anses for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

De gældende bestemmelser om fodertilsætningsstoffer stammer fra 1970. Direktivteksten og bilagene til direktivet er ændret utallige gange.

Formålet med forslaget er at etablere en fællesskabsprocedure for godkendelse og overvågning af fodertilsætningsstoffer samt fastsætte bestemmelser om mærkning af fodertilsætningsstoffer. Formålet er at sikre menneskers sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet, forbrugernes interesser og at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

Tilsætningsstoffer reguleres i dag efter et positivlisteprincip, sådan at tilsætningsstoffer kun må markedsføres, forarbejdes eller anvendes, hvis de er godkendt i henhold til forordningen. Dette princip opretholdes i forslaget.

Som i dag er det en betingelse for godkendelsen, at et fodertilsætningsstof ikke udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, at det ikke vildleder forbrugeren, og at det ikke skader forbrugeren ved at sløre animalske produkters særlige kendetegn.

Herudover skal et fodertilsætningsstof påvirke foderstoffers egenskaber positivt, påvirke animalske produkters egenskaber positivt, opfylde dyrs ernæringsbehov eller påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt.

Forslaget deler tilsætningsstofferne op i følgende grupper:

• Teknologiske tilsætningsstoffer
• Tilsætningsstoffer med organoleptiske egenskaber
• Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber
• Zootekniske tilsætningsstoffer
• Coccidiostatica (midler der forebygger infektioner forårsaget af coccidier (encellet organisme/protozo))

Aminosyrer og salte heraf, som tidligere har været omfattet af Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, anses ifølge forslaget for tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber.

Forslaget fastlægger en ny procedure for, hvordan et tilsætningsstof skal godkendes, og krav til indholdet i ansøgningen. Derefter udarbejder Kommissionen et forslag til godkendelse ved forordning, som skal vedtages i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Som noget nyt skal ansøgning om godkendelse indgives til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som udtaler sig om ansøgningen. I dag skal de enkelte medlemsstater hver for sig gennemarbejde hele materialet.

Som led i godkendelsen af de enkelte stoffer vil der efter forslaget blive fastlagt særlige betingelser eller begrænsninger for håndtering, koncentrationer, tilsætningsprocent ved anvendelse i foder eller drikkevand, dyrearter og eventuelle særlige krav om overvågning af markedsføringen eller mærkning. Sådanne bestemmelser har tidligere været generelle bestemmelser i den generelle direktivtekst. Som led i godkendelsen kan det p& aring;lægges indehaveren af godkendelsen at overvåge anvendelsen af tilsætningsstoffet og rapportere resultaterne heraf til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Hvis rester af tilsætningsstoffet kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed, skal der også i godkendelsen fastlægges grænseværdier for restkoncentrationer (MRL-værdier) i animalske fødevarer.

For samtlige tilsætningsstoffer gælder, at det godkendes for 10 år ad gangen med mulighed for forlængelse efter fornyet ansøgning.

Forslaget indeholder en overgangsordning for stoffer, der er godkendt i henhold til eksisterende lovgivning. Også tilsætningsstoffer, der i dag er godkendt uden tidsbegrænsning, vil efter forslaget skulle genvurderes og godkendes på linie med nye stoffer. Antibiotika, der er godkendt som vækstfremmere, vil dog udgå fra 1. januar 2006.

Forslaget indeholder krav til mærkning af tilsætningsstoffer og forblandinger. Mærkning af foderstoffer, der indeholder tilsætningsstoffer, vil for fremtiden blive reguleret via direktiv 79/373 om handel med foderblandinger, men indtil dette direktiv bliver revideret, vil de nuværende mærkningsregler være gældende.

Forslaget indeholder under overskriften "Almindelige bestemmelser" bestemmelser om fortrolighed, databeskyttelse, komiteprocedure, ophævelse af regler, sanktioner, overgangsforanstaltninger og ikrafttræden. Desuden forpligtes Kommissionen til at oprette og vedligeholde et register over fodertilsætningsstoffer, der skal være offentligt tilgængeligt og som skal konsolideres mindst en gang om året. Desuden etableres et EF referencelaboratorium på området.

I forordningsforslagets Bilag I findes en underopdeling af de forskellige grupper tilsætningsstoffer. I Bilag II defineres EF-referencelaboratoriet, dets forpligtelser og opgaver. I Bilag III findes særlige krav til mærkning af nogle tilsætningsstoffer og forblandinger.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000, og dele af Bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 179 af 19. marts 2001.

Der findes desuden en lang række forordninger, der indeholder godkendelser af de enkelte tilsætningsstoffer.

Forslaget vil medføre behov for tilpasning af bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 527 af 15. juni 2000, og bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 179 af 19. marts 2001.

Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af forordningen skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet en gennemskuelighed af regelsættet vil forbedre muligheden for, at reglerne overholdes. Endvidere vil stoffer, der er godkendt tilbage i halvfjerdserne, løbende blive revurderet og der indføres en sundhedsmæssig vurdering af, hvor store restkoncentrationer, der kan accepteres i animalske produkter.

Kontrollen af restkoncentrationerne tages med i den kontrol, der udføres i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF.

I § 2-udvalget har Landbrugsraadet og Dansk Industri på et foreløbigt grundlag udtrykt en generel positiv holdning overfor forslaget, men forbeholdt sig ret til senere at fremsætte bemærkninger til de mere tekniske detaljer. Dansk Industri anser forslaget for en vigtig udmøntning af en sammenhængende politik på områderne for fødevarer og foderstoffer.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM(2002) 139 endelig af 15. marts 2002 fremsendt forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Forslaget er oversendt til Rådet den (dato).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

EU-regulering skønnes hensigtsmæssig, idet der er dog tale om ændringer af en forordning, som er nødvendig under hensyntagen til varierende praksis i medlemsstaterne.

Det primære formål med forslaget er at fastsætte procedurer, som sikrer, at produkter fra WTO-lande og andre tredjelande gives adgang til beskyttelse under ordningen, ligesom berørte borgere i de pågældende lande tillægges mulighed for at gøre indsigelse mod ansøgninger indgivet af medlemslande. Herudover foreslås en justering af produktgrupperne omfattet af ordningen samt visse opdateringer. Der er bl.a. tale om tilpasnin ger til Tripsaftalen, som i dag kun omfatter beskyttelse af vin og spiritus, men hvor der pågår forhandlinger i WTO-regi om at udvide beskyttelsesområdet til andre produktgrupper.

Forslaget åbner mulighed for, at også betegnelser for vineddike kan beskyttes under ordningen, uagtet at vin og spiritus ikke er omfattet af forordningens bestemmelser. Samtidig foreslås det, at mineral- og kildevand fjernes fra forordningens anvendelsesområde, da det ikke ses hensigtsmæssigt eller nødvendigt at medtage disse produkttyper. Der foreslås en overgangsordning på 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen før sletning af allerede registrerede betegnelser i den pågældende kategori.

De nugældende bestemmelser om høring af andre medlemsstater, på hvis territorium der findes et geografisk område med samme betegnelse, som der ansøges om beskyttelse på basis af, foreslås udvidet til også at gælde for tredjelande, som er anerkendt at opfylde ækvivalensbetingelser og godkendt i forskriftskomitéprocedure. Det foreslås, at enslydende betegnelser skal kunne registreres under behørig hensyntagen til lokal skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling, samt at man i sådanne tilfælde skal angive oprindelsesstaten på etiketten.

Det foreslås endvidere

- præciseret, at private kontrolorganer for at blive godkendt af en medlemsstat skal

opfylde kravene i den seneste gældende udgave af standard EN 45011,

• at Kommissionens afgørelser i sager, hvor en medlemsstat klager over, at et krav i en varespecifikation fra en anden medlemsstat ikke er opfyldt, skal offentliggøres,

• medtaget en bestemmelse om, at en sammenslutning, som har fået imødekommet en ansøgning om registrering af en betegnelse, efter behørig begrundelse kan få registreringen annulleret,

• at det som supplerende betingelse for at anvende forordningens bestemmelser på landbrugsprodukter og levnedsmidler fra tredjelande skal kræves, at der i det pågældende tredjeland findes en indsigelsesret, som svarer til forordningens bestemmelser,

• indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen på anmodning fra et tredjeland og under iagttagelse af forskriftskomitéproceduren kan konstatere, at det pågældende tredjeland opfylder de ækvivalensbetingelser, som er en forudsætning for anvendelse af forordningens bestemmelser på produkter fra tredjelande,

• medtaget en procedure for, hvorledes ansøgninger fra tredjelande om registrering af betegnelser under forordningen skal ske, herunder om håndtering af indsigelser fra hhv. borgere i EU-medlemslande, borgere i WTO-medlemslande og borgere i tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen. Der foreslås tillige fastsat mulighed for ændring af specifikationer for betegnelser fra tredjelande parallelt med de for betegnelser fr a EU-lande gældende, og

• fastsat en indsigelsesprocedure for fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i WTO-medlemslande samt tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen, således at retmæssigt berørte kan gøre indsigelse mod ansøgninger fra EU-medlemsstater. De pågældende tredjelande pålægges i denne forbindelse at sikre, at deres statsborgere får adgang til at gøre sig bekendt med regi streringsansøgninger under ordningen.

Muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17 foreslås slettet. Samtidig foreslås den tilsvarende bestemmelse for ansøgninger under normal procedure udvidet til at omfatte også ansøgninger fra tredjelande.

I forslaget foreslås tillige indført en ny type overgangsperiode, hvorefter der samtidig kan anvendes en registreret betegnelse og en betegnelse for et sted i EU eller i et tredjeland, hvis system er anerkendt som ækvivalent, såfremt den pågældende betegnelse har været anvendt retmæssigt og i overensstemmelse med god skik og sædvane på EU’s område i mindst 25 år før ikrafttrædelsen af forordning 20 den 24. juli 1993; såfremt det godtgøres, at formålet med anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses ry og at anvendelsen ikke kan eller har kunnet vildlede med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Den samtidige anvendelse kan ske i 15 år under forudsætning af, at oprindelsesstaten anføres på etiketten.

Endvidere foreslås, at ansøgninger om varemærker, der strider mod beskyttelse opnået i henhold til forordningen, skal afvises, såfremt ansøgningen indgives efter datoen for Kommissionens modtagelse af ansøgning om registrering i stedet for som nu efter tidspunktet for offentliggørelse af ansøgningen i EF-tidende. Bestemmelserne om, hvornår man ved god tro under anvendelse på EU’s område kan opretholde et va lig;rke, foreslås udvidet til også at omfatte situationer, hvor ansøgningen er indgivet men registreringen endnu ikke sket, eller hvor varemærket er hævdvundet.

Bestemmelserne vedrørende forskriftskomitéproceduren foreslås justeret i henhold til de nu gældende komitologibestemmelser.

Bestemmelsen vedrørende indgivelse af ansøgninger under den begrænsede procedure foreslås slettet, da muligheden herfor for længst er udløbet.

Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en vedtagelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

I §2-udvalget har Landbrugsraadet anført, at forslaget kan accepteres, såfremt passende overgangsperioder sikres på områder, hvor det kan blive nødvendigt at ændre navne på produkter. Forbrugerrådet har anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. Memorandum fra formandskabet om kvindernes afgørende bidrag til udviklingen af landdistrikterne.